Indsigelse mod at hæfte for korttransaktioner. Spørgsmål om tredjemandsmisbrug.
| Sagsnummer: | 208/2026 |
| Dato: | 12-08-2026 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Søren Juhl Wenøe, Iben Leisner, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for korttransaktioner. Spørgsmål om tredjemandsmisbrug. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for korttransaktioner. Spørgsmål om tredjemandsmisbrug.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -367. Klageren havde også adgang til netbank.
Banken har oplyst, at klageren den 8. februar 2024 installerede ApplePay -909 på sin telefon og tilknyttede sit betalingskort -367 til ApplePay -909. Banken har fremlagt en udskrift fra sit system, hvoraf fremgår:
”
|
… |
CustomerId |
CardToken |
… |
Token |
… |
Timestamp |
CardholdeName |
… |
|
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
|
… |
[-140] |
[-367] |
… |
[-909] |
… |
2024-02-08 13:54:15 […] |
[Klagerens navn] |
… |
”
Den 13. februar 2026 blev der med klagerens betalingskort -367, som var indrulleret i ApplePay -909 gennemført to betalinger på hver 5.159,43 BRL (brasilianske real) og 6.191,31 BRL svarende til i alt 13.816,45 DKK til betalingsmodtager Z, som klageren ikke kan vedkende sig. Klageren blev for betalingerne opkrævet to gebyrer på hver 94,20 DKK og 113,04 DKK.
Banken har fremlagt en udskrift fra sit system, hvoraf fremgår:
”
|
2026-02-13 21:54:31 […] |
… |
[Betalingsmodtager Z] |
… |
Apple Pay |
[-367] |
[-909] |
… |
|
2026-02-13 21:51:34 […] |
… |
[Betalingsmodtager Z] |
… |
Apple Pay |
[-367] |
[-909] |
… |
|
2026-02-13 21:50:57 […] |
… |
[Betalingsmodtager Z] |
… |
Apple Pay |
[-367] |
[-909] |
… |
|
2026-02-13 21:50:36 […] |
… |
[Betalingsmodtager Z] |
… |
Apple Pay |
[-367] |
[-909] |
… |
|
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
|
2026-01-27 23:46:28 […] |
… |
[Betalingsmodtager C] |
… |
Apple Pay |
[-367] |
[-909] |
… |
|
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
|
2025-12-15 20:25:48 […] |
… |
[Betalingsmodtager R] |
… |
Apple Pay |
[-367] |
[-909] |
… |
|
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
”
Den 13. februar 2026 modtog klageren en SMS fra banken, hvoraf fremgår, at banken anmodede klageren om at oplyse, om hun havde foretaget en betaling på 8.255,08 BRL med sit betalingskort -367. Banken meddelte klageren, at den var i tvivl, om klageren havde foretaget betalingen, hvorfor den havde afvist betalingen og spærret hendes betalingskort af sikkerhedsmæssige årsager. Klageren skulle kontakte banken, så den kunne fjerne spærringen på betalingskortet eller bestille et nyt betalingskort til klageren.
Den 16. februar 2026 blev betalingerne og gebyrerne trukket på klagerens konto.
Samme dag gjorde klageren ved tro og love-erklæring indsigelse mod betalingerne. Af tro og love-erklæringen fremgår:
”…
Card status and transaction type
[ ] The Card has been lost/stolen
[X] The card has never been received
…
Dispute Reason
|
I have neither engaged in nor authorized the following transaction(s). |
Disputed transactions
|
Date of purchase |
Merchant name |
Dispute amount and currency |
Dispute amount DKK
|
|
13-02-2026 |
[Betalingsmodtager Z] |
5,159.43 BRL |
6,280.21 DKK |
|
13-02-2026 |
[Betalingsmodtager Z – gebyr] |
94.20 DKK |
94.20 DKK |
|
13-02-2026 |
[Betalingsmodtager Z] |
6,191.31 BRL |
7,536.24 DKK |
|
13-02-2026 |
[Betalingsmodtager Z - gebyr] |
113.04 DKK |
113.04 DKK |
My card is lost/stolen or I have never received the card.
[X] Yes [ ] No
…”
Den 17. februar 2026 anmodede banken klageren om at svare på spørgsmål vedrørende betalingerne. Samme dag svarede klageren blandt andet:
”No, I have not received any suspicious calls or emails.
I have not given anyone access to my computer or my mobile phone.
I have not been asked to update any personal or card information via the web.
I have not opened or interacted with any SMS messages containing links.
Unfortunately, I do not have any information about the criminal responsible.
As soon as I noticed the unauthorized transactions on my bank account, and after receiving the SMS informing me that my card had been blocked, I immediately contacted Danske Bank. I spoke with [ansat I banken], who was extremely kind and reassuring, and he guided me through filling in the dispute form, as I was quite nervous during the call.”
Ved meddelelse i netbank af 18. februar 2026 afviste banken at godtgøre klageren noget beløb, da den vurderede, at der ikke forelå tredjemandsmisbrug, idet betalingerne ved ApplePay var sket med klagerens ApplePay -909 fra den enhed, som klageren tidligere havde foretaget autoriserede ApplePay-betalinger med.
