Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om, hvorvidt indklagede, som havde diskonteret en veksel, er forpligtet til at afgive oplysning til acceptanten om fordeling af renter og omkostninger påløbet i forbindelse med fornyelser.

Sagsnummer: 558 /1995
Dato: 04-07-1996
Ankenævn: Peter Blok, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen, Mette Reissmann, Ole Simonsen
Klageemne: Rente - øvrige spørgsmål
Afvisning - kundeforhold § 2, stk. 3
Ledetekst: Spørgsmål om, hvorvidt indklagede, som havde diskonteret en veksel, er forpligtet til at afgive oplysning til acceptanten om fordeling af renter og omkostninger påløbet i forbindelse med fornyelser.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I 1992 og 1993 var klageren acceptant på en veksel, som vekseltageren diskonterede hos indklagede. Vekslen blev fornyet hver måned, hvorefter indklagede fremsendte vekselnotaerne til vekseltageren. Klageren indbetalte hver måned differencebeløbet, hvoraf en del var renter, til vekseltagerens konto hos indklagede. Det månedlige beløb for 1993 udgjorde 1.420,39 kr., for hvilket indklagede hver måned udstedte kvittering til klageren.

Klageren har oplyst, at skattemyndighederne for indkomståret 1993 har nægtet at godkende rentefradragsret for 12 x 1.420,39 kr.

Klageren har ved klageskema af 14. november 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes over for skattemyndighederne at attestere, hvor stor en del af det indbetalte beløb der udgør renter.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Klageren har anført, at han i 1992 og 1993 hver måned underskrev en ny veksel hos indklagede. Indklagede beholdt den gamle veksel og udstedte en kvittering på det indbetalte beløb. Det fremgik ikke af kvitteringen, hvor stor en del af dette beløb der udgjorde renter. Indklagede bør dokumentere, hvorledes beløbet fordeler sig på renter og omkostninger, hvilket han har en økonomisk interesse i af hensyn til fradragsretten for renterne.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren ikke er kunde hos indklagede, hvorfor klagen bør afvises jf. vedtægternes § 2, stk. 2, pkt. 1.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at det beløb, som klageren har betalt i omkostninger og renter, er indbetalt til vekseltageren. Denne er i princippet den eneste, som er i besiddelse af de nøjagtige oplysninger om, hvor stor en del af beløbet der er renter. Klageren må derfor rette henvendelse til vekseltageren, såfremt han ønsker renteudgifterne dokumenteret.

Ankenævnets bemærkninger:

Uanset at der ikke bestod et egentligt kundeforhold mellem klageren og indklagede, finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage indklagedes afvisningspåstand til følge.

De af klageren i forbindelse med vekslens fornyelse indbetalte beløb er opkrævet af vekseltageren og indbetalt til dennes konto hos indklagede. På denne baggrund finder Ankenævnet, at indklagede ikke kan pålægges at dokumentere beløbets fordeling på henholdsvis renter og omkostninger, idet klageren må henvises til at indhente de fornødne oplysninger herom hos vekseltageren.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.