Krav om erstatning for restskat som følge af, at klagerens pensionsordning blev registreret som en privat ordning i stedet for en arbejdsgiveradministreret ordning.
| Sagsnummer: | 243 /2025 |
| Dato: | 27-11-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Pensionsafkastbeskatningsloven Pensionskonti - overførsel Ratepension - skattemæssige forhold Ratepension - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om erstatning for restskat som følge af, at klagerens pensionsordning blev registreret som en privat ordning i stedet for en arbejdsgiveradministreret ordning. |
| Indklagede: | Nordnet Bank AB |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning for restskat som følge af, at klagerens pensionsordning blev registreret som en privat ordning i stedet for en arbejdsgiveradministreret ordning.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordnet Bank.
Banken har oplyst, at der den 9. november 2020 blev oprettet en privat ratepension -1338 til klageren. Banken har vedlagt en udskrift fra bankens ”Generelle pensionsvilkår for privatpersoner: Ratepension”, hvoraf det blandt andet fremgår:
” …
Pkt. 1.2. Beskatning Nordnet er ikke ansvarlig for, hvordan pensionsopsparingen (herunder det til enhver tid indestående på pensionsdepotet/kontoen) vil blive beskattet, ligesom Nordnet ikke er ansvarlig for de skattemæssige konsekvenser af kundens eventuelle dispositioner over pensionsopsparingen eller eventuelle ændringer i skattelovgivning. Kunden har selv ansvaret for at sætte sig ind i gældende skattelovgivning eller søge særskilt rådgivning herom. Om danske skatteretlige fradragsregler, se pkt. 5.1.4.
…
- Pkt. 3. Rådgivning Da Nordnets pensionsprodukter er standardiserede ydelser, som kunden selv vælger gennem Nordnets hjemmeside, gør Nordnet opmærksom på, at der heller ikke ydes individuel rådgivning i forbindelse med valg af pensionsordning. Nordnet henviser derfor Kunden til at søge egen rådgivning i fornødent omfang hos investeringsrådgiver, revisor eller andre, herunder om de økonomiske risici og skattemæssige konsekvenser, som kan have betydning for kunden.
…
Pkt. 5.1.4. Skatteretlige fradragsregler “Indbetaling på en privattegnet ratepensionsordning kan som udgangspunkt fradrages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er højst muligt at få skattefradrag for indbetalinger op til det årlige loft for indbetalinger med skattefradrag. Loftet for skattefradrag gælder samlet for alle kundens rateordninger og ophørende livrenteordninger, og kan kun anvendes en gang årligt. Nordnet påtager sig intet ansvar for at kontrollere, om indbetalingerne er fradragsberettigede.
… ”
Banken har fremlagt en blanket vedrørende klagerens overførselsanmodning, som han den 9. november 2020 sendte elektronisk til banken, hvori klageren anmodede om, at hans ”Ratepension Arbejdsgiverordning”, som var en arbejdsgiveradministreret ratepension, hos forsikringsselskab F blev flyttet til banken. I anmodningen anførte klageren depotnummer -1338 i banken som en arbejdsgiverordning.
Klageren har anført, at pensionsformidler P bistod ham med oprettelsen af depotet. Han opsøgte ikke selv pensionsformidler P, men blev henvist til denne af banken som led i processen med at overføre hans pensionsordning hos forsikringsselskab F til banken.
Banken har oplyst, at den har en henvisningsaftale med pensionsformidler P, idet banken ikke selv tilbyder pensionsrådgivning. Kunderne vælger herefter selv, om de vil benytte sig af pensionsformidler P’s tjenester. Banken henviste først den 28. november 2020 klageren til pensionsformidler P. Hvis klageren allerede den 9. november 2020 havde et samarbejde med pensionsformidler P, var det således ikke på baggrund af en henvisning fra banken.
Banken har oplyst, at den afviste overførselsanmodningen den 28. november 2020, da pensionsordningen hos forsikringsselskab F indeholdt flere pensionstyper, herunder en livrente, som ikke kunne overføres til banken, og da klagerens arbejdsgiver ikke havde oplyst, at klageren var udtrådt af den obligatoriske pensionsordning, hvilket var et krav for, at ordningen kunne blive overført.
