Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel i forbindel-se med investering. Indsigelse om svindel og fjernstyring.
| Sagsnummer: | 360/2026 |
| Dato: | 30-09-2026 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Signe Kjørup Carlsson, Iben Leisner, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel i forbindel-se med investering. Indsigelse om svindel og fjernstyring. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel i forbindelse med investering. Indsigelse om svindel og fjernstyring.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde en konto og netbankadgang.
Den 19. marts 2026 skrev klageren til banken:
”Jeg har lagt en betaling ind til udlandet på 19.500 euro som jeg skal have godkendt til et køb jeg har lavet. Vil du få dette sendt til betaling, da det overskrider grænsen?”
Banken svarede, at den havde mulighed for at hæve bankens beløbsgrænse, men at den ikke kunne lave overførslen for klageren.
Banken har oplyst, at klageren senere samme dag ringede til bankens 24/7-afdeling om hævning af beløbsgrænsen for udlandsoverførsler. Banken hævede på den baggrund klagerens beløbsgrænse, så hun kunne overføre det ønskede beløb. Efterfølgende blev der samme dag via klagerens netbank overført 19.500 EUR (146.365,40 DKK) fra klagerens konto i banken til tredjemands konto.
Banken har oplyst, at overførslen var korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, og at overførslen blev godkendt med klagerens MitID -5184. Banken har fremlagt udskrift fra klagerens MitID, hvoraf det blandt andet fremgår, at MitID -5184 blev aktiveret den 27. januar 2026. Endvidere fremgår:
”19-03-2026 10.33 ... App – autentificering lykkedes”
Banken har endvidere oplyst, at klageren den 16. april 2026 rettede henvendelse til banken, da hun ønskede at overføre 330.000 DKK til udlandet. Klageren forklarede, at hun skulle overføre pengene i forbindelse med køb af en bil. Klageren havde ikke en slutseddel på købet, og banken og klageren aftalte, at klageren skulle vende tilbage, når slutsedlen var på plads. Dagen efter kontaktede klageren igen banken og fortalte, at hun formentlig var blevet svindlet. Overførslen på 330.000 DKK blev ikke anlagt eller gennemført.
Den 23. april 2026 indgav klageren indsigelse til banken vedrørende beløbet på 146.365,40 DKK. I indsigelsesblanketten oplyste klageren blandt andet:
”Dette er desværre mit hændelsesforløb om svindel, manipulation og pengepres igennem de sidste to måneder. Jeg hører i pressen og på nettet, at hvis jeg går ind på [P], en investeringsplatform og investerer 1640 DKK så bliver jeg ringet op og får hjælp til at investere gennem [investeringsfirma A].
Jeg undersøger platformen som ser pålidelig ud. Jeg bliver kontaktet af [investeringsfirma A, person P]. En rådgiver som skal hjælpe mig. Samtalerne foretages på engelsk. Jeg anmoder om ID. Hun sender pas og identifikation. Jeg får mit eget fortrolige login i platformen, hvor jeg kan følge min investering på alle tider af døgnet. Der investeres på olie som stiger stærkt og giver hurtigt afkast. Der skal overføres et større beløb for jeg længere må være med i investeringen. Jeg ønsker mig en særlig hest der skal investeres i. Jeg kan hele tiden følge platformen og har ro og tillid da hun fremstår meget kompetent og dygtig og fortæller hun har været i bankverdenen i 10 år. Hun anviser, at der ikke er grund til uro da pengene er overført gennem verificerede banker og altid kan spores. Jeg har brug for meget sikkerhed og tryghed, at alt er perfekt med skat og transaktioner så der ikke er noget at komme efter. Dette viser hun og forklare. Jeg er ikke urolig i begyndelsen. Hun begynder, at ringe og skrive dagligt og fortælle om de muligheder der er. Der er tale om samtaler af timers varighed og mange opkald dag og aften som jeg ikke kan komme ud af. Jeg har besluttet mig for at stoppe, jeg er kørt så træt og kan ikke længere overskue hvad der sker. Alligevel er jeg ved at lave en stor overførsel som hun har lavet som heldigvis bliver stoppet af Nordea, at de vil have dokumentation på hvad pengene skal bruges til.
