Afgørelse

Krav om tilbagebetaling af udlodninger i henhold til gældssaneringskendelse som følge af fejl i gældsinddrivelsessystem.

Sagsnummer:	140/2026
Dato:	12-08-2026
Ankenævn:	Helle Korsgaard Lund-Andersen, Søren Juhl Wenøe, Iben Leisner, Kirsten Brodersen, Hans Christian Nielsson, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde.
Klageemne:	Udlån - hæftelse Udlån - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Krav om tilbagebetaling af udlodninger i henhold til gældssaneringskendelse som følge af fejl i gældsinddrivelsessystem.
Indklagede:	Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbagebetaling af udlodninger i henhold til gældssaneringskendelse som følge af fejl i gældsinddrivelsessystem.

Sagens omstændigheder

Vedrørende Realkredit Danmark:

I 2008 optog klageren sammen med anden debitor et realkreditlån i Realkredit Danmark med pantnummer -119 med en hovedstol på 433.000 kr. I 2013 blev klagerens FlexGaranti lån i Danske Kredit i samme pantnummer lagt over til Realkredit Danmark. Dette realkreditlån havde en hovedstol på 1.383.000 kr. og blev ligeledes optaget sammen med en anden debitor.

Den pantsatte ejendom blev solgt med overtagelse den 1. november 2018, hvor lånene til realkreditinstituttet ikke blev dækket. Dette medførte en personlig fordring mod klageren på 530.000 kr., som klageren den 13. august 2018 underskrev en skylderklæring på.

Den 13. marts 2019 indledte klageren gældssanering ved skifteretten. Realkreditinstituttet anmeldte sit tilgodehavende vedrørende pantnummer -119 opgjort pr. den 13. marts 2019 til i alt 381.327,38 kr.

Den 23. august 2019 afsagde skifteretten kendelse om gældssanering i sagen, hvorved klagerens usikrede gæld stiftet før den 13. marts 2019 blev nedsat til 46,14 %, der skulle betales over en periode på 61 måneder med én årlig udlodning i december måned, første gang i december 2019.

Udlodningen til realkreditinstituttet på i alt 175.938,42 kr. skulle betales med 10.032,44 kr. den 30. december 2019, 33.145,39 kr. den 30. december 2020, 33.975,92 kr. den 30. december 2021, 33.975,92 kr. den 30. december 2022, 33.975,92 kr. den 30. december 2023 og 19.819,29 kr. den 21. juli 2024. Herudover var der en engangsudlodning på 11.013,55 kr.

I september 2020 sendte realkreditinstituttet et brev til klageren, hvoraf fremgik, at der var konstateret datafejl i det system, der håndterede inkassokunders gæld, men at klagerens sag allerede var gennemgået, og at realkreditinstituttet havde konstateret, at klagerens sag ikke var påvirket af fejlen.

Den 2. juli 2021 skrev realkreditinstituttet til klageren, at hendes sag kunne være omfattet af andre datafejl i inkassosystemet, men at der ikke ville blive tilskrevet renter på gælden, og at klageren kunne sætte sin betaling på pause. Realkreditinstituttet oplyste ligeledes, at hvis klageren ønskede at sætte sin betaling på pause, mens sagen blev undersøgt, kunne hun kontakte realkreditinstituttet.

Den 14. december 2021 skrev realkreditinstituttet igen til klageren for at gøre opmærksom på fejl i inkassosystemet. Realkreditinstituttet oplyste, at indbetalinger på gælden ville blive spærret og sendt retur til klageren, men hvis hun fortsat ønskede at indbetale på gælden, skulle hun kontakte realkreditinstituttet. Det fremgik af brevet, at det ikke ville få nogen betydning for gældssaneringskendelsen, hvis klageren stoppede indbetalingerne på gælden, ligesom det kunne betyde, at hun ville komme til at indbetale for meget på gælden, men at eventuel overopkrævning ville blive betalt tilbage.

Realkreditinstituttet har oplyst, at klageren selv valgte at indbetale den i gældssaneringskendelsen fastsatte ydelse for december 2021.

Den 14. november 2022 skrev klageren til realkreditinstituttet med ønske om at sætte sine betalinger på gælden på pause, hvilket realkreditinstituttet bekræftede den 15. november 2022.

