Afgørelse

Spørgsmål om bank var berettiget til at foretage modregning i indestående på Nem-konto med gamle gældsposter

Indledning

Denne sag vedrører, om Danske Bank kunne foretage modregning i klagerens indestående på sin Nem-konto med gældsposter fra 1993, som klageren bestrider at hæfte for.

Sagens omstændigheder

Klageren var i 1993 kunde i Bikuben (senere BG Bank og nu Danske Bank).

Den 19. april 1993 underskrev klageren en gældsovertagelseserklæring, hvorefter hun blev debitor på et pantebrev med en restgæld på 66.051,32 kr.

Den 5. november 1993 etablerede hun en boligsalgskredit i banken på 130.000 kr. Kreditten blev ikke indfriet og banken fik den 5. januar 1995 udeblivelsesdom for, at klageren skyldte 147.955,49 kr. med tillæg af procesrenter og sagsomkostninger på 6.400 kr.

Den 11. januar 1995 blev klagerens hus solgt på tvangsaktion. Gælden i henhold til pantebrevet blev i den forbindelse nedbragt til 62.607,11 kr.

Klageren har oplyst, at hun blev involveret i manipulation med lån og pantebreve af sin eksmand. Dengang forstod hun ikke dansk, da hun var kommet til landet som flygtning. Hun afhang udelukkende af sin mand, der tvang hende til at underskrive nogle papirer, som hun ikke kendte indholdet af.

Klageren har fremlagt en erklæring af 13. november 1997 fra hendes eksmand, hvoraf fremgår:

"Jeg [navn] erkender hermed at det er mig og ikke min kone [klageren]. der har stiftet alt den gæld hun har fået efter vi er blevet gift i 1993. Og jeg håber at det kan blive pålagt mig at betale hele gælden tilbage således at min kone efter skilsmisse har et rent navn.

[sign.]"

Klageren blev skilt ved dom af 9. oktober 1998.

Den 4. december 2012 foretog banken modregning på klagerens Nem-konto i banken for 30.000 kr. vedrørende gælden i henhold til pantebrevet. Efter modregningen var saldoen på kontoen 14.946,78 kr.

Klageren blev orienteret om modregningen ved brev af samme dato. I brevet opgjorde banken gælden i henhold til kreditten til 147.955,49 kr. med tillæg af tre års renter, i alt 34.510,83 kr. samt omkostninger på 6.400 kr. Gælden i henhold til pantebrevet blev opgjort til 66.051,32 kr. med tillæg af tre års renter, i alt 21.273,38 kr.

Ved e-mail og brev af 9. december 2012 til banken gjorde klageren indsigelse mod modregningen. Den 12. december 2012 fastholdt banken modregningen.

Banken har under sagen fremlagt i alt fem breve fra perioden 31. december 1997 til 31. december 2001 vedrørende gælden i henhold til pantebrevet samt årsoversigt af 31. december 2001, hvor gælden i henhold til dommen fremgår. Brevene var vedlagt saldoanerkendelsesblanketter, som klageren ikke har returneret. Desuden har banken fremlagt årsopgørelser for årene 2002 til 2011, hvor begge gældsposter fremgår. Breve og årsopgørelser er stilet til klagerens adresse. Banken har oplyst, at den ikke har modtaget post sendt til klageren retur.

Parternes påstande

Den 14. december 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre 30.000 kr. til hendes konto samt slette oplysningerne om gælden i bankens IT-system og meddele dette til Skat.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ikke kan anerkende den gæld, som banken har modregnet med.

For mange år siden involverede hendes eksmand hende i lån og pantebreve. Han tvang hende til at underskrive nogle papirer, som hun ikke kendte indholdet af, da hun som flygtning ikke kunne forstå dansk. Hun har aldrig bevidst stiftet gæld hos Danske Bank.

Ægteskabet blev hurtigt opløst. Både før og efter skilsmissen blev hun og hendes datter misbrugt og truet. Hun var ikke i stand til at engagere sig i økonomiske sager, da hun skjulte sig på krisehjem sammen med sin da fem-årige datter.

Derefter var det en kamp for at få tag over hovedet, finde et arbejde og tage sig af datteren. Det lykkedes hende i alle disse år at leve et ordentligt liv og ikke selv rode sig ud i lån og gæld.

