Indsigelse mod at hæfte for ikke-vedkendte korttransaktioner foretaget på en bar i Japan.
| Sagsnummer: | 263/2026 |
| Dato: | 24-06-2026 |
| Ankenævn: | Ankenævnets formand, Kristian Korfits Nielsen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22 |
| Klageemne: |
Formandsafgørelse - Formandsafgørelse
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for ikke-vedkendte korttransaktioner foretaget på en bar i Japan. |
| Indklagede: | AL Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for ikke-vedkendte korttransaktioner foretaget på en bar i Japan.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i AL Sydbank, hvor han havde et MasterCard Gold og et MasterCard Dankort.
I januar 2026 var klageren på rejse i Japan.
Den 30. januar 2026 kl. 03.02 blev der foretaget en vedkendt transaktion med klagerens MasterCard Dankort på en bar i Tokyo, bar H, på 1.287,20 DKK.
Samme dag blev der foretaget fem ikke vedkendte transaktioner på i alt 42.932,60 DKK med klagerens betalingskort på bar H (to transaktioner kl. 03.40 og 04.49 med klagerens MasterCard Dankort på 6.320,14 DKK og 4.655,83 DKK samt tre transaktioner med klagerens MasterCard Gold i tidsrummet fra kl. 05.13 til 06.09 på henholdsvis 7.115,51 DKK, 10.946,94 DKK og 13.894,18 DKK).
Om baggrunden for transaktionerne har klageren oplyst, at han var på en bar Tokyo med en ven. Han og hans ven har mistanke om, at deres drikkevarer blev manipuleret (drink spiking), hvilket medførte nedsat dømmekraft og reduceret evne til at modsætte sig pres, forvirring og nedsat kontrol over beslutninger.
Banken har oplyst, at de ikke vedkendte transaktioner blev gennemført ved anvendelse af kortenes chip og klagerens pinkode. Betalingerne blev korrekt registreret og bogført og var ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jfr. betalingslovens § 98, stk. 1.
Banken har fremlagt en oversigt, hvoraf det fremgår, at der endvidere samme dag blev foretaget følgende vedkendte eller afviste transaktioner med klagerens MasterCard Dankort (MC/DK) og MasterCard Dankort (MC/GP):
|
Tid |
Forretning |
Kort |
Beløb (DKK) |
Status |
|
03.02 |
Bar H |
MC/DK |
1.287,20 |
Afvist |
|
03.39 |
Bar H |
MC/DK |
6.320,14 |
Afvist |
|
05.13 |
Bar H |
MC/DK |
6.948,74 |
Afvist |
|
06.05 |
Bar H |
MC/GP |
16.035,55 |
Afvist |
|
06.35 |
[B] |
MC/GP |
9.514,43 |
Afvist |
|
06.37 |
[B] |
MC/DK |
9.514,43 |
Afvist |
|
06.42 |
[B] |
MC/GP |
3.494,93 |
Afvist |
|
06.44 |
[B] |
MC/DK |
3.494,93 |
Afvist |
|
06.47 |
[B] |
MC/DK |
3.494,93 |
Afvist |
|
06.51 |
[bank] |
MC/DK |
2.055,84 |
Afvist |
|
06.52 |
[bank] |
MC/GP |
1.283,73 |
Vedkendt |
|
06.53 |
[bank] |
MC/GP |
1.283,73 |
Afvist |
|
06.54 |
[bank] |
MC/GP |
855,82 |
Afvist |
Den 2. februar 2026 gjorde klageren indsigelse overfor banken mod de fem ikke vedkendte transaktioner. Klageren oplyste, at han ikke havde foretaget betalingerne, og at han havde kortene i behold. Klageren anførte endvidere i indsigelsen vedrørende transaktionerne med MasterCard Gold.
”Adgang til pinkode ...
Den er helt sikkert blevet afluret i dette scam ...
Mistanke om misbrug ...
Personalet der fik gjordt tingene meget stressende og uoverskuelig. De opkrævede beløb er meget tydelig manipuleret og svarer ikke til noget legitimt produkt eller tjeneste. De opkrævede beløb er blevet opkrævet med ekstra 0 bagved af personalet ...
Adgang til kort ...
Personalet havde det bag baren da betalingerne skulle foretages ...