Banken har oplyst, at klageren den 3. december 2020 skrev til banken, at han ville bede sin arbejdsgiver om at godkende pensionsoverførslen.
Klageren har fremlagt ”Tillæg til begæring”, som blev underskrevet den 17. december 2020, hvoraf det blandt andet fremgår, at klageren gav pensionsformidler P og banken tilladelse til at udveksle oplysninger til hinanden om blandt andet hans pensionsforhold.
Den 18. december 2020 indsendte pensionsformidler P på vegne af klageren en fysisk overførselsanmodning til banken, hvori der blandt andet var sat kryds ved, at ordningerne i forsikringsselskab F var en ”Ratepension arbejdsgiverordning” og en ”Kapitalpension arbejdsgiverordning”. Der blev endvidere henvist til depot/kontonummer -1338 i banken. Klageren bekræftede i overførselsanmodningen, at hans ønskede at ophæve og få udbetalt sin livrenteordning.
Banken har oplyst, at den 26. december 2020 skrev den til klageren, at overførslen af pensionsordningen ville blive igangsat, og at anmodningen var sendt til forsikringsselskab F.
Banken har oplyst, at den via EDI-systemet kontaktede forsikringsselskab F og modtog oplysninger om klagerens pensionsordning hos forsikringsselskab F. Banken har fremlagt udskriften af 2. februar 2021, hvoraf det blandt andet fremgår:
” …
Angiv pensionstype som skal overføres til:
Nej - Ophørende livrente
Ja - Ratepension
Ja - Kapitalpension
Nej - Aldersordning
Nej - Ratepension under udbetaling
Nej - Ophørende livrente under udbetaling
…
Accept indhentet fra arbejdsgiver: Nej
…
Ordningen er: Privat
Særlige bemærkninger: Fri rådighed (ingen genkøbsklausul)
…
|
Pensionstype |
Oprettelses-/tegningsdato |
Overført værdi |
|
Ophørende livrente og/eller Ratepension |
01-09-2010 |
333.512,02 |
|
Kapitalpension |
01-09-2010 |
102.981,73 |
|
I alt |
|
436.493,75 |
|
|
|
|
…
Udbetaling:
Modtagelse af anmodning: 28-12-2020
Overførelsesdato: 03-02-2021
…
Totalt overført beløb: 436.493,75 kr.
… ”
Banken har anført, at oplysninger fra EDI-systemet udgør det primære og autoritative grundlag for behandlingen af pensionsoverførsler mellem selskaber.
Den 9. februar 2021 sendte banken en besked til klageren, hvoraf det blandt andet fremgik:
” …
Vi har netop modtaget din pensionsordning fra dit tidligere pensionsselskab, og du vil i løbet af dagen kunne se pengene på dit pensionsdepot hos os.
I forbindelse med overførslen anbefaler vi, at du tjekker din overførsel og sikrer dig, at alt er, som det skal være. Du kan se, hvad vi har registreret på dit depot ved at logge ind på nordnet.dk og klikke på fanebladet ”Mine sider” og vælge ”Pensionsoversigt”
… ”
Banken har oplyst, at der i marts 2021 for første gang blev indbetalt på ratepensionen i banken.
Banken har oplyst, at den kontaktede klageren den 1. november 2021 efter at have konstateret, at der var indbetalt mere til ratepensionen i banken end det tilladte for året. Samme dag spurgte klageren, hvad han skulle gøre i forhold til fremtidige pensionsindbetalinger. Den 6. november 2021 svarede banken, at pensionsdepotet var hans private ratepensionsdepot, og at han derfor ikke skulle at indbetale yderligere.
Banken har oplyst, at banken den 14. juli 2022 spærrede for yderligere indbetalinger til klagerens ratepension, da det under en intern kontrol var blevet opdaget, at det var klagerens arbejdsgiver, der havde indbetalt til ordningen. Banken forsøgte efterfølgende flere gange at komme i kontakt med klageren og fremsendte adskillige rykkere. Klageren reagerede ikke på bankens henvendelser.
