Sagsnummer: | 374/2001 |
Dato: | 06-05-2002 |
Ankenævn: | John Mosegaard, Hans Daugaard, Kåre Klein Emtoft, Ole Reinholdt, Ole Simonsen |
Klageemne: | Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål Realkreditbelåning - ejerskifte Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
Ledetekst: | Spørgsmål om indfrielse af lån, der ikke skulle overtages af køber. |
Indklagede: | Lån & Spar Bank |
Øvrige oplysninger: | |
Senere dom: | |
Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med indfrielsen af et realkreditlån, der ikke skulle overtages af køber ved klagerens salg af ejendommen.
Sagens omstændigheder.
Ved købsaftale af 20. juni 2000 solgte klageren og dennes ægtefælle deres faste ejendom til overtagelse den 1. oktober 2000. Købesummen var aftalt til 1.241.000 kr., hvoraf 986.000 kr. skulle berigtiges ved optagelse af et ejerskiftelån, medens det resterende beløb skulle deponeres, heraf 190.000 kr. pr. 1. september 2000 hos indklagede, der var klagerens pengeinstitut.
Et indestående Nykreditlån med en obligationsrestgæld på ca. 770.000 kr. skulle ikke overtages af køber. Nykreditlånet var et 5% obligationslån med udløb 2026.
Ved skrivelse af 9. juli 2000 anmodede den ved handlen medvirkende ejendomsmægler indklagede om bl.a. at indfri prioriteter, der ikke skulle overtages af køber, ligesom indklagede blev anmodet om at forestå hjemtagelsen af et af køber optaget ejerskiftelån i Totalkredit. Med skrivelsen fulgte handlens dokumenter, herunder købsaftale, lånetilbud mv.
Den 17. august 2000 underskrev klageren omprioriteringsaftale med indklagede, hvoraf fremgår, at der ikke skulle indgås fastkursaftale vedrørende kurssikring af de lån, der skulle indfries. Et fortrykt felt vedrørende Nykreditlånet benævnt "Indfrielsestidspunkt" er ikke udfyldt. Indklagede bevilgede samtidig klageren og ægtefællen en kassekredit med en kreditramme på 20.600 kr. til brug for omprioriteringen. Kreditten skulle indfries den 8. november 2000.
Klageren har anført, at baggrunden for, at de fravalgte kurssikring af det gamle lån, var, at indfrielsen skulle ske den 29. september 2000 dagen efter folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til euroen. De gjorde indklagede opmærksom herpå. Indklagede bestrider klagerens sagsfremstilling på dette punkt.
For ejerskiftelånet bevilget af Totalkredit var der indgået kurskontrakt med afvikling fredag 29. september 2000. Ejerskiftelånet blev hjemtaget gennem købers bank.
Indklagede har anført, at man den 3. oktober 2000 modtog meddelelse fra købers bank om, at provenuet af ejerskiftelånet var overført til indklagede, hvorefter man kontaktede Nykredit for indhentelse af indfrielsestilbud.
Den 4. oktober 2000 udstedte Nykredit tilbud på indfrielse af Nykreditlånet pr. 16. oktober 2000. Nykredit tilbød indfrielse til kurs 95.
Ved fondsnota af 6. oktober 2000 afregnede indklagede klagerens køb af nominelt 770.000 kr. Nykreditobligationer til brug for indfrielsen; afregningskursen var 94. Det fremgår, at handlen blev afregnet til aktuel markedskurs.
Ved skrivelse af 3. november 2000 meddelte købers advokat indklagede, at den deponerede købesum hos indklagede kunne frigives til sælgers disposition.
Ved skrivelse af 10. december 2000 rettede klageren henvendelse til indklagede om indfrielsen af Nykreditlånet. Klageren anførte, at indklagede ved to forskellige henvendelser var blevet gjort opmærksom på, at Nykreditlånet skulle indfries den 29. september 2000. Dette var ikke sket. Som følge af en positiv kursudvikling efter den 29. september 2000 havde han lidt tab. Ved skrivelse af 15. s.m. meddelte indklagede, at indklagedes medarbejdere kun erindrede at have drøftet kurssikring én gang, men ikke, at der i denne forbindelse blev diskuteret indfrielsestidspunkt. Indfrielsen af Nykreditlån var sket med den fornødne hurtighed.
Parternes påstande.
Klageren har den 25. oktober 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale "en godtgørelse af kurstab".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han drøftede kurssikring af Nykreditlånet med indklagede, men afviste dette, da lånet skulle indfries dagen efter afstemningen om euro. Ved en senere henvendelse talte han med en anden medarbejder, der konstaterede, at der ikke var foretaget kurssikring, hvortil han gjorde opmærksom på, at baggrunden var lånets indfrielse den 29. september 2000.
Indklagede undlod at gøre opmærksom på, at lånet af den ene eller anden grund muligt ikke ville blive indfriet den 29. september 2000. Havde han været klart herover, ville han have kurssikret.
Indklagede har ydet en dårlig og overfladisk rådgivning i forbindelse med sagens ekspedition.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at indklagedes medarbejdere ikke erindrer, at spørgsmålet om indfrielse den 29. september 2000 blev diskuteret med klageren. Dennes forudsætning for at undlade kurssikring var således ikke kendelig for indklagede.
Efter, at man den 3. oktober 2000 havde modtaget meddelelse om, at provenuet fra ejerskiftelånet ville blive overført til indklagede, kontaktede man Nykredit for et indfrielsestilbud. Der var tale om en mindre likvid serie, hvorfor obligationerne blev købt til bedste kurs den 6. oktober 2000.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren har anført, at han over for indklagedes medarbejdere tilkendegav, at han ikke ønskede kurssikring, da Nykreditlånet skulle indfries dagen efter afstemningen om euro, nemlig den 29. september 2000. Indklagede gjorde ham ikke opmærksom på, at lånet muligt ikke ville blive indfriet den 29. september 2000. Han undlod at kurssikre i tillid til, at lånet som forudsat ville blive indfriet den 29. september 2000.
Indklagede har anført, at indklagedes medarbejdere ikke var bekendt med klagerens forudsætning for at undlade kurssikring.
Ankenævnet finder på den baggrund, at en stillingtagen til klagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidne forklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.