Realkreditinstituttet har oplyst, at det i alt har modtaget indbetalinger fra klageren på 88.167,30 kr. svarende til engangsudlodning samt udlodninger for 2019, 2020 og 2021.

Den 2. oktober 2023 skrev realkreditinstituttet til klageren, at gælden på pantnummer -119 pr. den 25. maj 2023 var sat til 0 kr., og at klageren derfor ikke længere skyldte realkreditinstituttet penge på pantnummeret. Realkreditinstituttet oplyste, at årsagen til beslutningen var, at fejlene i realkreditinstituttets gældssystemer desværre havde vist sig at være mere omfattende end først antaget, og at det var vigtigt for realkreditinstituttet at give klageren afklaring om sin gæld. Realkreditinstituttet oplyste desuden, at det fortsat undersøgte, om klageren kunne have betalt for meget og dermed havde krav på kompensation samt at nulstillingen under alle omstændigheder var endelig og ikke ville blive tilbagekaldt.

Den 3. november 2025 modtog klageren en kompensation fra realkreditinstituttet på i alt 1.140,66 kr. som følge af fejlagtigt opkrævede rykkergebyrer på pantnummer -119. Kompensationen bestod af det for meget opkrævede beløb på 700 kr. samt en tidskompensation på 440,66 kr.

Klageren indgav en klage til realkreditinstituttet den 9. februar 2026, hvori klageren krævede tilbagebetaling af sine indbetalinger med den begrundelse, at realkreditinstituttet havde sat restgælden til 0 kr. Realkreditinstituttet afviste klagen under henvisning til, at realkreditinstituttet havde haft berettigede og dokumenterede krav mod klageren. Realkreditinstituttet oplyste tillige, at undersøgelserne vedrørende eventuel yderligere kompensation i forbindelse med gældssaneringssagen endnu ikke er afsluttet, og at klageren ville modtage besked herom, når undersøgelserne var færdige.

Realkreditinstituttet har oplyst, at disse undersøgelser er endnu ikke afsluttet.

Vedrørende Danske Bank:

Klageren optog i 2010 sammen med en meddebitor et lån -189 i Danske Bank. Den 27. december 2017 underskrev klageren et tillæg til gældsbrevet, hvorved den nye hovedstol blev opgjort til 109.534,17 kr.

Den 13. marts 2019 indledte klageren gældssanering ved skifteretten.

Den 19. marts 2019 opsagde banken lånet til fuld indfrielse, da klageren ikke havde betalt ydelserne på trods af flere rykkerskrivelser fra banken.

Den 2. april 2019 anmeldte banken sit tilgodehavende opgjort pr. den 13. marts 2019 vedrørende konto -189 med i alt 128.125,59 kr., bestående af restgæld af hovedstol på 125.416,19 kr. og beregnede, men endnu ikke tilskrevne renter på 2.709,40 kr.

Udlodningen til banken på i alt 59.114,59 kr. skulle betales med 3.370,88 kr. den 30. december 2019, 11.136,79 kr. den 30. december 2020, 11.415,85 kr. den 30. december 2021, 11.415,85 kr. den 30. december 2022, 11.415,85 kr. den 30. december 2023 og 6.659,24 kr. den 21. juli 2024. Herudover var der en engangsudlodning på 3.700,53 kr.

I september 2020 sendte banken et brev til klageren, hvoraf fremgik, at der var konstateret datafejl i det system, som beregnede bankens inkassokunders gæld, og at dette i flere tilfælde havde ført til opkrævning af gæld, herunder renter, som banken ikke havde krav på. Banken tilbød klageren at sætte betalingen af gælden på pause, mens sagen blev undersøgt. Det fremgik af brevet, at banken ikke ville bede om at få ophævet klagerens gældssaneringskendelse, selv om klageren valgte ikke at betale i den pågældende periode.

I december 2020 sendte banken endnu et brev til klageren, hvoraf fremgik, at klagerens sag muligvis var påvirket af datafejlene, og at banken forventede at have gennemgået sagen inden juli 2021.

