Indsigelse mod afslag på oprettelse af basal erhvervskonto til enkeltmandsvirksomhed.
| Sagsnummer: | 659/2025 |
| Dato: | 14-08-2026 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Kritte Sand Nielsen, Signe Kjørup Carlsson, Henrik Lundgaard Sedenmark og Kim Haggren |
| Klageemne: |
Basal erhvervskonto - Afslag på oprettelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod afslag på oprettelse af basal erhvervskonto til enkeltmandsvirksomhed. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod afslag på oprettelse af basal erhvervskonto til enkeltmandsvirksomhed.
Sagens omstændigheder
Klageren i sagen er en dansk enkeltmandsvirksomhed (herefter virksomheden).
Det fremgår af en i sagen fremlagt udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 17. december 2025, at virksomheden har branchekode 467100 Engroshandel med motorkøretøjer, og at startdatoen var den 1. maj 2013. Ejeren af virksomheden er angivet som den fuldt ansvarlige deltager.
Banken har oplyst, at ejeren var kunde i banken, hvor han havde et privat engagement. Virksomheden havde en erhvervsdriftskonto -091 i banken.
Banken har oplyst, at den i 2020 foretog undersøgelser af transaktioner på virksomhedens og ejerens konti, der havde til formål at sikre, at banken overholdt de regler, pengeinstitutterne er underlagt i henhold til hvidvaskloven.
Banken har fremlagt en kontoudskrift fra virksomhedens erhvervsdriftskonto -091 for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2020.
Banken har oplyst, at dens undersøgelser vedrørende erhvervsdriftskontoen omfattede indbetaling af i alt 571.000 kr. i kontanter fordelt på 21 transaktioner i perioden fra den 13. januar til den 31. august 2020 og udbetaling af i alt 457.129 kr. i kontanter fordelt på 77 transaktioner i perioden fra den 13. januar til den 31. august 2020. Endvidere omfattede undersøgelsen indbetaling af i alt 1.008.512,50 kr. fordelt på 63 elektroniske betalinger fra Skattestyrelsen i perioden fra den 13. januar til den 20. juli 2020 samt indbetaling af i alt 817.319,22 kr. fordelt på 22 elektroniske betalinger i euro fra udlandet, primært fra Litauen. Endvidere omfattede den udbetaling af i alt 1.733.490,00 kr. fordelt på 59 øvrige elektroniske transaktioner med en meddelelse, der indikerede bilkøb i form af anført nummerplade eller bilmærke mv. samt indbetaling af i alt 993.000,00 kr. fordelt på 19 øvrige elektroniske transaktioner med en meddelelse, som indikerede bilsalg på samme vis. Endvidere omfattede undersøgelsen transaktioner med indikationer på privat brug og to indbetalinger af i alt kr. 30.000 fra Skat, der straks blev overført til ejerens private konto i banken og derfra udbetalt kontant samt indbetaling af 92.000 kr. fra Erhvervsstyrelsen den 20. juli 2020 i forbindelse med en ”Covid-19”-hjælpepakke.
Banken har fremlagt et uddrag af sine interne notater om kundeforholdet fra 2020. Af notatet fremgår:
”(…)
|
Formål og omfang med relation til Nordea *
|
Virksomhedsnemkonto – penge fra SKAT og modtagne penge fra kunder. Kunden bruger også virksomhedskontoen til privat brug. |
---
|
Detaljeret beskrivelse af indtægtskilden * |
Køber biler af danske privatkunder. Gør dem i stand og registrerer dem. Han sælger dem derefter videre til udlandet. Han får godtgørelse fra skat. |
---
[Virksomheden] har den 20. juli 2020 modtaget DKK 92.000,- fra Erhvervsstyrelsen til dækning af tabt omsætning (SEL-20).
---
[Ejeren] har forklaret, at indbetalinger fra Skatteforvaltningen er returnering af registreringsafgift, da han eksporterer biler til især Litauen.
Kontanthævningerne er til kontantbetaling for køb af biler af privatpersoner. Sælgerne foretrækker kontanter for at føle sig trygge. [Ejeren] lovede at sende dokumentation for hans forklaring, men det er ikke sket.
---”
Banken opsagde virksomhedens kundeforhold pr. 1. december 2020. Af opsigelsen fremgår blandt andet:
”Vi opsiger kundeforholdet
Nordea ønsker altid at forstå vores kunders formål med at bruge banken. Det gør vi både for at sikre den bedste service og for at forhindre, at vi og vores kunder bliver forsøgt misbrugt til hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet. Nordea er forpligtet til at overvåge kundeforholdet og sikre, at transaktioner som kunder foretager er i overensstemmelse med vores viden om de enkelte kunder, deres risikoprofil og om nødvendigt midlernes – såsom kontanters – oprindelse samt anvendelse.