Banken har oplyst, at den 20. juli 2022 kontaktede den klageren med henblik på at finde en løsning vedrørende indbetalingerne fra klagerens arbejdsgiver. Banken opfordrede klageren til at oprette en ”Ratepension Arbejdsgiverordning”, så indbetalingerne for 2022 kunne rettes.
Banken har beskrevet de skattemæssige forskelle mellem en privat og en arbejdsgiveradministreret ratepension. En arbejdsgiveradministreret ratepension forudsætter, at indbetalingerne sker direkte fra arbejdsgiveren til pensionsordningen. Indbetalingerne foretages før skat og fremgår af lønsedlen. I disse tilfælde anvendes den såkaldte bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19, hvilket betyder, at beløbet, der indsættes på ratepensionen, ikke beskattes som en del af den ansattes lønindkomst. En privat ratepension finansieres derimod af den enkelte selv via private midler. Indbetalingerne foretages med midler, der er beskattet, og der gives i stedet et skattefradrag for de indbetalte beløb i den skattepligtige indkomst. Reglerne herom følger af pensionsbeskatningslovens § 18.
Banken har oplyst, at banken den 4. maj 2023 overdrog sagen til Skattestyrelsen med henblik på behandling af ratepensionens skattemæssige forhold.
Den 12. november 2024 traf Skattestyrelsen afgørelse i klagerens sag. Det fremgik blandt andet af afgørelsen:
” …
Vi kan ikke give tilladelse til, at du får rettet dine pensionsindbetalinger på din private pensionsordning med depotnummer -1338 for perioden 1. marts 2021 til 29. oktober 2021 samt 31. januar 2022 til 30. juni 2022 på i alt 90.302 kr. uden at betale afgift. Det skyldes, at hverken du eller Nordnet har dokumenteret, at der er tale om en åbenbar fejl. En åbenbar fejl kan eksempelvis være, at en bank forveksler kontonumre. Derimod er det ikke en åbenbar fejl, hvis reglerne misforstås eller indbetalingerne fortrydes.
Da du ikke har en arbejdsgiveradministreret ratepensionsordning for indbetalingsperioden, skal indbetalingerne blive stående på din private ordning.
Når din arbejdsgiver indbetaler på en privat pensionsordning, har du både fået bortseelse i din løn og fradrag for dine indbetalinger. Derfor skal indbetalingerne i stedet registreres som løn på din årsopgørelse.
… ”
Parternes påstande
Den 20. maj 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordnet Bank AB skal erstatte ham minimum 50.000 kr.
Nordnet Bank AB har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken begik en åbenlys og dokumenterbar fejl ved at registrere en arbejdsgiverpension som en privat ordning.
Han har lidt et konkret økonomisk tab i form af et skattekrav fra Skattestyrelsen på over 50.000 kr., som direkte relaterer sig til bankens fejlagtige registrering af hans pensionsordning, da hans arbejdsgiver i en årrække indbetalte hans arbejdsgiverpension til en privat ratepension. Det gjorde, at han havde dobbelt fradrag i en periode, som han ikke opdagede. Banken videregav sagen til Skattestyrelsen, som nu kræver en tilbagebetaling på lidt over 50.000 kr.
Der foreligger således både ansvar og tab. Det kan ikke være rigtigt, at han skal betale beløbet, da det var banken, som begik fejlen og som derfor må bære ansvaret for hans tab, uanset om fejlen skete direkte i dens egne systemer eller gennem en samarbejdspartner, som banken selv henviste ham til.
Han opsøgte ikke selv pensionsformidler P, men blev direkte henvist til dem af banken som led i processen med at flytte sin arbejdsgiverpension til banken. Det var banken, der foreslog og satte denne kontakt i gang.
Pensionsformidler P bistod med oprettelsen af depotet og håndteringen af overførselsanmodningen. Pensionsformidlerens opgave var således at sikre, at hans eksisterende arbejdsgiverordning blev korrekt registreret i Nordnet-systemet. Han fulgte dermed bankens anviste proces.
