Spørgsmål om afvisning af klage vedrørende lån, hvor der havde været foretaget fogedforretning. Opgørelse af krav, retsplejelovens § 527 .
| Sagsnummer: | 87/2002 |
| Dato: | 02-10-2002 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Inkasso - forældelse Forældelse - udlån Inkasso - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om afvisning af klage vedrørende lån, hvor der havde været foretaget fogedforretning. Opgørelse af krav, retsplejelovens § 527 . |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører opgørelsen af indklagedes krav mod klageren i henhold til et lånedokument fra 1984.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 16. juni 1983 ydede et pengeinstitut, som indklagede senere fusionerede med, klageren et lån på 15.000 kr. Lånet blev 4. juli samme år forhøjet til 18.007,08 kr. Lånet skulle afvikles med 700 kr. månedligt.
I forbindelse med at klageren opnåede ydelseshenstand på lånet, underskrev klageren den 27. januar 1984 allonge til lånekontrakten, hvorefter gælden udgjorde 19.657,95 kr. Lånet skulle fortsat afvikles med 700 kr. månedligt, dog således at ydelsen i første kvartal i 1984 var nedsat til 300 kr. månedligt. Lånets ydelser blev hævet på klagerens løbende konto.
Ved skrivelse af 7. maj 1984 rykkede indklagede klageren for et overtræk på 2.025 kr. på klagerens løbende konto.
Den 14. juni 1984 tilbageførte indklagede 2.725 kr. fra klagerens løbende konto til lånet, hvis saldo herefter var 20.889,64 kr.
Ved skrivelse af 9. juli 1984 rykkede indklagede for restance på lånet. Indklagede har anført, at man ikke modtog yderligere beløb fra klageren, hvorefter lånet blev opsagt og overgivet til inkasso.
På tidspunktet for overgivelsen til inkasso var lånets saldo 21.895,96 kr., hvori indgik rentetilskrivninger på 806,69 kr. den 30. marts 1984 samt 806,32 kr. den 29. juni 1984.
Af afregning af 27. februar 1985 fra indklagedes advokat fremgår, at der den 18. december 1984 havde været foretaget udgående fogedforretning hos klageren, som havde afgivet insolvenserklæring. Omkostningerne ved fogedforretningen inklusive fogedgebyr, fogedtransport, låsesmed, mødesalær m.v. udgjorde i alt 2.061,41 kr.
Indklagede har anført, at fordringen herefter blev henlagt, og at klageren formentlig ikke modtog henvendelser fra indklagede før end i midten af 1990'erne. Indklagede har fremlagt kopi af årsopgørelser fremsendt til klageren vedrørende årene 1997 til 2001. Indklagedes krav er i alle opgørelserne anført med 23.957 kr., og det fremgår, at der i beløbet ikke er medtaget eventuel skyldigt rentebeløb.
Den 16. juli 2001 indgav indklagede til fogedretten begæring om foretagelse af udlægsforretning hos klageren. Sagen blev foretaget i fogedretten den 15. august 2001, hvor fordringen blev opgjort til 48.955,34 kr. Sagen blev udsat som følge af manglende forkyndelse for klageren.
Indklagede har anført, at efter yderligere undersøgelser i perioden august til oktober 2001 blev det konstateret, at klageren ikke var flyttet, men havde skiftet navn. Indklagede begærede herefter den 22. oktober 2001 på ny foretaget fogedforretning.
Ved skrivelse af 8. januar 2002 til fogedretten anførte klageren blandt andet, at hun ikke havde hørt fra indklagede, siden sagen havde været til inkasso for 18 til 19 år siden. Hun oplyste desuden, at hun havde haft samme bopæl i 6 år. Som følge af at hun ikke havde modtaget meddelelse fra indklagede inden sagens overgivelse til fogedretten, anmodede hun om, at sagen blev kaldt tilbage fra fogedretten således, at hun kunne få mulighed for at betale fordringen direkte.
Den 15. januar 2002 blev sagen foretaget i fogedretten, hvor klageren mødte personligt. Fogedretten blev beklædt af en ikke-jurist, jf. retsplejelovens § 17a, stk. 3. Indklagede opgjorde kravet til 48.955,34 kr. med tillæg af yderligere rente på 5.458,13 kr. eller i alt 54.413,47 kr. Af udskrift af fogedbogen fremgår:
"Skyldneren erklærer sig ude af stand til at betale.
Under iagttagelse af skyldnerens udtagelsesret og påvisningsret foretoges udlæg i følgende:
½ af matr.nr
….
Skyldner tilbyder 18.000 til fuld og endelig afgørelse, men [ indklagede] vil ikke gå med til det."