I et brev af 30. juni 2021 til klageren skrev banken, at gennemgangen af sagen var afsluttet for de oprindeligt undersøgte datafejls vedkommende, og at disse ikke havde medført, at der var blevet opkrævet for meget gæld fra klageren. Banken oplyste imidlertid, at der var konstateret andre mulige problemstillinger, som den fortsat var i gang med at undersøge. Det fremgik af brevet, at der ikke ville blive tilskrevet renter på gælden, og at det var op til klageren selv at bestemme, om hun ønskede at fortsætte med at betale afdrag, mens undersøgelserne var i gang. Banken vejledte klageren om, at fortsat betaling indebar en risiko for overbetaling, og at banken i så fald ville kompensere hende for det eventuelt for meget betalte beløb.

Den 14. december 2021 skrev banken igen til klageren og oplyste, at der var konstateret nye problemstillinger relateret til bankens gældssystemer, og at betalingen af gælden nu var sat på pause, så klageren ikke risikerede at betale for meget. Det fremgik af brevet, at det ikke ville få betydning for gældssaneringskendelsen, at klageren ikke betalte af på gælden i perioden. Det fremgik ligeledes af brevet, at klageren var velkommen til at kontakte banken, hvis hun ønskede at fortsætte med at betale af på gælden, idet banken dog vejledte om, at det kunne betyde, at klageren potentielt kunne ende med at betale for meget, og at banken i så fald ville tilbagebetale en eventuel overopkrævning.

Den 20. december 2021 kontaktede klageren banken via e-mail og oplyste, at hun ønskede at fortsætte med at afdrage på sin gæld, mens banken undersøgte sagen, og at hun var indforstået med risikoen for at indbetale for meget i den pågældende periode. Klageren anmodede om bekræftelse og oplysning om kontonummer til brug for indbetalingen. Banken bekræftede den 21. december 2021, at klageren kunne fortsætte sin betaling, og oplyste, at det relevante kontonummer var -046.

Den 14. november 2022 kontaktede klageren banken igen og meddelte, at hun ønskede at sætte sine afdrag på pause, og anmodede om bankens bekræftelse heraf.

Banken har oplyst, at den i alt har modtaget indbetalinger fra klageren på 29.624,05 kr. svarende til engangsudlodning samt udlodninger for år 2019, 2020 og 2021.

Den 22. marts 2023 skrev banken til klageren, at gælden på kontonummer -046 pr. den 7. marts 2023 var sat til 0 kr., og at klageren ikke længere skyldte penge på kontoen. Gælden var på nulstillingstidspunktet opgjort til 29.490,94 kr. i overensstemmelse med gældssaneringen. Banken oplyste, at årsagen til beslutningen var, at fejlene i bankens gældssystemer desværre havde vist sig at være mere omfattende end først antaget, og at det var vigtigt for banken at give klageren afklaring om sin gæld.

Banken oplyste desuden, at den fortsat undersøgte, om klageren kunne have betalt for meget og dermed havde krav på kompensation, samt at nulstillingen under alle omstændigheder var endelig og ikke ville blive tilbagekaldt.

Den 31. oktober 2025 modtog klageren en kompensation fra banken på i alt 97,08 kr. som følge af fejlagtigt opkrævede rykkergebyrer på en anden konto med kontonummer -532. Kompensationen bestod af det for meget opkrævede beløb på 50,00 kr. samt en tidskompensation på 47,08 kr.

Klageren indgav den 9. februar 2026 en klage til banken, hvori hun krævede tilbagebetaling af sine indbetalinger på i alt 29.624,05 kr. med den begrundelse, at banken havde sat restgælden til 0 kr. Banken afviste klagen under henvisning til, at banken havde haft berettigede og dokumenterede krav mod klageren. Banken oplyste tillige, at undersøgelserne vedrørende eventuel yderligere kompensation i forbindelse med gældssaneringssagen endnu ikke er afsluttet, og at klageren ville modtage besked herom, når undersøgelserne var færdige.

Parternes påstande

Den 19. februar 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Realkredit Danmark skal tilbagebetale 88.167,30 kr. og Danske Bank skal tilbagebetale 29.624,05 kr. til hende.

