Krav om tilbageførsel af købesum for køb af kat i udlandet på grund af manglende levering. Købet skulle betales med forudbetalte kort købt med et betalingskort udstedt af banken.
| Sagsnummer: | 104/2025 |
| Dato: | 28-08-2025 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Inge Kramer, Karin Duerlund, Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
|
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af købesum for køb af kat i udlandet på grund af manglende levering. Købet skulle betales med forudbetalte kort købt med et betalingskort udstedt af banken. |
| Indklagede: | Ringkjøbing Landbobank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af købesum for køb af kat i udlandet på grund af manglende levering. Købet skulle betales med forudbetalte kort købt for et betalingskort udstedt af banken.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Ringkjøbing Landbobank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -332.
I perioden fra den 11. februar til den 12. februar 2025 blev der foretaget følgende transaktioner med klagerens betalingskort -332:
|
Dato og tidspunkt |
Betalingskort |
Beløb i kr. |
Forretning |
Anvendelsesmetode |
Bemærkninger |
|
11-02-2025 kl. 11:12:54 |
-332 |
2.010,00 |
A |
Virtuelt kort |
Transaktion gennemført |
|
11-02-2025 kl. 12:59:50 |
-332 |
1.052,99 |
B |
3D Secure |
Transaktion gennemført |
|
11-02-2025 kl. 16:16:05 |
-332 |
3.520,00 |
C |
Virtuelt kort |
Transaktion gennemført |
|
11-02-2025 kl. 20:21:58 |
-332 |
1.052,99 |
B |
3D Secure |
Transaktion gennemført |
|
11-02-2025 kl. 20:24:46 |
-332 |
1.052,99 |
B |
3D Secure |
Transaktion gennemført |
|
11-02-2025 kl. 20:32:19 |
-332 |
1.076,50 |
D |
3D Secure |
Transaktion gennemført |
|
11-02-2025 kl. 20:37:17 |
-332 |
546.90 |
D |
3D Secure |
Transaktion gennemført |
|
12-02-2025 kl. 11:06:32 |
-332 |
1.052,99 |
B |
3D Secure |
Transaktion gennemført |
|
12-02-2025 kl. 11:09:18 |
-332 |
1.076,50 |
D |
3D Secure |
Transaktion gennemført |
|
12-02-2025 kl. 11:22:02 |
-332 |
1.052,99 |
B |
3D Secure |
Transaktion gennemført |
|
12-02-2025 |
-332 |
2.010,00 |
A |
Virtuelt kort |
Transaktion gennemført |
|
I alt |
|
15.504,85 |
|
|
|
Banken har oplyst, at klagerens virtuelle kort, der blev benyttet i de fysiske forretninger A og C, var tilknyttet Face ID, Touch ID eller adgangskode til gennemførsel af transaktionerne.
Banken har endvidere oplyst, at klageren benyttede sit betalingskort til foretagelse af online køb i forretningerne B og D, og at købene blev godkendt med klagerens MitID. Banken har fremlagt MitID-oplysninger og MitID-hændelseslog vedrørende disse transaktioner.
Banken har oplyst, at den ved en gennemgang af sine systemer ikke har kunnet konstatere, at de pågældende transaktioner skulle have været ramt af fejl, og at betalingstransaktionerne er korrekt registreret.
