Krav om forlængelse af løbetid på børneopsparing
| Sagsnummer: | 653/2025 |
| Dato: | 14-08-2026 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Jonas Thestrup Nielsen, Sig-ne Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: |
Børneopsparingskonto - bindingsperiode
|
| Ledetekst: | Krav om forlængelse af løbetid på børneopsparing |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om forlængelse af løbetid på børneopsparing.
Sagens omstændigheder
Klagerens datter, D, havde en børneopsparing med et tilknyttet depot. Børneopsparingen var oprettet i pengeinstitut P og blev overført til Lån & Spar Bank i maj 2019. Ved overførslen var udbetalingsalderen registreret som 18 år.
Banken har oplyst, at oplysningerne blev overført uændret og korrekt registreret i bankens systemer. Banken har fremlagt udskrift vedrørende overførslen med oplysninger fra pengeinstitut P, hvoraf fremgår, at kontoen var registreret med udløbsdato den 9. december 2025, og at klageren var opretter og indskyder.
Ved et brev af 11. november 2021 til klageren oplyste banken:
”Bindingsperioden på børneopsparingskonto [-004], som du indbetaler på, udløber den 9. december 2025.
Ønsker du, at forlænge bindingsperioden til 21 år, bedes du udfylde og returnere vedlagte blanket i underskrevet stand inden den 9. december 2021.
Ønsker du derimod at forlænge bindingsperioden til en anden dato f.eks udgangen af det år, hvor [D] fylder 21 år, bedes du kontakte os snarest muligt.
Vær opmærksom på, at renterne af børneopsparingskontoen kun er skattefri i bindingsperioden. Efter bindingsperiodens ophør er renteindtægterne skattepligtige.”
Klageren har anført, at hun efter modtagelsen af brevet udfyldte og afleverede en blanket til banken om forlængelse bindingsperioden til det 21. år, og at hun kontaktede banken telefonisk for at tale om forlængelsen af børneopsparingen. Hun hørte herefter ikke noget fra banken. Banken har anført, at brevet af 11. november 2021 var en fejl, at der ikke blev indgået aftale om ændring af udbetalingsalderen, og at der ikke blev registreret eller behandlet nogen anmodning om forlængelse.
Ved et brev af 13. november 2025 til klageren oplyste banken, at bindingsperioden på kontoen udløb den 9. december 2025, og at saldoen ville blive overført til en ny konto. Banken bad klageren om at kontakte banken for at aftale, om effekterne i det tilknyttede depot skulle sælges, eller om depotet skulle ændres til frit depot.
Den 9. december 2025 fyldte D 18 år og fik adgang til depotet og de indestående midler på børneopsparingen.
Den 10. december 2025 skrev klageren til banken, at hun og banken tidligere havde aftalt, at børneopsparingen først skulle frigives, når D fyldte 21 år. I forlængelse heraf skrev klageren endvidere til banken, at hun tydeligt huskede, at udbetalingsalderen blev sat til 21 år, og at hun afleverede en blanket til banken herom. Klageren anmodede banken om at sende dokumentation for bankens behandling af blanketten. Banken svarede, at den desværre ikke kunne se at have modtaget noget i 2021 om, at børneopsparingen skulle forlænges.
Parternes påstande
Den 17. december 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal pålægges at overholde aftalen, så D først får udbetalt børneopsparingen, når hun fylder 21 år.
Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at bankens brev af 11. november 2021 fremstod som en konkret og handlingsanvisende opfordring til at foretage en retlig disposition. Efter modtagelsen af brevet udfyldte og afleverede hun en blanket om forlængelse af bindingsperiode til det 21. år. Hun kontaktede endvidere banken telefonisk, hvor de talte om forlængelsen af børneopsparingen. Efter denne proces var hun i god tro og havde en klar forventning om, at bindingsperioden var forlænget.
Hun modtog ingen endelig tilbagemelding fra banken vedrørende børneopsparingen og ingen information om, at der skulle mangle dokumentation. Banken sendte hverken besked om, at bindingsperioden var forlænget, at forlængelsen ikke var registreret, at banken manglede den udfyldte blanket, eller at udbetalingsalderen fortsat var 18 år. Den fuldstændige tavshed fra bankens side betød, at hun var i god tro og havde en berettiget forventning om, at sagen var håndteret korrekt.
Først i brevet af 13. november 2025 oplyste banken, at D ville få adgang til børneopsparingen den 9. december 2025. Brevet indeholdt ingen henvisning til brevet fra 2021, til en eventuel manglende blanket eller til bankens vurdering af udbetalingsalderen. Hun havde således ingen mulighed for at reagere eller gøre indsigelse, før udbetalingen fandt sted. Hun blev chokeret, da D gjorde hende opmærksom på, at der den 10. december 2025 stod et større beløb på D’s konto.
Hun rettede henvendelse til banken, der svarede, at alle modtagne dokumenter registreres og scannes systematisk, og at der udleveres kvittering ved personlig aflevering. Banken oplyste, at der ikke fandtes journalnotater, registreringer eller scanninger vedrørende den udfyldte blanket eller den telefonsamtale, hun havde med banken i 2021. Banken havde heller ikke registreret udsendelsen af sit eget brev af 11. november 2021, før hun selv fremlagde dette, hvilket viser, at bankens journalføring ikke er fuldstændig eller konsistent.
Sagen angår ikke alene den retlige mulighed for ændring, men i højere grad spørgsmålet om bankens informations- og rådgivningsansvar. Banken har tilsidesat sin opfølgnings-, journaliserings- og informationspligt samt handlet i modstrid med god skik, herunder ved ikke at følge op på en igangsat proces, ved ikke at journalisere en væsentlig telefonsamtale og ved at lade mangelfuld journalføring og intern registrering komme kunden til skade. Banken skal pålægges at overholde aftalen om binding til D fylder 21 år.