Jeg fortæller hende, at banken har stoppet for overførslen da der ikke er dokumentation. Hun bliver meget vred, truende, får mig til at ringe to gange til banken igen, hun skriver et brev jeg skal sende til banken da som hun siger det er mine penge. Der beslutter jeg mig for, at nu er det slut. ... Jeg forsøger, at få mine penge, de kommer med underlige breve om hvordan jeg kan få dem. De 19.500 euro jeg har sendt er nu blevet til 259.000 euro som jeg kan få gennem Blockchain hvis jeg fremviser jeg har indeståede 30.000 euro. Jeg får adgang til hendes chef som taler længe til mig og er meget ubehagelig, men alt er jo svindel. Deres platform er svindel og deres telefoner er svindel. Jeg har ringet tilbage på de numre jeg har og der er svaret, men alt er svindel.”
I forbindelse med indsigelsen krydsede klageren følgende punkt af:
|
|
Jeg har ikke selv foretaget, indtastet, accepteret eller beordret andre til at lave transaktioner, hverken med min Netbank, Mobilbank App, eller ved telefonisk henvendelse fra Nordea. |
|
|
Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner med henblik på investering af midlerne |
|
X |
Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner på baggrund af 3. mands urigtige oplysninger omkring formålet af overførslerne |
Banken afviste indsigelsen. Klageren har fremlagt korrespondance med banken i forbindelse med indsigelsen, hvori banken blandt andet anførte:
”...vi fastholder afgørelsen. ...
...
I vores vurdering lægger vi vægt på, at du gav bemyndigelse og loggede svindlerne ind i netbanken, hvor du fulgte med på skærmen. Du ringede selv til Nordea og fik dit limit hævet i forbindelse med køb af en hest og derefter godkendte transaktionen med dit MitID. Der var derfor tale om såkaldt autoriserede transaktion.
Nordea forsøgte at få stoppet beløbene i modtagerbanken”
Klageren har under klagesagen anført, at svindlerne var inde på hendes computer og foretog overførslen derfra.
Parternes påstande
Den 18. maj 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Nordea Danmark skal godtgøre hende 146.365,40 DKK.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at hun siden februar 2026 var udsat for svindlere. Svindlerne udsatte hende for grov manipulation, ringede utallige gange i døgnet, pressede hende økonomisk samt tog styringen ved at gå ind i hendes computer.
Hun kontaktede banken og anmodede om at få frigivet 146.000 DKK, som skulle sendes til en udenlandsk konto, som svindlerne havde oprettet i hendes netbank. Hun blev presset til at sige, at pengene var til en hest.
Hun overfører ikke til udenlandske konti, så hendes adfærd var ikke normal, hvilket banken burde have reageret på. Banken bad ikke om dokumentation.
Banken overholdt ikke sin egen procedure for godkendelse af udenlandske overførsler. Banken har en beløbsgrænse på 20.000 DKK for udenlandske overførsler og skriver på sin hjemmeside, at den på grund af hvidvasklovgivning vil anmode om dokumentation for udenlandske overførsler.
Banken burde derfor ikke have godkendt en overførsel til udlandet på 146.000 DKK uden skriftlig dokumentation og sikkerhed fra hende. Dette i kombination med, at hun havde været fast kunde i banken igennem mange år, burde have fået banken til at se, at hendes adfærd ikke var normal. På trods af, hun har godkendt beløbet på de 146.000 DKK efter massivt pres fra svindlerne igennem flere dage, burde banken have stoppet denne overførsel. Overførslen ville være stoppet, hvis banken havde bedt om skriftlig dokumentation. Hun har lidt et stort økonomisk tab, som kunne være stoppet, og som banken har et ansvar for.