Samme dag gjorde klageren indsigelse mod bankens afvisning.
Ved e-mail af 9. marts 2026 fastholdt banken sin afvisning af 18. februar 2026.
Parternes påstande
Den 15. marts 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal godtgøre hende 14.023,69 DKK.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at der blev gennemført betalinger fra ApplePay, som var installeret på hendes enhed, og som hun ikke bevidst autoriserede.
Hendes betalingskort blev automatisk blokeret af banken grundet tredjemands forsøg på at gennemføre betalingstransaktioner. Bankens system for opfangelse af svindel reagerede derfor på aktiviteten. Hun meldte straks forholdet til banken. Banken konkluderede udelukkende på baggrund af, at betalingerne var autoriseret på hendes enhed, at hun havde autoriseret betalingerne. Hun bestrider dette. Autentifikation beviser ikke, at hun har givet samtykke efter betalingsservicedirektivet (PSD2).
I overensstemmelse med hendes ansvar i henhold til bankens kortregler har hun altid taget rimelige skridt til at beskytte sin enhed, sine kortoplysninger og sine godkendelsesmetoder. Hun har aldrig delt adgang til sin telefon, sit kort eller sine sikkerhedsoplysninger med nogen tredjepart. Hun har ikke modtaget phishing-opkald, e-mails eller sms'er.
Hun har været Eksklusiv-kunde i banken i flere år og har haft betydelige opsparinger og indskud, hvilket afspejler hendes tillid til banken og ansvarlige økonomiske adfærd. Hun har altid værdsat sikkerheden og de tjenester, banken har leveret. Hændelse er helt usædvanlig for hendes normale bankaktiviteter.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at kortbetalingerne, som klageren har gjort indsigelse imod, er korrekt registeret og bogført.
Betalingerne er foretaget med ApplePay, der er installeret på klagerens egen telefon, og som var i klagerens besiddelse på tidspunktet for betalingerne. Klageren har foretaget andre betalinger med ApplePay på samme telefon, som betalingerne klageren har gjort indsigelse imod.
Klageren har oplyst, at andre ikke har haft adgang til hendes telefon, og at hun ikke har givet sine kortoplysninger til andre. Klageren har ikke sandsynliggjort, at hun har været udsat for tredjemandsmisbrug. Det må lægges til grund, at klageren har foretaget og godkendt betalingerne. Betalingerne er ikke omfattet af betalingslovens § 99 og 100. Klageren hæfter selv for det fulde beløb, idet der ikke er tale om tredjemandsmisbrug omfattet af reglerne i betalingsloven. Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at yderligere afklaring af sagens faktiske omstændigheder vil kræve yderligere bevisførelse i form af vidne- og/eller partsafhøring, der ikke kan ske for Ankenævnet, hvorfor Ankenævnet bør afvise at behandle sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -367. Klageren havde også adgang til netbank.
Den 8. februar 2024 installerede klageren ApplePay -909 på sin telefon og indrullerede sit betalingskort -367 i ApplePay -909.
Banken har fremlagt en udskrift fra sit system, hvoraf fremgår blandt andet, at klageren den 15. december 2025 og 27. januar 2026 anvendte ApplePay -909 til at foretage betalinger til betalingsmodtagerne R og C.
Den 13. februar 2026 blev der med klagerens betalingskort -367, som var indrulleret i ApplePay -909 gennemført to betalinger på hver 5.159,43 BRL (brasilianske real) og 6.191,31 BRL svarende til i alt 13.816,45 DKK til betalingsmodtager Z, som klageren ikke kan vedkende sig. Klageren blev opkrævet to gebyrer på hver 94,20 DKK og 113,04 DKK for betalingerne.
Den 16. februar 2026 gjorde klageren ved tro og love-erklæring indsigelse mod betalingerne. Af tro og love-erklæringen anførte klageren blandt andet, at klageren hverken havde autoriseret eller medvirket til autoriseringen af betalingerne.
Den 17. februar 2026 anmodede banken klageren om at svare på spørgsmål vedrørende betalingerne. Samme dag svarede klageren blandt andet, at hun ikke havde modtaget mistænkelige opkald eller e-mails, at hun ikke havde givet nogen adgang til sin computer eller mobiltelefon, at hun ikke var blevet anmodet om at opdatere sine personlige- eller kortoplysninger, at hun ikke har åbnet eller tilgået links i SMS’er og at hun ikke havde oplysninger om tredjemand, der havde udført svindlen.
Ved meddelelse i netbank af 18. februar 2026 afviste banken at godtgøre klageren noget beløb, da den vurderede, at der ikke forelå tredjemandsmisbrug, idet betalingerne ved ApplePay var sket med klagerens ApplePay -909 fra den enhed, som klageren tidligere havde foretaget autoriserede ApplePay-betalinger med.
Samme dag gjorde klageren indsigelse mod bankens afvisning.
Ved e-mail af 9. marts 2026 fastholdt banken sin afvisning af 18. februar 2026.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionerne, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug. Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger tredjemandsmisbrug, og at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3 nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.