I forbindelse med overførslen af pensionsordningen til banken anførte han klart i både den elektroniske og fysiske overførselsanmodning, at der var tale om en arbejdsgiveradministreret ordning. Han angav ikke egenhændigt depotnummeret -1338, som var det depot, banken teknisk havde oprettet, men med assistance fra pensionsformidler P, som var en ekstern samarbejdspartner, banken selv havde sat på sagen. Han handlede dermed ikke som selvbetjeningskunde, men i samarbejde med en part, banken selv havde tilknyttet til processen. Depotnummeret, som senere viste sig at være en privat ordning, blev brugt efter pensionsformidler P’s anvisning. Han havde ingen grund til at tro, at banken ville ignorere hans angivne ordningstype.
Bankens beskrivelse af hændelsesforløbet som et selvinitieret depotvalg uden vejledning er derfor forkert og misvisende. Han agerede i fuld tillid til, at banken og dens samarbejdspartnere kunne håndtere oprettelsen korrekt, og at depotet ville blive konfigureret som en arbejdsgiveradministreret pension, sådan som det tydeligt fremgik af begge overførselsanmodninger.
Når en virksomhed henviser en kunde til en samarbejdspartner for at udføre en kritisk opgave, bærer virksomheden ansvaret for, at opgaven udføres korrekt. Banken kan ikke fralægge sig dette ansvar ved at henvise til, at pensionsformidler P formelt ikke handlede på vegne af banken. Der henvises i den forbindelse til princippet om culpa in eligendo, hvor en aftalepart hæfter for samarbejdspartneres fejl. I praksis var pensionsformidler P en integreret del af oprettelsesprocessen, som banken selv satte i gang.
Han modtog på intet tidspunkt advarsel om uoverensstemmelsen. Tværtimod bekræftede banken modtagelsen og anbefalede blot, at han ”tjekkede” overførslen. Først i november 2021, næsten et år efter oprettelsen, fik han en direkte besked om, at der var tale om en privat ordning. Da var fejlen for længst sket og gentaget i flere måneder. Banken havde derfor både mulighed og pligt til at reagere langt tidligere.
Bankens forsøg på at skubbe ansvaret over på ham, herunder med henvisning til deres selvbetjeningsmodel, er uden betydning, når oprettelsen reelt skete med vejledning og gennem en formaliseret overførsel, der netop blev initieret som en arbejdsgiverordning. Dertil kommer, at de oplysninger, banken modtog gennem EDI-systemet, ikke stemte overens med den dokumentation, han selv havde afleveret til banken, men banken reagerede ikke herpå. Banken burde i det mindste have kontaktet ham, før ordningen blev taget i brug.
Nordnet Bank AB har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende, og at klageren ikke har lidt et faktisk økonomisk tab.
Det fremgår tydeligt af punkt 1.2 i bankens ”Generelle pensionsvilkår for privatpersoner Ratepension Privat”, som klageren har accepteret, at banken ikke yder individuel rådgivning og ikke er ansvarlig for de skattemæssige konsekvenser af kundens valg og dispositioner. Det fremgår endvidere af pkt. 3 i pensionsvilkårene, at kunden selv har ansvaret for at vælge den rigtige pensionsordning via bankens hjemmeside og for at søge ekstern rådgivning, hvis nødvendigt. Det bemærkes desuden, at den skattemæssige behandling af den private ratepension var tydeligt beskrevet i vilkårenes pkt. 5.1.4.
I den digitale overførselsanmodning af 9. november 2020 angav klageren, at han ønskede sin pensionsordning i overført til banken og indsat på depot-/kontonummer -1338, som henviste til hans nyoprettede private ratepension, som han selv havde oprettet. Klageren afkrydsede samtidig, at der var tale om en arbejdsgiverordning. Anmodningen blev afvist.
I den fysiske overførselsanmodning af 18. december 2020 angav klageren, at pensionsordningen skulle indsættes på depot-/kontonummer -1338. Endnu engang blev der sat kryds ved, at ordningen var en ”Ratepension arbejdsgiverordning”. Klageren gav desuden banken tilladelse til at oprette depoter svarende til klagers afkrydsede felter. Denne afkrydsning bruges dog kun, hvis der ikke allerede er oprettet depot/konto i banken, hvilket var tilfældet i nærværende sag.