Ved indsigelsesblanketter modtaget i banken den 14. februar 2025 gjorde klageren over for banken indsigelse mod de ovennævnte transaktioner og anførte, at hun havde foretaget et køb, men at hun ikke havde modtaget den bestilte vare. Hun anførte følgende om hændelsesforløbet:
”Købte en bengalsk kat (racekat) på [en dyreportal]. Sælger [navn] skulle hurtigt af med den og sagde at jeg skulle betale 2000 kr. for transporten. Den befinder sig angiveligt i Gotland, Sverige og skal flyves til DK. Jeg giver info og bliver kontaktet a[f] [transportfirma], der sender bekræftelse og der er korrespondance frem og tilbage. Jeg skal betale med [forudbetalte kort] og sende billeder som dokumentation. Tænker ikke videre over det, da jeg tænker det er sikkerhedsstillelse for den senere betaling. De skriver at jeg skal leje et bur til 1000 kr., de skriver at jeg skal betale 3500 kr. for noget andet og 2500 kr. for medicin/mad hos dyrelæge, da den er blevet dårlig på flyveturen fra Gotland til Stockholm. Disse tre beløb, påstår de jeg får fuldt refunderet. Endeligt skal jeg betale 5000 kr. for en tilladelse til at rejse internationalt med katten. De truer med at putte den i karantæne, hvis ikke jeg betaler vha. flere kuponer. Jeg køber det og de sender opdateret rejseplan mv. Den skulle så ankomme til [navn på lufthavn] i dag d. 12. feb. 2025 kl. 17.15. Der kommer ikke nogen. Her bliver jeg mistænkelig og spærrer kort mv. Jeg kan se på [udbyderen af de forudbetalte korts hjemmeside] at beløben[e] er trukket. [Lufthavnen] har ikke modtaget noget om en kat og de hjælper mig med at prøve at søge frem til de ovenfor angivne personer/virksomheder, men vi bliver enige om at jeg skal anmelde til politiet. Pengene er trukket fra kortene. Jeg har snakket med jer før beløben[e] var trukket, men de var reserveret, så der kunne ikke gøres noget. Jeg har købt fysiske kort hos [forretning A og C] og online kort på [forretning B og D]. Jeg har senere hen undret mig over, om man ikke kunne have lukket kontoen helt.
Kort fortalt, har jeg købt en vare som jeg aldrig har fået. Jeg er endvidere blevet bedraget til at betale mere end aftalt.”
Banken afviste at tilbageføre noget beløb til klageren, idet den anførte, at klageren havde modtaget den købte vare/ydelse.
Klageren har blandt andet fremlagt kvitteringer for de forudbetalte kort, som hun købte i forretningerne A og C. Af kvitteringerne fremgik, at der var tale om et E-produkt. Endvidere fremgik blandt andet:
”PIN = PENGE ! GIV ALDRIG DIN PIN-KODE VIDERE !
PIN-kode: [16 cifret pinkode]
Vælg [forudbetalt kort] som betalingsmiddel
Indtast den 16-cifrede PIN-kode”
Klageren har endvidere fremlagt udskrifter af sine online køb af forudbetalte kort hos forretningerne B og D.
Parternes påstande
Den 18. februar 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal tilbageføre 15.504,85 kr. til hende.
Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken skal tilbagebetale 15.504,85 kr. for en vare, som hun aldrig har fået, jf. betalingslovens § 112, da tvisten ikke handler om, hvorvidt hun har fået de forudbetalte kort, men hvorvidt hun har fået en vare (en kat), som hun skulle betale med de forudbetalte kort.
Hun skulle betale med de forudbetalte kort, der som udgangspunkt er et betalingsinstrument, jf. betalingslovens § 7, nr. 18, da det var et sæt af procedurer aftalt mellem hende og transportfirmaet. Hun skulle bruge forudbetalte kort til at iværksætte en betalingsordre, dvs. som sikkerhed for at transportfirmaet fik betaling, og hun skulle ikke betale, før levering var sket. Der skulle anvendes en kode for at benytte beløbet på kortene.
Hun skulle sende billeder af de forudbetalte kort som dokumentation. De billeder af de forudbetalte kort, som hun har fremlagt i sagen, er ikke de billeder, som hun sendte i forbindelse med købet af katten. Svindlerne har på en eller anden måde fået adgang til kortene ved hjælp af de forskellige numre, som fremgår af kvitteringerne.
Der er uenighed om, hvilken ydelse hun har betalt for, men ikke har modtaget. Hun kunne udelukkende gøre indsigelse mod transaktionerne for de forudbetalte kort over for banken. Der var tale om en aftale bestående af to led, hvoraf det første led vedrørte hendes køb af de forudbetalte kort hos forretningerne A, B, C og D. Det er bankens opfattelse, at tvisten omhandler dette, hvorved der intet problem er. Andet led af aftalen bestod i, at hun skulle bruge de forudbetalte kort som betalingsmiddel til køb af katten efter aftale med sælgeren. En ydelse som hun ikke fik. Der var derfor tale om én aftale med to led og ikke to aftaler. Aftalen vedrørte katten.
