Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om nedsættelse af ydelse på lån.

Sagsnummer: 249/2026
Dato: 12-08-2026
Ankenævn: Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Søren Juhl Wenøe, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde.
Klageemne: Udlån - ydelse
Ledetekst: Krav om nedsættelse af ydelse på lån.
Indklagede: Santander Consumer Bank, filial af Santander Consumer Bank AS, Norge
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om nedsættelse af ydelse på lån.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Santander Consumer Bank.

Ved låneaftale af 1. februar 2024 lånte klageren 250.000 kr. i banken. Klageren skulle betale 7.500 kr. i etableringsomkostninger herfor.

Klageren skulle i lånets løbetid på 48 måneder betale en månedlig ydelse på 6.678 kr. og et samlet beløb i hele løbetiden på 320.997 kr. forudsat, at der i lånets løbetid ikke skete ændringer i rente- og gebyrsatser, og at lånet blev betalt rettidigt.

Af betingelserne for lånet fremgår blandt andet:

Santander Consumer Banks ret til at opsige aftalen

Santander Consumer Bank kan opsige låneaftalen, hvis aftalen misligholdes væsentligt. Ud over misligholdelse med betaling som nævnt ovenfor, betragtes følgende øvrige punkter af Santander Consumer Bank som værende væsentlig misligholdelse:

Hvis Santander Consumer Bank opsiger aftalen, uanset misligholdelsens art, forfalder lånet til betaling ved opsigelsesvarslets udløb.

…”

Klageren har oplyst, at han efter udbetalingen af lånet havde 24 rettidige afdrag på lånet og ikke var i restance. Klageren har herudover oplyst, at han var selvstændig, og at han for tiden befandt sig i en midlertidig periode med reduceret likviditet, da han ikke havde en lønindkomst.

Klageren har oplyst, at han anmodede banken om at få en betalingsfri måned.

Klageren har fremlagt en e-mail af 3. januar 2026, hvoraf fremgår, at banken meddelte klageren, at den ikke havde mulighed for at tilbyde ham en betalingsfri måned, og at den afventede hans næste betaling den 1. februar 2026.

Han anmodede banken om en midlertidig ydelsesreduktion fra 6.678 kr. til 3.500 kr.

Klageren og banken havde i perioden 28. februar til 26. marts 2026 en dialog om klagerens krav om en ydelsesreduktion, hvilket banken afviste. 

Den 30. marts 2026 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Ved brev af 9. juni 2026 meddelte banken klageren, at den med omgående virkning ophævede klagerens lån, da den ikke havde modtaget betaling af skyldige restancer, hvorfor det fulde krav i henhold til låneaftalen forfaldt til betaling. Banken ville trække ophævelsen tilbage, hvis klageren inden 10 dage fra brevets dato betalte den skyldige restance på 10.160,78 kr.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Santander Consumer Bank skal imødekomme hans anmodning om ydelsesreduktion.

Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han anmodede om en ydelsesreduktion for proaktivt at undgå en misligholdelse. Efter en klage til bankens klageansvarlige fastholdt banken afslaget med henvisning til sine interne retningslinjer og kreditmæssige procedurer. Banken ville også afvise en ansøgning om en permanent ydelsesreduktion på samme grundlag. Banken ville heller ikke have godkendt en betalingsfri måned, da den ved e-mail af 3. januar 2026 afviste at give en betalingsfri måned.

Det er korrekt, at en betaling, der var forfalden 1. marts 2026, skete ultimo marts. Han havde dagen forinden henvendt sig til banken for at anmode om hjælp til at løse likviditetssituationen, hvilket banken afviste. Den forsinkede betaling er en direkte konsekvens af bankens afslag.

Ved at afvise en proaktiv og ansvarlig låntager, øger banken risikoen for misligholdelse med deraf følgende restancerenter, inkassoomkostninger og forringet kreditværdighed til følge, som begge parter har interesse i at undgå.

En ansvarlig kreditgiver bør efter hans opfattelse foretrække en reduceret ydelse frem for en misligholdt ydelse.

Ved en reduktion til 3.200 kr. pr. måned vil den månedlige rente udgøre cirka 1.389 kr. svarende til 11,55 % p.a. af restgælden, samt det månedlige kontogebyr 25 kr. Afdraget udgør dermed cirka 1.786 kr. pr. måned. Banken vil fortsat modtage fuld rentebetaling samt løbende afdrag på kapitalen. Lånet strækkes over en længere periode, hvilket øger bankens samlede renteindtægt. Der er intet tab på kapitalen.

Han er opmærksom på, at en ydelsesreduktion ikke er et retskrav, men det er urimeligt, at banken afviser en anmodning, der indebærer fuld afdragsbetaling, og som er fremsat for at undgå misligholdelse. Banken skal imødekomme hans anmodning om en ydelsesreduktion til 3.200 kr. pr. måned.

Da han ikke har økonomisk mulighed for at indfri bankens krav af 9. juni 2026, og da inkassovarslet løber sideløbende, skal Ankenævnet anmode banken om at sætte inkassoprocessen i bero, indtil der foreligger en endelig afgørelse.

Santander Consumer Bank har anført, at banken har forståelse for, at en kundes økonomi kan ændre sig gennem løbetiden på en kreditfacilitet, som banken stiller til rådighed for en kunde. Banken vurderer altid en realistisk og veldokumenteret anmodning fra sine kunder. Banken foretager altid en konkret vurdering.

Klageren anmodede om en meget stor og permanent ydelsesnedsættelse, som banken konkret har vurderet ikke kunne imødekommes. Klageren anfører korrekt, at kunder ikke har krav på en ydelsesreduktion, og en konkret vurdering af anmodningen vil tillige altid inkludere den resterende/forlængede løbetid og omkostninger, som kunden skal betale i lånets løbetid.

Klageren havde i marts og april 2025 betalingsfrie måneder. Klageren kunne have søgt om en betalingsfri måned i maj 2026. Klagerens anmodning i januar 2026 blev afvist, fordi klageren allerede havde haft betalingsfri måneder inden for de 12 seneste måneder.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Santander Consumer Bank.

Ved låneaftale af 1. februar 2024 lånte klageren 250.000 kr. i banken. Klageren skulle i lånets løbetid på 48 måneder betale en månedlig ydelse på 6.678 kr.

Klageren har oplyst, at han befandt sig i en midlertidig periode med reduceret likviditet, da han ikke havde en lønindkomst, hvorfor han anmodede banken om først en midlertidig ydelsesreduktion fra 6.678 kr. til 3.500 kr. og senere en permanent ydelsesreduktion til 3.200 kr.

Klageren og banken havde i perioden 28. februar til 26. marts 2026 en dialog om klagerens ansøgning om en ydelsesreduktion, hvilket banken afviste.

Ankenævnet finder, at klageren var bundet af vilkåret i låneaftalen om afvikling af lånet med månedlige ydelser på 6.678 kr. Banken er derfor ikke forpligtet til at efterkomme klagerens ønske om en ydelsesnedsættelse.

Ankenævnet finder herudover ikke grundlag for at tilsidesætte bankens ophævelse af lånet af 9. juni 2026.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.