Afgørelse

Rådgivning om kurssikring af lån, der skulle indfries i forbindelse med ejendomssalg

Indledning

Denne sag vedrører spørgsmål om kurssikring af et lån, der skulle indfries i forbindelse med klagerens og dennes ægtefælle H’s salg af en fast ejendom.

Sagens omstændigheder

Klageren har oplyst, at han og hans ægtefælle den 25. februar 2011 solgte deres faste ejendom med overtagelse den 1. maj 2011.

I forbindelse med salget skulle et 4 % obligationslån med en restgæld på ca. 2,3 mio. kr. indfries. Ifølge et salgsbudget, som den medvirkende ejendomsmægler udarbejdede den 24. februar 2011, var kursen på de bagvedliggende obligationer pr. den 22. februar 2011 kurs 92,30.

Efter det oplyste skulle ekspeditionen af ejendomshandlen, herunder indfrielsen af det eksisterende lån, ske via ejendomsmægleren. Købers advokat modsatte sig dette, hvorpå ejendomsmægleren den 18. marts 2011 sendte en anmodning om indfrielse af lånet til Lån Spar Bank, hvor klageren var kunde. Samme dag sendte ejendomsmægleren et brev til klageren vedrørende afslutningen på salget. I begge breve anbefalede ejendomsmægleren, at klageren og banken for bedst muligt at sikre klagerens og H’s provenu i samråd overvejede eventuel kurssikring, straksindfrielse med opsigelse eller køb af obligationer til indfrielse af eksisterende lån, der ikke skulle overtages af køber.

Ved brev af 25. marts 2011 sendte banken til klageren og H en Boligkontoaftale, som de blev anmodet om at underskrive og returnere sammen med blandt andet kontrolkode til lånet, der skulle indfries. Brevet blev sendt til klagerens og H’s daværende postadresse og blev ikke modtaget retur i banken. Klageren har anført, at de aldrig har modtaget brevet. Klageren har endvidere forgæves eftersøgt brevet hos Post Danmark.

Banken har anført, at den ekspederende medarbejder i dagene 4.-8. april 2011 pr. mail rykkede klageren for modtagelse af Boligkontoaftalen. Klageren har bestridt dette.

Ved mail af 2. maj 2011 rykkede banken klageren for Boligkontoaftale m.v. Klageren fik Boligkontoaftalen tilsendt pr. mail og returnerede aftalen i underskrevet stand. I dokumentet var der vedrørende låneindfrielsen sat et X i et felt med teksten: "Der indgås ikke fastkursaftale pt.".

Ved mail af 10. maj 2011 anmodede klageren om en forklaring på, at Boligkontoaftalen på forhånd havde været udfyldt med, at de ikke ønskede kurssikring. Ved mail samme dag oplyste banken, at "den er udfyldt med at vi ikke har snakket om det, så det er det valgte pt.".

Den 12. maj 2011 blev lånet indfriet til kurs 92,98.

Klageren rejste krav om en erstatning på ca. 48.000 kr. for kurstab i forbindelse med indfrielsen. Klageren anførte, at kursen på de bagvedliggende obligationer den 11. april 2011 havde været ca. 90, og at kursen efterfølgende havde været stigende. De ville derfor have foretaget kurssikring på daværende tidspunkt, eller ca. den 18. april 2011, hvor kursen var 90,65.

Banken afviste et eventuelt ansvar for manglende kurssikring af indfrielsen. I øvrigt kunne et eventuelt tab efter bankens opfattelse højst opgøres til 14.269,93 kr., svarende til forskellen mellem den faktiske indfrielseskurs (kurs 92,98) og en kurskontrakt indgået den 29. marts 2011 med udløb den 12. maj 2011 (kurs 92,36 inklusiv kurstillæg på 0,51 procentpoint).

Parternes påstande

Den 7. juli 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån Spar Bank skal betale 48.000 kr.

Lån Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han og H som følge af mangelfuld rådgivning i banken mistede muligheden for at kurssikre låneindfrielsen. Herved er de blevet påført et tab på ca. 48.000 kr. i forhold til kurssikring den 18. april 2011.

De har aldrig modtaget bankens brev af 25. marts 2011. Det bestrides, at de som anført af banken skulle være blevet rykket for svar i april 2011. De modtog først bankens rykker ved mailen af 2. maj 2011.

Kursen ændrede sig ikke nævneværdigt i den periode, hvor sagen lå hos ejendomsmægleren.

De var ikke klar over, at indfrielseskursen var af væsentlig betydning for størrelsen af salgsprovenuet.

De modtog pr. mail en kopi af ejendomsmæglerens brev af 18. marts 2011 til banken. Af brevet fremgik, at banken burde tilbyde kurssikring, hvilket imidlertid ikke skete.

Lån Spar Bank har anført, at sagen blev drøftet telefonisk med klageren i dagene efter den 18. marts 2011, hvor banken modtog anmodningen fra ejendomsmægleren om at ekspedere låneindfrielsen. Klageren blev informeret om, at banken en af de nærmeste dage ville sende en Boligkontoaftale, der udstak rammerne for bankens ekspedition af sagen.

Klageren burde have henvendt sig, da han ikke umiddelbart efter den 25. marts 2011 modtog den Boligkontoaftale, som banken telefonisk havde oplyst, at man ville sende.

Banken havde en forventning om, at en kurssikring allerede var gennemført mens sagen i perioden 25. februar - 18. marts 2011 lå hos ejendomsmægleren, hvis klageren havde været interesseret heri.

Klageren kunne i hvert fald ikke være ubekendt med muligheden for at kurssikre efter modtagelsen af ejendomsmæglerens brev af 18. marts 2011.

Banken rykkede for Boligkontoaftalen i begyndelsen af april 2011.

Selvom klageren ikke havde modtaget Boligkontoaftalen, var han ikke afskåret fra at anmode banken om at kurssikre.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og dennes ægtefælle, der er kunder i Lån Spar Bank, solgte den 25. februar 2011 deres faste ejendom.

Ved breve af 18. marts 2011 blev sagen afsluttet af den medvirkende ejendomsmægler, og sendt til videre ekspedition i banken, der skulle forestå indfrielse af et eksisterende lån, der ikke skulle overtages af køber.

Klageren modtog i hvert fald en kopi af brevet til banken, hvor ejendomsmægleren anbefalede bl.a. kurssikring for bedst muligt at sikre klagerens og H’s provenu. Klageren var endvidere fuldt ud bekendt med, at ekspeditionen af indfrielsen, ikke som først forudsat skulle ske via ejendomsmægleren, og at sagen derfor blev sendt til ekspedition i banken.

Banken har oplyst, at man i dagene efter modtagelsen af ejendomsmæglerens brev drøftede sagen telefonisk med klageren og oplyste, at man ville sende en Boligkontoaftale, hvilket skete den 25. marts 2011.

Da klageren efter det oplyste ikke modtog bankens brev af 25. marts 2011 finder Ankenævnet, at klageren burde have henvendt sig til banken med henblik på at følge op på sagen. Ankenævnet finder således, at det beror på klagerens egne forhold, at låneindfrielsen, herunder kurssikring af denne, ikke blev drøftet før i begyndelsen af maj 2011, hvor banken i hvert fald rykkede for klagerens og H’s underskrift på Boligkontoaftalen.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.