Krav om dokumentation for gæld i forbindelse med udlån. Sagen foretaget i fogedretten.
| Sagsnummer: | 474/2025 |
| Dato: | 20-05-2026 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Christina Bryanth Konge, Signe Kjørup Carlsson, Tina Thygesen og Ann-Mari Faldt Agerlin. |
| Klageemne: |
Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Udlån - hæftelse |
| Ledetekst: | Krav om dokumentation for gæld i forbindelse med udlån. Sagen foretaget i fogedretten. |
| Indklagede: | Nykredit Bank/Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om dokumentation for gæld i forbindelse med udlån. Sagen foretaget i fogedretten.
Sagens omstændigheder
Klagerne, H og M, var kunder i Nykredit Bank/Spar Nord Bank (tidligere Morsø Sparekasse/Glyngøre Sparekasse og Sparbank).
Den 14. juni 2006 optog klagerne et 30-årigt delvist konverterbart obligationslån på 2.498.000 kr. med rentetilpasning i Totalkredit. Realkreditinstituttet fik pant i klagernes ejendom (herefter ejendommen).
Ved pantebrev af 12. juli 2006 erkendte klagerne at skylde Morsø Sparekasse/Glyngøre Sparekasse 425.000 kr. Af pantebrevet fremgår, at lånet var et afdragsfrit lån over 30 år. Banken har oplyst, at lånet blev optaget i forbindelse med klagernes erhvervelse af ejendommen.
Den 13. juli 2006 oprettede klagerne en indlånskonto ”Morsø Prioritet” -070 i Morsø Sparekasse/Glyngøre Sparekasse.
Den 16. april 2013 indgik M og banken en kassekreditkontrakt tilknyttet lønkonto -147 med en kreditramme på 25.000 kr. Kreditrammen skulle nedskrives med 25.000 kr. på én gang den 1. maj 2014.
Ved brev af 27. september 2013 til H meddelte banken, at den i forbindelse med en begæret tvangsauktion vedrørende ejendommen opsagde hendes engagement til fuld og endelig indfrielse. Af brevet fremgår, at følgende blev opsagt:
”Kontonr. [-120] MAX Prioritet Indlån kr. 9,23
Kontonr. [-139] MAX Prioritet Udlån Kr. -425.000
Kontonr. [-832] TK- [ejendommen] kr. 0,00”
Ved brev af 6. november 2013 til M meddelte banken, at da M ikke havde reageret på bankens tidligere henvendelser, var hans engagement i banken dags dato ophævet grundet misligholdelse. Af brevet fremgår blandt andet:
”Det misligholdte engagement udgør: kr.
Prioritet indlån [-120] 3.076,05
Prioritet udlån [-139] 426.032,99
Lønkonto [-147] 20.077,26
Modregning [-223] -1,65
449.184,65”
Klagernes ejendom blev den 19. november 2013 solgt i fri handel til en købesum på 2.175.000 kr. med overtagelse den 15. december 2013.
Ved brev af 30. januar 2014 kvitterede Totalkredit for indfrielse af lån med hovedstol på 2.305.027,47 kr. og restgæld på indfrielsesdatoen 2.060.963,92 kr.
Ved brev af 7. juli 2014 til banken meddelte Totalkredit, at ejendommen var solgt med tab i bankens modregning. Af brevet fremgår:
”Endelig tabsopgørelse
Ovennævnte ejendom er solgt med tab i Jeres modregning.
Oplysninger om tab og modregningstræk
Supplerende sikkerhed i form af modregning: 286.000,00 kr.
Konstateret tab jf. kontoudtog: 245.774,27 kr.
[…]
Oplysning om indtrædelse
Vedlagt dette brev er en kopi af den endelige tabsopgørelse. Heraf fremgår det beløb, der kan gøres gældende over for låntager. Det er samtidig det beløb, der fremgår af indtrædelseserklæringen. […]
Oplysninger om låntager
Låntagere er:
[M]
[H]”
Vedlagt brevet var en indtrædelseserklæring, kontoudtog, kopi af pantebrev samt kopi af endelig tabsopgørelse. Af indtrædelseserklæringen af 7. juli 2014 fremgår blandt andet:
”I anledning af supplerende sikkerhedsstillelse for lån i henhold til nærværende pantebrev har Spar Nord Bank A/S betalt 245.774,27 kr. og er dermed indtrådt i Totalkredits fordring mod [M, H] for dette beløb.”
