Spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendt kontooverførsler og korttransaktioner i forbindelse med mobiltyveri. Bortkommet mobiltelefon.
| Sagsnummer: | 126/2026 |
| Dato: | 04-09-2026 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Iben Leisner, Morten Bruun Pedersen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst |
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendt kontooverførsler og korttransaktioner i forbindelse med mobiltyveri. Bortkommet mobiltelefon. |
| Indklagede: | Ringkjøbing Landbobank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte konto- og kortoverførsler i forbindelse med mobiltyveri på en bar. Bortkommet mobiltelefon.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Ringkjøbing Landbobank, hvor han blandt andet havde kontiene -439 og -089 samt de tilknyttede betalingskort -122, -352 og -855.
Klageren har oplyst, at hans telefon blev stjålet natten til den 31. august 2025 i forbindelse med en bytur. Kort tid efter tyveriet blev der gennemført en række uautoriserede transaktioner, herunder kontooverførsler, korttransaktioner og MobilePay-overførsler.
Banken har oplyst, at der den 31. august 2025 i tidsrummet fra kl. 03:03 til kl. 17:55 blev gennemført transaktioner ved brug af klagerens betalingskort -122, -352 og -855 samt fra kontiene -439 og -089, og at der i alt blev overført 122.120,03 kr.
Banken har fremlagt en udskrift med oplysninger om klagerens virtuelle betalingskort. Af denne fremgår blandt andet, at klageren den 31. august 2025 havde tre virtuelle betalingskort tilknyttet Apple Pay, nemlig betalingskort -122, -352 og -855.
Banken har oplyst, at transaktionerne er korrekt registreret og bogført.
Banken har yderligere oplyst, at der via klagerens MobilePay blev gennemført transaktioner for i alt 91.880,50 kr. Den del af sagen er behandlet af MobilePay.
Banken har fremlagt en udskrift med kontobevægelserne på klagerens konto pr. 31. august 2025. Af denne fremgår blandt andet, at der blev overført 50.000 kr. fra klagerens konto -439 til hans konto -089.
Banken har yderligere fremlagt skærmbilleder af de sms-beskeder, som klageren modtog fra banken i forbindelse med kontooverførslerne på henholdsvis 30.250 kr. og 19.652 kr. Af sms-beskederne fremgår blandt andet:
”31.08.2025 kl. 07:02
SMS
Oplyst ALDRIG koden til andre!
Indtast SMS-kode **** i Net-/Mobilbank for at godkende betalingen på DKK 30.250,00 til konto [-37].
Bestillingsnummer 16792878).
Er denne betaling ikke oprettet af dig, kontakt os straks på telefon 70231166
(…)
31.08.2025 kl. 08:10
SMS
Oplyst ALDRIG koden til andre!
Indtast SMS-kode **** i Net-/Mobilbank for at godkende betalingen på DKK 19.652,00 til konto [-29].
Bestillingsnummer 167983700).
Er denne betaling ikke oprettet af dig, kontakt os straks på telefon 70231166”
Banken har fremlagt et skærmbillede med klagerens aktive MitID-identifikationsmidler pr. 31. august 2025. Af skærmbilledet fremgår blandt andet, at klageren havde tre aktive MitID-identifikationsmidler, herunder MitID -417 på en iPhone 12 Pro, oprettet den 7. juni 2022, MitID -344 på en iPhone 15, oprettet i 2023, og MitID -770 på en iPhone 17, oprettet den 6. januar 2025.
Den 1. september 2025 blev klagerens net- og mobilbank spærret.
Klageren gjorde indsigelse mod betalingerne på 121.617,53 kr. ved tro og love-erklæring af 14. september 2025. Af denne fremgår blandt andet:
”Beskriv hændelsesforløbet (fx hvordan transaktionen er foretaget og i hvilken forbindelse dette er sket):
Min telefon bliver stjålet om natten den 31-08-25. Vedkommende som stjæler den, forsøger jeg at råbe an, men han forsvinder.