Hun har gennem 20 år været kunde i Danske Bank. Banken har derfor haft mulighed for at komme efter hende. Banken har ikke forsøgt at få sine penge tilbage eller at få lavet en betalingsaftale med hende. Hun er heller ikke blevet indkaldt til fogedretten. Det må være for sent nu.

Hun har ikke underskrevet en skyldnererklæring og har aldrig erkendt gælden i fogedretten.

Banken påstår at have sendt hende breve om en gæld, der ikke er hendes og som hun aldrig har vedkendt. Hun troede, at hvis der nogensinde har stået en gæld i hendes navn på grund af hendes eks-mand, ville der indtræde forældelse efter 10 år, da hun aldrig er blevet kontaktet direkte af kreditorer.

Hendes indkomst er meget lille. Da banken tog hendes penge, var hun sygemeldt. At modregne lige før jul uden det mindste varsel er umenneskeligt.

Danske Bank har anført, at klageren underskrev en overtagelseserklæring på et pantebrev, hvori hun anerkendte at skylde banken 66.051,32 kr.

Gælden blev ikke inddækket ved salget af klagerens faste ejendom, men blev nedbragt til 62.607,11 kr.

Klageren underskrev en kreditkontrakt med en hovedstol på 130.000 kr.

Banken fik dom for det skyldige beløb på 154.455,49 kr.

Gælden til banken bestod således og var forfalden den 4. december 2012, hvor banken foretog modregning for 30.000 kr.

Betingelserne for modregning er opfyldt.

Banken kan selv vælge hvilken fordring, der skal modregnes i.

Klageren kendte til gælden, da hun løbende er blevet påmindet herom.

Bankens krav er derfor ikke forældet, da påmindelser inden den 1. januar 2008 ifølge overgangsreglerne i forældelseslovens § 30, stk. 3 udgør en gyldig afbrydelse.

Banken skal i kraft af kravene ikke slette klagerens gæld og banken skal fortsat indberette kravene til Skat.

Ankenævnets bemærkninger

Gælden i henhold til henholdsvis gældsovertagelseserklæringen af 19. april 1993 og dommen af 5. januar 1995 var omfattet af den 20-årige forældelse i den tidligere Danske Lovs 5-14-4. Gælden er nu omfattet af forældelsesfristen på 10 år i henhold til lov om forældelse af fordringer, der trådte i kraft den 1. januar 2008.

Danske Bank har fremlagt kopi af en stort antal breve og årsoversigter, der er sendt til klagerens adresse. Under hensyn hertil og til bankens oplysninger om proceduren for postafsendelse og for registrering af returnerede breve, finder Ankenævnet det godtgjort, at klageren blev påmindet om gælden, hvorved forældelsesfristen blev afbrudt.

Det følger af forældelseslovens § 30, stk. 3, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før ikrafttrædelsen den 1. januar 2008, har virkning som afbrydelse efter forældelsesloven.

Gælden i henhold til pantebrevet, jf. gældsovertagelseserklæringen, var som følge heraf ikke forældet den 4. december 2012, hvor banken foretog modregning.

Tre medlemmer – Kari Sørensen, Jan Staal Andersen og Astrid Thomas – udtaler:

Vi finder ikke, at der på andet grundlag er anledning til at tilsidesætte den skete modregning.

Vi bemærker – i relation til mindretallets udtalelse – at betalingstjenesteloven efter vores opfattelse ikke finder anvendelse på modregning i en kundes indestående til dækning af et forfaldent tilgodehavende, og det forhold, at klageren ikke har samtykket i modregningen, kan derfor ikke føre til, at banken er forpligtet til at tilbageføre beløbet, jf. i øvrigt Ankenævnets afgørelse nr. 453/2010.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:

Efter lov om betalingstjenester § 57 skal enhver betaling fra en konto – herunder pengeoverførsler – være godkendt af kontoindehaveren. Danske Bank gennemførte modregningen ved at foretage overførsler fra klagerens indlånskonti til et af hendes udlån. Betalingen var hverken før eller efter gennemførelsen godkendt af klageren. I henhold til betalingstjenestelovens § 61 skal banken derfor straks tilbageføre betalingen.

Der er ikke herved taget stilling til bankens krav mod klageren.

Der træffes afgørelsen efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.