Af en udskrift fra byretten fremgår, at banken og M den 4. november 2014 var i byretten, hvor de indgik et forlig. Af udskriften fra retsbogen fremgår blandt andet, at retten kom med en tilkendegivelse om, at sagsøger, såfremt der skulle afsiges dom i sagen, ville få fuldt medhold, samt at sagsøgte accepterede tilkendegivelsen. Sagen blev forligt således, at M inden 14 dage skulle betale 462.484,58 kr. med tillæg af variabel rente, p.t. 19,60 % p.a. kvartalsvis tilskrevet af 449.186,30 kr. fra den 13. december 2013. Retten tilkendte sagsomkostninger på 34.250 kr. til banken.
Ved fogedretsrekvisition anmodede banken i maj 2015 fogedretten om at foretage udlæg. Banken opgjorde sin fordring mod H således:
”Tab på Totalkreditlån, konto nr. [-568] kr. 245.774,27
Rente 15 % fra 2.7.2014 til 30.04.2015 kr. 31.890,00
Inkassosalær ekskl. Moms kr. 4.125,00
I alt kr. 281.789,27”
Ved fogedretsrekvisition anmodede banken i december 2015 fogedretten om at foretage udlæg. Banken opgjorde sin fordring mod H således:
”Lån nr. [-139] pr. 6.11.2013 kr. 426.032,99
Rente for perioden 7.11.2013-30.11.2015 kr. 206.787,85
inkassoomkostninger inkl. moms kr. 6.875,00
I alt kr. 639.786,84”
Af en udskrift fra byretten fremgår, at banken og H den 12. februar 2016 var i fogedretten, hvor H ikke fremsatte indsigelser mod bankens krav. Fogedretten opgjorde det skyldige beløb til i alt 639.786,84 kr. Banken har oplyst, at fogedsagen vedrørte prioritetslån.
Ved brev af 7. februar 2023 til H anmodede banken om indbetaling af et beløb på 924.526,11 kr. inden for 15 dage.
Af en udskrift fra byretten fremgår, at H den 25. maj 2023 var i fogedretten, hvor det skyldige beløb til banken blev opgjort til 925.276,11 kr. Der blev foretaget udlæg i depositummet i H’s lejebolig. Banken har oplyst, at fogedsagen vedrørte prioritetslån og ”tab på Totalkredit”.
Af en udskrift fra byretten fremgår, at M den 21. juni 2023 var i fogedretten, hvor det skyldige beløb til banken blev opgjort til 806.481,58 kr. Der blev foretaget udlæg i et depositum på 43.000 kr. vedrørende M’s lejemål.
Ved e-mail af 27. august 2025 til banken anmodede klagerne om dokumentation for bankens fordring mod klagerne i form af det originale lånedokument og gyldig transport/overdragelse, der beviste bankens ret til at gøre fordringen gældende. Klagerne anmodede om udlevering af dokumenterne uden omkostninger.
Ved e-mail af 29. august 2025 til klagerne svarede banken, at klagerne havde modtaget en kopi af dokumenterne ved lånoptagelsen og selv var forpligtede til at bevare en kopi heraf. Endvidere anførte banken, at klagerne begge havde anerkendt gælden og dermed den fremsendte dokumentation på fogedretsmøderne i 2023. Banken meddelte, at den beregnede sig et gebyr på 1.200 kr. pr. påbegyndt time for udlevering af de pågældende dokumenter, og at banken ville kunne finde de pågældende dokumenter på en time, hvorfor klagerne skulle betale 1.200 kr. forud for sagsbehandlingen.
Ved e-mail af 3. september 2025 til banken meddelte klagerne følgende blandt andet:
”Vi skal gøre det helt klart, at vi siden 2013 konsekvent har bestridt eksistensen af denne gæld. Dette er ikke en ny indsigelse, men en konsekvent linje:
Ved retsmødet i [bynavn] den 15. januar 2014 (sagsnr. […]) blev det ført til protokols, at vi betvivler gældens eksistens.