Jeg blev udsat for systematisk scam og groft bedrag og blev sat i en situation, hvor jeg følte mig tvunget til at foretage betalinger under falske forudsætninger. I denne situation har jeg muligvis indtastet min pinkode, men dette skete ikke frivilligt eller med informeret samtykke. Jeg handlede under stressende pres og i en klart manipuleret og forvirrende situation. Det er vigtigt at understrege, at denne type svindel er velkendt i Shinjuku-området i Tokyo, hvor ofre presses og manipuleres til at foretage betalinger under påskud af falske påstande, regninger eller trusler. På baggrund af dette anmoder jeg om, at: Transaktionerne behandles som svindel udført under tvang Sagen undersøges grundigt Eventuelle yderligere gebyrer stoppes øjeblikkeligt Uautoriserede beløb vil blive tilbageført i overensstemmelse med Visas politikker om svindel og misbrug”
Klageren anmeldte sagen til politiet i Danmark.
Den 13. februar 2026 afviste banken indsigelsen. Den 28. februar 2026 klagede klageren over afvisningen og anførte blandt andet:
” I det konkrete tilfælde foreligger der intet retsgyldigt samtykke, idet:
- Drink spiking: Jeg har en begrundet mistanke om, at mine drikkevarer blev manipuleret (bedøvelse), hvilket satte mig ud af stand til at handle rationelt og give informeret samtykke.
- Tvang og vildledning: Jeg blev fysisk og psykisk presset af personalet, fik frataget kontrollen over mit kort og blev nægtet adgang til at se beløbene på terminalen. Et samtykke afgivet under tvang eller svig er ugyldigt.
Jeg gør opmærksom på, at baren [H] i Shinjuku opererer i et område, der af både det japanske politi og internationale ambassader er markeret som højrisiko for 'Bottakuri' (rip -off scams). Metoden med at lokke kunder ind med lave priser for derefter at bedøve dem og foretage uautoriserede træk, er velbeskrevet af Tokyo Metropolitan Police. At banken afviser sagen med henvisning til brug af pinkode, er at ignorere det faktum, at pinkoden er fremskaffet under kriminelle omstændigheder (bedøvelse/tvang), hvilket er en kendt modus operandi for organiserede kriminelle grupper i Shinjuku. ...
3. Bankens monitorering og tabsbegrænsning
Det er kritisabelt, at bankens sikkerhedssystemer ikke reagerede på et så usædvanligt forbrugsmønster ...
4. ATM -hævning under tvang
Det faktum, at jeg efter spærring af mit første kort blev fulgt fysisk ned til en ATM og tvunget til at hæve kontanter, understreger sagens alvor og karakteren af et røverilignende forhold. ...
...
... Samtlige myndigheder advarer specifikt mod den type 'drink spiking' og 'credit card fraud', som jeg blev udsat for i netop dette område."
Parternes påstande
Den 5. april 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at AL Sydbank A/S skal tilbageføre de ikke vedkendte betalinger.
AL Sydbank A/S har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at der er tale om tredjemandsmisbrug under anvendelse af tvang og svig. Han blev vildledt, manipuleret og udsat for pres til at gennemføre flere kortbetalinger under falske forudsætninger.
Han og hans ven blev ført til baren af en promoter og oplyst om priser på øl og drinks, som svarede til andre steder, de havde besøgt samme aften. Senere på natten blev han gentagne gange bedt om at betale med sit betalingskort. Han og hans ven har mistanke om, at deres drikkevarer blev manipuleret (drink spiking), hvilket medførte nedsat dømmekraft og reduceret evne til at modsætte sig pres, forvirring, nedsat kontrol over beslutninger og nedsat handleevne. Det er derfor ikke relevant at vurdere situationen ud fra, hvordan en person under normale omstændigheder “burde” have reageret.
Han blev fysisk og psykisk presset af personalet til at udlevere kort og indtaste kode uden at få lov at se beløbene. Et samtykke afgivet under tvang eller bedøvelse er ikke et retsgyldigt samtykke.
Han fik ikke mulighed for at se eller bekræfte beløbene, modtog ingen kvitteringer og underskrev intet. Havde han haft mulighed for at se og godkende beløbene, ville han ikke have accepteret betalingerne. I flere situationer oplevede han en presset og manipulerende stemning og mistede fysisk kontrol over kortet i kortere perioder. Der var risiko for, at pinkoden kunne være observeret af tredjepart. Han blev gentagne gange bedt om at betale udestående regninger på sin vens vegne uden at vide, at hans ven ikke havde legitim gæld.