Jeg tager hjem og forsøger at spærre hvad jeg kan om natten, mens jeg er uden telefon.
Da min kæreste kommer hjem om eftermiddagen bruger jeg hendes telefon til at spærre alle mine kort fra banken, mit telefonnummer og mit MitID.
Misbruget bliver jeg gjort opmærksom på, da jeg kontakter banken mandag morgen, hvor de kan oplyse mig om de omfattende transaktioner der er foretaget. Disse har jeg intet kendskab til.
Øvrige oplysninger (fx hvornår og hvordan er transaktionen opdaget og er beløbsmodtager kendt af afsender):
Da jeg kontakter banken mandag morgen for at oplyse at min telefon blev stjålet i weekenden, bliver jeg bekendt med misbruget. Jeg kender ikke beløbsmodtager og har ikke foretaget transaktionerne.”
Ved e-mail af 18. september 2025 meddelte banken klageren, at den havde behov for, at han besvarede en række spørgsmål.
Ved e-mail af 26. september 2025 besvarede klageren bankens henvendelse af 18. september 2025. Af e-mailen fremgår blandt andet:
”I min tro og loveerklæring har jeg forsøgt at beskrive det efterspurgte, og indsætter det gerne nedenfor igen.
- Hvad skete der op til misbruget starter?
- Jeg købte en pizza og var på vej hjem, da min telefon bliver stjålet fra mig.
- Hvornår bliver du opmærksom på misbruget?
- Misbruget bliver jeg gjort opmærksom på, da jeg kontakter banken mandag morgen, hvor de kan oplyse mig om de omfattende transaktioner der er foretaget
- Hvornår og hvordan spærrer du dine ting?
- Jeg tager hjem og forsøger at spærre hvad jeg kan om natten, mens jeg er uden telefon. Da min kæreste kommer hjem om eftermiddagen bruger jeg hendes telefon til at spærre alle mine kort fra banken, mit telefonnummer og MitID.
- Hvordan kommer du hjem den aften?
- Jeg har 100 kr. kontant, som jeg tager en vogn for så langt jeg kan komme. Resten af vejen går jeg hjem til min bopæl.
- Hvordan adskiller du dine adgangskoder mellem forskellige tjenester som koden til telefonen, MobilePay, mobilbank og MitID?
- Jeg adskiller mine adgangskoder ved at de er forskellige. Koderne er ikke tilgængelige for andre end mig selv, og er ikke opbevaret på telefonen.”
Den 9. oktober 2025 afviste banken klagerens indsigelse
Klageren gjorde ved tro- og loveerklæring af 14. oktober 2025 indsigelse mod transaktioner for i alt 217.700,53 kr. Af erklæringen fremgår blandt andet, at der var gennemført transaktioner for i alt 71.715,53 kr. til en kryptovalutavirksomhed, en pengeoverførselsvirksomhed og en digital betalingsapp og MobilePay-overførsler for i alt 87.000 kr. samt kontooverførsler på 30.250 kr. til pengeinstitut S og 19.652 kr. til pengeinstitut N.
Klageren har oplyst, at MobilePay har erstattet den del af tabet, der vedrørte MobilePay-overførslerne, svarende til 87.000 kr. Klageren har herefter opgjort sit tab til 130.700,53 kr.
Den 24. oktober 2025 klagede klageren over bankens afgørelse.
Banken afviste indsigelsen den 27. november 2025.
Parternes påstande
Den 13. februar 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal dække 130.700,53 kr. af hans tab, subsidiært et lavere beløb.
Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken ikke har løftet bevisbyrden for, at han har handlet groft uforsvarligt eller forsætligt, og at banken derved er ansvarlig for tabet. Bankens sagsbehandling var behæftet med væsentlige retlige og processuelle mangler, herunder brud på god skik-reglerne.