Ved de forberedende retsmøder i marts og juli 2014 ([sagsnummer]) har vi skriftligt bestridt Spar Nords krav og dokumenteret, at lånet på 425.000 kr. i 2008 blev nedbragt til en kassekredit på 125.000 kr. (sagsøgtes Bilag B).
I hovedforhandlingen har vi fremlagt yderligere dokumentation, og vi har gentagne gange gjort indsigelser imod gældens eksistens.
[…]
Vi kræver derfor, at Spar Nord inden 14 dage fra dags dato (inden d. 18-09-2025) enten:
1. Fremlægger behørig dokumentation for fordringens eksistens og Spar Nords hjemmel til at inddrive denne (originalt lånedokument + transport).
ELLER
2. Bekræfter skriftligt, at gælden aldrig har eksisteret, og at samtlige spor af gælden slettes i alle registre, inkl. Spar Nords interne systemer samt hos eksterne tredjeparter (banker, kreditoplysningsbureauer, offentlige registre m.v.).
Hvis I ikke kan dokumentere gælden, er I forpligtet til straks at slette oplysningerne.”
Samme dag svarede banken vedrørende M, at forliget i civilretten kunne rekvireres hos retten. I forhold til H var sagen behandlet i fogedretten i 2016, og fogedbogen kunne rekvireres hos retten. Banken anførte yderligere, at sagerne var behandlet og anerkendt af klagerne i retten i 2023. Banken fastholdt sit krav mod klagerne.
Hertil svarede klagerne blandt andet, at et forlig eller en fogedsag ikke i sig selv kunne erstatte kravet om et gyldigt grundlag for selve fordringen.
Banken henviste herefter til, at fogedretten påser, om der er et gyldigt fundament, inden der indkaldes til fogedretten.
Ved e-mail af 4. september 2025 til banken meddelte klagerne, at dokumentet af 30. juli 2014 udgjorde en retsbogsudskrift fra et forberedende møde og ikke et retsforlig.
Ved e-mail af 5. september 2025 til klagerne henviste banken til forlig indgået med tilkendegivelse af M og banken den 4. november 2014.
Klagerne gjorde herefter fortsat indsigelse mod den af banken fremlagte dokumentation.
Ved e-mail af 1. oktober 2025 til M meddelte banken vedrørende opkrævning af gebyrer, at opkrævning af gebyr skete i overensstemmelse med blandt andet bankens forretningsbetingelser.
Den 2. oktober 2025 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.
Ved breve af 10. november 2025 til M og H meddelte banken, at den sendte en kopi af dokumentation for bankens krav.
Af brevet til M fremgik:
”Vedlagt fremsendes kopi af dokumentation for Bankens krav, herunder:
- Fogedbog af 21.06.2023
- Fogedrekvisition af 13.04.2023 bilagt:
- Retsbog med retsforlig af 04.11.2014
- Indtrædelseserklæring af 07.07.2014 på kr. 245.774,27
- Pantebrev på opr. kr. 2.498.000,00
Jeg kan endvidere oplyse, at kravet er registreret hos Skat samt din udlejer. Vi er forpligtet til at indberette gælden til Skat, ligesom vi har anmeldt udlægget i dit depositum over for din udlejer, så denne ved din fraflytning er vidende om, at udlægget ikke kan udbetales til dig.
Per kulance fremsendes ovenstående kopier uden opkrævning af gebyr.”
Brevet til H var enslydende, og banken henviste heri til følgende dokumentation for sit krav:
”Vedlagt fremsendes kopi af dokumentation for Bankens krav, herunder:
- Fogedbog af 25.05.2023
- Fogedrekvisition af 13.04.2023 bilagt:
- Fogedbog af 12.02.2016
- Fogedrekvisition af 04.12.2015 over pantebrev
- Pantebrev på opr. Kr. 425.000,00
- Fogedretsrekvisition af 19.05.2015 over tab på Totalkredit
- Indtrædelseserklæring af 07.07.2014 på kr. 245.774,27
- Pantebrev på opr. kr. 2.498.000,00”
Den 11. november 2025 anmodede M om aktindsigt hos retten og specifikt om det originale lånedokument, der dannede grundlag for kravet mod ham og H samt den gyldige transport/overdragelseserklæring, der dokumenterede, at banken havde erhvervet fordringen samt eventuelle tillægsakter eller noteringer i relation hertil.
