Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktioner gennemført som betalinger med et virtuelt kort via Apple Pay. Indrullering af et betalingskort i tredjemands Apple Pay-Wallet.

Sagsnummer: 571/2026
Dato: 30-10-2026
Ankenævn: Bo Østergaard, Bjarke Levinsky Svejstrup, Majken Christoffersen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde.
Klageemne: Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
Ledetekst: Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktioner gennemført som betalinger med et virtuelt kort via Apple Pay. Indrullering af et betalingskort i tredjemands Apple Pay-Wallet.
Indklagede: SJF Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktioner gennemført som betalinger med et virtuelt kort via Apple Pay. Indrullering af et betalingskort i tredjemands Apple Pay-Wallet.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i SJF Bank, hvor han blandt andet havde konti med tilknyttede betalingskort, herunder betalingskort -629.

Banken har oplyst, at der den 13. juli 2026 kl. 14:02 blev indrulleret en virtuel udgave af klagerens betalingskort i en Apple Pay-Wallet. Banken har anført, at indrulleringen blev godkendt den 13. juli 2026 kl. 14:14 med klagerens MitID identifikationsmiddel -8641.

Banken har fremlagt en udskrift fra klagerens MitID hændelseslog, hvoraf fremgår, at klageren havde tre aktive MitID identifikationsmidler, blandt andet MitID identifikationsmiddel -8641.

Banken har endvidere fremlagt en udskrift fra RA portalen, hvoraf fremgår blandt andet:

”13-07-2026 14:14:53.996 CEST               App-autentificering lykkedes

(…)

MitID identifikationsmiddel-ID                     [-8641]”

Banken har oplyst, at godkendelsesforløbet for tilføjelse af et betalingskort til Apple Pay indebærer, at kunden præsenteres for oplysninger svarende til følgende tekst: ”Godkend følgende? VisaDankort [-629] tilføjes i Apple Pay.”

Banken har endvidere oplyst, at banken den 13. juli 2026 kl. 14:15 sendte en SMS til klageren om indrulleringen af betalingskortet via Apple Pay. Banken har fremlagt en udskrift med oplysninger om SMS’en, hvoraf fremgår blandt andet:

”Sendt

13.07.2026 kl. 14:15

Kanal

SMS

Indhold af notifikation

Dit Visa/Dankort er klar til brug i Apple Pay. Det kan bruges alle stedet, hvor du ser et kontaktløst symbol eller Apple Pay-mærket.

(…)”

Den 16. juli 2026 blev der med en virtuel kopi af klagerens betalingskort -629 foretaget 11 betalinger på 6.000 CZK (tjekkiske korunaer) svarende til 1.886,07 DKK, i alt 20.746,77 DKK, til en udenlandsk betalingsmodtager, B.

Den 20. juli 2026 blev transaktionerne bogført på klagerens konto.

Banken har fremlagt et dokument med oplysninger om transaktionerne. Af dokumentet fremgår blandt andet:

”Logoplysninger – MitID

Konklusion

Der ses ikke oprettet nogen nye identifikationsmidler, hvorfor det er KH selv som har godkendt oprettelsen.

[A (…) -8641]

Transaktioner

(Anfør transaktionstype/korttype/beløb/dato/tidspunkt).

Korttype/transaktionstype:

Visa/dankort

Antal transaktioner:

11

Wallet Apple Pay

Oprettelsesdato 13/07/2026

Oprettelses tidspunkt 14:02:31

Aktiveringsmetode tilføjet til wallet og godkendt via MitID

Aktiveringsdato 13/07/26

Aktiverings tidspunkt 14:14:56

Spærringsdato 20/07/26

Spærringstidspunkt 18:00:24

TOKEN: [-42]

SEID nr. (kun ved Applepay): [-CFF]”

Klageren gjorde indsigelse mod transaktionerne over for banken. Af indsigelsen fremgår blandt andet:

”Beskriv hvad der er sket:

(…)

Jeg har ingen ide om hvad der skulle være sket da jeg har gået og renoveret hus den sidste uge og har slet ikke være på telefonen”

Banken godtgjorde klageren 12.746,77 DKK, hvorefter klageren hæftede med 8.000 DKK af tabet.

Den 30. juli 2026 klagede klageren til banken over hæftelsen på 8.000 DKK.

Banken fastholdt sin afgørelse.

Klageren anmeldte sagen til politiet.

Parternes påstande

Den 3. august 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at SJF Bank skal betale ham 8.000 DKK, subsidiært 7.625 DKK.

SJF Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke bevidst har godkendt, at hans betalingskort blev tilføjet Apple Pay. Han har ingen erindring om at være blevet præsenteret for et sådant godkendelsesforløb. På tidspunktet for tilføjelsen den 13. juli 2026 kl. 14:02 var han på arbejde og sad i møde. Hans arbejdsgiver kan bekræfte dette.