Realkredit Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hun kræver tilbagebetaling af indbetalte beløb på sin gæld til Danske Bank og Realkredit Danmark, som efterfølgende er nulstillet af begge kreditorer som følge af fejl i deres inkassosystemer. Beløbene skal tilbagebetales til hendes NemKonto med påløbne renter. Der er tale om tilbagebetaling af egne midler og ikke skattepligtig kompensation.

Da gælden nu er slettet, er beløbene uberettiget modtaget (condictio indebiti). Hun kræver derfor, at Danske Bank tilbagebetaler 29.624,05 kr., hvoraf 11.415,85 kr. blev frivilligt indbetalt efter berostillelse., og at Realkredit Danmark tilbagebetaler 88.167,30 kr., hvoraf 33.975,92 kr. blev frivilligt indbetalt efter berostillelse.

De indklagede har anført, at hun allerede har opnået en fordel ved nulstillingen og derfor ikke har krav på yderligere tilbagebetaling. Dette kan imidlertid ikke begrunde, at hun nægtes tilbagebetaling af sine egne midler og dermed stilles ringere end andre kunder, som valgte ikke at betale under berostillelse, men som i dag står med samme nulstilling. Dette udgør en usaglig og urimelig forskelsbehandling.

Der er ikke tale om kompensation, men om tilbagebetaling af egne midler, som de indklagede ikke længere har retsgrundlag for at beholde.

Hendes krav vedrører navnlig de frivillige indbetalinger, som blev foretaget i en periode, hvor de indklagede havde sat betalingerne i bero og samtidig oplyste, at eventuel overbetaling ville blive tilbageført. Det var på dette grundlag, at hun valgte at fortsætte indbetalingerne.

De indklagede har i den forbindelse selv anført i sine breve: “Du skal dog være opmærksom på, at det kan betyde, at du kommer til at betale for meget. I så fald betaler vi selvfølgelig den eventuelle overopkrævning tilbage”. Hun lagde vægt på denne tilkendegivelse om, at eventuel overbetaling ville blive tilbagebetalt, og ikke blot kunne blive vurderet eller behandlet som et usikkert krav.

Efterfølgende er dette blevet ændret til, at de indklagede: “undersøger eventuel kompensation”, hvilket skaber usikkerhed om, hvorvidt de frivillige indbetalinger faktisk vil blive tilbageført.

Hun ønsker ikke en generel kompensationsvurdering, men en konkret tilbagebetaling af de frivillige indbetalinger, som blev foretaget under forudsætning af, at eventuel overbetaling ville blive reguleret.

Hun valgte gældssanering for at opnå en endelig økonomisk afklaring. De frivillige indbetalinger blev foretaget uden for gældssaneringsordningen og alene som følge af bankens midlertidige ordning med berostillelse af betalinger.

Hun er bekendt med, at de indklagede har anført, at hun blev vejledt om risikoen ved fortsatte betalinger. Denne vejledning blev samtidig ledsaget af en klar tilkendegivelse om tilbagebetaling ved overbetaling, hvilket var afgørende for hendes beslutning.

Realkredit Danmark har anført, at realkreditinstituttet havde et berettiget og fuldt dokumenteret krav mod klageren, opgjort pr. den 13. marts 2019 til 381.327,38 kr. vedrørende pantnummer -119,

Klagerens gæld blev ved gældssaneringskendelsen af 23. august 2019 lovligt og gyldigt blev nedsat til 46,14 %, der skulle betales over en periode på 61 måneder, og denne kendelse udgør det retsgrundlag, i henhold til hvilket realkreditinstituttet har modtaget de løbende dividendebetalinger.

De betalinger, som klageren har foretaget i henhold til gældssaneringskendelsen svarende til engangsudlodning samt udlodninger for 2019, 2020 og 2021, er modtaget på et fuldt berettiget og lovmæssigt grundlag, idet realkreditinstituttet var kreditor i medfør af en endelig og bindende skifteretskendelse.

Realkreditinstituttet orienterede løbende og proaktivt klageren om datafejlene i gældssystemerne og tilbød hende at sætte betalingen af gælden på pause, mens undersøgelserne stod på, ligesom realkreditinstituttet oplyste, at afbrud i betalingen ikke ville få betydning for gældssaneringskendelsen.