Den 14. november 2025 svarede retten, at retten ikke var i besiddelse af det ønskede, og at M desuden kun ville kunne modtage dommen.
Ved brev af 17. november 2025 til H meddelte banken, at den havde modtaget en henvendelse om, at klagerne endnu ikke havde modtaget det originale lånedokument og en gyldig transport, der dokumenterede bankens overtagelse af fordringen. Banken anførte, at lånedokumentet var udleveret i form af to pantebreve, hvoraf det ene var optaget i Glyngøre Sparekasse og dækkede over et prioritetslån, og at det andet var optaget i Totalkredit. Banken henviste også til, at transporten var udleveret i form af en indtrædelseserklæring af 7. juli 2014.
Ved brev af 17. november 2025 til M meddelte banken, at den havde modtaget en henvendelse om, at klagerne endnu ikke havde modtaget det originale lånedokument og en gyldig transport, der dokumenterede bankens overtagelse af fordringen. Banken henviste til, at den vedlagde en række dokumenter, og oplyste følgende:
”Vedlagt dette brev fremsendes følgende dokumenter:
- Kontoudskrift over konto: prioritet indlån 000.70.66120
- Pantebrev med kontoudskrift: prioritet udlån 000.70.66139
- Kassekreditkontrakt med kontoudskrift: lønkonto 000.70.66147
Ovennævnte dokumenter er omfattet af det indgåede retsforlig, som er fremsendt til dig på e-boks den 10.11.2025.
Transporten er udleveret på e-boks den 10.11.2025 i form af en indtrædelseserklæring af 07.07.2014 sammen med det tilhørende pantebrev optaget i Totalkredit.”
Ved e-mail af 4. december 2025 oplyste banken blandt andet:
”Pantebrevet er stiftet i Glyngøre Sparekasse. Den 08.11.2011 tinglyses en påtegning på pantebrevet, hvor Glyngøre Sparekasse udtræder som kreditor og Spar Bank indtræder som kreditor. I 2013 gennemføres fusionen mellem Spar Nord Bank og Spar Bank, under navnet Spar Nord Bank, hvilket betyder at kreditor på engagementet er Spar Nord Bank.”
Ved e-mail af 6. december 2025 til banken meddelte klagerne igen, at den af banken fremlagte dokumentation for kravet var utilstrækkelig.
Parternes påstande
Klagerne har nedlagt påstand om, at Nykredit Bank/Spar Nord Bank skal udlevere en kopi af retsforlig, lånedokument og transport uden beregning af et uforholdsmæssigt gebyr samt korrigere eller slette de urigtige registreringer og ophøre med at kræve urimelig timebetaling for dokumentation.
Ankenævnet har endvidere forstået påstanden således, at banken skal anerkende, at den ikke har et krav mod klagerne.
Nykredit Bank/Spar Nord Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført blandt andet, at der ifølge banken i 2014 blev indgået et retsforlig på 462.484,58 kr. samt en modregningsgaranti til Totalkredit på 245.774,27 kr.
Banken har adskillige gange undladt at udlevere de to dokumenter, der udgør fundamentet for enhver inddrivelse af et lånekrav, hvilket er det originale lånedokument og en gyldig transport, der beviser, at banken lovligt har overtaget fordringen.