Såfremt bindingsperioden havde været opretholdt frem til det 21. år, ville afkast i perioden være skattefrit. Denne konsekvens er en direkte følge af den situation, som bankens håndtering har skabt.
Lån & Spar Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren ikke ville have kunnet opnå en forlængelse af børneopsparingen efter overførslen til banken.
Efter de gældende regler for børneopsparing i pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 5, kan en forlængelse af bindingsperioden alene ske, hvis anmodning herom fremsættes senest syv år før udbetalingstidspunktet. Disse regler er præceptive og kan ikke fraviges. I nærværende sag ville en sådan anmodning derfor senest skulle være fremsat inden den 9. december 2018, mens børneopsparingen var hos pengeinstitut P. En ændring af udbetalingsalderen i 2021 ville således have været i strid med gældende lovgivning, og derfor kunne den ikke gennemføres af banken.
Ved overførsel af konti mellem pengeinstitutter sker registreringen på baggrund af de oplysninger og instrukser, der modtages fra det afgivende pengeinstitut via det fælles overførselssystem. Banken er i den forbindelse forpligtet til at registrere kontoen i overensstemmelse med de modtagne vilkår og har ikke adgang til ensidigt at ændre disse. Banken modtog entydige oplysninger fra P om, at børneopsparingen havde udbetalingstidspunkt den 9. december 2025 svarende til det fyldte 18. år. Banken har således alene handlet på baggrund af de modtagne instrukser og i overensstemmelse med gældende regler.
Brevet af 11. november 2021 må have været en fejl, hvilket understøttes af, at indholdet ikke giver mening i forhold til gældende lovgivning og den oprindelige og accepterede aftale mellem P og klageren. Brevet kan ikke i sig selv anses som en individuel rådgivning eller en retligt bindende tilkendegivelse om, at en forlængelse kunne gennemføres. Der foreligger derfor ikke en tilsidesættelse af bankens rådgivnings- eller informationsforpligtelser.
Der blev ikke indgået nogen aftale om ændring af udbetalingsalderen, hvilket klageren heller ikke har dokumenteret. Der blev ikke registreret eller behandlet nogen anmodning om forlængelse.
En eventuel forventning hos klageren kan ikke tillægges retsvirkning, idet skuffede forventninger uden aftale- eller retsgrundlag ikke er erstatningsberettigende. Udbetalingen af børneopsparingen skete i overensstemmelse med de gældende og korrekt registrerede vilkår og var derfor uundgåelig. En forlængelse af børneopsparingen kunne ikke gennemføres af banken, men skulle have været foretaget, da børneopsparingen var hos P.
Der foreligger ikke et økonomisk tab. Klageren anfører, at der er lidt et økonomisk tab i form af manglende skattefrihed på afkast efter det fyldte 18. år. Banken bestrider, at der foreligger et erstatningsretligt tab eller årsagssammenhæng. Da en forlængelse ikke kunne gennemføres efter lovgivningen, ville børneopsparingen under alle omstændigheder være ophørt ved det registrerede tidspunkt, og klageren ville således ikke kunne have opnået den påståede skattefrihed frem til det 21. år, uanset bankens forhold. Den anførte skattemæssige konsekvens kan derfor ikke anses som en følge af bankens handlinger eller undladelser.
Lån & Spar Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende mellem klageren og banken og dermed bør afvises i medfør af § 5, stk. 3, nr. 2 i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerens datter, D, havde en børneopsparing. Klageren var opretter og indskyder. Børneopsparingen var oprettet i pengeinstitut P og blev overført til Lån & Spar Bank i maj 2019. Ved overførslen var udbetalingsalderen registreret som 18 år.
Ved et brev af 11. november 2021 til klageren oplyste banken, at klageren, hvis hun ønskede at forlænge bindingsperioden til 21 år, skulle udfylde og returnere en vedlagt blanket i underskrevet stand inden den 9. december 2021.
Klageren har anført, at hun efter modtagelsen af brevet udfyldte og afleverede en blanket til banken om forlængelse af bindingsperioden til det 21. år, og at hun kontaktede banken telefonisk for at tale om forlængelsen af børneopsparingen. Hun hørte herefter ikke noget fra banken. Banken har anført, at brevet af 11. november 2021 var en fejl, at der ikke blev registreret eller behandlet en anmodning om forlængelse, og at der ikke blev indgået aftale om ændring af udbetalingsalderen.
Den 9. december 2025 fyldte D 18 år og fik adgang til det til børneopsparingen tilknyttede depot og de indestående midler på børneopsparingen.
Ifølge pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 5, skal en eventuel forlængelse af bindingsperioden for en børneopsparing ske senest syv år før den ønskede bindingsperiodes udløb. Forlængelse af bindingsperioden frem til kontohavers fyldte 21. år skal således aftales senest ved det fyldte 14. år.
Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at hun og banken indgik en aftale om forlængelse af bindingsperioden for børneopsparingen til D’s fyldte 21. år. En sådan aftale ville have været været i strid med reglerne om børneopsparing i pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 5.
Det forhold, at klageren som følge af bankens fejlagtige brev af 11. november 2021 fik en forventning om, at det var muligt at ændre bindingsperioden med deraf følgende fordelagtig afkastbeskatning i den forlængede periode, kan ikke føre til et andet resultat. Ankenævnet bemærker, at skuffede forventninger efter retspraksis ikke i sig selv kan begrunde et krav på økonomisk kompensation, jf. i den forbindelse Højesterets dom af 1. november 1995, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1996 side 200.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.