Desuden fandt hun katten gennem en dyreportal, hvis erhverv består i at formidle dyr til nye hjem. Hjemmesiden bestod af annoncer, der var en opfordring til at gøre tilbud, jf. aftalelovens § 9, 1. pkt. For at afgive et bud på katten skulle hun betale et mindre beløb, hvorfor hun indgik aftalen, hvis ikke helt, så delvist med en erhvervsdrivende, hvorfor betalingslovens § 112 finder anvendelse. I yderste tilfælde vil bestemmelsen kunne anvendes analogt, hvis det lægges til grund, at både hun og sælger er forbrugere, idet tvisten læner sig meget tæt op ad de lovregulerede områder i betalingsloven.
Dette stemmer også godt overens med forbrugeraftalelovens § 3, nr. 4, litra b’s ordlyd, idet dyreportalen ”markedsfører” dyrene med annoncer på en sådan måde, at den opfordrer forbrugeren til at kontakte den, som har lagt annoncen op og dermed optræder som erhvervsdrivende, hvorved der kan indgås aftaler med dem som led i et system for fjernsalg.
Retsforholdet er ikke omfattet af undtagelserne i betalingslovens § 5, nr. 14, idet de forudbetalte kort ikke kun kan anvendes hos udbyderen selv eller hos et begrænset netværk af udbydere under en forretningsaftale direkte med udstederen af betalingsinstrumentet. De forudbetalte kort er kort til onlinetransaktioner og er bredt accepteret i flere e-handelsbutikker, online-spilplatforme, online-datingsteder og andre underholdningsplatforme på nationalt og internationalt plan. Endvidere er kortet ikke omfattet af undtagelsen i betalingslovens § 5, nr. 18, om, at loven ikke finder anvendelse på elektroniske penge på op til 3.000 kr. lagret på et instrument med begrænset anvendelse, jf. betalingslovens § 5, nr. 14 eller nr. 15, hvorefter der ikke kan ske genopfyldning, og hvor udstederens samlede forpligtelser hidrørende fra udestående elektroniske penge på intet tidspunkt overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 5 mio. euro. Disse kumulative betingelser er ikke opfyldt, da pengene ikke har begrænset anvendelse, jf. betalingslovens § 5, nr. 14, hvorfor det er uden betydning, at kortet ikke kan genopfyldes automatisk.
Efter betalingslovens § 6 er loven beskyttelsespræceptiv, hvorfor den ikke kan fraviges til skade for indehaveren af elektroniske penge, herunder de forudbetalte kort.
I betalingslovens §§ 82, 99 og 100 må der endvidere sondres mellem aftalens to led. Første led med de forudbetalte kort og andet led med selve katten. Vedrørende katten aftalte hun med sælger at skulle medbringe forudbetalte kort, når hun havde fået leveret katten. Hun fik aldrig leveret katten, hvorfor der faktisk skete uautoriserede betalingstransaktioner, da de trak pengene fra de forudbetalte kort uden hendes viden, kode eller accept, jf. betalingslovens § 82. På denne baggrund finder betalingslovens § 99, stk. 1, 1. pkt. også anvendelse, idet hun har lidt et tab ved uautoriserede transaktioner.
Efter betalingslovens § 100, stk. 1, 1. pkt., hæfter banken i forhold til betaleren for tab, som følge af andres uberettigede anvendelse af en betalingstjeneste (forudbetalte kort). Hvis det lægges til grund, at det lidte tab er omfattet af betalingslovens § 100, stk. 3 eller 4, eventuelt stk. 5, så er tabet stadig større end den eventuelle ”selvrisiko”, som hun skal ”betale”, hvorved stk. 6-10 også finder anvendelse. Situationen er omfattet af stk. 10, da udbyderen af de forudbetalte kort kunne spærre kortene. Samtykke foreligger ikke kun i form af MitID, men kan være aftalt udtrykkeligt eller stiltiende. Dette er dog et bevisspørgsmål, som Ankenævnet formentlig ikke kan afgøre, men det bør kunne lægges til grund, at hverken hun eller anden fornuftig person ville samtykke til at betale for en ydelse, der aldrig modtages.