De anfægter ikke, at banker i almindelighed kan overtage lån via fusion. De anfægter derimod, at banken ikke har dokumenteret, at der har været tale om rene fusioner gennem hele forløbet – og ikke kriseoverdragelser, rekonstruktion, konkurs eller delvis porteføljeoverdragelse, hvor beviskravet er væsentligt højere. Banken har alene givet en beskrivende forklaring, men har fortsat ikke fremlagt objektiv dokumentation, såsom dokumentation for de konkrete fusioner (fusionsplaner, registreringer, godkendelser fra myndigheder) og dokumentation for eventuelle overdragelser i forbindelse med økonomiske vanskeligheder eller rekonstruktion. Banken har heller ikke fremlagt dokumentation for, at netop deres lån fulgte med i hele kæden fra oprindelig kreditor til banken. Dette er ikke et formelt petitessespørgsmål, men går direkte til, om banken har løftet bevisbyrden for, at den overhovedet kan gøre kravet gældende mod dem.
Banken afviser at fremlægge transportkæden fra Glyngøre Sparekasse til Sparbank Vest A/S, Sparbank A/S og Spar Nord Bank A/S. Dette til trods for, at den fremsendte indtrædelseserklæring af 7. juli 2014 er dateret efter tvangsauktionen den 23. november 2013, og at den ikke dokumenterer den historiske transport, og at banken lovligt overtog fordringen.
Banken har ikke leveret en fuld, sammenhængende kontohistorik fra lånets etablering og frem, der viser post for post, hvordan saldoen er opstået.
Bevisbyrden for kravets eksistens hviler på kreditor, jf. almindelige obligationsretlige principper og den civilretlige bevisbyrderegel “den der påstår, skal bevise”.
Banken har konsekvent undveget og henvist til gebyrer eller udleveret andre dokumenter uden sammenhæng med gældens oprindelige stiftelsesgrundlag, hvilket må anses som en afledningstaktik.
Banken nægtede længe at udlevere dokumentation og krævede betaling på 1.200 kr. pr. time for indsigt i materiale, som udgør fundamentet for deres eget krav. Dette er urimeligt og strider mod princippet om, at bevisbyrden påhviler kreditor.
Banken udleverede den 11. november 2025 en dokumentpakke til H uden gebyr, men nægtede at udlevere den til M uden betaling af 1.200 kr. pr. time. Dokumenterne viser, at banken anvender en urigtig gældsregistrering, at registreringen ikke er intern, men faktisk blev brugt af en anden bank ved kreditvurdering, at banken forskelsbehandler solidarisk hæftende debitorer, og at banken ikke dokumenterer de renter og omkostninger, der bringer registreringen op over 800.000 kr.
Banken hævder, at registreringen kun er i bankens interne system. Dette er forkert. Da M for fire måneder siden skiftede bank, blev netop denne registrering brugt som grundlag for at afvise ham som ny bankkunde. Det viser, at registreringen ikke blot er intern, men aktivt påvirker deres muligheder i det finansielle system. Da M i forbindelse med bankskifte for 12 måneder siden blev kreditvurderet, blev han afvist på grund af bankens registrering.
På trods af bankens gentagne henvisninger til et “retsforlig” af 4. november 2014, har retten skriftligt bekræftet, at den ikke er i besiddelse af dokumentet. Retten oplyser, at retten ikke er i besiddelse af det forlig, som banken henviser til, og at de alene ville kunne modtage en dom – som imidlertid ikke foreligger. Retten meddeler samtidig, at den ikke foretager sig yderligere. Det betyder, at der – efter rettens egen udtalelse – ikke foreligger noget retsforlig eller dom, som kan udgøre det fundament, banken påberåber sig i sagen.
De har gennem en lang årrække brugt utallige timer og ressourcer på at forsøge at få banken til at fremlægge dokumentation, som i praksis viser sig ikke at eksistere. Dette har været belastende både psykisk og praktisk for dem.
Banken har ikke handlet i overensstemmelse med reglerne om god skik.
De anmoder ikke Ankenævnet om at tilsidesætte eller ændre retsforliget fra 2014. Retsforliget vedrører bankens daværende engagement (prioritetslån, indlånskonto mv.) og fastsætter et beløb på 462.484,58 kr. Banken gør imidlertid gældende et samlet krav, som også omfatter bankens indtræden i Totalkredits krav på 245.774,27 kr. Dette krav udspringer af en efterfølgende indtrædelseserklæring og ikke af retsforliget. Denne del af kravet er således ikke afgjort ved retsforlig.