Da hun atter blev udsat for massivt pres over flere dage, og svindlerne igen var inde og overføre til en udenlandsk konto på 300.000 DKK fra hendes konto, blev hun presset til at ringe til banken om at få frigivet de 300.000 DKK. Rådgiveren, hun talte med, stoppede øjeblikkeligt samtalen med ordene "det kommer ikke til at ske, hvis ikke du skriftligt kan dokumentere, hvad pengene skal bruges til, da vi kan se din adfærd er anderledes end den plejer”.
Banken burde også have anmodet om skriftlig dokumentation vedrørende overførslen på 146.000 DKK. Med kun et mundtligt svar burde banken ikke have frigivet pengene, da hun var under pres og manipulation, og da svindlerne var inde på hendes computer og lavede overførslerne.
Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren i foråret 2026 fik interesse for at investere online og fandt en platform og en udbyder, som hun gerne ville investere igennem. Klageren har beskrevet, at hun begyndte at investere ved at overføre penge som udlandsoverførsel til platformen/udbyderen, og at hun fik sit eget log-in til platformen og kunne følge sine investeringer.
Klageren var således allerede inden overførslen på 19.500 EUR aktiv med at investere via selvsamme udbyder/platform.
Klageren anmodede selv via sikker mail i bankens netbank og telefonopkald banken om at hæve hendes limit for udlandsoverførsler.
Overførslen på 19.500 EUR er autoriseret, idet klageren selv anlagde den i sin netbank og godkendte den med sit MitID.
Overførslen var korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt.
Betalingslovens § 112 finder ikke anvendelse ved en netbanksoverførsel, men klageren fik til trods herfor sin ydelse herfor leveret, idet hun havde adgang til udbyderen/platformen med sit unikke log-in og kunne følge udviklingen i sine investeringer
Det var ikke ansvarspådragende for banken at hæve klagerens limit på baggrund af sagens fakta og henset til klagerens mails via netbanken.
Banken har ikke på anden baggrund har handlet ansvarspådragende i sagen.
Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at med klagerens senere forklaring om, at der var fjernstyring på hendes computer, og at dette var en del af det svindelnummer, hun var udsat for, så vil en vurdering af sagen kræve partsafhøring, hvilket ikke kan ske for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde en konto og netbankadgang.
Den 19. marts 2026 rettede klageren henvendelse til banken, da hun ønskede hjælp til en udlandsoverførsel på 19.500 EUR (146.365,40 DKK), hvilket oversteg bankens beløbsgrænse. Banken svarede, at den havde mulighed for at hæve beløbsgrænsen, men ikke kunne lave overførslen for klageren. Banken har oplyst, at klageren senere samme dag ringede til banken om hævning af beløbsgrænsen for udlandsoverførsler. Banken hævede klagerens beløbsgrænse. Efterfølgende blev der samme dag via netbank overført 19.500 EUR (146.365,40 DKK) fra klagerens konto i banken til tredjemands konto.
Den 16. april 2026 rettede klageren henvendelse til banken, da hun ønskede at overføre 330.000 DKK til udlandet i forbindelse med køb af en bil. Klageren havde ikke en slutseddel på købet, og banken og klageren aftalte, at klageren skulle vende tilbage, når slutsedlen var på plads. Overførslen blev ikke gennemført.
Om baggrunden for forløbet har klageren oplyst, at hun siden februar 2026 havde været udsat for investeringssvindel fra svindlere, der manipulerede hende.
Den 23. april 2026 indgav klageren indsigelse til banken vedrørende beløbet på 146.365,40 DKK. I indsigelsesblanketten satte klageren kryds ud for punktet ”Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner på baggrund af 3. mands urigtige oplysninger omkring formålet af overførslerne”. Banken afviste indsigelsen og anførte, at klageren gav bemyndigelse og loggede svindlerne ind i sin netbank, hvor hun fulgte med på skærmen. Klageren har under klagesagen anført, at svindlerne var inde på hendes computer og lavede overførslen derfra.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger tredjemandsmisbrug, jf. betalingslovens § 100, og om der i givet fald foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter delvist for tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 2-5. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage