Krav om erstatning i forbindelse med netbankover- førsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrage- riske telefonopkald
| Sagsnummer: | 3/2026 |
| Dato: | 14-08-2026 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Jonas Thestrup Nielsen, Signe Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om erstatning i forbindelse med netbankover- førsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrage- riske telefonopkald |
| Indklagede: | Nykredit Bank / Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning i forbindelse med netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nykredit Bank/Spar Nord Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort og netbankadgang.
Ved besked af 4. juli 2024 til klageren meddelte banken, at den pr. 3. september 2024 sænkede den maksimale beløbsgrænse for straksoverførsler i net- og mobilbanken til 50.000 kr. pr. dag. Af beskeden fremgår endvidere, at der via et link var mulighed for at vælge en lavere beløbsgrænse for alle betalinger i netbanken.
Den 6. oktober 2025 blev der foretaget en netbankoverførsel på 26.778,93 EUR svarende til 200.673,27 DKK fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i et udenlandsk pengeinstitut.
Den 14. oktober 2025 blev der foretaget endnu en netbankoverførsel på 24.100,64 EUR svarende til 180.642,73 DKK fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i et udenlandsk pengeinstitut.
Den 17. oktober 2025 blev der foretaget en netbankoverførsel på 20.082,60 EUR svarende til 150.537,16 DKK fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i et udenlandsk pengeinstitut. Den 21. oktober 2025 blev overførslen returneret til klagerens konto. Som følge af valutakursen fik klageren 149.456,72 DKK retur.
Den 22. oktober 2025 blev der foretaget en netbankoverførsel på 20.078,29 EUR svarende til 150.516,90 DKK fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i et udenlandsk pengeinstitut.
Banken har oplyst, at klageren den 26. oktober 2025 forsøgte at foretage en kortbetaling på 19.000 DKK via kryptovalutaplatform B, og at klagerens kort blev spærret af Nets, da der var mistanke om svindel i forbindelse med den konkrete betaling. Banken har oplyst, at betalingsmodtageren var kryptovalutaplatform B.
Banken har endvidere oplyst, at klageren den 27. oktober 2025 kontaktede banken for at få genåbnet sit betalingskort, og at banken gjorde klageren opmærksom på muligt misbrug samt risici forbundet med betalingen. Banken har herudover oplyst, at klageren vedkendte sig transaktionen, hvorfor banken genåbnede kortet. Klageren oplyste over for banken, at hun ville være opmærksom på svindel og stoppe med fremtidige betalinger eller overførsler.
Den 30. oktober 2025 blev der foretaget en netbankoverførsel på 49.000 DKK fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i pengeinstitut A.
Banken har oplyst, at overførslerne blev foretaget via klagerens netbank ved brug af klagerens MitID og ved godkendelse med klagerens MitID. Banken har fremlagt et uddrag af klagerens MitID hændelseslog, hvoraf klagerens spærrede identifikationsmidler fremgår. Den 27. juni 2022 blev MitID -170 aktiveret på en iPad (6th generation), og det blev spærret den 2. november 2025.
Banken har fremlagt fem uddrag af klagerens MitID hændelseslog, hvoraf fremgår blandt andet:
”06-10-2025 11:41:45.050 CEST App - autentificering lykkedes (…)
(…)
MitID identifikationsmiddel-ID [-170]”
”14-10-2025 12:22:25.179 CEST App - autentificering lykkedes (…)
(…)
MitID identifikationsmiddel-ID [-170]”
”17-10-2025 11:41:47.255 CEST App - autentificering lykkedes (…)
(…)
MitID identifikationsmiddel-ID [-170]”
”22-10-2025 10:54:44.694 CEST App - autentificering lykkedes (…)
(…)
MitID identifikationsmiddel-ID [-170]”
”30-10-2025 21:05:56.179 CEST App - autentificering lykkedes (…)
(…)
MitID identifikationsmiddel-ID [-170]”
Banken har endvidere oplyst, at der som en ekstra sikkerhed ved overførslen på 200.673,27 DKK den 6. oktober 2025 og 49.000 DKK den 30. oktober 2025 blev sendt en SMS med en sikkerhedskode til klagerens telefonnummer, som skulle anvendes, hvis overførslen skulle gennemføres.
Banken har fremlagt en udskrift og har med henvisning hertil oplyst, at MitID-godkendelserne skete fra klagerens sædvanlige IP-adresse og iPad-model.
Banken har oplyst, at klageren den 3. november 2025 kontaktede banken og oplyste, at hun havde været udsat for svindel. Banken bad klageren indsende en redegørelse af sagen og udfylde en tro og love-erklæring.
