Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav mod klagerens pengeinstitut og modtagende pengeinstitut om tilbageførsel af kontooverførsel i forbindelse med betaling af depositum for en lejelejlighed. Indsigelse om svindel.

Sagsnummer: 239/2026
Dato: 30-09-2026
Ankenævn: Bo Østergaard, Signe Kjørup Carlsson, Iben Leisner, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne: Netbank - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Krav mod klagerens pengeinstitut og modtagende pengeinstitut om tilbageførsel af kontooverførsel i forbindelse med betaling af depositum for en lejelejlighed. Indsigelse om svindel.
Indklagede: Danske Bank og Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav mod klagerens pengeinstitut og modtagende pengeinstitut om tilbageførsel af kontooverførsel i forbindelse med betaling af depositum for en lejelejlighed. Indsigelse om svindel.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank.

Den 24. februar 2026 foretog klageren en kontooverførsel på 30.900 kr. i sin mobilbank til tredjemands konto i Nordea Danmark. Overførslen skete til brug for betaling af depositum for en lejelejlighed.

Danske Bank har oplyst, at klageren godkendte kontooverførslen med MitID i sin mobilbank.

Klageren har oplyst, at hun via Facebook var kommet i kontakt med en mand, O, der udgav sig for at være udlejer af en lejlighed. Inden overførslen mødte hun O personligt, beså lejligheden og underskrev, hvad der fremstod som at være en gyldig lejekontrakt. Klageren har fremlagt kopi af lejekontrakten.

Nordea Danmark har oplyst, at det overførte beløb blev videreført fra tredjemands konto i Nordea Danmark til en konto i en anden bank den 24. februar 2026.

Danske Bank har oplyst, at den blev kontaktet den 10. marts 2026 af modtagerbanken, der havde mistanke om, at klageren var udsat for svindel.

Ved SMS til klageren af 12. marts 2026 oplyste Danske Bank, at den forgæves havde forsøgt at kontakte klageren, da den var bekymret for betalingen på 30.900 kr., som klageren foretog den 24. februar 2026. Banken anmodede klageren om at kontakte banken. Senere den 12. marts 2026 ringede klageren til banken.

Den 12. marts 2026 åbnede Danske Bank en indsigelsessag. Den 12. og 13. marts 2026 skrev klageren til banken, at hun havde krav på at få beløbet refunderet. Klageren anførte blandt andet, at banken burde havde stoppet kontooverførslen som følge af sin overvågningspligt.

Klageren indgav endvidere anmeldelse til politiet.

Den 23. og 24. marts 2026 skrev klageren til banken, at hun af politiet havde fået oplyst, at kontohaveren hos Nordea Danmark var en kvinde og ikke en mand ved navn O.

Den 23. og 25. marts 2026 meddelte Danske Bank klageren, at banken havde kontaktet modtagerbanken for at få beløbet tilbageført, at det ikke var muligt at få returneret beløbet fra modtagerbanken, og at der ikke var tale om en uautoriseret transaktion, hvorfor klageren selv hæftede for beløbet.

Parternes påstande

Den 16. april 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank og/eller Nordea Danmark skal tilbagebetale 30.900 kr. til hende.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hun blev offer for et sofistikeret boligsvindelnummer. Hun handlede i god tro. Hun var overbevist om, at der var tale om et legitimt lejemål. Der var ingen advarselstegn. Hun blev først klar over, at der var tale om svindel i marts 2026, da O ophørte med at svare. Hun kunne ikke have opdaget svindlen tidligere.

Bankerne burde have gjort mere for at beskytte hende.

Bankerne har i henhold til reglerne for bekæmpelse af hvidvask og forebyggelse af svindel pligt til at overvåge og undersøge mistænkelige transaktioner og kontoaktivitet, foretage indberetninger til myndigheder og undlade at gennemføre mistænkelige transaktioner. Bankerne har ikke levet op til deres forpligtelser i henhold til disse regler.

Danske Bank har anført, at betalingslovens § 100 ikke finder anvendelse, da betalingen var autoriseret. Selvom hun rent teknisk godkendte transaktionen via MitID og mobilbank, blev hendes samtykke opnået ved hjælp af bedrag. Samtykke, der er opnået gennem organiseret vildledning, skal ikke behandles som en almindelig, frivillig transaktion.