Ud fra din tidligere forklaring og din forretningsmodel, må vi desværre meddele, at vi ikke har risikoappetit til at fortsætte kundeforholdet af compliancemæssige hensyn. Det er primært din kontantomsætning, og de mange udenlandske overførsler, der giver udfordringer i forhold til virksomhedens kundeforhold i Nordea.
Vi opsiger derfor virksomheden som kunde i banken, jf. punkt 12 i vores Generelle vilkår for erhvervskunder. Som det fremgår af vilkårene, kan vi opsige kundeforholdet uden varsel. Vi er dog indstillet på, at afviklingen sker med et varsel. Dit samlede kundeforhold skal derfor være afviklet senest den 01.12.2020.”
Samtidig opsagde banken ejerens private kundeforhold pr. 1. december 2020 begrundet i, at banken efter en gennemgang af hans kundeforhold og erhvervsengagement ikke havde risikoappetit til at fortsætte kundeforholdet af et compliancemæssigt hensyn.
Banken har oplyst, at ejeren den 12. november 2025 anmodede banken om oprettelse af et kundeforhold med blandt andet en driftskonto til virksomheden. I den anledning anmodede banken om dokumentation.
Det fremgår af en i sagen fremlagt udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 23. januar 2026, at ejeren den 14. november 2025 stiftede et anpartsselskab, hvor klageren var ejer og direktør. Selskabet har branchekode 467100 Engroshandel med motorkøretøjer, og selskabets formål er at udøve virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabet har samme adresse som virksomheden.
Banken har fremlagt en rapport af 26. november 2025, der indeholder oplysninger om virksomheden, ansøgningen om kundeforholdet, korrespondance mellem parterne samt den af ejeren og virksomheden fremlagte dokumentation. Af rapporten fremgår blandt andet:
”Om din virksomhed
Trin 1
Branchekode og beskrivelse
467100 - Engroshandel med motorkøretøjer
Hvilke produkter / tjenesteydelser tilbyder din virksomhed?
Jeg opkøber og sælger biler i både Danmark og resten af Europa. Jeg får og registreringsafgift tilbage på bilerne som bliver solgt til eksport. Jeg har gjort det siden 2013.
Hvordan sælger din virksomhed sine varer eller tjenesteydelser?
I butik
(…)
Hvem er dine kunder?
Det er både private mennesker og bilforhandler som køber af min virksomhed. Jeg har også faste kunder.
(…)
Hvor stor en omsætning forventer du din virksomhed vil have om måneden?
200.000 - 499.999 DKK
(…)
Hvor mange udgifter forventer du, at din virksomhed vil have om måneden?
50.000 - 99.999 DKK
Hvad forventer du, at virksomhedens månedlige udgifter primært går til?
Husleje og kontor omkostninger, Indkøb af varer til videresalg, Transport og logistik
(…)
Vil ejer(e) eller andre indskyde penge i virksomheden?
Ja
Hvor kommer indskudskapitalen fra?
Andet
Beskriv her
Det er penge som kommer fra Motorstyrelsen og penge jeg har i min tidligere bank
Hvor meget forventer ejer(e) / investorer at indskyde i virksomheden?
400000DKK
(…)
Angiv venligst, hvilke lande din virksomhed modtager overførsler fra
Rumænien, Litauen, Holland, Tyskland
(…)”
Af rapporten fremgår endvidere, at banken anmodede virksomheden om dokumentation for ”indskud på 400.000 kr. fra skat og anden bank”. Banken har oplyst, at virksomheden fremlagde 380 sider med udskrifter fra Motorstyrelsen. Siderne er ikke fremlagt i sagen.
Af rapporten fremgår endvidere, at banken anmodede virksomheden om det seneste regnskab, saldobalance for 2025 og kontoudtog fra de seneste tre måneder. Virksomheden fremlagde en kontoudskrift for perioden fra den 1. oktober 2025 til den 31. oktober 2025. Pr. 31. oktober 2025 udgjorde saldoen 26.213,34 kr.
Af rapporten fremgår yderligere, at banken igen anmodede virksomheden om det seneste regnskab og saldobalance for 2025. Virksomheden fremlagde en saldobalance for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2022.
Af rapporten fremgår, at banken på ny anmodede virksomheden om en saldobalance for 2025. Virksomheden fremlagde et perioderegnskab for perioden 1. januar til 30. september 2025. Af resultatopgørelsen for perioden fremgår:
|
Note |
|
Jan-Sep 2025 |
2024 |
|
1 |
Nettoomsætning |
6.270.099 |
6.186.161 |
|
2 |
Omkostninger til varer og hjælpematerialer |
-5.543.456 |
-5.525.804 |
|
3 |
Andre eksterne omkostninger |
-83.043 |
-86.369 |
|
|
BRUTTOFORTJENESTE |
1.082.507 |
1.009.031 |
|
|
Personaleomkostninger |
0 |
0 |
|
|
DRIFTSRESULTAT |
1.082.507 |
1.009.031 |
|
4 |
Finansielle indtægter |
0 |
165 |
|
5 |
Finansielle omkostninger |
0 |
-4 |
|
|
ÅRETS RESULTAT |
1.082.507 |
1.009.192 |
Af rapporten fremgår endvidere, at banken på ny anmodede om virksomhedens seneste regnskab. Virksomheden fremlagde igen perioderegnskabet for perioden fra den 1. januar til den 30. september 2025.