Ved e-mail af 7. november 2025 redegjorde klageren for sagen over for banken.
Den 14. november 2025 indgav klageren indsigelse til banken. I en tro og love-erklæring oplyste klageren blandt andet:
”(…)
Indsigelsesårsag
|
Der er transaktioner på min konto, som jeg ikke kan genkende |
Ja [ ] |
Nej [X] |
|
Jeg har selv lavet overførsler på baggrund af et opkald |
Ja [X] |
Nej [ ] |
(…)
Hvad er der sket
Indledningsvis vil jeg sige, at jeg har været udsat for voldsom manipulation og venlige en form for trusler. efterfølgende kan jeg se, at jeg faktisk har været hjernevasket, da jeg er blevet bedt om alle døgnets 24 timer fra den 29. september til den 2. november, at have min telefon åben og være til rådighed for dem jeg troede var statens it sikkerhedstjeneste. jeg er samtidig blevet pålagt tavshedspligt. jeg gennemgår hele tiden i hovedet hvad der skete.
For mig at se startede det den 23. september med et telefonopkald kl. 9 om morgenen fra Bornholms politi, der ville tale med [personnavn]. det er min eksmand som jeg absolut ingen kontakt skal have med. de oplyser, at han figurerer under mit telf. nr og også min mail. jeg ringer op til samme nummer jeg er blevet ringet op på og spørger om det er rigtigt alt sammen. jeg taler med en kvinde, der siger hun nok skal få fjernet mail og tlf.nr. selvom det nok er meget besværligt. det er gjort siger hun.
Den 29. om aftenen kl. 19.30 bliver jeg ringet op af en kvinde fra Københavns politi, der spørger om jeg kender en navngiven person. der er fundet papirer i hans lejlighed med mit navn og forsøg på at bruge det til et lån. hun råder mig til at køre hjem med det samme og tjekke min bankkonto. det gør jeg og alt er jo ok. Hun mener det vil være klogt at jeg kommer i kontakt med statens it sikkerhedstjeneste. i dag kan jeg ikke huske om de ringer eller hun omstiller. jeg kommer i kontakt med en meget rar mandsperson. [Personnavn] der nu er min sagsbehandler. Han fortæller, at der godt kan være taget penge uden banken ved det, da de kan gå under jeres system.
Jeg bliver bedt om at være på linjen hele tiden derfra. min telefon har ikke været slukket under hele forløbet. han kontakter flere gange om dagen og spørger om alt er ok. om der er nogen spørgsmål. han fortæller, at der har været et læk i Nykredit og mine penge skal i sikkerhed. det vil også være et forsikringsspørgsmål. Jeg skal endelig holde tavshedspligt, når jeg taler med nogen. Jeg har min mobil på mig hele tiden, og han påstår han kan se hvor jeg er i forhold til sendemaster, så jeg er i og omkring [område] hele tiden. hvis jeg er andre steder skal han lige vide det.
Jeg gør kun hvad han siger. jeg skal nu installere apps. telegram og [kryptovalutaplatform B]. Her skal jeg lave transaktioner og jeg skal kalde det investering. på et tidspunkt skal jeg lade som om jeg sætter noget ind fra mit kort. det er med vilje et så stort beløb , at de vil spærre mit kort. jeg skal så ringe op og endelig fortælle det er mig selv, der har lavet transaktionen. jeg lyver, og kortet bliver åbnet. den samtale med banken bliver afbrudt. det går han meget op i, da han siger flere har været udsat for det samme.
Jeg bliver fortalt, at en navngiven højtstående i Nykredit, faktisk er kommet i varetægtsfængsel for at have lækket oplysninger. der er tråde til russiske hackere. det er dem der bruger mine oplysninger nu til at komme ind over andre. Jeg må endelig holde tavshedspligten, da det vil hindre deres arbejde med at fange svindlerne, hvis det kommer til offentligheden. jeg bliver rost for min medvirken og tålmodighed i forhold til at hjælpe dem med at opklare sagen. det holder på mednærmest personlig snak fra hans side. der bliver henvist til hans kolleger på kontoret og flere sikkerhedsinstanser bliver nævnt. Også nsk. det bliver fortalt, at når arbejdet er færdigt, vil beløbet blive tilbageført og jeg vil modtage en rapport der beskriver forløbet. jeg er i al den tid blevet så indstillet på at , at det alt sammen er rigtigt. det ville være for vildt andet. jeg har været udsat for psykiske trusler, og det kommer først for en dag da jeg er sammen med min datter og denne ringer og jeg bryder helt sammen. Da jeg kan se hvad jeg er blevet udsat for ringer jeg til politiet og sagen starter.