Han har hverken handlet forsætligt eller groft uforsvarligt eller udleveret adgangskoder.
Banken har ikke på noget tidspunkt dokumenteret, at han skulle have godkendt transaktionerne, eller at han har handlet på en måde, der kan udløse et ansvar.
Han forsøgte straks at spærre sin telefon, da kom hjem efter tyveriet. Først da hans kæreste senere kom hjem, kunne han benytte hendes telefon til at spærre sine betalingsinstrumenter og MitID.
Han handlede bedst muligt i den akutte situation, og det bestrides, at betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 1, kan bringes i anvendelse.
Banken har ikke løftet bevisbyrden efter § 98. Det følger af betalingslovens § 98, at registrering af brugen af et betalingsinstrument ikke i sig selv udgør bevis for, at betaleren har godkendt transaktionerne. Banken baserer hele sin afgørelse på formodninger og hypotetiske sandsynlighedsberegninger. Dette er ikke tilstrækkeligt bevis i en indsigelsessag og er i klar strid med lovens krav om, at der skal foreligge sikker og positiv bevisførelse for, at han har handlet groft uforsvarligt eller har godkendt transaktionerne.
Bankens undersøgelser er mangelfulde og i strid med god skik.
Banken lagde vægt på forkerte forudsætninger, herunder fejlagtige antagelser om Apple Pay, selvom banken aldrig bad om en redegørelse for sammenhængen. Banken spurgte ikke, om enkelte af koderne kunne være ens, eller om der kunne være et delvist sammenfald mellem delelementer i koderne på tværs af tjenesterne. Et sådant sammenfald forelå, hvilket banken imidlertid ikke efterspurgte, og som banken derfor heller ikke gav ham mulighed for at redegøre for.
Det bestrides, at banken har tilvejebragt et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Han befandt sig på tidspunktet for bankens spørgsmål i en ekstremt presset og psykisk belastet situation som følge af den alvorlige forbrydelse, han blev udsat for. Han er ikke uddannet inden for finansielle forhold, sagsbehandling eller betalingssystemer og havde ingen mulighed for at overskue, hvilke oplysninger der senere kunne blive tillagt vægt, eller hvilke præciseringer banken efterfølgende ville anse for væsentlige. Han handlede loyalt og i god tro, men kendte ikke de juridiske faldgruber og kunne derfor ikke forudse, at manglende detaljer fra bankens side ville blive brugt til hans skade.
Han gjorde, hvad man med rimelighed kan forvente af en privatkunde i chok og uden finansiel specialistviden. Det er bankens ansvar, og ikke hans ansvar at sikre korrekt, fuldstændig og præcis sagsoplysning, herunder stille relevante opklarende spørgsmål, når hans svar gav anledning til det.
Sagsbehandlingen er således i klar strid med god skik-reglerne, herunder kravet om redelig og loyal kundebehandling, fyldestgørende rådgivning og korrekt sagsoplysning.
Det er ikke bevist, at Apple Pay var anvendt. Der er ikke taget højde for den stress, usikkerhed og psykiske belastning, som den mangelfulde sagsbehandling har medført for ham, hans kæreste og deres to små børn.
Bankens egen rådgiver har bekræftet, at gerningsmændene “virkelig vidste, hvad de lavede” hvilket i sig selv understøtter, at der var tale om professionelt, organiseret misbrug, og ikke nogen handling fra hans side. Samtidig har bankens egen rådgiver oplyst, at ”når først de (de kriminelle) er inde i telefonen, skal de nok finde det, de skal bruge”. Her menes at andre, mindre sikre apps kan bruges til at aflure koder, som kan være genbrugt flere steder.
Han har handlet loyalt, hurtigt og i god tro og ikke udvist grov uforsigtighed. Han har ikke bidraget til misbruget, og banken har ikke dokumenteret andet. Banken har tilsidesat sin undersøgelsespligt og sine pligter efter god skik. Banken hæfter for det fulde tab, med fradrag af den del, Mobile Pay har dækket.
