Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c.
| Sagsnummer: | 374/2025 |
| Dato: | 04-09-2026 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Jacob Grubbe, Iben Leisner, Morten Bruun Pedersen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål
Udlån - hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c. |
| Indklagede: | Resurs Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Resurs Bank. Banken har oplyst, at klageren indgik to kreditaftaler -492 og -294 med banken, som pr. 28. september 2017 havde udestående saldi på 8.270,78 kr. og 52.270 kr.
Den 28. september 2017 indgik klageren en aftale om lån med banken. Af låneaftalen fremgår blandt andet, at klageren lånte 71.729 kr., de årlige omkostninger i procent udgjorde 22,44 %, løbetiden var 97 måneder, klageren skulle foretage månedlige betalinger på 1.548 kr., og det samlede beløb, klageren skulle betale, udgjorde 148.436 kr.
Banken har oplyst, at den forud for indgåelsen af aftalen foretog en kreditvurdering af klageren, og at den til brug ved kreditvurderingen indhentede en række oplysninger om klagerens økonomi. Banken har fremlagt en udskrift af de oplysninger om klagerens økonomi, den anvendte i forbindelse med dens kreditvurdering. Af udskriften fremgår:
”…
|
… |
… |
|
Appl. Date |
28-09-2017 |
|
… |
… |
|
Customer type main applicant |
Known |
|
… |
… |
|
Main applicant’s age |
58 |
|
Marital status |
Alene |
|
Accomodation type |
Lejebolig |
|
Time at address |
2003-08 |
|
Employment status – main applicant |
Ledig |
|
… |
… |
|
Main applicant member of A-kasse? |
No |
|
Incomes Before Taxes – main applicant |
15 000 kr. |
|
Incomes After Taxes – main applicant |
11 000 kr. |
|
… |
… |
|
Monthly rental cost |
0 kr. |
|
… |
… |
|
Monthly cost for consumer loan / credit |
0 kr. |
|
Other monthly fixed costs |
0 kr. |
|
Monthly household Net Disposable Income |
7 821 kr. |
|
RKI/Experian |
No payment remark |
|
DBR/Bisnode |
No payment remark |
|
Applied amount |
19 459 kr. |
|
Existing debt with Resurs Bank |
60 541 kr. |
|
Net recommended amount |
19 459 kr. |
|
System decision |
Referred |
|
Final decision |
Approved |
|
Paid out amount |
71 729 kr. |
|
Approved yearly interest rate |
18,1 % |
|
Approved tenor |
96 |
|
… |
… |
…”
Banken har herudover oplyst, at klagerens ansøgning om lån blev vurderet maskinelt via kreditscoring og kreditregler og gennemgået manuelt inden bevilling. Banken vurderede, at klageren efter optagelsen af lånet ville have et rådighedsbeløb på 6.273 kr. pr. måned, hvorfor banken vurderede klageren kreditværdig på tidspunktet for ansøgningen om lånet.
Banken har endvidere oplyst, at kreditaftale -294 med en udestående saldo på 52.270 kr. blev indfriet med låneprovenuet fra lånet af 28. september 2017, og at klageren fik 19.459 kr. udbetalt. Kreditaftale -492 med en udestående saldo på 8.270,78 kr. blev afsluttet den 17. oktober 2020.
Klageren har fremlagt årsopgørelser for 2022, 2023 og 2024, hvoraf fremgår blandt andet, at klageren havde gæld til realkredit, realkreditlån og pengeinstitutter på 97.866 kr. i 2022, 84.579 kr. i 2023 og 77.521 kr. i 2024.
Klageren har fremlagt en udskrift af sine personlige skatteoplysninger for årene 2023, 2024 og 2025, hvoraf fremgår blandt andet, at klageren i årene havde en restgæld til banken og kommune A. Klageren havde herudover en restgæld til virksomhed B, som var stiftet den 17. januar 2013. Klageren har oplyst, at gælden til kommune A var forfalden i 2025.
Klageren har fremlagt breve fra Gældsstyrelsen af 13. august 2024, hvoraf fremgår, at Gældsstyrelsen havde truffet afgørelse om at trække en del af klagerens indkomst til betaling af klagerens gæld på for tiden 184.190,58 kr. Klageren ville blive trukket 8.265,60 kr. pr. år og 688,80 kr. pr. måned. Af brevet fremgår herudover, at klageren havde gæld til Udbetaling Danmark vedrørende manglende betaling af underholdsbidrag for perioden 1. september 2012 til 30. september 2017.
