Afslag på låneanmodning.
| Sagsnummer: | 235 /1995 |
| Dato: | 28-12-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kirsten Nielsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Udlån - låneanmodning
|
| Ledetekst: | Afslag på låneanmodning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med en påtænkt overdragelse af klagerens ejendom til sin samlever rettede klageren den 26. november 1993 gennem sin advokat, efter at Nykredit ved skrivelse af 24. november 1993 havde meddelt afslag på ejerskiftebelåning, henvendelse til indklagede med anmodning om indklagedes medvirken ved samleverens overtagelse af ejendommen enten på en eventuel tvangsauktion eller ved et frivilligt salg. Ejendommen var prioriteret med 1. og 2. prioritet på ialt ca. 150.000 kr. til Nykredit, 3. prioritet for ca. 20.000 kr. til privat samt 4. prioritet til indklagede for 130.000 kr. Af advokatens skrivelse af 26. november 1993 fremgår, at der tillige var tinglyst udlæg i ejendommen. Ved skrivelse af 30. november 1993 meddelte indklagede, at man ikke ønskede at medvirke ved ydelse af lån i forbindelse med et ejerskifte. Indklagede anmodede samtidig klageren om inden 8 dage at træffe aftale om en afdragsordning for hans engagement. En sådan aftale blev ikke indgået, og engagementet blev herefter opsagt.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at revurdere det afslag, som blev givet den 30. november 1993, og at betale erstatning for det tab, han har lidt som en direkte følge af, at omprioriteringen ikke blev gennemført.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede meddelte afslag på långivning i forbindelse med et salg af ejendommen til samleveren, selv om lånet kunne have været ydet inden for den sædvanlige låneramme. Afslaget har medført forøgede renteudgifter for ham.
Indklagede har anført, at man på grundlag af en kreditvurdering af klageren og dennes samlever besluttede at afslå låneanmodningen. Det beror på indklagedes eget skøn, om man er villig til at bevilge klageren det ansøgte lån, og Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at yde lånet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må i almindelighed bero på et pengeinstituts egen afgørelse, om det er villig til at yde et ansøgt lån. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at indklagede i efteråret 1993 afslog at yde lån til klagerens samlever i forbindelse med dennes eventuelle overtagelse af klagerens ejendom, ligesom der ikke er grundlag for at pålægge indklagede nu at medvirke ved en sådan finansiering.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.