Jeg har af gammel vane lavet forskellige notater som bedrageriafdelingen har fået. de er blevet tilbudt at få min telefon og iPad. det har de takket nej til. Jeg får det samme lukket alle mine koder og bankting. Jeg er nu ved at få oprettet det hele på ny med al den rensning og sikkerhed der kan gøres. Jeg vil påpege, at dette er den korte version. jeg har nærmest været taget som gidsel i deres bedrag al den tid. Jeg har opsøgt psykologhjælp
|
Jeg har oplyst sikkerheds sms til tredjemand |
Ja [ ] |
Nej [X] |
|
Jeg har selv lavet og godkendt bankoverførslerne |
Ja [X] |
Nej [ ] |
|
Jeg har trykket på link i falsk mail/sms |
Ja [ ] |
Nej [X] |
(…)”
Klageren anmeldte endvidere sagen til politiet.
Banken har oplyst, at den undersøgte muligheden for at tilbagekalde overførslerne, og at det ikke lykkedes banken at få noget beløb retur.
Klagerens tab udgjorde i alt 581.913,34 DKK.
Banken afviste klagerens indsigelse.
Den 15. december 2025 klagede klagerens datter på klagerens vegne til banken over dens manglende reaktion på mistænkelige transaktioner og tilsidesættelse af bankens overvågningspligt. Af klagen fremgår blandt andet:
”Det er min klare forventning, at banken – i overensstemmelse med hvidvasklovgivningen samt den generelle forpligtelse til at overvåge atypiske transaktioner – ville have rettet henvendelse i forbindelse med disse markante afvigelser. Jeg undrer mig derfor dybt over, at der ikke er sket nogen form for reaktion fra bankens side, særligt henset til, at der er tale om en pensioneret kvinde på 74 år, som inden for kort tid har overført stort set hele sin opsparing til andre konti.
Finans Danmark Svindel Taskforce har udstedt 18 anbefalinger, hvoraf én specifikt omhandler overvågning af overførsler. Nykredit har tilsluttet sig disse anbefalinger. Banken havde derfor en klar pligt til at reagere. Herudover må hvidvaskloven anses som gældende i denne sammenhæng. Transaktionernes størrelse, hyppighed og afvigelse fra normal adfærd burde have udløst øjeblikkelig opmærksomhed og kontakt.
Efter at have læst en artikel om kærlighedssvindel i Samvirke (september 2025), kontaktede min mor telefonisk sin kontaktperson i Nykredit tirsdag den 2. december kl. 15.45. Hun talte med [ansat i banken] fra Digital Tryghed Nykredit. Under samtalen udtalte [ansat i banken] følgende (citat): “Vi overvåger, men jeg ved ikke, hvorfor din lige er gået igennem.” Denne udtalelse bekræfter, at banken er opmærksom på sin overvågningspligt – men samtidig fremstår den som en indirekte anerkendelse af, at der er sket en fejl i dette tilfælde.
(…)
På Nykredits egen hjemmeside pr. 3. september 2024 står der oplyst, at den daglige beløbsgrænse for overførsler automatisk er 50.000 kr. Denne grænse har aldrig været ændret på min mors foranledning. Alligevel blev der gennemført flere overførsler langt over denne grænse uden nogen form for kontakt, bekræftelse eller sikkerhedstjek. Dette er både usædvanligt og uforklarligt. Jeg mener derfor, at banken har svigtet sit ansvar over for min mor som kunde.”
Den 22. december 2025 afviste banken klagen. I afvisningen oplyste banken blandt andet:
”Hvad angår beløbsgrænserne i netbank, skal det bemærkes, at der gælder to muligheder for at sætte beløbsgrænser i netbanken. En på straksoverførsler, hvor pengene med det samme bliver overført, og en på den generelle beløbsgrænse i netbanken, som er en generel grænse for hvor store beløb man ønsker at kunne overføre på daglig basis.
I Nykredit har vi sat beløbsgrænsen for straksoverførsler til maks. 50.000 kr. Fsva. den generelle beløbsgrænse på overførsler, har man som kunde i Nykredit mulighed for selv at fastsætte denne grænse i sin netbank. Du modtog i juli 2024, hvor det fremgår af beløbsgrænsen for straksoverførlser ændrer sig til 50.000 kr. Du blev i denne besked også oplyst, at du selv skulle fortage en aktiv ændring, hvis den generelle beløbsgrænse skulle ændres.