Ringkjøbing Landbobank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren modtog de bestilte varer (forudbetalte kort).
Bankens forpligtelse til at refundere klageren i henhold til betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2, finder kun anvendelse, hvis de bestilte varer (forudbetalte kort) ikke blev leveret i relation til det betalingskort, som klageren anvendte, og som er udstedt af banken. Da transaktionerne er gennemført og korrekt registreret, og klageren modtog de bestilte forudbetalte kort, fandt levering af de bestilte varer (forudbetalte kort) sted. Betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2, om manglende levering finder således ikke anvendelse i denne sag.
Klageren godkendte og gennemførte selv de pågældende transaktioner (køb af de forudbetalte kort), som således blev autoriseret af klageren selv i henhold til betalingsloven § 82. De pågældende transaktioner er derfor ikke omfattet af betalingslovens § 99 eller § 100.
Det er banken uvedkommende, hvordan klageren valgte at anvende de købte forudbetalte kort. Banken hæfter således ikke for klagerens køb af den bengalske kat, da dette er et forhold udelukkende mellem klageren og sælgeren.
Betalingslovens § 112 finder endvidere ikke anvendelse i sagen, idet både køberen (klageren) og sælgeren er forbrugere. Det er uden betydning, at køberen (klageren) har etableret kontakt med sælgeren via en hjemmeside. Dette følger både af chargeback-reglens forbrugerbeskyttende sigte og af fjernsalgsdefinitionen, hvoraf det fremgår, at chargeback-reglen ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor både køber og sælger er forbrugere, jf. Ankenævnets afgørelse nr. 159/2018.
Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en behandling af sagen forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, hvorfor sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4. Sagen bør også afvises, idet klagen aldrig har været behandlet af bankens klagefunktion, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 1.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Ringkjøbing Landbobank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -332.
I perioden fra den 11. februar til den 12. februar 2025 blev der foretaget 11 transaktioner for i alt 15.504,85 kr. med klagerens betalingskort -332 hos de fysiske forretninger A og C og hos onlineforretningerne B og D, hvor klageren købte en række forudbetalte kort.
Klageren har oplyst, at hun købte en bengalsk kat af en sælger via en dyreportal, og at det var aftalt med sælgeren, at hun skulle betale med de forudbetalte kort, når katten kom frem. Hun skulle forinden sende billeder af købene som dokumentation/sikkerhedsstillelse for den senere betaling. Hun modtog imidlertid aldrig katten, men pengene blev alligevel trukket på de forudbetalte kort.
Klageren har anført, at banken skal tilbagebetale 15.504,85 kr. for en vare, som hun aldrig har fået, jf. betalingslovens § 112, da tvisten ikke handler om, hvorvidt hun har fået de forudbetalte kort, men hvorvidt hun har fået en vare (en kat), som hun skulle betale med de forudbetalte kort.
Banken har anført, at klageren modtog de bestilte varer (de forudbetalte kort), og at betalingslovens § 112 ikke finder anvendelse i sagen. Det er banken uvedkommende, hvorledes klageren valgte at anvende de købte forudbetalte kort. Banken hæfter ikke for klagerens køb af den bengalske kat, da dette er et forhold udelukkende mellem klageren og sælgeren.
Ud fra klagerens egne oplysninger om at hun selv foretog købene af de forudbetalte kort, finder Ankenævnet, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger ikke et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100.
Ankenævnet finder, at betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2, ikke finder anvendelse på kortbetalingerne, da klageren – i forhold til banken – har modtaget den bestilte vare/tjenesteydelse, nemlig køb af de forudbetalte kort. Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at banken i medfør af betalingslovens § 112 er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af korttransaktionerne. Det bemærkes endvidere, at betalingslovens § 112 ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor både køber og sælger er forbrugere.
Ankenævnet finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.