Rådgivning om placering af pensionsmidler i aktiepulje.
| Sagsnummer: | 466/2003 |
| Dato: | 19-05-2004 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen, Morten Westergaard |
| Klageemne: |
Rådgivning - pensionsforhold
Puljepension - rådgivning om placering |
| Ledetekst: | Rådgivning om placering af pensionsmidler i aktiepulje. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med placering af klagernes pensionsmidler i aktiepulje.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H, der er født i henholdsvis 1944 og 1947.
I 2000 havde klagerne hver en kapitalpensionsopsparing hos indklagede. Kapitalpensionerne var placeret i pulje med bankvalg, der bestod af en blanding af obligationer og aktier. M havde endvidere en selvpensionsopsparing, der var placeret kontant.
Den 27. november 2000 blev der afholdt et møde mellem klagerne og indklagede, hvor klagernes økonomi og pensionsforhold blev drøftet. Under mødet underskrev M en aftale med indklagede om placering af selvpensioneringsopsparingen, som var på ca. 20.000 kr., i pulje med 35% i danske aktier og 65% i udenlandske aktier.
Den 18. december 2000 fremsendte indklagede et fremtidigt budget for klagerne og en prognose over klagernes fremtidige indkomstgrundlag samt et notat om forudsætningerne for beregningerne og indklagedes anbefalinger. Det fremgår, at klagerne forventede at overgå til efterløn i henholdsvis 2006 og 2007. Indklagede anbefalede klagerne at optage et nyt realkreditlån med et provenue på 570.000 kr., hvoraf 510.000 kr. skulle indskydes på en ratepension. Ratepensionen og klagernes eksisterende kapitalpensionsordninger skulle placeres i pulje med 25% i danske aktier og 75% i udenlandske aktier. Kapitalpensionerne blev forudsat udbetalt i 2012 og ratepensionen i perioden 2006-2029.
Indklagedes oplæg blev drøftet på et nyt møde med klagerne den 20. december 2000, hvor klagerne accepterede indklagedes forslag.
Den 28. december 2000 underskrev M en aftale med indklagede om oprettelse af en ratepension med et indskud på 510.000 kr., der skulle placeres i pulje med 25% danske aktier og 75% udenlandske aktier. Udbetalingsperioden for ratepensionen var 1. februar 2006 - 1. februar 2029. M underskrev endvidere en aftale om placering af sin kapitalpensionsopsparing i pulje med 25% danske aktier og 75% udenlandske aktier. Udbetalingen af kapitalpensionen skulle ske den 30. januar 2014.
H underskrev en aftale om placering af sin kapitalpensionsopsparing i pulje med ligeledes 25% danske aktier og 75% udenlandske aktier. Udbetalingen blev aftalt til den 5. februar 2017.
Som en del af aftalerne blev der henvist til bl.a. indklagedes vilkår for værdipapirpuljer og det nyeste nummer af indklagedes NYHEDSBREV Pension, forsikring og puljeopsparing, der er fremlagt under sagen.
Af indklagedes vilkår for værdipapirpuljer fremgår bl.a.:
"Puljeopsparing sker på en indlånskonto, hvor tilskrivning af afkast er baseret på afkastet fra de aktier, som [indklagde] køber til puljerne.
Afkastet kan være positivt eller negativt."
Værdien af klagernes pensionsordninger udviklede sig herefter således:
31.12.2000 | 31.12.2001 | 31.12.2002 | |
M's selvpension | 21.358 kr. | 18.042 kr. | 12.107 kr. |
M's ratepension | 510.209 kr. | 391.187 kr. | 256.347 kr. |
M's kapitalpension | 426.202 kr. | 385.303 kr. | 260.272 kr. |
H's kapitalpension | 61.243 kr. | 61.079 k. | 40.583 kr. |
I alt | 1.019.012 kr. | 855.611 kr. | 569.309 kr. |
I 2001 indbetalte M og H henholdsvis 36.000 kr. og 11.000 kr. på kapitalpensionerne.
I efteråret 2003 afviste indklagede et krav fra klagerne om erstatning.
Parternes påstande.
Den 23. december 2003 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at aftalerne blev indgået på baggrund af en henvendelse fra indklagede om justering af deres pensionskonti.
Selvpensionen blev efter forslag fra indklagede holdt uden for indklagedes beregninger og straks placeret med 100% i aktier, idet der lovgivningsmæssigt nu endelig var mulighed herfor. Det blev oplyst, at han herved ville opnå et bedre afkast end ved kontant placering, også selvom der kun var fire år, til pensionen skulle udbetales.
