Krav om tilbageførsel af en netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
| Sagsnummer: | 228/2026 |
| Dato: | 14-08-2026 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Jonas Thestrup Nielsen, Signe Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af en netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Ringkjøbing Landbobank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af en netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Ringkjøbing Landbobank (Nordjyske Bank), hvor hun havde kontiene -717 og -999 og netbanksadgang. Klageren havde derudover blandt andet betalingskort -451 tilknyttet konto -717 samt betalingskort -999 tilknyttet konto -999.
Den 28. februar 2026 overførte klageren 400 DKK fra konto -999 via MobilePay.
Senere samme dag gennemførte klageren en overførsel i sin netbank på 4.981 EUR svarende til 37.371,79 DKK fra konto -727 til konto -93 i udlandet.
Om baggrunden for kontooverførslen har klageren oplyst, at hun blev ringet op af en person, som udgav sig for at være fra MobilePay, og som oplyste hende om, at hendes konto var blevet hacket i forbindelse med overførslen på 400 DKK i MobilePay, og at kontoen ville blive tømt, hvis ikke hun handlede hurtigt og inden for én time.
Banken har fremlagt log-oplysninger fra MitID og bankens systemer, hvoraf fremgår, at kontooverførslen blev godkendt i klagerens MitID -916, som blev aktiveret på klagerens mobiltelefon den 8. juni 2023. Inden godkendelsen fremgik følgende tekst i klagerens MitID:
” Overførsel af EUR 4.981 til […]93”
Banken har oplyst, at et MitID-identifikationsmiddel kun kan være installeret på en enhed, og at der ved en godkendelsesprocedure altid skal foretages en fysisk swipe-bevægelse i MitID på den enhed, godkendelsen sendes til.
I forbindelse med gennemførelsen af kontooverførelsen blev en SMS sendt til klagerens telefonnummer, -85, hvoraf fremgår:
”Pas på! Det kan være svindel, hvis en anden har bedt dig overføre penge.
Er du i tvivl, kontakt os straks på telefon […]
Oplys ALDRIG koden til andre.
Indtast SMS-kode **** i Net/Mobilbanken for at godkende betalingen på EUR 4.981,00 til konto […]93… ”
Kontooverførslen blev herefter gennemført ved indtastning af SMS-koden.
Banken har oplyst, at den IP-adresse, der blev anvendt i forbindelse med gennemførelsen af kontooverførslen, ligeledes har været benyttet både forud for og efter gennemførelsen af kontooverførslen.
Den 28. februar 2026 spærrede klageren sine betalingskort.
Den 18. marts 2026 gjorde klageren indsigelse mod kontooverførslen.
Samme dag afviste banken klagerens indsigelse.
Herefter klagede klageren til banken.
Klageren har oplyst, at hun har anmeldt sagen til politiet.
Parternes påstande
Den 19. marts 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal godtgøre hende 37.371,79 DKK.
Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at svindleren ringede hende op umiddelbart efter, at hun havde brugt MobilePay, og var meget troværdig og realistisk. Svindleren oplyste, at hendes konto var blevet hacket i forbindelse med en aktivitet i MobilePay.
Hun blev under telefonsamtalen utryg, stresset og bange. Hun handlede i den klare opfattelse, at hun var i kontakt med en legitim sikkerhedsafdeling, som skulle hjælpe med at beskytte hendes penge. Hun fulgte derfor de anvisninger, hun modtog, i den tro, at det var nødvendigt for at forhindre misbrug. Grundet massivt stress og angst forstod hun ikke, hvad hun godkendte. Hun var sikker på, at hendes handlinger beskyttede hendes penge. Hun var et offer for grov manipulation, og hun turde ikke andet end at efterkomme svindlerens anvisninger.
Hændelsesforløbet står uklart for hende, og hun erindrer ikke, hvilke oplysninger hun gav svindlerne.
Kontooverførslen blev foretaget som følge af svindel (social engineering), og hun gav ikke samtykke til, at den skulle gennemføres. Hun handlede ikke groft uagtsomt eller uansvarligt, men blev manipuleret i en situation, hvor hun ikke havde mulighed for at gennemskue svindlen.
Hun handlede i god tro og havde ikke til hensigt at overføre penge til tredjemand.
Så snart hun blev opmærksom på, at der kunne være tale om svindel, spærrede hun sine konti. Svindleren formåede at hæve beløbet, efter at hun havde lukket kontiene.
Ringkjøbing Landbobank til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at da godkendelsesanmodningen vedrørende kontooverførslen blev sendt til en enhed, hvor klagerens MitID -916 var installeret, kan det kun have været klageren, som foretog swipe-bevægelsen ved godkendelse af kontooverførslen. Derudover blev der sendt en unik SMS-kode til gennemførelse af kontooverførslen til klagerens telefonnummer. Kontooverførslen blev efterfølgende gennemført ved indtastning af SMS-koden. Der blev således anvendt stærk kundeautentifikation i forbindelse med godkendelsen af kontooverførslen.
Kontooverførslen blev gennemført, inden klageren spærrede sine betalingskort, og spærringerne havde derfor ingen indvirkning på gennemførelsen af overførslen.
Klageren anfører selv i sin klage, at hun ikke forsøger at skjule eller bortforklare, at hun medvirkede til, at det lykkedes for svindleren at franarre hende penge. Kontooverførslen er således autoriseret, jf. betalingslovens § 82. Der er således ikke tale om tredjemandsmisbrug, hvorfor banken ikke hæfter for klagerens tab i henhold til betalingslovens § 100.
Kontooverførslerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. lov om betalinger § 98, stk. 1.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afgørelse af sagen vil kræve yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, der ikke kan ske for Ankenævn, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Sagen skal derfor afvises, jf. § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævns vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Ringkjøbing Landbobank (Nordjyske Bank), hvor hun havde kontiene -727 og -999 og netbanksadgang.
Den 28. februar 2026 overførte klageren 400 DKK fra konto -999 via MobilePay.
Senere samme dag gennemførte klageren en overførsel i sin netbank på 4.981 EUR svarende til 37.371,79 DKK fra konto -727 til konto -93 i udlandet.
Om baggrunden for kontooverførslen har klageren oplyst, at hun blev ringet op af en person, som udgav sig for at være fra MobilePay, og som oplyste hende om, at hendes konto var blevet hacket i forbindelse med overførslen på 400 DKK i MobilePay, og at kontoen ville blive tømt, hvis ikke hun handlede hurtigt og inden for én time.
Kontooverførslen blev foretaget ved godkendelse med klagerens MitID. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning blev en SMS sendt til klagerens telefonnummer, som blev indtastet for at gennemføre kontooverførslen.
Ankenævnet lægger til grund, at kontooverførslen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. lov om betalinger § 98, stk. 1.
Tre medlemmer – Kristian Korfits Nielsen, Jonas Thestrup Nielsen og Signe Kjørup Carlsson – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslen, finder vi, at transaktionen blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionen i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at Ringkjøbing Landbobank på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 DKK ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 29.371,79 DKK tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.