Ved brev af 1. december 2025 til virksomheden gav banken afslag på en basal erhvervskonto. Af afslaget fremgår blandt andet:
”Tak for din ansøgning om en basal erhvervskonto, som vi har modtaget og behandlet 26-11-2025. Efter en konkret vurdering af ansøgningen må vi desværre meddele, at vi ikke har mulighed for at tilbyde dig en basal erhvervskonto.
Afslaget skyldes, at
- vi ikke er tilstrækkeligt betrygget i virksomhedens formål og tilsigtede brug af kontoen i henhold til vores overholdelse af reglerne i hvidvaskloven.”
Banken har fremlagt et foto fra Google Maps af september 2023, der viser ejendommen på virksomhedens registrerede adresse.
Parternes påstande
Den 17. december 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbyde ham en basal erhvervskonto.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken uretmæssigt har givet ham afslag på at få en basal erhvervskonto i banken.
Han har hverken brug for en kredit eller brug for at hæve eller indsætte kontanter.
Nordea Danmark har anført, at banken var forpligtet til at gennemføre såkaldte kundekendskabsprocedurer i henhold til hvidvaskloven forud for opsigelsen i 2020 og forud for afslaget i 2025.
Det var som udgangspunkt op til banken at afgøre, hvilke krav der af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stilles til dokumentation og oplysninger til opfyldelse af de anførte forpligtelser.
Det var som udgangspunkt også op til banken at vurdere, om den erhvervsdrivende eller ejere heraf eller personer, der optrådte på den erhvervsdrivendes vegne i 2020, udførte transaktioner eller aktiviteter, der kunne medføre underretningspligt i henhold til § 26, stk. 1, i hvidvaskloven, eller om det ville ske efter åbning af en ny erhvervskonto i 2025.
Der er ikke grundlag for at afvige udgangspunktet i denne sag, og virksomheden havde derfor ikke ret til at få adgang til en basal erhvervskonto i banken, jf. § 13 c, stk. 3, nr. 2, i lov om betalingskonto og basale erhvervskonti, på grund af de forhold, der var årsag til opsigelsen i 2020 og afvisningen i 2025 hver for sig og tilsammen.
Banken måtte udelade sin begrundelse for afvisningen i 2025 helt eller delvis, jf. kapitel 8 i hvidvaskloven, jf. til dels § 13 c, stk. 7, i lov om betalingskonti og basal erhvervskonto. Det gælder både for så vidt begrundelsen kan henføres til virksomhedens forhold og transaktioner i 2020 samt oplysninger og dokumentation fra 2025.
Banken stillede relevante spørgsmål til og krav om dokumentation fra virksomheden i forbindelse med bankens kundekendskabsprocedurer i 2020 og 2025. Virksomheden besvarede kun til dels bankens spørgsmål og fremsendte kun en del af den dokumentation, banken bad om i 2020 og 2025, og en del af oplysningerne og dokumentationen stemte ikke overens. Banken var derfor ikke på rimelig vis blevet betrygget i, at det ville være muligt at overholde reglerne i hvidvaskloven efter åbning af en erhvervskonto til virksomheden.
Banken anmodede i forbindelse med virksomhedens ansøgning om en erhvervskonto i november 2025 om dokumentation for de oplyste midlers oprindelse, det vil sige 400.000 kr. fra Skat (Motorstyrelsen) og anden bank. Virksomheden leverede derefter 380 sider, men kun med diverse udskrifter fra Motorstyrelsen.
Banken anmodede igen om dokumentation fra virksomhedens anden bank og denne gang mere specifikt om kontoudskrifter for de seneste tre måneder og om regnskabsoplysninger. Virksomheden leverede kun kontoudskrifter og kun for en kortere periode, end banken havde bedt om med en slut-debitsaldo på kun 26.213,26 kr. Transaktionerne på kontoudskrifterne mindede meget om transaktionsmønsteret, der førte til bankens opsigelse af kundeforholdet i 2020.
Banken anmodede igen om regnskabsoplysninger for 2025. Virksomheden leverede blot en saldobalance for 2022. Banken anmodede om en saldobalance for 2025. Virksomheden leverede derefter et perioderegnskab for perioden 1. januar til 30. september 2025. Det fremgår blandt andet deraf, at forholdet mellem realiserede indtægter og udgifter afveg væsentligt fra virksomhedens oplyste forventninger i budgettet. Der fandtes heller ikke her belæg for det oplyste kapitalindskud på 400.000 kr. Banken bad herefter om virksomhedens seneste regnskab, og virksomheden leverede igen det samme perioderegnskab.