Klageren har fremlagt et brev fra Udbetaling Danmark af 4. juni 2025, hvoraf fremgår, at klageren pr. 14. november 2025 overgik fra førtidspension til folkepension. Klagerens folkepension udgjorde i alt 13.974 kr. bestående af et grundbeløb på 6.478 kr. og et pensionstillæg på 7.496 kr.
Ved meddelelse af 15. juli 2025 gjorde klageren indsigelse mod lånet, og anførte, at banken i forbindelse med optagelsen af lånet havde foretaget en mangelfuld kreditværdighedsvurdering af klageren.
Den 4. august 2025 afviste banken klagerens indsigelse og fastholdt, at lånet var gyldigt.
Banken har fremlagt et kontoudtog for perioden 29. september 2017 til 17. oktober 2020 og et andet kontoudtog for perioden 31. oktober 2020 til 31. august 2025. Det fremgår heraf blandt andet, at klageren i juli 2024 misligholdt sin betalingsforpligtelse, og at udeståendet pr. 27. august 2025 udgjorde 65.407 kr.
Parternes påstande
Den 14. august 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Resurs Bank skal anerkende, at låneaftalen af 28. september 2017 er ugyldig.
Resurs Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han har svært ved at betale sine ydelser til banken.
Ifølge kreditaftalelovens § 7c, stk. 1, samt lov om forbrugslånsvirksomhed § 9, stk. 1, er långiveren forpligtet til at foretage en kreditværdighedsvurdering på baggrund af fyldestgørende oplysninger om forbrugerens økonomiske situation. Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens fælles vejledning fra 2021 præciserer, at vurderingen skal baseres på indkomst, faste udgifter og eksisterende gæld, herunder offentlig gæld.
Af Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens fælles vejledning fra 2025 vedrørende anden gæld fremgår, at kreditgiveren ved vurderingerne skal tage højde for forbrugerens eventuelle gæld til andre kreditgivere og skattemyndighederne og de ydelser, det giver anledning til. Hvis forbrugeren er registreret som dårlig betaler, har restancer på gæld til det offentlige eller har fået gjort udlæg i sin bolig, vil forbrugeren som udgangspunkt ikke være kreditværdig, medmindre bevillingen af yderligere kredit har til formål og er egnet til at forbedre forbrugerens økonomiske situation. Det kan f.eks. være ved bevilling af en låneomlægning, som skaber mere luft i forbrugerens økonomi, hvor kreditgiveren efter aftale med forbrugeren anvender provenuet til indfrielse af nærmere angiven dyr gæld eller til finansiering af et køretøj, som er nødvendigt for, at forbrugeren kan fastholde sit job.
Han havde på tidspunktet for optagelse af lånet en betydelig offentlig gæld, som var et væsentligt forhold i vurderingen af hans kreditværdighed. Banken burde have fået kendskab til hans gæld på tidspunktet for kreditværdighedsvurderingen. Ved ikke at inddrage klagerens gæld til det offentlige har banken udført en mangelfuld kreditværdighedsvurdering. Lånet havde ikke til formål at forbedre hans økonomiske situation, ved f.eks. at indfri en anden dyrere gæld. Lånet var udelukkende til brug for, at han kunne købe en computer og betale andet forbrug. Banken har ikke dokumenteret, at den har indhentet og vurderet fyldestgørende og verificerede oplysninger om hans samlede gældsforpligtelser.
Det fritager ikke banken, at oplysninger om offentlig gæld i 2017 ikke var tilgængelige i eSkatData. Pligten er objektiv og kræver, at långiveren på en anden måde sikrer sig indsigt i låntagerens økonomi. Banken kunne ikke lægge vægt på opslag i RKI og ved beregning af rådighedsbeløb alene. Bankens oplysning om, at klageren både blev vurderet ved maskinel kreditscoring og ved manuel gennemgang dokumenterer ikke, at en reel individuel vurdering blev foretaget. Banken har ikke dokumenteret, at de faktisk vurderede gældsforhold var fuldstændige. Det forhold, at han i syv år efter optagelsen af lånet kunne vedligeholde lånet, er uden relevans, da efterfølgende betalinger ikke kan reparere en mangelfuld kreditværdighedsvurdering. Formålet med kreditværdighedsvurderingspligten er præventivt at undgå overgældssætning.
Banken har ikke dokumenteret, at den har foretaget en systematisk og fyldestgørende vurdering af hans samlede økonomi. Bankens tilsidesættelse af sine pligter skal anses som en væsentlig tilsidesættelse og føre til, at låneaftalen anses for ugyldig, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36.
Resurs Bank har anført, at indholdet af Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens 2021-vejledning er underkendt af domstolene. Banken har et skøn i forhold til at vurdere, hvilke oplysninger der skal indhentes til brug ved kreditvurderingen. De indhentede oplysninger var individuelle, vurderingen af disse var individuel, og herudover blev ansøgningen behandlet manuelt.