Realkreditinstituttet vejledte i brevet den 14. december 2021 klageren om, at fortsat indbetaling i perioden, hvor betalingen af gælden var sat på pause, indebar en risiko for overbetaling, og at realkreditinstituttet i så fald ville kompensere klageren for det eventuelt for meget betalte beløb,

Klageren valgte selv aktivt i december 2021 fuldt informeret om de beskrevne risici at fortsætte med at betale afdrag.

Realkreditinstituttets efterfølgende beslutning om at sætte klagerens restgæld til 0 kr. pr. den 25. maj 2023 var begrundet i et overordnet ønske om at give klageren og øvrige berørte kunder en hurtigere afklaring om deres gæld.

Nulstillingen var ikke et udtryk for, at gælden var omfattet af fejl, eller at der ikke havde været et berettiget krav mod klageren, idet realkreditinstituttets krav var overført til realkreditinstituttets gældssystemer i forbindelse med gældssaneringen, og der var en meget lille risiko for, at det opgjorte og anmeldte beløb i gældssaneringen var behæftet med fejl.

Denne løsning var alene var et udtryk for, at realkreditinstituttet på et overordnet plan besluttede at give klageren i lighed med en række andre kunder en hurtig afklaring om sin gæld og minimere risikoen for at gentage tidligere fejl.

Realkreditinstituttet er derfor ikke forpligtet til at tilbagebetale klagerens tidligere indbetalinger, blot fordi realkreditinstituttet har valgt ikke at opkræve yderligere gæld vedrørende de nulstillede konti.

Det af klageren anførte om forskelsbehandling i forhold til øvrige kunder, der valgte ikke at betale i perioden, hvor betaling af gælden var sat på pause, er ubegrundet, idet klageren selv traf det aktive valg om at fortsætte sine indbetalinger på trods af realkreditinstituttets vejledning om risikoen for overbetaling.

Realkreditinstituttet undersøger fortsat, om klageren kan have betalt for meget og som følge heraf kan have et krav på kompensation, og klageren vil blive kontaktet, så snart undersøgelserne er afsluttet.

Klageren har allerede har modtaget kompensation fra realkreditinstituttet på 1.140,66 kr. for fejlagtigt opkrævede rykkergebyrer.

Realkreditinstituttets behandling af klagerens sag har på alle væsentlige punkter levet op til de forpligtelser, som gældssaneringskendelsen og den løbende vejledning af klageren har pålagt realkreditinstituttet.

Realkreditinstituttet har derfor ikke handlet ansvarspådragende eller på anden måde begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med håndteringen af klagerens gæld, som medfører et krav om tilbagebetaling af allerede indbetalte beløb.

Realkreditinstituttets beslutning om at nulstille klagerens gæld først endelig blev truffet den 25. maj 2023, hvorfor realkreditinstituttet ikke før denne dato kunne rådgive klageren om konsekvenserne af hendes ønske om fortsat at indbetale på gælden.

Klageren har ikke lidt noget tab, hvorfor klagerens krav om tilbagebetaling er uberettiget og udokumenteret.

Realkreditinstituttet kan hverken ud fra ligheds- eller rimelighedsbetragtninger pålægges at tilbagebetale beløbet til klageren jf. Ankenævnets afgørelse i lignende sager, herunder 159/2025 samt 467/2025.

Danske Bank har anført, at banken havde et berettiget og fuldt dokumenteret krav mod klageren opgjort pr. den 13. marts 2019 til 128.125,59 kr. vedrørende konto -189.

De betalinger, som klageren har foretaget i henhold til gældssaneringskendelsen svarende til engangsudlodning samt dividende for 2019, 2020 og 2021 med i alt 29.624,05 kr. er modtaget på et fuldt berettiget og lovmæssigt grundlag, idet banken var kreditor i medfør af en endelig og bindende skifteretskendelse.

Banken orienterede løbende og proaktivt klageren om datafejlene i gældssystemerne og tilbød klageren at sætte betalingen af gælden på pause, mens undersøgelserne stod på, ligesom banken oplyste, at afbrud i betalingen ikke ville få betydning for gældssaneringskendelsen.

Banken vejledte eksplicit klageren om, at fortsat betaling under beroperioden indebar en risiko for overbetaling, og at banken i så fald ville kompensere klageren for det eventuelt for meget betalte beløb.

