| Sagsnummer: | 770/2023 |
| Dato: | 25-09-2024 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Jonas Thestrup Nielsen, Jimmy Bak, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: | Forældelse - rådgivning Forsikring - rådgivning |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld og fejlagtig rådgivning i forbindelse med tegning af erhvervsevnetabsforsikringer og krav om kompensation begrundet i indsigelse om for betaling af for høj præmie grundet overforsikring. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld og fejlagtig rådgivning i forbindelse med tegning af erhvervsevnetabsforsikringer og krav om kompensation begrundet i indsigelse om for betaling af for høj præmie grundet overforsikring.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Spar Nord Bank.
Den 12. oktober 2020 var klageren til møde i banken vedrørende tegning af en erhvervsevnetabsforsikring.
Samme dag tegnede klageren en erhvervsevnetabsforsikring. Af aftalebevis for erhvervsevnetabsforsikringen fremgår blandt andet:
”Hvis du inden udgangen af det år, hvor du fylder 67 år, får nedsat din erhvervsevne med mindst 50 % på grund af sygdom eller ulykke, udbetaler PFA Pension 546.750 kr.
…
Du skal være opmærksom på, at den samlede udbetaling fra 'Letsikring ved sygdom' ikke må overstige 546.750 kr. årligt, uanset om du har oprettet flere aftaler. Desuden må den samlede udbetaling fra din 'Letsikring ved sygdom' og tilsvarende udbetalinger fra andre pensionsinstitutter ikke overstige 80 % af din bruttoindkomst ved personligt arbejde. Du har oplyst, at din bruttoindkomst ved personligt arbejde er på 700.000 kr. årligt.
…
Den månedlige betaling i 2020 er på 2.430 kr.”
Banken har oplyst, at klageren i henholdsvis 2019 og 2020 havde givet banken adgang til sine skatteoplysninger, og at disse indgik i drøftelserne med klageren i forbindelse med klagerens forventninger til indtægtsgrundlag vedrørende erhvervsevnetabsforsikringen.
Banken har fremlagt klagerens skatteoplysninger for årene 2019 og 2020, hvoraf det det blandt andet fremgår, at klagerens indtægt i 2019 var på 862.650 kr. og i 2020 var på 622.652 kr.
Den 21. december 2020 opsagde klageren erhvervsevnetabsforsikringen til ophør den 31. januar 2021.
I september 2021 udarbejdede banken vejledende skat- og rådighedsberegning til klageren i forbindelse med klagerens køb af fast ejendom, hvori klageren ønskede indtægtsgrundlaget fastsat til 544.800 kr.
Banken har fremlagt en korrespondance mellem banken og klageren af 24. september 2021, hvoraf det blandt andet fremgår:
”Jeg har mulighed for at lave en dækning på 427.000 kr. til en mdr. betaling på ca. 2.700 kr. Er det den dækning du ønsker? Og betalingen bliver trukket fra opsparingen, så selve opsparingen bliver mindre de kommende år, men det henter vi ind senere når firma er oppe og køre og der igen er overskud indskud på pension. Mht. boligkøb, så siger vores forretningsgang at der skal forelægge min 3 års regnskaber, for at det er dokumentation nok. I har snart det første års regnskab – og hvis I så kan vise et år mere med overskud hver mdr. til at kunne udbetale løn til både dig og C op til topskattegrænsen, så er vi ved at være i mål.”
Den 20. januar 2022 tegnede klageren igen erhvervsevnetabsforsikring. Af aftalebevis af 20. januar 2022 fremgår blandt andet:
”…
Hvis du inden udgangen af det år, hvor du fylder 67 år, får nedsat din erhvervsevne med mindst 50 % på grund af sygdom eller ulykke, udbetaler PFA Pension 432.250 kr. (2022) årligt til dig. …
Du skal være opmærksom på, at den samlede udbetaling fra 'Letsikring ved sygdom' ikke må overstige 555.750 kr. årligt, uanset om du har oprettet flere aftaler. Desuden må den samlede udbetaling fra din 'Letsikring ved sygdom' og tilsvarende udbetalinger fra andre pensionsinstitutter ikke overstige 80 % af din bruttoindkomst ved personligt arbejde. Du har oplyst, at din bruttoindkomst ved personligt arbejde er på 670.000 kr. årligt.
…
Den månedlige betaling i 2022 er på 2.658 kr. …”
Banken har endvidere fremlagt en korrespondance mellem banken og klageren af 30. oktober 2023, hvoraf det blandt andet fremgår:
”Vær opmærksom på, at du i dag er overdækket ved tab af erhvervsevne. Det betyder, at du betaler for en forsikring, hvor du kun får en mindre del af forsikringen, hvis du får tilkendt dækning. Opsiges nuværende forsikring, kræver det nye helbredsoplysninger at tegne ny.”