Ringkjøbing Landbobank har til støtte for frifindelsespåstande anført blandt andet, at banken ikke skal refundere noget beløb til klageren, idet der ikke er tale om uautoriserede transaktioner. Transaktionerne vurderes således foretaget af enten klageren selv eller af en tredjemand, som klageren havde bemyndiget hertil.
Den seneste vedkendte transaktion, inden de transaktioner, som klageren har gjort indsigelse imod, blev foretaget den 31. august 2025, kl. 03:03:59 i et pizzeria, og den første transaktion klageren gjorde indsigelse imod blev foretaget den 31. august 2025, kl. 04:16:57.
Transaktionerne som klageren har gjort indsigelse imod, blev enten gennemført ved brug af klagerens virtuelle kort eller ved kontooverførsler gennemført i klagerens mobilbank.
Den 31. august 2025 havde klageren anvendt sine virtuelle kort, herunder -352, -855 og -122.
Ved samtlige transaktioner, som blev foretaget i forbindelse med klagerens virtuelle kort og kontooverførsler gennemført i mobilbanken, kræves anvendelse af enten Face ID, Touch ID eller adgangskoder til gennemførsel af transaktionerne.
Det seneste login i klagerens mobilbank inden det påståede tyveri skete den 27. august 2025 kl. 09:41:23.
Efter det påståede tyveri skete login i klagerens mobilbank første gang den 31. august 2025, kl. 06:00:10, og at der efterfølgende skete adskillige aktiviteter i mobilbanken.
Banken har konstateret, at det ikke er muligt at klone et Apple Pay. Det følger af Apples hjemmeside om sikkerhed og fortrolighed for Apple Pay, at ”Enhedens kontonummer kan ikke dekrypteres af Apple, men det lagres i Secure Element – en certificeret chip i branchestandard, der er udviklet til at opbevare dine betalingsoplysninger sikkert – på din enhed.” Et SEID-nummer på en iPhone står for Secure Element Identifer. Det er en unik identifikator, der bruges til at identificere den sikre elementchip i enheden. Denne chip bruges til at håndtere sikkerhedsfunktioner som Apple Pay og andre krypterede transaktioner.
SEID-nummeret kommer direkte fra en chip i telefonen (en NFC-chip), og det kræver derfor, at det er kundens telefon, som er anvendt. De eneste måde, man kan flytte dette ID (SEID-nummeret), er ved at flytte den fysiske chip fra telefonen.
Hvis klageren havde spærret sit MitID, mobilbank og betalingskort hurtigst muligt efter klageren blev bevidst om tyveriet af klagerens mobiltelefon, kunne klageren helt eller delvist have forhindret det påståede misbrug af klagerens virtuelle kort og mobilbank.
Efter tyveriet var der mulighed for at søge hjælp hos enten føreren af den vogn, som klageren tog hjem eller hos andre personer i nærheden for at foretage de foranstaltninger, der kunne helt eller delvist forhindre det påståede misbrug i at finde sted.
Klageren var hjemme den 31. august 2025, klokken 03:58:00 kr. vedrørende nulstilling af klagerens adgangskode til sin Apple-konto. Selv efter hjemkomst kl. 03:58:00 foretog klageren ikke spærring af sin MitID omgående via MitID’s hjemmeside, hvilket ellers kunne være gjort via klagerens computer, og at denne manglende handling bidrog direkte til, at misbruget kunne gennemføres.
Klageren havde igennem hele forløbet mulighed for at anskaffe sig adgang til andre devices end klagerens kærestes mobiltelefon til at foretage foranstaltninger, der kunne forhindre det påstående misbrug i helt eller delvist at ske.
Klageren foretog først spærring af sit betalingskort -855 den 31. august 2025, kl. 17:53:54, hvilket var lang tid efter, at det af klagerens påstående tyveri og efterfølgende misbrug fandt sted.