Banken gennemførte i 2017 en kreditvurdering med inddragelse af de oplysninger og dokumentation, som banken skønnede tilstrækkeligt og fyldestgørende ved lånets optagelse. eSkatData udstillede i 2017 ikke restancedata. Oplysninger om klagerens gæld fra underholdsbidrag var derfor ikke tilgængelig i eSkatData eller andre for banken tilgængelige kilder ved lånets optagelse. Oplysning herom kunne alene frembringes af klageren.
Klagerens rådighedsbeløb var tilstrækkeligt på tidspunktet for indgåelsen af kreditaftalen.
Klageren har i ca. syv år efter optagelsen af lånet overholdt låneaftalen. Dette skete samtidig med, at klageren afviklede sin samlede gæld. Dette skete muligvis med undtagelse af den ikke oplyste offentlige gæld, og samtidig med at underholdsforpligtelsen efter det af klageren oplyste blev overholdt.
Klageren var kreditværdig ved lånets optagelse i forhold til optagelsen af lånet. Klageren havde både betalingsevne og -vilje.
En kreditgivers vurdering af en forbrugers kreditevne beror på et skøn, og det er derfor ikke ethvert svigt i denne vurdering, der kan føre til en tilsidesættelse af kreditaftalen som ugyldig. Det er i retspraksis lagt til grund, at der efter kreditaftalelovens § 7 c og forarbejderne hertil skal foreligge en vis grovere tilsidesættelse af pligten fra kreditgiverens side til at foretage kreditvurdering, hvis en kreditaftale helt eller delvist skal tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.
Selv hvis Ankenævnet skulle finde, at kreditvurderingen ikke overholdt kravene i kreditaftalelovens § 7 c, er det på baggrund landsretspraksis om kreditaftalers eventuelle ugyldighed i forbindelse med indsigelser om mangelfulde kreditvurdering, at forholdet ikke i det konkrete tilfælde kan føre til, at kreditaftalen kendes ugyldig efter aftaleloven.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Resurs Bank.
Banken har oplyst, at klageren indgik to kreditaftaler -492 og -294 med banken, som pr. 28. september 2017 havde udestående saldi på 8.270,78 kr. og 52.270 kr.
Den 28. september 2017 indgik klageren en aftale om lån med banken. Af låneaftalen fremgår blandt andet, at klageren lånte 71.729 kr., de årlige omkostninger i procent udgjorde 22,44 %, løbetiden var 97 måneder, klageren skulle foretage månedlige betalinger på 1.548 kr., og det samlede beløb, klageren skulle betale, udgjorde 148.436 kr.
Banken har oplyst, at klagerens ansøgning om lån blev vurderet maskinelt via kreditscoring og kreditregler og gennemgået manuelt inden bevilling. Banken har fremlagt en udskrift af de oplysninger om klagerens økonomi, den anvendte i forbindelse med dens kreditvurdering. Af udskriften fremgår blandt andet oplysninger om klagerens alder, boligform, månedlig indkomst før og efter skat, boligudgifter, udgifter til betaling af gæld, andre faste udgifter og rådighedsbeløb. Banken vurderede, at klageren efter optagelsen af lånet ville have et rådighedsbeløb på 6.273 kr., og at klageren var kreditværdig.
Banken har endvidere oplyst, at kreditaftale -294 med en udestående saldo på 52.270 kr. blev indfriet med låneprovenuet fra lånet af 28. september 2017, og at klageren fik udbetalt 19.459 kr. Kreditaftale -492 med en udestående saldo på 8.270,78 kr. blev afsluttet den 17. oktober 2020.
Banken har fremlagt et kontoudtog for perioden 31. oktober 2020 til 31. august 2025. Det fremgår heraf blandt andet, at klageren i juli 2024 misligholdt sin betalingsforpligtelse.
Ved meddelelse af 15. juli 2025 gjorde klageren indsigelse mod lånet, da banken i forbindelse med optagelsen af lånet, havde foretaget en mangelfuld kreditværdighedsvurdering af klageren.
Den 4. august 2025 afviste banken klagerens indsigelse og fastholdt, at lånet var gyldigt.
Efter kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, skal kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren, og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser. Før enhver væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb skal kreditgiveren atter vurdere forbrugerens kreditværdighed, jf. bestemmelsens stk. 2. Kreditaftalelovens § 7 c gennemfører artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler mv.
