| Sagsnummer: | 153/2004 |
| Dato: | 26-08-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen, Sonny Kristoffersen |
| Klageemne: | Passivitet - øvrige spørgsmål Bog - frigørende udbetaling |
| Ledetekst: | Spørgsmål om udbetaling uden samtidig fraskrivning i bog. Størrelse af indestående. |
| Indklagede: | Sparekassen Vestsalling |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører størrelsen af indeståendet på en af klageren oprettet gravstedskonto.
Sagens omstændigheder.
I 1988 døde klagerens ægtefælle, M.
Den 10. november 1992 oprettede klageren en gravstedskonto for M hos indklagede. Til kontoen blev der knyttet en bog, hvoraf der bl.a. fremgår:
"Beløb, der indestår på sparekassebog, udbetales til enhver, der møder med bogen og opgiver det navn, eventuelt tillige det mærke, hvorpå kontoen lyder. Dersom særlige omstændigheder opfordrer hertil, skal der afkræves den mødende bevis for retten til at hæve på bogen."
Sparekassebogen bærer ikke påtegning om, at bogens pålydende ikke er bevis for størrelsen af det beløb, der står på kontoen.
Hævning på kontoen kunne alene ske til dækning af dokumenterede vedligeholdelsesomkostninger på det pågældende gravsted.
Ifølge afstempling i bogen blev der den 10. november 1992 indbetalt 10.000 kr. på kontoen. Der fremgår ikke yderligere afstemplinger.
Ifølge indklagedes registreringer blev der den 16. februar 1993 foretaget en hævning på 7.000 kr. på kontoen.
Ifølge kontooversigten pr. den 31. december 1996 udviste kontoen efter rentetilskrivning på 111,71 kr. en saldo på 3.750,91 kr.
Af kontooversigterne for 2001 og 2003 fremgår en saldo på henholdsvis 4.248,47 kr. og 4.415,75 kr.
I begyndelsen af 2004 gjorde klageren indsigelse imod saldoen på 4.415,75 kr. Klageren gjorde gældende, at saldoen måtte være på ca. 15.000 kr. svarende til indskuddet på 10.000 kr. med tillæg af rente fra den 10. november 1992.
Klageren har fremlagt en erklæring af 4. maj 2004 fra det pågældende kirkekontor som dokumentation for, at hun ikke har haft udgifter vedrørende det omhandlede gravsted siden 1992.
Parternes påstande.
Den 17. maj 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at reetablere kontoen, således at saldoen kommer til at udgøre 10.000 kr. med tillæg af renter fra den 10. november 1992.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun ikke har hævet på gravstedskontoen.
Hævning kan kun ske til dækning af dokumenterede vedligeholdelsesudgifter til gravstedet. Da kontoen blev etableret, var gravstedet for længst gjort i perfekt stand med sten, planter o.s.v. I de efterfølgende år har hun selv holdt gravstedet i orden og har ikke haft brug for at hæve på gravstedskontoen, idet hun har de fornødne frie midler til løbende udgifter.
Kontoen blev oprettet med det formål, at hendes og M's to døtre ikke skulle bekymre sig om at holde gravstedet efter hendes død.
Da hun tog for givet, at pengene på gravstedkontoen var vel anbragt til formålet, har hun ikke foretaget kontrol heraf i forbindelse med, at hun har modtaget kontoudskrifter, årsopgørelser mv., som hun har svært ved at forstå. Dette er baggrunden for, at hun ikke har reageret tidligere.
Indklagede har anført, at bogføringsmaterialet fra 1993, hvor hævningen på 7.000 kr. fandt sted, nu er makuleret, idet der er forløbet mere end fem år. Man er derfor ikke i stand til at fremlægge dokumentation for, på hvilken baggrund hævningen blev foretaget.
Der er årligt blevet fremsendt en kontooversigt til klageren, hvoraf saldoen er fremgået. Klageren burde derfor have reageret på et langt tidligere tidspunkt, såfremt hun var uenig i den saldo på gravstedskontoen, der fremgik heraf.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Afstemplingen på 10.000 kr. i sparekassebogen tjener som bevis for indskud på kontoen, jf. gældsbrevslovens § 32. Bogen er ikke forsynet med en påtegning om, at bogens pålydende ikke er bevis for størrelsen af det beløb, der står på kontoen. Ankenævnet finder på den baggrund, at indklagede har bevisbyrden for, at hævningen på 7.000 kr., der skete uden samtidig afskrivning i bankbogen, skete på et berettiget grundlag.
Tre medlemmer - John Mosegaard, Jette Kammer Jensen og Sonny Kristoffersen - udtaler herefter:
Vi finder ikke, at klageren som følge af passivitet har fortabt sin ret til at gøre fordringen gældende. Det bemærkes herved, at indeståendet på sparekassebogen alene er undergivet den 20-årige forældelse i Danske Lovs 5-14-4. Renter af indeståendet, der ikke er blevet tilskrevet på kontoen, er imidlertid omfattet af den 5-årige forældelse i forældelsesloven af 1908. Forældelsen af renterne afbrydes ved indgivelse af klage til Ankenævnet, jf. Ankenævnets kendelse af 30. november 1998 i sag nr. 169/1998. Vi stemmer derfor for, at indklagede på gravstedskontoen skal indsætte 7.000 kr. med valør den 17. maj 1999.
To medlemmer - Karin Duerlund og Ole Jørgensen - udtaler:
Vi finder, at klageren som følge af passivitet har fortabt sin ret til at gøre fordringen gældende navnlig henset til, at klageren efter modtagelse af årsopgørelserne burde have reageret langt tidligere end sket. Indklagede er nu afskåret fra at føre bevis, jf. herved også bogføringslovens regler om opbevaring.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger indsætte 7.000 kr. på gravstedskontoren med valør den 17. maj 1999. Klagegebyret tilbagebetales klageren.