Indklagede har i svarskrift til Ankenævnet modtaget den 24. april 2002 opgjort kravet mod klageren:
Restgæld | 20.282,95 kr. |
Rente i 5 år | 20.536,49 kr. |
Rente i perioden 16.7.2001 til 15.1.2002 | 4.110,01 kr. |
Fogedgebyr | 1.235,00 kr. |
Rente fra 15.1.2002 til 17.4.2002 | 2.112,41 kr. |
Omkostninger | 2.061,41 kr. |
I alt pr. 17. april 2002 | 50.338,27 kr. |
Parternes påstande.
Klageren har den 21. februar 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at kvittere lånet mod betaling af 18.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun ikke forud for fogedsagen i januar 2002 havde hørt fra indklagede siden fogedforretningen i 1984.
Hun vil ikke betale renter, når hun ikke har hørt fra indklagede i så mange år, af hvilken grund hun troede, at sagen var ude af verden.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen bør afvises efter Ankenævnets vedtægter § 5, idet klagerens synspunkt har været behandlet i fogedretten.
Klageren tilbød under fogedforretningen at betale 18.000 kr. på stedet til fuld og endelig afgørelse. Klageren gjorde gældende, at hun ikke havde fået besked fra indklagede siden fogedretsmødet i 1984, ligesom hun i perioden 1992 til 1996 havde været selvstændig og sagtens kunne have betalt gælden.
Efter at indklagede havde imødegået klagerens synspunkter, blev klageren af såvel fogeden som indklagedes repræsentant opfordret til at anerkende gælden og frafalde sine indsigelser, hvilket herefter skete. Udlægget blev derfor foretaget.
Selvom der ikke er overensstemmelse mellem fogedbogens referat af fogedforretningen og indklagedes referat af denne, bør klagen afvises, idet klagerens synspunkter har været behandlet i fogedretten. Sammenholdes klagerens skrivelse af 8. januar 2002 til fogedretten med klagerens anførsel i klageskemaet, stemmer dette overens med indklagedes referat. Selve fogedbogen kan forstås i overensstemmelse hermed.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at lånet er undergivet den 20-årige forældelsesregel i DL15-14-4. Indklagede har krav på betaling af hovedstol, omkostninger og gebyr, uanset om klageren intet har hørt om kravet i perioden 1984 til 2001. Klageren synes i øvrigt at være enig i, at hun skylder i alt fald 18.000 kr. af hovedstolen.
Ud over hovedstolen har indklagede i medfør af 1908-forældelsesloven krav på renter i indtil 5 år forud for afbrydelse af forældelsen, hvilket skete den 16. juli 2001 ved fogedrettens modtagelse af fogedrekvisitionen. I den efterfølgende periode er sagen forfulgt med rimelig hurtighed fra indklagedes side med henblik på at afklare adresse og navneforhold.
Ved renteberegningen har man anvendt en gennemsnitsrente på 20,25%. Det bemærkes herved, at man i princippet er berettiget til at opgøre rentekravet med løbende rentetilskrivning, hvilket man dog ikke ønsker.
Klageren er forpligtet til at betale omkostninger bestående af inkassoomkostninger, mødesalær, fogedgebyr i henhold til de almindelige forretningsbetingelser.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Der er ikke sikkert grundlag for antage, at klageren som led i et forlig i fogedretten den 15. januar 2002 har afskåret sig fra at gøre indsigelsen gældende. Det bemærkes, at fogedretten ifølge udskrift af fogedbogen blev beklædt af en ikke-jurist, hvorfor der, jf. retsplejeloven § 17a, stk. 3, ikke kunne træffes afgørelse i tilfælde af en foreliggende tvist. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.
Indklagedes krav i henhold til lånedokumentet af 27. januar 1984 er undergivet den 20-årige forældelsesfrist i DL 5-14-4. Lånets restgæld er, når bortset fra renter, således ikke forældet.
Renter, der har været forfaldne i mere end 5 år, er forældede jf. § 1, stk. 1, nr. 2, i 1908-loven om forældelse. Rentebeløbene på 806,69 kr. og 806,32 kr. tilskrevet i marts og juni 1984 er derfor forældede, hvorfor lånets restgæld anført med 20.282,95 kr. i indklagedes opgørelse for Ankenævnet er korrekt.
Indklagedes indgivelse af sagen til fogedretten den 16. juli 2001 afbrød den 5-årige forældelsesfrist, jf. retsplejelovens § 527. Renter påløbet i 5 år forud for den 16. juli 2001 er således ikke forældet. Det samme gælder renter påløbet i perioden 16. juli 2001 til 15. januar 2002, da indklagede som følge af den manglende forkyndelse for klageren måtte indhente oplysninger om dennes adresse- og navneforhold og således fremmede sagen uden ugrundet ophold. Rente påløbet efter 15. januar 2002 kan heller ikke anses forældet, da de ikke har været forfaldne i mere end 5 år.
Idet klageren endvidere må anses forpligtiget at betale omkostninger i forbindelse med de afholdte fogedforretninger, finder Ankenævnet, at indklagedes opgørelse af restgælden til 50.338,27 kr. per 17. april 2002 kan lægges til grund.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.