Klageren har ikke givet nogen forklaring på, hvordan tredjemand kunne være kommet i besiddelse af diverse koder til hans mobiltelefon, herunder klagerens virtuelle kort, samt til klagerens mobilbank, MitID og MobilePay, herunder i relation til, at klageren selv har oplyst og forklaret, at koderne var forskellige, ikke var tilgængelige for andre end klageren selv, og blev opbevaret på klagerens telefon.
Sidste gang der skete login i klagerens mobilbank inden det påståede tyveri, var den 27. august 2025 kl. 09:41:23, og dermed vurderes det for værende usandsynligt, at der skulle være sket afluring af adgangskoden til mobilbanken i forbindelse med det af klagerens påståede tyveri den 31. august 2025.
Det har formodningen imod sig, at en tredjemand skulle have ramt den rigtige adgangskode til henholdsvis klagerens mobiltelefon/ApplePay.
Klageren havde tilstrækkelige muligheder for at forhindre det påståede misbrug, men undlod at foretage de nødvendige foranstaltninger i tide. De omhandlende transaktioner betragtes ikke som uautoriserede betalinger.
Ringkjøbing Landbobank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Ankenævnet bør afvise at behandle klagen, idet en stillingtagen til om klageren er blevet udsat for tyveri, og om transaktionerne skyldes tredjemandsmisbrug, forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, hvorfor sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Ringkjøbing Landbobank, hvor han blandt andet havde kontiene -439 og -089 samt de tilknyttede betalingskort -122, -352 og -855.
Klageren har oplyst, at hans telefon blev stjålet natten til den 31. august 2025 i forbindelse med en bytur. Kort tid efter tyveriet blev der gennemført en række uautoriserede transaktioner, herunder kontooverførsler, korttransaktioner og MobilePay-overførsler.
Banken har oplyst, at der den 31. august 2025 i tidsrummet fra kl. 03:03 til kl. 17:55 blev gennemført transaktioner ved brug af klagerens betalingskort -122, -352 og -855 samt fra kontiene -439 og -089, og at der i alt blev overført 122.120,03 kr.
Banken har oplyst, at transaktionerne er korrekt registreret og bogført.
Banken har yderligere fremlagt skærmbilleder af de sms-beskeder, som klageren modtog fra banken i forbindelse med kontooverførslerne på henholdsvis 30.250 kr. og 19.652 kr.
Den 1. september 2025 blev klagerens net- og mobilbank spærret.
Klageren gjorde ved tro- og loveerklæring af 14. september 2025 indsigelse mod betalinger på i alt 121.617,53 kr. Af erklæringen fremgår blandt andet, at hans telefon blev stjålet den 31. august 2025, og at han ved sin kærestes hjemkomst benyttede hendes telefon til at spærre alle sine kort i banken.
Den 9. oktober 2025 afviste banken klagerens indsigelse
Klageren gjorde ved tro- og loveerklæring af 14. oktober 2025 indsigelse mod transaktioner for i alt 217.700,53 kr. Af erklæringen fremgår blandt andet, at der var gennemført transaktioner for i alt 71.715,53 kr. til en kryptovirksomhed, en pengeoverførselsvirksomhed og en digital betalingsapp, MobilePay-overførsler for i alt 87.000 kr. samt kontooverførsler på 30.250 kr. til pengeinstitut S og 19.652 kr. til pengeinstitut N.
Klageren har oplyst, at MobilePay har erstattet den del af tabet, der vedrørte MobilePay-overførslerne, svarende til 87.000 kr. Klageren har herefter opgjort sit tab til 130.700,53 kr.
Den 24. oktober 2025 klagede klageren over bankens afgørelse.
Banken afviste indsigelsen den 27. november 2025.
Ankenævnet lægger til grund, at de ikke-vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Af betalingslovens § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.