Der er ikke fastsat nærmere regler om, hvilke oplysninger kreditgiveren skal indhente til brug for vurderingen af forbrugerens kreditværdighed i henhold til kreditaftalelovens § 7 c.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at kreditgiveren altid vil skulle indhente fyldestgørende oplysninger og på baggrund af disse oplysninger foretage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed, og at oplysningerne efter kreditgiverens skøn kan indhentes hos forbrugeren og ved søgning i relevante databaser, f.eks. hos kreditoplysningsbureauer (Folketingstidende 2009-10, tillæg A, lovforslag nr. L 91, side 51).
Efter forarbejderne til kreditaftalelovens § 7 c kan tilsidesættelse af pligten til at foretage behørig kreditværdighedsvurdering sanktioneres med påbud eller danne grundlag for politianmeldelse. Bestemmelsen regulerer derimod ikke det aftaleretlige spørgsmål i forbindelse med kreditaftalens ugyldighed.
Ankenævnet finder, at en eventuel tilsidesættelse af pligten efter kreditaftalelovens § 7 c kan indgå ved vurderingen af, om en låneaftale skal tilsidesættes helt eller delvis i medfør af aftalelovens regler, navnlig § 38 c, jf. § 36. Det bemærkes, at såfremt en låneaftale erklæres ugyldig på grund af tilsidesættelse af kreditaftalelovens § 7 c, vil det medføre, at hver part skal tilbagelevere det modtagne, således at låntageren skal tilbagebetale lånebeløbet med fradrag af eventuelt betalte renter og gebyrer.
Tre medlemmer – Katrine Waagepetersen, Jacob Grubbe og Iben Leisner – udtaler:
Banken har oplyst, at den til brug for kreditvurderingen indhentede information om klagerens situation og økonomi, som fremgår af den af banken fremlagte udskrift af de oplysninger om klagerens økonomi, den anvendte i forbindelse med dens kreditvurdering, herunder oplysninger om alder, boligform, månedlig indkomst før og efter skat, boligudgifter, udgifter til betaling af gæld, andre faste udgifter og rådighedsbeløb. Oplysningerne om klagerens økonomi blev indhentet fra klageren. Derudover indgik den af banken beregnede interne kreditscoring og opslag i eksterne kreditregistre i kreditvurderingen.
Vi lægger efter det oplyste til grund, at banken på grundlag heraf foretog en kreditværdighedsvurdering af klageren.
En kreditgivers vurdering af en forbrugers kreditevne beror på et skøn, og det er derfor ikke ethvert svigt i denne vurdering, der kan føre til en tilsidesættelse af kreditaftalen som ugyldig. Det er i retspraksis lagt til grund, at der efter kreditaftalelovens § 7 c og forarbejderne hertil skal foreligge en vis grovere tilsidesættelse af pligten fra kreditgivers side til at foretage kreditvurdering, hvis en kreditaftale helt eller delvist skal tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.
Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, finder vi ikke, at der er godtgjort sådanne omstændigheder, som kan begrunde, at låneaftalen kan tilsidesættes helt eller delvist som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Martin Hare Hansen – udtaler:
Vi finder, at långiveren skal godtgøre, at der er foretaget en fyldestgørende kreditværdighedsvurdering af låntageren.
Vi finder ikke, at banken har godtgjort, at den har foretaget en fyldestgørende kreditværdighedsvurdering af klageren i henhold til kreditaftalelovens § 7 c. Vi har herved navnlig lagt vægt på, at banken ikke indhentede nødvendige oplysninger om låntagerens eksisterende gældsforpligtelser. Herudover har vi lagt vægt på, at det af udskriften af de oplysninger om klagerens økonomi, banken anvendte i forbindelse med dens kreditvurdering, fremgår, at klageren boede i lejebolig, men at der ikke var registreret en ”rental cost”, og at det fremgår, at klageren havde 60.541 kr. i ”existing debt” i banken, men at der under feltet ”Monthly cost for consumer loan / credit” eller ”Other monthly fixed costs” ikke fremgår, at klageren har udgifter til lån.
Vi finder, at det er en forudsætning, at kreditgiveren kender låneansøgerens udgifter, og at kreditgiveren medregner alle for kreditgiveren kendelige udgifter, for at kunne foretage en fyldestgørende kreditværdighedsvurdering.
Ud fra en samlet vurdering af klagerens økonomiske forhold, finder vi, at der foreligger en grovere tilsidesættelse af pligten fra kreditgiverens side til at foretage kreditvurdering, hvorfor låneaftalen skal tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftaleloven §§ 38 c, jf. 36. Banken skal derfor godskrive klageren renter, gebyrer og omkostninger på låneaftalen.
Sagen afgøres efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.