Den 26. december 2023 indgav klageren klage til Ankenævnet.
Den 4. januar 2024 opsagde klageren erhvervsevnetabsforsikringen til ophør den 29. februar 2024.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Spar Nord Bank skal betale en kompensation i form af differencen mellem den betalte præmie og den præmie, som ville være aktuel, hvis man tog udgangspunkt i hans løn i 2020, tilbage fra tegningstidspunktet i 2020.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken fremsatte krav til ham om tegning af erhvervsevnetabsforsikring, hvor han blev overforsikret.
I 2020 startede han sin egen virksomhed, og banken vejledte ham med udgangspunkt i hans indtægt som lønmodtager og tog ikke højde for, at man ikke har den samme indtægt som lønmodtager til at starte med, når man starter virksomhed.
Han opsagde forsikringen i 2021 grundet omkostningerne. I 2022 tegnede han igen en erhvervsevnetabsforsikring, idet det var et krav fra bankens side i forbindelse med køb af fast ejendom. Banken tog igen udgangspunkt i hans løn som lønmodtager og ikke hans nuværende løn.
Ansvaret for forkert vejledning ligger hos banken.
Han er uenig i, at banken har ydet fyldestgørende rådgivning.
Banken har selv forslået dækningen til ham, hvorfor den må have en grund til at tegne denne dækning og nogle beregninger, som bakker denne vurdering op. Han formoder, at der foreligger en møderapport og en behovsafdækning fra dengang, som ligger til grund for dækningen.
Han kommenterede i december 2020 den høje præmie over for banken, men fik at vide, at det var et krav fra bankens side.
Banken havde ikke været inde at kigge eller spurgt ind til, hvilket beløb han trak ud i løn, som skulle ligge til grund for forsikringen. Den fremsatte i stedet et krav om, at forsikringen skulle tegnes, uden at foretage en vurdering.
Han stolede på den vejledning, han modtog fra banken. Han er meget forundret over, at banken kan tegne forsikring med en så voldsom overdækning. Han modtog dårlig og vildledende rådgivning.
Han har brugt mange unødige penge de seneste fire år som følge af bankens forkerte vejledning og krav, hvorfor han anser sit krav om kompensation for fair.
Banken har tidligere skrevet, at den har foretaget en vurdering på baggrund af et indtægtsgrundlag på 700.000 kr., der blev lagt til grund for erhvervsevnetabsforsikringsaftalen. Men problemet er, at banken ikke har forholdt sig til fakta og har taget udgangspunkt i hans løn som lønmodtager og ikke som selvstændig.
Man kan ikke gå ud fra, at lønnen er den samme med det samme man går fra lønmodtager til selvstændig. Banken har løbende modtaget hans private budgetter, så det kan ikke komme som nogen overraskelse, at han var gået ned i løn.
Den eneste vejledning, han har modtaget fra banken, er på SMS, og han vil lade det være op til Ankenævnet om, det er den korrekte måde at vurdere en person på, hvilket han ikke synes.
Han har ikke modtaget en kopi af sine forsikringsmøder, hvoraf det fremgår, hvad der er aftalt på mødet. Han har rykket for disse mange gange, uden resultat.
Han har ikke modtaget fyldestgørende vejledning. Banken stillede derimod krav om tegning af forsikring uden at vurdere hans økonomiske forhold til trods for, at banken havde et totalt indblik i hans private økonomi og virksomhed.
Når man er til pensionsmøde, stoler man på de rådgivere, som man sidder overfor. Det har kostet ham dyrt at gøre i denne situation.
Spar Nord Bank har anført, at indtægtsgrundlaget på 700.000 kr., der blev lagt til grund for erhvervsevnetabsaftalen fra oktober 2020, blev oplyst og accepteret af klageren på kundemødet i forbindelse med etableringen af erhvervsevnetabsforsikringsaftalen. Klageren accepterede og underskrev, at indtægtsgrundlaget udgjorde 700.000 kr., jf. erhvervsevnetabsforsikringsaftalen, hvoraf det fremgår, at ”Du har oplyst, at din bruttoindkomst ved personligt arbejde er på 700.000 kr. årligt”.
I 2019 havde klageren en indtægt på 862.650 kr., men klageren havde på mødet en forventning om et indtægtsgrundlag på 700.000 kr. i erhvervsevnetabsforsikringsaftalen.
Indtægtsgrundlaget på 670.000 kr., der blev lagt til grund for erhvervsevnetabsforsikringsaftalen fra januar 2022, blev oplyst og accepteret af klageren på kundemødet i forbindelse med etableringen af erhvervsevnetabsforsikringsaftalen. Klageren accepterede og underskrev, at indtægtsgrundlaget udgjorde 670.000 kr., jf. erhvervsevnetabsforsikringsaftalen, hvoraf det fremgår, at ”Du har oplyst, at din bruttoindkomst ved personligt arbejde er på 670.000 kr. årligt”.