Der blev gennemført kortbetalinger for 1.019.500 JPY på ca. to timer, hvilket er åbenlyst ude af proportioner i forhold til de oplyste priser. Han har mistanke om, at der kan være lagt et ekstra nul på beløbene. Banken har ikke forholdt sig hertil og til de konkrete omstændigheder omkring pres og kontrol over kortet. Det forhold, at der blev foretaget flere hævnings- og betalingsforsøg på forskellige kort, understøtter mistanken om svigagtig eller utilbørlig adfærd fra stedet/personalet. Hans ven, som befandt sig på samme bar samme nat, blev udsat for et tilsvarende hændelsesforløb.
Banken argumenterer for, at svindlere normalt misbruger kort hurtigt, og at han burde have forladt baren. Denne vurdering overser den specifikke kriminalitetsform, Bottakuri, som er udbredt i Shinjuku. Her er metoden netop at tilbageholde offeret over flere timer for at tømme konti. Bankens logik om, at han "frivilligt" blev i baren, ignorerer de faktiske omstændigheder (tvang og bedøvelse).
Ifølge betalingsloven er registrering af brug af pinkode ikke i sig selv bevis for, at han har godkendt transaktionerne, eller at han har handlet svigagtigt. Banken har ikke løftet bevisbyrden for, at han har udvist grov uagtsomhed under de givne kriminelle omstændigheder.
Banken lagde i sin behandling af indsigelsen vægt på manglende politirapport fra Tokyo. Det japanske politi afviser rutinemæssigt at optage rapport i disse sager. Han har anmeldt forholdet til dansk politi ved hjemkomst, hvilket må anses for tilstrækkeligt.
AL Sydbank A/S har blandt andet anført, at klageren ikke har sandsynliggjort, at der er tale om uautoriserede transaktioner.
Klageren har i sine oplysninger i sagens bilag og klageskemaet om sine oplevelser den pågældende nat/morgen ikke oplyst, hvilke forhold der gjorde sig gældende ved de enkelte betalinger eller forklaret, hvorfor han ikke forlod baren. Det virker usandsynligt, at klageren valgte at blive på bar H i over tre timer, hvis han blev behandlet som beskrevet i klagerens bilag og klageskemaet.
Klageren har blandt andet gjort gældende, at betalingerne åbenlyst er ude af proportion. Banken er ikke bekendt med, hvilken type bar klageren besøgte, men det er ikke usædvanligt, at barbesøg særligt i udlandet kan være meget dyrt. Som det fremgår af transaktionsoversigten, så forsøgte klageren kl. 6.35 på en anden bar at gennemføre en betaling på 9.514,43 DKK.
Samtlige betalinger blev gennemført med aflæsning af chip og indtastning af klagerens pinkode. Betalingerne fordeler sig over en hel nat/morgen, hvilket ikke indikerer, at det var en svindler, der anvendte kortet. Hvis en svindler kommer i besiddelse af kort og pinkode, så tømmes kortet typisk hurtigst muligt.
Efter en konkret vurdering, har klageren ikke sandsynliggjort, at der er tale om uautoriserede betalinger. Hverken klagerens forskellige forklaringer eller transaktionsoversigten understøtter, at der er tale om uautoriserede betalinger. Da der ikke er tale om uautoriserede betalinger, er banken ikke forpligtet til at godtgøre beløbet.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22, jf. bemyndigelse
af 3. oktober 2025 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenæv-
nets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis
Klageren var kunde i AL Sydbank, hvor han havde et MasterCard Gold og et MasterCard Dankort.
I januar 2026 var klageren på rejse i Japan. Den 30. januar 2026 blev der foretaget fem ikke vedkendte transaktioner på i alt 42.932,60 DKK med klagerens betalingskort på bar H (to transaktioner kl. 03.40 og 04.49 med klagerens MasterCard Dankort på 6.320,14 DKK og 4.655,83 DKK samt tre transaktioner med klagerens MasterCard Gold i tidsrummet fra kl. 05.13 til 06.09 på henholdsvis 7.115,51 DKK, 10.946,94 DKK og 13.894,18 DKK).
Om baggrunden for transaktionerne har klageren oplyst, at han var på en bar Tokyo med en ven. Han og hans ven har mistanke om, at deres drikkevarer blev manipuleret (drink spiking), hvilket medførte nedsat dømmekraft og reduceret evne til at modsætte sig pres, forvirring og nedsat kontrol over beslutninger.
Banken har oplyst, at de ikke vedkendte transaktioner blev gennemført ved anvendelse af kortenes chip og klagerens pinkode.
Banken har anført, at det er usandsynligt, at der var tale om tredjemandsmisbrug
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne er korrekt registrerede og bogførte.
Af betalingslovens § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingsloven § 93.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.