Der er også andre virksomheder med samme, registrerede adresse som virksomheden, men der skiltes ikke med virksomheder eller butikker på adressen i henhold til Google Maps, hvor det fremgår, at fotoet er fra september 2023.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren i sagen er en dansk enkeltmandsvirksomhed (herefter virksomheden).
Ejeren af virksomheden var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde et privat engagement, og virksomheden havde en erhvervsdriftskonto -091. Banken har oplyst, at den i 2020 foretog undersøgelser af transaktioner på virksomhedens og ejerens konti, der havde til formål at sikre, at banken overholdt de regler, pengeinstitutterne er underlagt i henhold til hvidvaskloven.
I 2020 opsagde banken virksomhedens kundeforhold pr. 1. december 2020 begrundet i, at banken ud fra ejerens tidligere forklaring og forretningsmodellen ikke havde risikoappetit til at fortsætte kundeforholdet af compliancemæssige hensyn. Udfordringen var primært virksomhedens kontantomsætning og udenlandske overførsler.
Den 12. november 2025 anmodede ejeren banken om oprettelse af et kundeforhold med blandt andet en driftskonto til virksomheden. I den anledning anmodede banken frem til den 26. november 2025 om dokumentation fra virksomheden og ejeren. Banken anmodede om en række oplysninger og om dokumentation for et indskud på 400.000 kr., det seneste regnskab, en saldobalance for 2025 og et kontoudtog for de seneste tre måneder. Klageren fremlagde blandt andet udskrifter fra Motorstyrelsen, en kontoudskrift for perioden fra den 1. oktober 2025 til den 31. oktober 2025, en saldobalance for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2022 samt et perioderegnskab for perioden fra den 1. januar til den 30. september 2025.
Ved brev af 1. december 2025 til virksomheden gav banken afslag på en basal erhvervskonto. Afslaget var begrundet i, at banken ikke var tilstrækkeligt betrygget i virksomhedens formål og tilsigtede brug af kontoen i henhold til bankens overholdelse af reglerne i hvidvaskloven.
Banken har anført, at banken måtte udelade sin begrundelse for afvisningen i 2025 helt eller delvis, jf. kapitel 8 i hvidvaskloven, jf. til dels § 13 c, stk. 7, i lov om betalingskonti og basal erhvervskonto.
Det fremgår af § 13 c, stk. 3, nr. 2, i lov om betalingskonti og basal erhvervskonto, at et institut kan afslå at åbne en basal erhvervskonto, hvis instituttet har en viden om, en mistanke om eller en rimelig grund til at formode, at den erhvervsdrivende eller ejere heraf eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes vegne, har udført eller vil udføre transaktioner eller aktiviteter, som har medført eller vil medføre underretningspligt efter § 26, stk. 1, i hvidvaskloven. Det fremgår endvidere af § 13 c, stk. 3, nr. 1, i loven, at et institut kan afslå at åbne en basal erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende ikke leverer de oplysninger, som instituttet stiller krav om for at gennemføre kundekendskabsproceduren efter kapitel 3 i hvidvaskloven.
Det fremgår af § 13 c, stk. 7, at begrundelsen for afslaget på en ansøgning om en basal erhvervskonto kan udelades, hvis det er er nødvendigt for at sikre fortrolighed om underretninger i henhold til hvidvaskloven.
Tre medlemmer – Kristian Korfits Nielsen, Kritte Sand Nielsen og Signe Kjørup Carlsson – udtaler:
Vi finder, at banken er forpligtet til at gennemføre kundekendskabsprocedurer med henblik på at efterleve sine forpligtelser efter hvidvaskloven. Vi finder, at det som udgangspunkt er op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation og oplysninger til opfyldelse af pengeinstituttets forpligtelser efter hvidvaskloven. Vi finder endvidere, at det som udgangspunkt må være op til et pengeinstitut selv at afgøre, om den erhvervsdrivende eller ejere heraf eller personer, der optræder på den erhvervsdrivendes vegne, har udført eller vil udføre transaktioner eller aktiviteter, som har medført eller vil medføre underretningspligt efter § 26, stk. 1, i hvidvaskloven.
Vi finder ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag.
Vi stemmer derfor for, at virksomheden ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Henrik Lundgaard Sedenmark og Kim Haggren – udtaler:
Efter de konkrete omstændigheder finder vi, at banken har været berettiget til at afslå at oprette en basal erhvervskonto til virksomheden.
Med denne begrundelse stemmer vi for, at virksomheden ikke får medhold i klagen.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.