I henhold til pensionsvilkårenes pkt. 3 påhvilede det desuden klageren at sikre korrekt valg af pensionsordning i forbindelse med overførslen. Valget af en privat ordning skete således på klagerens eget initiativ. Det var dermed ikke banken, der fejlagtigt registrerede en arbejdsgiveradministreret ordning som en privat ordning.
Ifølge de oplysninger, banken modtog fra forsikringsselskab F via EDI-systemet, var den afgivne ordning udtrykkeligt registreret som en privat ordning. Dette var en afgørende oplysning, idet data fra EDI-systemet udgør det primære og autoritative grundlag for behandlingen af pensionsoverførsler mellem selskaber. Desuden stemte det fuldt ud overens med, at den angivne modtagerkonto med depot-/kontonummer -1338 var en privat ratepension. På baggrund heraf havde banken en berettiget forventning om, at den overførte ordning var en privat ordning og handlede således i overensstemmelse hermed.
Banken sendte desuden en besked til klageren den 9. februar 2021, hvori den anbefalede ham at sikre sig, at alt vedrørende overførslen var korrekt. Hvis noget ikke stemmer, forventes det, at kunden selv henvender sig. Da banken ikke modtog henvendelser fra klageren, havde banken grund til at antage, at ordningen var oprettet korrekt. Det var klagerens eget ansvar at forholde sig til de aftaler, som han indgik med banken. Klageren accepterede bankens vilkår for Ratepension Privat, og det må på den baggrund have stået ham klart, at han havde en privat ordning.
Selvom det var banken, der først identificerede, at der var blevet indbetalt på en forkert type pensionsordning, så havde klageren flere muligheder for selv at opdage uoverensstemmelsen og reagere på den. Udover beskeden fra banken af 9. februar 2021, blev klageren den 6. november 2021 i en besked fra banken udtrykkeligt gjort opmærksom på, at indbetalingerne gik til en privat ratepension. Derudover havde klageren hele tiden adgang til sin personlige Skattemappe og årsopgørelser på skat.dk, hvor oplysninger om indbetalingernes karakter og skattemæssige behandling fremgik. På denne baggrund må det lægges til grund, at klageren selv havde mulighed for og pligt til at identificere og reagere på uoverensstemmelsen, hvilket han ikke gjorde.
Banken har en henvisningsaftale med pensionsformidler P, hvortil den kan henvise kunder, der ønsker pensionsrådgivning, idet banken ikke selv tilbyder pensionsrådgivning. Kunderne vælger herefter selv, om de vil benytte sig af pensionsformidler P’s tjenester. Pensionsformidler P handler ikke på vegne af banken og kunder, der benytter sig af pensionsformidlerens tjenester, vil derfor fortsat i forhold til banken være selvbetjeningskunder. Hvis klageren mener, at pensionsformidler P har begået fejl, henvises han til at kontakte pensionsformidleren herom.
Det var desuden først den 28. november 2020 i forbindelse med at banken afviste klagerens første overførselsanmodning, at banken oplyste klageren om samarbejdet med pensionsformidler P. Hvis klageren allerede den 9. november 2020, hvor den private ratepension blev oprettet, havde et samarbejde med pensionsformidler P, var det således ikke på baggrund af en henvisning fra banken.
Det forhold, at klagerens arbejdsgiver har indbetalt pensionsbidrag til en privat ratepensionsordning, betyder, at pensionsbidragene er blevet trukket fra i klagerens bruttoløn via arbejdsgivers indberetning og dermed ikke er blevet beskattet som lønindkomst pga. bortseelsesretten, og er blevet indberettet som privat indbetaling til pensionsordningen, hvilket har udløst et fradrag i klagerens skattepligtige indkomst. Dette har resulteret i en uberettiget skattefordel for klager, idet der er opnået dobbelt fradrag, nemlig én gang gennem arbejdsgivers håndtering og én gang som privat fradrag. Der er derfor ikke tale om et økonomisk tab for klager. Tværtimod har klageren opnået en skattefordel, som klageren ikke var berettiget til, og som Skattestyrelsen har korrigeret. Klageren har derfor ikke lidt et faktisk økonomisk tab.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordnet Bank.