Han har på intet tidspunkt bevidst videregivet sine MitID-oplysninger, kortoplysninger eller SMS-koder til andre. Han har ikke været opmærksom på mistænkelige e-mails, SMS’er eller telefonopkald, hverken den pågældende dag eller forud for hændelsen.

Den forhøjede hæftelse efter betalingslovens § 100, stk. 4, forudsætter, at betaleren har handlet svigagtigt eller groft uforsvarligt. Banken har ikke godtgjort, at han har handlet groft uforsvarligt. Banken lægger til grund, at en tilføjelse til Apple Pay kun kan ske efter godkendelse med MitID og slutter heraf, at han må have godkendt tilføjelsen bevidst og groft uforsvarligt. Denne slutning er ikke tilstrækkelig. At der systemmæssigt er registreret en MitID-godkendelse dokumenterer ikke i sig selv, at han har handlet groft uforsvarligt. Bevisbyrden herfor påhviler banken.

Bankens undersøgelse konstaterer alene, at der ikke er fundet tekniske fejl. Fravær af konstaterede tekniske fejl er ikke bevis for grov uforsvarlighed fra hans side.

Misbrugets karakter taler klart imod bankens vurdering. Der er tale om 11 identiske transaktioner à 6.000 CZK til samme udenlandske modtager gennemført samme dag inden for få minutter. Transaktionerne blev desuden gennemført via flere forskellige betalingsterminaler (terminal 814, 825 og 835) hos samme modtager, hvilket yderligere understøtter, at der er tale om systematisk, automatiseret misbrug og ikke almindelig forbrugeranvendelse. Han har aldrig handlet hos den pågældende forretning og har aldrig været i Tjekkiet.

Såfremt Ankenævnet måtte finde, at der foreligger uagtsomhed fra hans side, så kan denne ikke karakteriseres som grov. I så fald bør hans hæftelse nedsættes til 375 DKK efter § 100, stk. 3, idet der ikke er grundlag for den forhøjede hæftelse på 8.000 DKK.

SJF Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det på baggrund af dokumentation fra klagerens MitID og bankens systemer skal lægges til grund, at transaktionerne er korrekt gennemført og autentificeret, og at der i forbindelse med godkendelsen af transaktionerne har været synlige og tydelige oplysninger om, hvad der blev godkendt i MitID-appen.

I forbindelse med indrulleringen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30, hvor MitID blev anvendt som en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31.

Der er ikke oplysninger eller indikation på, at transaktionerne eller sikkerhedsforanstaltninger har været ramt af fejl, tekniske svigt m.v., jf. betalingslovens § 98. Det må derfor lægges til grund, at transaktionerne er bogført korrekt på klagerens konto.

Det lægges til grund, at transaktionerne skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingskort tilknyttet tredjemands Apple Pay.

Ved at godkende indrulleringen af betalingskortet i en ny Apple Pay-Wallet i MitID-appen med tydelige og synlige oplysninger om at det var dette der blev godkendt, har klageren muliggjort misbruget ved groft uforsvarlig adfærd, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3, og banken er derfor berettiget til at opkræve selvrisiko på 8.000 DKK. Dette følger ligeledes af praksis i Ankenævnet.

Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at såfremt der foreligger usikkerhed om sagens faktiske forløb, vil en afgørelse heraf forudsætte yderligere bevisførelse. Sagen er således ikke egnet til behandling i Ankenævnet, hvorfor sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i SJF Bank, hvor han blandt andet havde konti med tilknyttede betalingskort, herunder betalingskort -629.

Banken har oplyst, at der den 13. juli 2026 kl. 14:02 blev indrulleret en virtuel udgave af klagerens betalingskort i en Apple Pay-Wallet. Banken har anført, at indrulleringen den 13. juli 2026 kl. 14:14 blev godkendt med klagerens MitID identifikationsmiddel -8641.

Banken har oplyst, at godkendelsesforløbet for tilføjelse af betalingskort til Apple Pay indebærer, at kunden præsenteres for oplysninger svarende til følgende tekst: ”Godkend følgende? VisaDankort [-629] tilføjes i Apple Pay.”

Den 16. juli 2026 blev der med en virtuel kopi af klagerens betalingskort -629 foretaget 11 betalinger på 6.000 CZK svarende til 1.886,07 DKK, i alt 20.746,77 DKK, til en udenlandsk betalingsmodtager, B, som klageren ikke kan vedkende sig.

Banken godtgjorde klageren 12.746,77 DKK, hvorefter klageren hæftede med 8.000 DKK af tabet.

Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.

Det lægges til grund, at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionerne, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.

Klageren har bestridt at have udleveret sine betalingskortoplysninger, og at han har godkendt indrulleringen af sit betalingskort i Apple Pay på tredjemands enhed. Anke­nævnet finder derfor, at en afklaring af de nærmere omstændigheder omkring tilføjelse af klagerens betalingskort til Apple Pay på tredjemands telefon forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.