Klageren valgte selv den 20. december 2021, fuldt informeret om de beskrevne risici, at fortsætte med at betale afdrag og erklærede sig indforstået med de konsekvenser, dette måtte medføre.

Bankens efterfølgende beslutning om at sætte klagerens restgæld til 0 kr. den 7. marts 2023 var begrundet i et overordnet ønske om at give klageren og øvrige berørte kunder en hurtigere afklaring om deres gæld.

Nulstillingen var ikke et udtryk for, at gælden var omfattet af fejl, eller at der ikke havde været et berettiget krav mod klageren, idet bankens krav blev overført til bankens gældssystemer i forbindelse med gældssaneringen, og der var en meget lille risiko for, at det opgjorte og anmeldte beløb i gældssaneringen var behæftet med fejl.

Beslutningen om at nulstille klagerens gæld blev først endelig truffet den 7. marts 2023, hvorfor banken ikke før denne dato kunne rådgive klageren om konsekvenserne af klagerens ønske om fortsat at indbetale på gælden.

Banken er derfor ikke forpligtet til at tilbagebetale klagerens tidligere indbetalinger, blot fordi banken har valgt ikke at opkræve yderligere gæld vedrørende den nulstillede konto.

Det af klageren anførte om forskelsbehandling i forhold til øvrige kunder, der valgte ikke at betale under beroperioden, er ubegrundet, idet klageren selv traf det aktive valg om at fortsætte sine indbetalinger på trods af bankens udtrykkelige vejledning om risikoen for overbetaling.

Banken undersøger fortsat, om klageren kan have betalt for meget og som følge heraf kan have et krav på kompensation, og klageren vil blive kontaktet, så snart undersøgelserne er afsluttet.

Bankens behandling af klagerens sag har på alle væsentlige punkter levet op til de forpligtelser, som gældssaneringskendelsen og den løbende vejledning af klageren har pålagt banken.

Banken har derfor ikke handlet ansvarspådragende eller på anden måde begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med håndteringen af klagerens gæld, som medfører et krav om tilbagebetaling af allerede skyldige og indbetalte beløb.

Klageren har ikke har lidt noget tab, hvorfor klagerens krav om tilbagebetaling er uberettiget og udokumenteret.

Banken kan hverken ud fra ligheds- eller rimelighedsbetragtninger pålægges at tilbagebetale beløbet til klageren, jf. Ankenævnets afgørelse i lignende sager, herunder 159/2025 samt 467/2025.

Ankenævnets bemærkninger

Vedrørende Realkredit Danmark:

I 2008 optog klageren sammen med en anden debitor et realkreditlån i Realkredit Danmark med pantnummer -119 med en hovedstol på 433.000 kr. I 2013 blev klagerens FlexGaranti lån i Danske Kredit i samme pantnummer lagt over til Realkredit Danmark. Dette realkreditlån havde en hovedstol på 1.383.000 kr. og var ligeledes optaget sammen med en anden debitor.

Ved breve af juli og december 2021 til klageren oplyste realkreditinstituttet, at der var fejl i realkreditinstituttets gældsinddrivelsessystem. Det fremgik af brevet af december 2021, at indbetalinger på gælden ville blive spærret og sendt retur til klageren, men hvis klageren fortsat ønskede at indbetale på gælden, skulle klageren kontakte realkreditinstituttet.

Realkreditinstituttet har oplyst, at klageren selv valgte at indbetale den i gældssaneringskendelsen fastsatte ydelse for december 2021.

Realkreditinstituttet har endvidere oplyst, at det i alt har modtaget indbetalinger fra klageren på 88.167,30 kr. svarende til engangsudlodning samt udlodninger for 2019, 2020 og 2021.

Ved brev af 2. oktober 2023 skrev realkreditinstituttet til klageren, at gælden på pantnummer -119 pr. den 25. maj 2023 var sat til 0 kr. Klageren blev samtidig orienteret om, at da klageren havde betalt af på gælden, ville realkreditinstituttet forsat undersøge, om der var blevet opkrævet for meget fra hende.

