Afgørelse

Spørgsmål om hæftelse for en ikke vedkendt betaling foretaget i Barcelona

Indledning

Denne sag vedrører, om klageren kan få tilbageført ikke-vedkendte betalinger, som blev foretaget med hans Visa/dankort under et besøg i Barcelona.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Danske Bank, hvor han har et Visa/dankort.

Natten til den 13. september 2013 besøgte klageren en natklub i Barcelona sammen med to af sine venner. Klageren har forklaret, at han efter en times tid købte en ½ times hyggestund med en af kvinderne på natklubben for 137,50 euro. Lidt senere gav han øl og drinks for 33 euro. Han tog en taxa hjem til hotellet og kom til at taste forkert pinkode nogle gange fordi tastaturet vendte omvendt. Dagen efter opdagede han, at kortet var blevet spærret.

Den 23. september 2013 kontaktede klageren banken vedrørende en betaling på 2.200 euro svarende til 16.573,43 kr., som var foretaget på natklubben. Han fik tilsendt indsigelsesblanket samt tro og love-erklæring.

Den 30. september 2013 udfyldte, underskrev og returnerede klageren indsigelsesblanketten samt tro og love-erklæring, hvor han gjorde indsigelse mod betalingen på 2.200 EUR.

Ved brev af 3. oktober 2013 afslog banken at tilbageføre betalingen.

Banken har under sagen fremlagt følgende transaktionsoversigt:

Parternes påstande

Den 11. november 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal kompensere ham for hans tab.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han kom til natklubben kl. 03.00 og forlod den igen kl. 04.30. Der står ikke noget i reglerne for Visa/dankort om, at man ikke må besøge en natklub. Misbruget er formentlig sket ved, at hans kode er blevet afluret og nogen har listet kortet op af hans pung, der var i hans bukser, som lå ved siden af ham.

Kortet blev spærret på grund af fejlagtig indtastning af pinkode, hvilket skete i taxaen fordi tastaturet var vendt forkert i forhold til, hvad han var vant til og fordi han blev forvirret. Han havde ingen mistanke om, at hans kort var blevet misbrugt tidligere på natten.

Banken har påpeget, at der er en lille uoverensstemmelse mellem hans forklaringer, hvor han først har forklaret, at han købte drinks før hyggestund, men senere at han købte hyggestund før drinks. Det beklager han, men det har overhovedet ikke noget med sagen at gøre. Han er blevet snydt, afluret og bestjålet og så bliver han mistænkeliggjort af sin egen bank.

Hvis man ikke bliver taget alvorlig, når man underskriver en tro og love-erklæring, er der ingen grund til, at man skal skrive den under.

Danske Bank har anført, at de transaktioner, som klageren har gjort indsigelse over, er korrekt registreret og gennemført.

Transaktionerne er gennemført ved aflæsning af chippen på kundens kort og indtastning af den til kortet hørende pinkode.

Klageren besøgte natklubben igen den 14. september 2013 til trods for, at han under besøget den 13. september 2013 var ”nervøs” for, at han skulle blive afkrævet flere penge.

Klageren har i flere sammenhænge afgivet uoverensstemmende forklaringer.

Klageren har derfor ikke sandsynliggjort, at der har været tale om tredjemandsmisbrug.

Klageren hæfter for de køb, som han har foretaget hos natklubben.

Klageren har oplyst, at hans Visa/dankort var i hans besiddelse umiddelbart før og efter den ikke vedkendte betaling, der fandt sted den 13. september 2013 kl. 03:38, mens han var på den natklub, hvor betalingen fandt sted. (Han har i indsigelsesblanketten anført, at kortet muligvis kan være blevet listet op af hans pung og misbrugt, idet punget lå i hans bukser, der lå ved siden af ham.)

Ankenævnet lægger til grund, at chippen på klagerens Visa/dankort blev aflæst ved den ikke vedkendte betaling og at korrekt Pinkode blev indtastet.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionen er foretaget af klageren selv.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Hans Daugaard og Morten Bruun Pedersen – udtaler:

Vi finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Vi stemmer derfor for, at sagen afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk.1.

To medlemmer – Jan Staal Andersen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Vi finder det ikke godtgjort, at den omtvistede hævning beror på misbrug. Vi har herved lagt vægt på, at der ikke er registreret forsøg på anvendelse af forkert pinkode ud over klagerens egne forkerte indtastninger efter taxakørsel. Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.