Krav om kompensation og godtgørelse for tort for forsinket aflysning af udlæg i depositum hos andelsboligforening.
| Sagsnummer: | 103 /2025 |
| Dato: | 15-08-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Signe Vejen Hansen, Rolf Høymann Olsen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Udlæg
|
| Ledetekst: | Krav om kompensation og godtgørelse for tort for forsinket aflysning af udlæg i depositum hos andelsboligforening. |
| Indklagede: | Resurs Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om kompensation og godtgørelse for tort for forsinket aflysning af udlæg i depositum hos andelsboligforening.
Sagens omstændigheder
Klageren havde en gæld til Resurs Bank. I 2009 blev der foretaget udlæg vedrørende gælden for 32.268 kr. i klagerens depositum hos en andelsboligforening.
Ved e-mails af 29. og 30. marts 2017 til klageren bekræftede Resurs Bank, at den havde modtaget 20.785 kr. til fuld og endelig afvikling og indfrielse af kravet.
I sagen er fremlagt korrespondance fra februar 2025, hvori klageren krævede, at banken slettede udlægget.
Den 18. februar 2025 indbragte klageren sagen for Ankenævnet og nedlagde blandt andet påstand om, at banken skulle ophæve udlægget i hans depositum omgående og fremsende dokumentation herfor til ham og andelsboligforeningen.
I en e-mail af 19. februar 2025 til banken bekræftede andelsboligforeningens administrator, at udlægget var slettet. Banken har fremlagt e-mailen under klagesagen. Banken har endvidere i sit indlæg af 16. april 2025 i klagesagen bekræftet, at bankens udlæg i klagerens depositum hos andelsboligforeningen er slettet. Banken har under klagesagen beklaget, at bankens udlæg har været opretholdt længere tid end nødvendigt.
Den 18. februar og 17. marts 2025 klagede klageren til Datatilsynet over bankens behandling af hans personoplysninger.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Resurs Bank skal ophæve udlægget og fremsende dokumentation herfor, betale ham en kompensation på 10.000 kr. samt give en fyldestgørende skriftlig redegørelse for, hvordan udlægget kunne ”opretholdes ulovligt i så mange år”.
Resurs Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han anerkender, at Resurs Bank nu har bekræftet sletningen af det uretmæssige udlæg i hans depositum hos andelsboligforeningen. Sletningen skete imidlertid mere end syv år efter, at udlægget skulle have været slettet i henhold til gældende lovgivning. Den sene sletning ændrer ikke på de betydelige gener og den psykiske belastning, han har lidt som følge af den langvarige, ulovlige opretholdelse. Det primære grundlag for hans krav er selve den ulovlige handling ved bankens ulovlige opretholdelse af udlægget i over syv år.
Han bestrider på det kraftigste bankens beskrivelse af syv års ulovlig opretholdelse af udlægget som en "beklagelig sagsbehandlingsfejl". Der er tale om en alvorlig og langvarig retsstridig handling. Banken opretholdt udlægget i strid med gældende lovgivning, herunder inkassoloven, hvilket har medført betydelig stress, gener og ærgrelse for ham. Han har krav på tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26. Kravet understøttes af principperne i retsplejelovens § 505 om uberettiget tvangsfuldbyrdelse.
Bankens afvisning af hans krav tager ikke højde for den konkrete situation og de reelle følger af bankens langvarige ulovlige handling. Den langvarige og uretmæssige opretholdelse af udlægget har i væsentlig grad krænket hans retsbeskyttede fred. Hans bolig er hans private sfære. Den konstante usikkerhed om hans økonomiske situation har forstyrret hans tryghed og har medført betydelig psykisk belastning og stress samt økonomisk usikkerhed og uro i en usædvanlig lang periode. Usikkerheden har potentielt begrænset hans handlefrihed og muligheder for at planlægge sin økonomi og eventuelt foretage boligskifte. De psykiske og økonomiske gener er direkte følger af bankens retsstridige adfærd.