Vi kan se, at din generelle beløbsgrænse er sat til 200.000 kr. Dine overførsler er inden for beløbsgrænsen på 200.000 kr., hvorfor de blev gennemført. Overførslen på 200.673,27 kr. kunne gennemføres, da kursen for euro var lavere på tidspunktet, hvor overførslen blev igangsat, og på det tidspunkt var overførslen dermed under 200.000 kr. Den rigtige kurs bliver dog først påført, når betalingen reelt foretages. Udsvinget i kursen medførte, at betalingen kunne gennemføres, da beløbet var under grænsen ved igangsættelsen af overførslen.”
Parternes påstande
Den 3. januar 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank/Spar Nord Bank skal erstatte hendes tab.
Nykredit Bank/Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført blandt andet, at hun er en 74-årig pensionist, som i perioden fra slutningen af september til begyndelsen af november 2025 blev udsat for omfattende telefonisk svindel.
Der blev gennemført overførsler for i alt cirka 500.000 DKK over fem til seks uger, herunder to enkeltstående overførsler på henholdsvis cirka 200.000 DKK og 180.000 DKK. Overførslerne udgjorde stort set hele hendes opsparing. De afveg markant fra hendes tidligere kontoadfærd og blev gennemført gentagne gange over en længere periode.
Banken har handlet ansvarspådragende ved ikke at reagere på den åbenlyst atypiske adfærd. Transaktionernes størrelse, hyppighed og samlede omfang udgjorde et klart og usædvanligt brud med hendes normale økonomiske adfærd. Dette burde have udløst kontakt eller nærmere undersøgelse fra bankens side.
Hendes egen filial burde have været opmærksom, men på tidspunktet blev der skiftet bankrådgiver. Hendes tidligere bankrådgiver kendte til hendes økonomiske situation, og hun burde have modtaget en henvendelse.
Banken har oplyst hende om, at den har systemer, der skal hjælpe med at opdage, når kunder forsøger at overføre penge til mistænkte svindlere. Dette system svigtede i hendes sag. En ledende medarbejder i banken meddelte hende telefonisk: ”Ja, vi holder øje, men jeg ved ikke lige, hvorfor din ikke er blevet set".
Banken har tilsidesat sin omsorgs- og loyalitetspligt. Uanset at betalingerne er autoriserede efter betalingsloven, påhviler der banken en selvstændig pligt til at udvise agtpågivenhed over for kunder – særligt ældre og sårbare kunder – når der foreligger tydelige advarselssignaler om svindel.
Banken efterlevede ikke branchens svindelforebyggende anbefalinger. Banken har tilsluttet sig Finans Danmarks Svindel Taskforce og de tilhørende anbefalinger, herunder om overvågning og reaktion på mistænkelige overførsler. Banken har ikke redegjort for, hvordan disse anbefalinger er anvendt – eller hvorfor de ikke førte til handling i dette tilfælde.
Det af banken anførte om, at de 18 punkter fra Finans Danmark ikke er forpligtelser, men anbefalinger, er bekymrende for kunderne og retssystemet.
Banken har givet hende en utilstrækkelig og formalistisk begrundelse. Bankens afgørelse forholder sig udelukkende til betalingslovens regler og undlader at foretage en konkret vurdering af bankens ansvar efter almindelige erstatningsretlige principper, som praksis fra Ankenævnet ellers forudsætter.
I forhold til kortspærringen blev hun truet af svindlerne. Hun var i telefonisk kontakt med en medarbejder i banken, der spurgte, om hun selv stod bag genåbningen af kortet. Da hun af svindlerne var pålagt at bekræfte dette, var det dét hun gjorde, og kortet blev åbnet. Dette skete længe efter de store overførsler.
Nykredit Bank/Spar Nord Bank har anført blandt andet, at klageren erkender at have foretaget og godkendt overførslerne. Overførslerne var autoriseret i betalingslovens forstand, hvorfor banken ikke hæfter for klagerens tab, jf. betalingslovens § 99. Klageren har samtykket til overførslerne, og overførslerne er derfor autoriseret efter betalingslovens § 82. I overensstemmelse med praksis ved Ankenævnet bliver en overførsel anset for autoriseret, når kunden selv foretager overførslen, uanset kunden har været udsat for telefonisk svindel, hvor personen er blevet narret til at overføre sine penge. Klagerens overførsler var inden for de beløbsgrænser, som klageren selv kunne foretage, og som klageren selv har haft indflydelse på størrelsen af.