Nykredit Bank/Spar Nord Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen skal afvises i henhold til Ankenævnets vedtægter § 3, stk. 1, og § 5, stk. 1 litra e, da der er truffet afgørelse vedrørende bankens krav mod klagerne ved retsforlig og fogedretsafgørelserne, der er fremlagt i sagen.
Klagerne har gebyrfrit af banken fået udleveret relevante dokumenter vedrørende bankens krav, hvorfor klagetemaet vedrørende krav om gebyrfri udlevering af dokumenter ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende og derfor bør afvises af Ankenævnet i henhold til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Banken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken har dokumenteret et gyldigt krav mod klagerne, jævnfør de fremlagte dokumenter, herunder særligt retsforliget og fogedretsudskrifterne.
Klagerne kræver udlevering af lånedokument og transport. Dokumenterne er sendt den 17. november 2025 gebyrfrit til klagerne.
Banken sendte breve af 10. november 2025 til klagerne i deres e-Boks. Vedlagt brevene var kopi af de dokumenter, som klagerne ønskede kopi af. Per kulance fremsendte banken de af klagerne ønskede kopier af dokumenter uden opkrævning af gebyr. Da klagerne i klagen til Ankenævnet har spurgt til bankens registreringer af deres respektive gæld, er klagerne desuden i brevet oplyst herom.
Klagerne har gebyrfrit af banken fået udleveret relevante dokumenter vedrørende bankens krav, hvorfor klagerne ikke i den anledning har et økonomisk krav mod banken.
Banken har foretaget lovpligtig registrering af kravet hos SKAT, ligesom banken har anmeldt udlæg i depositum over for klagernes udlejer.
Banken har ikke handlet usagligt eller ansvarspådragende.
Klagernes indsigelser vedrørende bankens krav mod klagerne er bortfaldet ved passivitet og/eller forældelse.
Vedrørende kravet fra Totalkredit er dette forældelsesafbrudt ved behandling i fogedretten på begge debitorer i 2023.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne, H og M, var kunder i Nykredit Bank/Spar Nord Bank (tidligere Morsø Sparekasse/Glyngøre Sparekasse og Sparbank).
Den 14. juni 2006 optog klagerne et 30-årigt delvist konverterbart obligationslån på 2.498.000 kr. med rentetilpasning i Totalkredit. Realkreditinstituttet fik pant i klagernes ejendom (herefter ejendommen).
Ved pantebrev af 12. juli 2006 erkendte klagerne at skylde Morsø Sparekasse/Glyngøre Sparekasse 425.000 kr. Af pantebrevet fremgår, at lånet var et afdragsfrit lån over 30 år. Banken har oplyst, at lånet blev optaget i forbindelse med klagernes erhvervelse af ejendommen.
Den 13. juli 2006 oprettede klagerne en indlånskonto ”Morsø Prioritet” -070 i Morsø Sparekasse/Glyngøre Sparekasse.
Den 16. april 2013 indgik M og banken en kassekreditkontrakt tilknyttet lønkonto -147 med en kreditramme på 25.000 kr. Kreditrammen skulle nedskrives med 25.000 kr. på én gang den 1. maj 2014.
Ved brev af 27. september 2013 til H meddelte banken, at den i forbindelse med en begæret tvangsauktion vedrørende ejendommen opsagde hendes engagement til fuld og endelig indfrielse.
Ved brev af 6. november 2013 til M meddelte banken, at da M ikke havde reageret på bankens tidligere henvendelser, var hans engagement i banken dags dato ophævet grundet misligholdelse.
Klagernes ejendom blev den 19. november 2013 solgt i fri handel til en købesum på 2.175.000 kr. med overtagelse den 15. december 2013.
Ved brev af 30. januar 2014 kvitterede Totalkredit for indfrielse af lån med hovedstol på 2.305.027,47 kr. og restgæld på indfrielsesdatoen 2.060.963,92 kr.
Ved brev af 7. juli 2014 til banken meddelte Totalkredit, at ejendommen var solgt med tab i bankens modregning. Af indtrædelseserklæringen af 7. juli 2014 fremgår, at banken indtrådte i Totalkredits fordring på 245.774,27 kr. mod klagerne.