Forbrugerombudsmanden har udtalt, at spørgsmålet om hvorvidt en betaling kan betragtes som "autoriseret", afhænger af omstændighederne om forbrugerens samtykke og de oplysninger, der blev givet på det tidspunkt, hvor samtykket blev givet. Hendes samtykke var udelukkende baseret på svigagtige urigtige oplysninger vedrørende en angiveligt reel udlejning af en lejlighed.

Danske Bank har ikke gjort nok for at beskytte hende. Banken kontaktede hende først 16 dage efter overførslen. Der var ikke tale om en advarsel, men en efterfølgende underretning om et svigt i bankens sikkerhedsprotokoller. Hvis modtagerkontoen var mistænkelig nok til at udløse en manuel eller systemgenereret bekymring den 12. marts 2026, burde den være blevet markeret af bankens automatiserede overvågningssystemer den 24. februar 2026, før overførslen blev endeligt gennemført. Danske Bank burde have tilbageholdt beløbet, da modtagerkontoen allerede var markeret som mistænkelig.

Hun fik efterfølgende at vide af politiet, at kontoen hos Nordea Danmark tilhører en kvinde. I forbindelse med betalingen indtastede hun et navn, der ikke stemte med navnet på kontohaveren. Dette var mistænkeligt og burde være blevet markeret af ?? Danske Bank og Nordea Danmark, før overførslen fik lov at gå igennem. Hvis det navn, betaleren har indtastet, ikke stemmer overens med den registrerede kontohaver, giver banker normalt en advarsel eller fejlmeddelelse, der indikerer delvist eller manglende match. Hun modtog ingen sådan advarsel, da hun iværksatte overførslen.

Danske Bank har anført, at banken ikke kan se navnet på kontohaveren hos Nordea Danmark. Dette stemmer ikke med oplysninger på bankens hjemmeside, hvorefter banken implementerede systemet til verifikation af betalingsmodtager (VoP) i oktober 2025. Dette automatiserede system anvendes til navneafstemning, der sammenholder modtagerens navn med IBAN- eller kontonummeret, før en betaling godkendes.

Politiet har oplyst hende om, at udlejningssvindlen, som hun var offer for, involverer syv andre verserende sager, som potentielt også er knyttet til netop denne bankkonto. Politiet har oplyst, at kontohaver fungerede som "muldyr", og at beløbet blev videreført til udlandet. Hun går ud fra, at modtagerkontoen kan have udvist mistænkelige aktivitetsmønstre eller kendetegn, der stemmer overens med svindel eller brug af en såkaldt "muldyrkonto".

Nordea Danmark har anført, at da Danske Bank i marts 2026 kontaktede Nordea Danmark vedrørende tilbageførsel af overførslen, var midlerne allerede blevet overført fra modtagerkontoen og derfor ikke kunne føres tilbage. Nordea Danmark har telefonisk oplyst, at kontoen efterfølgende blev spærret.

Nordea Danmark foretog sig ikke tilstrækkeligt til at opfylde sine forpligtelser i henhold til reglerne for bekæmpelse af hvidvask og forebyggelse af svindel. Nordea Danmark har ikke fremlagt de nødvendige oplysninger til vurdering af, om banken har opfyldt sine forpligtelser i forhold til modtagerkontoen, herunder om videreoverførslen var national eller international, hvornår den fandt sted, og hvorvidt modtagerkontoen havde udvist mistænkelige kendetegn eller usædvanlige transaktionsmønstre. Banken har ikke fremlagt de nødvendige oplysninger til vurdering af, om den foretog undersøgelse vedrørende svindel eller bekæmpelse af hvidvask i forhold til modtagerkontoen, og hvorvidt Nordea Danmark havde forudgående bekymringer, advarsler eller overvågningsforanstaltninger vedrørende kontohaveren.

Danske Bank har anført, at kontooverførslen er korrekt registreret og bogført.

Det er ubestridt, at klageren selv foretog og godkendte kontooverførslen.

Klageren har oplyst, at hun selv foretog og godkendte kontooverførslen, og der er således tale om en autoriseret kontooverførsel, jf. betalingslovens § 82.

Det forhold, at klageren blev narret til at foretage kontooverførslen, medfører ikke i sig selv, at kontooverførslen kan anses for uautoriseret efter betalingslovens § 82. Kontooverførslen er dermed ikke omfattet af betalingslovens § 99 eller § 100.  

