Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
| Sagsnummer: | 575/2026 |
| Dato: | 30-09-2026 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Signe Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID. |
| Indklagede: | Sparekassen Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sparekassen Danmark, hvor hun blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -9020.
Den 30. juni 2026 blev der gennemført en kortbetaling på 77.896,66 TRY (tyrkiske lira) svarende til 11.225,51 DKK med klagerens betalingskort til en betalingsmodtager, Y, som klageren ikke kan vedkende sig.
Sparekassen har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID-app og har fremlagt transaktionsdetaljer fra Nets med teksten, der blev sendt til MitID-app i forbindelse med godkendelsen af betalingen den 30. juni 2026 kl. 22:46. Af teksten fremgår:
”Betal 77896,66 TRY til [betalingsmodtager Y] fra kort xx9020”
Sparekassen har oplyst, at transaktionen var korrekt registreret og bogført.
Den 4. juli 2026 gjorde klageren indsigelse mod transaktionen overfor sparekassen.
Den 22. juli 2026 godtgjorde sparekassen klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK, hvorfor den tilbageførte 3.225,51 DKK til klagerens konto.
Klageren gjorde indsigelse mod sparekassens afgørelse. Klageren anførte blandt andet, at hun ikke havde godkendt en transaktion på 77.000 TRY. Sparekassen fastholdt sin afgørelse og anførte blandt andet, at transaktionen var godkendt med klagerens MitID.
Parternes påstande
Den 6. august 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Danmark skal tilbageføre den resterende del af tabet på 8.000 DKK til hende.
Sparekassen Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at hun ikke er enig i, at hun har handlet groft uforsvarligt. På tidspunktet for den omtvistede transaktion (en tirsdag aften 22.46/22.48) lå hun i sengen/sov. Hun stod først op 4.30. Hun var derfor ikke bevidst om, at hun skulle have godkendt en betaling på 77.896,66 TRY til betalingsmodtager Y.
Hun har ikke haft til hensigt at gennemføre denne betaling og har aldrig ønsket at købe varer eller tjenester hos den pågældende virksomhed. Hun ville aldrig godkende en transaktion i TRY uanset hvad. Hun blev udsat for svindel og var ikke klar over, at hendes ”påståede handlinger" kunne medføre den omhandlede transaktion.
Sparekassen begrunder afgørelsen med, at transaktionen er godkendt via MitID. Dette dokumenterer ikke i sig selv groft uforsvarlig adfærd. Det afgørende må være, om hun bevidst har godkendt den konkrete betaling, hvilket hun bestrider. Hun har ikke bevidst overladt sit MitID til andre, og hun har ikke med vilje godkendt en betaling på det omhandlede beløb. Sparekassen har derfor ikke dokumenteret, at betingelserne for hæftelse på 8.000 DKK efter betalingsloven er opfyldt.
Sparekassen har lagt vægt på, at hun burde have reageret på teksten [”betalingsmodtager Y”] og det viste beløb. Betegnelsen [”betalingsmodtager Y”] er ikke et navn, som hun havde nogen anledning til at kende eller forbinde med en betaling. Det kan ikke uden videre lægges til grund, at en almindelig kunde på baggrund af denne tekst burde have indset, at der var tale om svindel, ligesom hun ikke har godkendt denne transaktion. Hun har ikke haft til hensigt at gennemføre en betaling til betalingsmodtager Y, ligesom hun ikke har haft noget kendskab til eller nogen relation til Y.
Sparekassen har ikke dokumenteret, at hun foretog den konkrete godkendelse. Det forhold, at MitID har været anvendt, er ikke i sig selv bevis for, at hun personligt har foretaget eller været bekendt med godkendelsen. Sparekassen har ikke godtgjort, at hendes adfærd udgjorde en væsentlig tilsidesættelse af den agtpågivenhed, som må forventes af en almindelig kunde. At man bliver udsat for et professionelt og overbevisende svindelnummer, kan ikke i sig selv føre til, at adfærden skal anses for groft uforsvarlig.
Sparekassen Danmark har anført, at betalingsloven fastsætter grænserne for sparekassens forpligtelser til at godtgøre kunder for visse betalinger.
Klageren har autoriseret betalingen ved at swipe i sin MitID-app.
Sparekassen hæfter som udbyder af betalingstjenester for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af en betalingstjeneste.
Klageren burde have reageret på tekst og beløb i MitID-appen.
Klageren har ved groft uforsvarlig adfærd muliggjort den uberettigede anvendelse af kortet og hæfter derfor for 8.000 DKK af tabet ved den uberettigede anvendelse af kortet.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Sparekassen Danmark, hvor hun blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -9020.
Den 30. juni 2026 blev der gennemført en kortbetaling på 77.896,66 TRY med klagerens betalingskort -9020 til en betalingsmodtager, Y, som klageren ikke kan vedkende sig.
Den 22. juli 2026 godtgjorde sparekassen klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK, hvorfor den tilbageførte 3.225,51 DKK til klagerens konto.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Sparekassen har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID-app, og at klageren inden sin godkendelse blev præsenteret for følgende godkendelsestekst: ”Betal 77896,66 TRY til [betalingsmodtager Y] fra kort xx9020”.
Klageren har anført, at hun ikke bevidst har godkendt en betaling på 77.896,66 TRY til beløbsmodtager Y, og at det ikke uden kan videre lægges til grund, at en almindelig kunde på baggrund af den anvendte godkendelsestekst burde have indset, at der var tale om svindel.
Tre medlemmer – Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen og Signe Kjørup Carlsson – udtaler:
Efter de foreliggende oplysninger finder vi det godtgjort, at klageren må have godkendt betalingen på 77.896,66 TRY med sit MitID.
Vi finder, at sparekassen har godtgjort, at klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, da hun burde have reageret på teksten i Mit-ID, hvor hun fik oplysninger om beløbet på 77.896,66 TRY og beløbsmodtager Y, og at klageren som følge heraf hæfter med op til 8.000 DKK.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:
Som ovenfor anført finder vi det godtgjort, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Vi finder, at der er tale om organiseret professionel svindel.
Forbrugere har forskellige forudsætninger for at gennemskue professionel svindel. Det må aldrig blive utrygt for den almindelige forbruger at anvende de digitale løsninger og betalingstjenester, der er nødvendige for at fungere i vores samfund.
Vi finder derfor ikke, at klageren, ved at blive snydt af en professionel svindler, har udvist groft uforsvarlig adfærd. Det må forudsættes, at såfremt klageren havde forudsætninger for at gennemskue svindlen, ville klageren ikke have godkendt transaktionen.
Hertil bemærkes et generelt forbehold for så vidt angår systemfejl. Det kan ikke udelukkes, at der i sager med phishing, er tale om raffineret systemteknisk misbrug, hvor svindleren er lykkedes med at udvikle tekniske løsninger, som muliggjorde svindlen.
Vi finder ikke, at sparekassen har godtgjort, at betingelserne for, at klageren hæfter efter de udvidede ansvarsbestemmelser i betalingslovens § 100, stk. 4, er opfyldt.
Vi finder, at sparekassen er nærmest til at bære risikoen for, at det betalingssystem, forbrugerne anvender, er tilstrækkelig sikkert og tydeligt til at hindre svindel.
Da den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, hæfter klageren for 375 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 3.
Vi stemmer derfor for, at sparekassen skal tilbageføre 7.625 DKK til klageren.
Sagen afgøres efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.