Det var også på baggrund af indklagedes oplæg og anbefaling, at de øvrige pensionsmidler blev placeret i 100% aktiepulje. Det blev oplyst, at de herved ville opnå et langt større afkast end ved kontant placering og på længere sigt også et større afkast end ved bankvalg. Der kunne være udsving med såvel positivt som negativt afkast, men aktieplaceringen ville over en investeringsperiode på mindst fem år give den bedste forrentning. Det blev ikke nævnt, at der var risiko for decideret tab, og at værdien af opsparingen kunne blive halveret. Det fremgik heller ikke af de af indklagede udarbejdede prognoser og forudsætninger herfor, at det var risikabelt at investere i aktier.
Udbetalingerne fra kapitalpensionerne og ratepensionen skulle dække en tredjedel af deres indkomst eller ca. 110.000 kr. om året. Det var derfor en væsentlig del af deres økonomiske grundlag, der blev investeret med risiko.
De har talt med andre bankrådgivere, som står helt uforstående over for placeringen af samtlige midler i aktier, når der var så få år til, at udbetalingerne skulle begynde.
Som følge af den mangelfulde rådgivning bør indklagede stille dem, som om selvpensionen og ratepensionen fra 2000 uændret havde været placeret kontant, og kapitalpensionerne uændret havde været i bankvalg.
En ændret placering af pensionsmidlerne blev ikke drøftet før i foråret 2003, og på dette tidspunkt var ordningernes værdi næsten halveret i forhold til 2000.
Såfremt de flyttede midlerne fra aktiepuljen til en anden placering, ville det kunne forstås som en accept af det betydelige tab, der var indtrådt som følge af indklagedes mangelfulde rådgivning.
Selvpensionen kan udbetales nu, og udbetalingerne for ratepensionen starter i 2006. Såfremt udbetalingerne bliver som anført i prognosen, vil ratepensionen være tømt længe for 2029.
Indklagede har anført, at både det danske og det udenlandske aktiemarked på det tidspunkt, hvor aftalerne blev indgået, var inde i en positiv udvikling, jf. det fremlagte nyhedsbrev, som var en del af aftalerne. Klagerne ønskede del i det høje afkast i aktiepuljerne og var derfor indstillet på at placere deres pensionsmidler i disse puljer. Klagerne blev gjort opmærksom på risikoen ved investering i aktier, og at der ikke var garanti for en fortsat positiv udvikling. Det blev gjort klart, at investering i aktier er en langsigtet investering med en investeringsperiode på mindst fem år, og at der i en sådan investeringsperiode vil være udsving.
Under henvisning til at pensionsmidlerne alene skulle udgøre en tredjedel af klagernes samlede indtægtsgrundlag i pensionsalderen, og at investeringshorisonten var forholdsvis lang, blev klagerne anbefalet en placering med 25% i danske aktier og 75% i udenlandske aktier, hvilket klagerne gav udtryk for var i overensstemmelse med deres ønsker.
Selvpensioneringskontoen blev i overensstemmelse med almindelig praksis holdt uden for beregningerne, da indeståendet var forholdsvist beskedent, og da der kun var fire år til udbetalingstidspunktet. På baggrund af indeståendets størrelse og aktiemarkedets positive udvikling blev det anbefalet at placere opsparingen i 100% aktier, hvilket ifølge indklagedes forventninger ville give et bedre afkast end ved kontant placering.
Klagerne blev fuldt ud orienteret om risikoen for negativt afkast og traf selv den endelige beslutning om placeringen. Risikoen for negativt afkast fremgår også af vilkårene for værdipapirpuljer, der var en del af aftalerne. Klagerne måtte indse, at anbefalingerne byggede på forventninger, som kunne vise sig ikke at holde.
Klagerne kunne til enhver tid udtræde af puljerne og burde have reageret langt tidligere, såfremt de var utilfredse med placeringen.
Klagerne har løbende modtaget orientering om afkastet fra puljerne i form af kontoudskrifter og pensions- og forsikringsoversigter.
Siden december 2000 har klagerne flere gange drøftet en ændring af placeringen, men klagerne har aldrig taget skridt til at udtræde af aktiepuljen.
Klagerne har ikke lidt noget tab som følge af aktieplaceringen. Investering i aktier er en langsigtet investering, der skal ses over en længere årrække, hvor der kan forekomme udsving.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klagerne vedrørende placeringen af deres pensionsmidler. Klagerne traf selv beslutning om placeringen af midlerne, og de måtte indse, at de selv måtte bære risikoen, såfremt indklagedes forventninger til udviklingen måtte vise sig ikke at holde.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.