Banken har oplyst, at der den 9. november 2020 blev oprettet en privat ratepension -1338 til klageren. Samme dag sendte klageren en overførselsanmodning angående sin pensionsordning i forsikringsselskab F til banken. Klageren havde i overførselsanmodningen anført depotnummer -1338 i banken som en arbejdsgiverordning. Anmodningen blev afvist af banken, da ordningen hos forsikringsselskab F indeholdt flere pensionstyper, herunder en livrente, som ikke kunne overføres til banken, og da klagerens arbejdsgiver ikke havde oplyst til forsikringsselskab F, at klageren var udtrådt af den obligatoriske pensionsordning, hvilket var et krav for, at ordningen kunne overføres.
Den 18. december 2020 indsendte pensionsformidler P på vegne af klageren en overførselsanmodning angående klagerens pensionsordning i forsikringsselskab F til banken. På blanketten var der sat kryds ved, at ordningen var arbejdsgiveradministreret, og der blev henvist til depot/kontonummer -1338 i banken.
Klageren har oplyst, at han blev henvist til pensionsformidler P af banken som led i processen med at overføre sin pensionsordning til banken. Banken har oplyst, at den har en henvisningsaftale med pensionsformidler P, idet banken ikke selv tilbyder pensionsrådgivning. Kunderne vælger herefter selv, om de vil benytte sig af pensionsformidler P’s tjenester. Pensionsformidler P handler ikke på vegne af banken og kunder, der benytter sig af pensionsformidlerens tjenester, vil derfor fortsat i forhold til banken være selvbetjeningskunder.
Banken har oplyst, at den via EDI-systemet kontaktede forsikringsselskab F og modtog oplysninger om klagerens pensionsordning hos forsikringsselskab F. Den 2. februar 2021 modtog banken via EDI-systemet oplysninger om klagerens pensionsordning hos forsikringsselskab F, hvoraf det blandt andet fremgik, at ordningen hos forsikringsselskab F var privat. Banken har anført, at oplysninger fra EDI-systemet udgør det primære og autoritative grundlag for behandlingen af pensionsoverførsler mellem selskaber.
Den 9. februar 2021 skrev banken til klageren, at ordningen var overført til banken, og anbefalede klageren at gennemgå overførslen og sikre, at alt var korrekt.
Banken har oplyst, at den kontaktede klageren den 1. november 2021 efter at have konstateret, at der var indbetalt mere end det tilladte til ratepensionen i banken. Samme dag spurgte klageren, hvad han skulle gøre i forhold til fremtidige pensionsindbetalinger. Den 6. november 2021 svarede banken, at pensionsdepotet var privat, og at han derfor skulle sørge for ikke at indbetale yderligere.
Banken har oplyst, at banken den 14. juli 2022 spærrede for yderligere indbetalinger til klagerens private ratepension, da det under en intern kontrol var blevet opdaget, at det var klagerens arbejdsgiver, der havde foretaget indbetalingerne.
Den 12. november 2024 afslog Skattestyrelsen at rette pensionsindbetalingerne til klagerens private ratepension uden betaling af afgift. Indbetalingerne fra klagerens arbejdsgiver, som for 2021 udgjorde 58.500 kr. og for 2022 udgjorde 31.802 kr., blev derfor registreret som løn på klagerens årsopgørelser for henholdsvis
Klageren har anført, at han har lidt et konkret økonomisk tab i form af en restskat fra Skattestyrelsen på over 50.000 kr., som direkte relaterer sig til bankens fejlagtige registrering af hans pensionsordning. Banken henviste ham til pensionsformidler P, som bistod ham med overførslen af pensionsordningen, og banken er således medansvarlig for eventuelle fejl, pensionsformidler P har begået i processen.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om banken begik ansvarspådragende fejl i forbindelse med oprettelsen af klagerens private pensionsordning eller i forbindelse med overførslen af hans pensionsordning fra forsikringsselskab F.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil og til størrelsen af et eventuelt tab forudsætter yderligere bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.