I 2020 havde klageren en indtægt på 622.652 kr. På kundemødet, hvor erhvervsevnetabsforsikringsaftalen af 20. januar 2022 drøftedes, havde klageren en forventning om et højere indtægtsgrundlag på 670.000 kr., hvilket ikke er meget over klagerens indtægtsgrundlag på 622.652 kr.
Klageren blev oplyst om konsekvensen af overforsikring i erhvervsevnetabsforsikringsaftalerne.
I september 2021 udarbejdede banken en vejledende skatte- og rådighedsberegning for klageren i forbindelse med overvejelser om boligkøb, som blev sendt til klageren. Klageren ønskede i den vejledende beregning indtægtsgrundlaget fastsat til 544.800 kr., da klageren havde overvejelser om i sin selvstændige virksomhed kun at tage løn ud i et niveau, der svarede til topskattegrænsen, og klageren havde i september 2021 således også en forventning om et indtægtsgrundlag fra den selvstændige virksomhed, der oversteg topskattegrænsen i 2021 på 544.800 kr.
Klageren har ikke lidt et tab som følge af erhvervsevnetabsforsikringsaftalerne.
På kundemøderne, hvor erhvervsevnetabsforsikringsaftalerne blev aftalt, gav klageren banken den klare opfattelse, at klageren havde en forventning om de indtægtsforhold, der blev anført i erhvervsevnetabsforsikringsaftalerne. Indtægtsforholdene, som blev angivet i erhvervsevnetabsforsikringsaftalerne, er i al væsentlighed på niveau med de skatteoplysninger, som banken havde adgang til. Klageren har selv oplyst de anførte indtægtsgrundlag og må selv bære risikoen herfor.
Banken har ikke stillet krav over for klageren om at tegne erhvervsevnetabsforsikring.
Banken kan generelt ikke genkende klagerens fremstilling af sagen.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Spar Nord Bank.
Den 12. oktober 2020 var klageren til møde i banken vedrørende tegning af en erhvervsevnetabsforsikring. Samme dag tegnede klageren en erhvervsevnetabsforsikring, hvoraf det blandt andet fremgik, at ”Du har oplyst, at din bruttoindkomst ved personligt arbejde er på 700.000 kr. årligt”.
Klageren har anført, at han i december 2020 kommenterede den høje præmie over for banken, men fik at vide, at det var et krav fra bankens side.
Banken har anført, at den ikke har stillet krav over for klageren om at tegne erhvervsevnetabsforsikring.
Den 21. december 2020 opsagde klageren erhvervsevnetabsforsikringen til ophør den 31. januar 2021.
Banken har oplyst, at klageren i henholdsvis 2019 og 2020 havde givet banken adgang til sine skatteoplysninger, og at disse indgik i drøftelserne med klageren i forbindelse med klagerens forventninger til indtægtsgrundlag vedrørende erhvervsevnetabsforsikringen. Banken har fremlagt disse, hvoraf det blandt andet fremgår, at klagerens indtægt i 2019 var på 862.650 kr. og i 2020 var på 622.652 kr.
Den 20. januar 2022 tegnede klageren igen erhvervsevnetabsforsikring, hvoraf det blandt andet fremgik, at ”Du har oplyst, at din bruttoindkomst ved personligt arbejde er på 670.000 kr. årligt”.
Banken har endvidere fremlagt en korrespondance mellem banken og klageren af 30. oktober 2023, hvoraf det blandt andet fremgår, at ”Vær opmærksom på, at du i dag er overdækket ved tab af erhvervsevne. Det betyder, at du betaler for en forsikring, hvor du kun får en mindre del af forsikringen, hvis du får tilkendt dækning.”.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at klageren i forbindelse med indgåelse af erhvervsevnetabsforsikringsaftalerne 12. oktober 2020 og 20. januar 2022 samtykkede til vilkårene i disse, herunder de anførte indtægtsgrundlag på henholdsvis 700.000 kr. og 670.000 kr. ved sin underskrift.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken i forbindelse med tegningen af erhvervsevnetabsforsikringerne har ydet mangelfuld eller fejlagtig rådgivning over for klageren, der kan begrunde, at banken skal betale en erstatning. Ankenævnet bemærker, at det påhvilede klageren at påse, hvorvidt de af klageren oplyste forventninger til klagerens indtægtsforhold, var i overensstemmelse med de faktiske forhold og oplyse eventuelle ændringer i disse.
Ankenævnet finder ikke, at banken i øvrigt har handlet ansvarspådragende.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.