Betalingsloven er lex specialis, der fastslår i hvilke situationer banken hæfter for uautoriserede betalingstransaktioner. Udgangspunktet i betalingslovens § 99, stk. 1, er, at udbyderen af betalingstjenesten hæfter for uautoriserede betalingstransaktioner. Betaleren hæfter kun selv, hvis betalerens adfærd medfører, at betalingen er autoriseret eller andet følger af betalingslovens § 100. Betalingsloven har som lex specialis forrang fremfor almindelig erstatningsretlige principper. Klagerens tab skal derfor ikke vurderes efter generelle erstatningsretlige principper, men derimod alene efter betalingsloven. Da klageren selv har autoriseret betalingerne, kan almindelige erstatningsretlige principper dermed ikke medføre et andet hæftelsesgrundlag.
Hvis Ankenævnet finder, at sagen skal vurderes efter almindelige erstatningsretlige principper, har banken ikke handlet ansvarspådragende. Bankens forpligtelse til at overvåge transaktioner følger af hvidvaskloven, hvilket ikke omhandler svindel som i nærværende sag. Banken er forpligtet til at undersøge baggrunden for og formålet med transaktioner, der er usædvanlige, jf. hvidvasklovens § 25, stk. 1. Forpligtelsen gælder for at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering og omfatter derfor ikke en forpligtelse til at overvåge transaktionerne af hensyn til at sikre kunder mod svindel. Banken har ikke tilsidesat sine forpligtelser efter hvidvaskloven.
Banken har ikke tilsidesat nogen forpligtelser, der følger af Finans Danmarks anbefalinger. Anbefalingerne fra Finans Danmarks Svindel Taskforce er anbefalinger og ikke forpligtelser. Anbefalingerne kræver i vidt omfang, at der implementeres yderligere lovgivning, eller at der igangsættes et tværgående samarbejde mellem bankerne. Banken følger i videst muligt omfang anbefalingerne fra Finans Danmark. Banken har også systemer, der skal hjælpe med at opdage, når kunder forsøger at overføre penge til mistænkte svindlere.
Banken bestrider, at der som følge af en omsorgs- og loyalitetspligt foreligger en forpligtelse for banker til løbende at overvåge kundernes transaktioner i realtid og derved forhindre svindel. Overvågning i realtid af alle overførsler lader sig ikke gøre i praksis. Der er mange tusind gange så mange legitime overførsler, som der er illegitime overførsler, og banken har ingen mulighed for at skelne dem fra hinanden.
Rådgivere behandler alene kunders oplysninger, når der foreligger et arbejdsmæssigt og legitimt formål hermed. Dette indebærer, at rådgivere ikke overvåger deres kunders konti og transaktioner – ej heller for at forebygge svindel. Hvis en rådgiver bliver opmærksom på en mistænkelig overførsel i forbindelse med andet arbejde, hvor kundens økonomi behandles, kan kunden blive spurgt ind hertil, men rådgiveren har hverken ret eller pligt til at overvåge sine kunders transaktioner.
Bankens sikkerhedssystemer fejlede ikke. Banken kan ikke gøres ansvarlig på denne baggrund. Bankens sikkerhedssystem kan opfange transaktioner, hvis de opfylder visse parametre, der gør, at transaktionen mistænkes for at vedrøre svindel. Systemet opdateres løbende og lever op til alle gældende standarder. Det vil i praksis være umuligt at indføre et system, der også kan beskytte mod kundernes egne transaktioner. Klageren blev direkte foreholdt af bankens medarbejder, at hun muligvis var ved at blive svindlet. Klageren svarede usandt, og banken havde ingen andre muligheder end at lukke op for klagerens betalingskort igen.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nykredit Bank/Spar Nord Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort og netbankadgang.
I perioden fra den 6. til den 30. oktober 2025 blev der foretaget fire netbankoverførsler fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i et udenlandsk pengeinstitut samt en netbankoverførsel til en konto i pengeinstitut A.
Om baggrunden for transaktionerne har klageren i forbindelse med sin indsigelse til banken oplyst, at hun blev ringet op af flere personer, der udgav sig for at være fra politiet og statens IT-sikkerhedstjeneste. Sidstnævnte person manipulerede hende til at installere apps og foretage transaktioner, som hun skulle navngive investering.
Banken afviste klagerens indsigelse. Klagerens tab udgjorde i alt 581.913,34 DKK.
Ankenævnet lægger til grund, i overensstemmelse med det af klageren anførte, at hun selv foretog netbankoverførslerne.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at det ikke var muligt at tilbageføre eller annullere netbanksoverførslerne, efter de var godkendt, uanset tidspunkt for den efterfølgende spærring af betalingskortet og debitering af beløbene på klagerens konto.
Tre medlemmer – Kristian Korfits Nielsen, Jonas Thestrup Nielsen og Signe Kjørup Carlsson – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslerne, finder vi, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at Nykredit Bank/Spar Nord Bank på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 DKK, ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 573.913,34 DKK tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.