Afslag på låneansøgning.
| Sagsnummer: | 607 /1991 |
| Dato: | 22-05-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Bolt Jørgensen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - låneanmodning
|
| Ledetekst: | Afslag på låneansøgning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 26. juni 1990 meddelte indklagedes Silkeborg afdeling afslag til klageren på dennes anmodning om et lån. Klageren bestrider, at han har modtaget oplysning herom, men at et lån var bevilliget ham.
Klageren har den 13. december 1991 indgivet klage til Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning for urigtig behandling, personlig krænkelse og godtgøre klagerens tab og udgifter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han af indklagede den 22. juni 1990 blev bevilliget et lån på 5.000 kr., og at rykkere vedrørende hans budgetkonto, som var i overtræk, herefter skulle indstilles. Lånet skulle anvendes til bl.a. en registrering af en bil. Som følge af indklagedes handlemåde mistede klageren efterfølgende bilen og led herved et tab.
Indklagede har anført, at klageren den 26. juni 1990 mundtlig fik afslag på en låneansøgning. Indklagede finder ikke, at Ankenævnet har mulighed for at pålægge indklagede at yde klageren et lån.
Ankenævnets bemærkninger:
Det tiltrædes, at det alene beror på indklagedes egen vurdering, hvorvidt indklagede ønsker at yde klageren et lån.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.