Selvom udlægget vedrører et depositum, som er et økonomisk aktiv, har den uretmæssige spærring haft en direkte og vedvarende indvirkning på hans personlige økonomiske handlefrihed og hans psykiske velvære. I denne kontekst er grænsen mellem "upersonlige" og "personlige" goder ikke så skarp, som Resurs Bank antager.
Kendelsen om uretmæssig tinglysning i UfR 1999.898 H illustrerer, at uretmæssige handlinger inden for retsplejen, der forårsager gener for den berørte part, kan medføre ansvar for den handlende part. Han er enig i, at dommen i UfR 2020.1879 H fastslår snævre betingelser for tortgodtgørelse. Hans situation er imidlertid væsentligt forskellig herfra, herunder som følge af varigheden af den ulovlige handling.
Resurs Bank har anført, at udlægget er slettet, jf. andelsboligforeningens bekræftelse herpå. Banken har endvidere bekræftet, at bankens udlæg i klagerens depositum hos andelsboligforeningen er slettet. Banken medgiver, at udlægget ved en meget beklagelig fejl har været opretholdt i længere tid end nødvendigt. Fejlen skete i den manuelle behandling af sagen. Banken beklager den gene, som dette har medført for klageren.
Klageren har ikke dokumenteret, at han har lidt et formueretligt tab i forbindelse med den forsinkede sletning af udlægget. Banken opfordrer klageren til at dokumentere, at han har lidt et tab samt størrelsen af tabet. Klageren har i sit indlæg oplistet en række konsekvenser. Flertallet af de oplistede konsekvenser er blot potentielle og således urealiserede. Alle de oplistede konsekvenser er udokumenterede og - for bedømmelsen af mulig tortgodtgørelse - irrelevante.
Det fremgår af forarbejder og praksis om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, at godtgørelse alene tilkendes, hvis der foreligger en kvalificeret krænkelse af klagerens selv- og æresfølelse. Den righoldige praksis om erstatningsansvarslovens § 26 vedrører langt alvorligere krænkelser end det, klageren har været udsat for.
Dertil kommer, at der efter forarbejderne i betænkning 601/1971 ikke kan tilkendes godtgørelse for krænkelser af upersonlige goder, herunder fast ejendom. Dette omfatter også sikkerheder i fast ejendom og beslægtede forhold som eksempelvis et udlæg i depositum. I det foreliggende tilfælde foreligger alene en beklagelig sagsbehandlingsfejl, som banken har beklaget og rettet. Sagens forhold ligger derfor meget langt fra anvendelsesområdet for erstatningsansvarslovens § 26, både i forhold til grovheden og arten af krænkelsen.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren havde en gæld til Resurs Bank. I 2009 blev der foretaget udlæg vedrørende gælden for 32.268 kr. i klagerens depositum hos en andelsboligforening.
Ved e-mails af 29. og 30. marts 2017 til klageren bekræftede Resurs Bank, at den havde modtaget 20.785 kr. til fuld og endelig afvikling og indfrielse af kravet.
I sagen er fremlagt korrespondance fra februar 2025, hvori klageren krævede, at banken slettede udlægget. Under klagesagen har andelsboligforeningen samt banken bekræftet, at udlægget er slettet. Banken har under klagesagen beklaget, at udlægget som følge af en fejl fra bankens side ikke var slettet tidligere.
Ankenævnet finder, at klageren ikke har dokumenteret, at han har lidt et formueretligt tab som følge af, at udlægget ikke blev slettet tidligere.
Ankenævnet finder, at der ikke er grundlag for at pålægge banken at betale godtgørelse for tort eller anden lignende godtgørelse for ikke økonomisk tab til klageren.
Klageren får herefter ikke medhold i sit krav om kompensation.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at redegøre for, hvordan udlægget kunne ”opretholdes ulovligt i så mange år”.
Da banken under klagesagen har bekræftet, at udlægget er slettet, får klageren klagegebyret tilbage.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.