Klageren indgav en klage til realkreditinstituttet den 9. februar 2026, hvori hun krævede tilbagebetaling af samtlige indbetalinger på i alt 88.167,30 kr. med den begrundelse, at realkreditinstituttet havde nulstillet den gæld, der dannede grundlag for gældssaneringen

Realkreditinstituttet afviste klagen under henvisning til, at det forhold, at realkreditinstituttet havde valgt at nulstille klagerens gæld, ikke var ensbetydende med, at realkreditinstituttet ikke havde haft et berettiget og dokumenteret krav imod klageren på tidspunktet for nulstillingen af hendes gæld.

Grundlaget for klagerens betalinger blev fastsat i skifterettens kendelse om gældssanering af 23. august 2019 efter realkreditinstituttets forudgående anmeldelse af sin fordring mod klageren til skifteretten. Ankenævnet finder ikke efter det foreliggende, at realkreditinstituttet har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren, eller at realkreditinstituttet ud fra ligheds- eller rimelighedsbetragtninger kan pålægges at tilbagebetale et beløb til klageren. Ankenævnet finder, at der heller ikke i øvrigt foreligger oplysninger, der kan føre til, at realkreditinstituttet skal pålægges at betale et beløb til klageren.

Ankenævnet bemærker, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af låneforhold.

Klageren får ikke medhold i klagen over Realkredit Danmark.

Vedrørende Danske Bank:

Den 13. marts 2019 indledte klageren gældssanering ved skifteretten.

Den 19. marts 2019 opsagde banken lånet til fuld indfrielse, da klageren ikke havde betalt ydelserne på trods af flere rykkerskrivelser fra banken.

Ved breve af september og december 2020 samt juni og december 2021 til klageren oplyste banken, at der var fejl i bankens gældsinddrivelsessystem. Det fremgik af brevet af december 2021, at banken satte betalingen af klagerens gæld på pause, mens banken undersøgte fejlen i gældsinddrivelsessystemet.

Den 20. december 2021 kontaktede klageren banken via e-mail og oplyste, at hun ønskede at fortsætte med at betale af på sin gæld, mens banken undersøgte sagen, og at hun var indforstået med risikoen for at indbetale for meget i den pågældende periode. Klageren anmodede om bekræftelse og oplysning om kontonummer til brug for indbetalingen. Banken bekræftede den 21. december 2021, at klageren kunne fortsætte sin betaling, og oplyste det relevante kontonummer var -046.

Banken har oplyst, at den i alt har modtaget indbetalinger fra klageren på 29.490,05 kr. svarende til engangsudlodning samt udlodninger for 2019, 2020 og 2021.

Den 22. marts 2023 skrev banken til klageren, at gælden på konto -046 pr. den 7. marts 2023 var sat til 0 kr., og at klageren ikke længere skyldte penge på kontoen. Gælden var på nulstillingstidspunktet registreret til 29.490,94 kr. i overensstemmelse med gældssaneringen. Banken oplyste, at den fortsat undersøgte, om klageren kunne have betalt for meget og dermed havde krav på kompensation.

Klageren indgav den 9. februar 2026 en klage til banken, hvori hun krævede tilbagebetaling af samtlige indbetalinger på i alt 29.624,05 kr. med den begrundelse, at banken havde nulstillet den gæld, der dannede grundlag for gældssaneringen.

Banken afviste ved brev af 10. februar 2026 klagen under henvisning til, at det forhold, at banken havde valgt at nulstille klagerens gæld, ikke var ensbetydende med, at banken ikke havde haft et berettiget og dokumenteret krav imod klageren på tidspunktet for nulstillingen af hendes gæld.

Grundlaget for klagerens betalinger blev fastsat i skifterettens kendelse om gældssanering af 23. august 2019 efter bankens forudgående anmeldelse af sin fordring mod klageren til skifteretten. Ankenævnet finder ikke efter det foreliggende, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren, eller at banken ud fra ligheds- eller rimelighedsbetragtninger kan pålægges at tilbagebetale et beløb til klageren. Ankenævnet finder, at der heller ikke i øvrigt foreligger oplysninger, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren.

Ankenævnet bemærker, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af engagementer.

Klageren får ikke medhold i klagen over Danske Bank.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen over Danske Bank

Kontakt

Krav om tilbagebetaling af udlodninger i henhold til gældssaneringskendelse som følge af fejl i gældsinddrivelsessystem.