Af en udskrift fra byretten fremgår, at banken og M den 4. november 2014 var i byretten, hvor de indgik et forlig. Sagen blev forligt således, at M inden 14 dage skulle betale 462.484,58 kr. med tillæg af variabel rente, p.t. 19,60 % p.a. kvartalsvis tilskrevet af 449.186,30 kr. fra den 13. december 2013. Retten tilkendte sagsomkostninger på 34.250 kr. til banken.
Af en udskrift fra byretten fremgår, at banken og H den 12. februar 2016 var i fogedretten, hvor H ikke fremsatte indsigelser mod bankens krav. Fogedretten opgjorde det skyldige beløb til i alt 639.786,84 kr.
Af en udskrift fra byretten fremgår, at H den 25. maj 2023 var i fogedretten, hvor det skyldige beløb til banken blev opgjort til 925.276,11 kr.
Af endnu en udskrift fra byretten fremgår, at M den 21. juni 2023 var i fogedretten, hvor det skyldige beløb til banken blev opgjort til 806.481,58 kr.
Klagerne anmodede den 27. august 2025 og i senere henvendelser om dokumentation for bankens fordring mod klagerne i form af det originale lånedokument og gyldig transport/overdragelse.
Den 2. oktober 2025 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.
Klagerne har nedlagt påstand om, at banken skal anerkende, at banken ikke har et krav mod klagerne.
Det følger af Ankenævnets vedtægter § 3, stk. 1, at Ankenævnet ikke kan behandle sager, som er afgjort ved endelig dom eller sager, hvor der foreligger endelig retsafgørelse. Det følger af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1, litra e, at Ankenævnet skal afvise at behandle en klage, hvis klagen hører under, er under behandling ved, eller har været behandlet af en domstol. Den 4. november 2014 indgik M og banken et forlig i retten, og bankens øvrige krav mod klagerne blev behandlet i fogedretten i 2023, hvor der blev foretaget udlæg på baggrund af det opgjorte skyldige beløb. Som følge heraf kan Ankenævnet ikke behandle klagernes påstand om, at banken ikke har et krav mod klagerne.
Klagerne har nedlagt påstand om, at banken skal udlevere en kopi af retsforlig, lånedokument samt transport uden beregning.
Ved breve af 10. og 17. november 2025 til M og H sendte banken dokumenter til klagerne uden opkrævning af gebyrer. Banken sendte fogedbøger af 2023 og fogedrekvisitioner af 2023 med bilag, herunder retsbog med retsforlig af 4. november 2014, indtrædelseserklæringen af 7. juli 2014 og pantebreve, samt kontoudskrifter.
Ankenævnet finder, at det ikke kan pålægges banken at udlevere yderligere dokumenter til klagerne hverken med eller uden beregning.
Klagerne har nedlagt påstand om, at banken skal ophøre med at opkræve urimelig betaling for dokumentation. Den 10. og 17. november 2025 udleverede banken dokumenter til klagerne uden opkrævning af betaling herfor.
Ankenævnet finder herefter, at denne del af klagen ikke længere vedrører et konkret økonomisk mellemværende, hvorfor denne afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Klagerne har nedlagt påstand om, at banken skal slette urigtige registreringer. Klagerne har oplyst, at bankens registrering af M er brugt af et andet pengeinstitut som grundlag for at afvise ham som ny kunde.
Banken har oplyst, at banken har foretaget lovpligtig registrering af kravet hos SKAT, ligesom banken har anmeldt udlæg i depositum over for klagernes udlejer.
Ankenævnet kan ikke tage stilling til berettigelsen af bankens registreringer. En eventuel klage herom skal indgives til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Ankenævnet afviser denne del af klagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 4.
Da banken under klagesagen har udleveret dokumenter til klagerne, får klagerne klagegebyret tilbage.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle påstandene vedrørende bankens krav mod klagerne, opkrævning af gebyrer og bankens registreringer af klagernes gæld.
Klagerne får ikke medhold i påstanden om udlevering af dokumenter.
Klagerne får klagegebyret tilbage.