Klageren hæfter selv for det fulde beløb, idet der ikke var tale om tredjemandsmisbrug omfattet af reglerne i betalingsloven.

Banken var ikke forpligtet til at stoppe kontooverførslen.

Efter at banken blev kontaktet af modtagerbanken den 10. marts 2026, kontaktede banken klageren den 12. marts 2026,

Bankens SMS af 12. marts 2026 til klageren dokumenterer ikke, at modtagerkontoen var identificeret som mistænkelig på tidspunktet for klagerens kontooverførsel.

Klageren har anført, at banken burde have foretaget en verificering af, om det indtastede navn stemte overens med navnet på kontohaveren i Nordea Danmark, og at bankens oplysning om, at den ikke havde mulighed for at se navnet på kontohaveren i Nordea Danmark, ikke stemmer med oplysningerne på bankens hjemmeside. Banken har ikke mulighed for at se navnet på kontohaveren i Nordea Danmark. De omtalte oplysninger på bankens hjemmeside om verifikation af betalingsmodtager (Verification of Payee (VoP)) angår SEPA strakskreditoverførsler i euro i henhold til reglerne i forordning (EU) 2024/886 af 13. marts 2024. Disse finder ikke anvendelse på klagerens overførsel, der ikke var en kreditoverførsel i euro.

Banken har ikke i øvrigt handlet ansvarspådragende.

Nordea Danmark har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende i sagen. Der er ikke andre forhold i sagen, der gør, at banken skal tilpligtes at godtgøre klageren 30.900 kr.

På det tidspunkt, hvor banken fik meddelelse om, at Danske Bank søgte det overførte beløb på 30.900 kr. tilbage, var pengene ført videre fra modtagerkontoen i Nordea Danmark, hvilket skete den 24. februar 2026. Banken havde derfor ikke mulighed for at imødekomme forespørgslen. Banken kan ikke oplyse yderligere af hensyn til sin tavshedspligt. Den 24. februar 2026 havde banken ingen oplysninger eller indikationer af, at der kunne være tale om svindel i forbindelse med kundeforholdet.

Det kan ikke bebrejdes banken, at pengene ikke var på kontoen på tidspunktet for modtagelsen af forespørgslen fra Danske Bank.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Danske Bank.

Den 24. februar 2026 foretog klageren en kontooverførsel på 30.900 kr. i sin mobilbank til tredjemands konto i Nordea Danmark. Overførslen skete til brug for betaling af depositum for en lejelejlighed. Det viste sig efterfølgende, at der var tale om svindel.

Den 10. marts 2026 blev Danske Bank kontaktet af modtagerbanken, der havde mistanke om, at klageren var udsat for svindel. Ved SMS til klageren af 12. marts 2026 oplyste Danske Bank, at den forgæves havde forsøgt at kontakte klageren, da den var bekymret for betalingen på 30.900 kr., som klageren foretog den 24. februar 2026.

Danske Bank forsøgte forgæves at få beløbet retur fra modtagerbanken.

Nordea Danmark har oplyst, at beløbet blev videreført fra tredjemands konto i Nordea Danmark til en konto i en anden bank den 24. februar 2026, hvorfor banken ikke havde mulighed for at imødekomme forespørgslen om tilbageførsel. Banken har anført, at banken som følge af sin tavshedspligt ikke kan udtale sig yderligere.

Vedrørende Danske Bank

Ud fra oplysninger i sagen om, at klageren selv foretog transaktionen, finder Ankenævnet det godtgjort, at transaktionen blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret til at foretage den omtvistede transaktion.

Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder, at betalingslovens § 112 ikke finder anvendelse på den i sagen omhandlede transaktion, der blev gennemført som en kontooverførsel. Der er endvidere ikke tale køb af varer eller tjenesteydelser.

Ankenævnet finder, at banken ikke på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen over Danske Bank.

Vedrørende Nordea Danmark

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Nordea Danmark begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens overførsel til banken, der kan medføre, at banken skal tilbageføre det overførte beløb til klageren. 

Klageren får herefter ikke medhold i klagen over Nordea Danmark.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen over Danske Bank.

Klageren får ikke medhold i klagen over Nordea Danmark.