Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod pengeinstituts afslag på at medvirke til betalingsoverførsler til udlandet på grund af mistanke om svindel.

Sagsnummer: 395 /2025
Dato: 23-02-2026
Ankenævn: Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Janni Visted Hansen og Rolf Høymann Olsen.
Klageemne: Betalingsoverførsel til udlandet - gennemførelse
Indlån - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Indsigelse mod pengeinstituts afslag på at medvirke til betalingsoverførsler til udlandet på grund af mistanke om svindel.
Indklagede: Skjern Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod pengeinstituts afslag på at medvirke til betalingsoverførsler til udlandet på grund af mistanke om svindel.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Skjern Bank, hvor han blandt andet havde en konto.

Den 30. juni 2025 foretog klageren en kontooverførsel til en udenlandsk betalingsmodtager, betalingsmodtager A, på 600 EUR. Beløbet skulle overføres til betalingsmodtager A’s konto i pengeinstitut B. Pengene skulle herefter videregives til klagerens veninde, veninde S, som oprindeligt var fransk statsborger, men som boede i Elfenbenskysten, og som klageren havde kendt i tre år. Veninde S skulle bruge pengene for at kunne oprette en arvesag, da veninde S stod til at modtage en arv fra sin far, som hendes bedstemor var administrator for. Farens testamente var blevet ændret, så veninde S skulle arve efter bedstemoren, hvorefter hun kun ville modtage det halve af den oprindelige arv.

Den 2. juli 2025 blev kontooverførslen suspenderet af banken.

Klageren kontaktede banken for at få svar på, hvorfor kontooverførslen var suspenderet. Klageren har oplyst, at banken oplyste ham om, at banken havde mistanke om, at kontooverførslen kunne anvendes af betalingsmodtageren til kriminelle forhold. Klageren meddelte banken, at han tidligere havde overført beløb til veninde S via betalingsmodtager A, da veninde S ikke selv havde en konto, idet hun ikke var arbejdstager. Klageren har endvidere oplyst, at banken herefter meddelte ham, at banken suspenderede kontooverførslen, da den ikke kendte til betalingsmodtager A.

Ved meddelelse af 4. juli 2025 til klageren oplyste banken:

”…

Ud fra de forklaringer du har givet er det bankens formodning, at du bliver udsat for kærlighedssvindel. Derfor er vi en stor risiko i at pengene havner hos en ukendt tredjemand i udlandet.

Banken er underlagt lovgivning på området, som betyder, at vi skal være sikre på at pengene du overfører ikke bruges til kriminelle formål. Derfor må vi desværre afvise at gennemføre overførsler til udlandet.

Hvis du fremadrettet forsøger at foretage overførsler til udlandet, kan det medføre, at dit kundeforhold her i banken bliver opsagt.

…”

Samme dag skrev klageren til banken, at den skulle stoppe overførslen på 600 EUR og tilbageføre den til hans konto, da han var uønsket i banken.

Den 7. juli 2025 svarede banken klageren, at klageren ikke var uønsket i banken, men at han ikke kunne foretage udenlandske overførsler. Banken anmodede klageren om at oplyse, hvilken overførsel han ønskede stoppet.

Samme dag svarede klageren, at overførslen var tilbageført. Klageren anmodede banken om at oplyse, om han heller ikke måtte foretage overførsler inden for EU.

Den 8. juli 2025 skrev banken, at forbuddet omfattede alle udenlandske overførsler, men at klageren fortsat kunne foretage køb på internettet.

Samme dag gjorde klageren indsigelse mod spærringen og anmodede banken om at oplyse, hvad der skulle til for, at banken ville tro på, at han intet havde at gøre med terrorister eller kriminelle.

Senere samme dag meddelte banken klageren, at den ikke mente, at klageren var kriminel eller terrorist, men at den var forpligtet til at sikre, at pengene ikke blev overført til tredjemænd, som den ikke kunne identificere eller stå inde for. Herudover ønskede banken at beskytte klageren mod svindel.

Den 5. august 2025 gjorde klageren indsigelse mod bankens forbud mod, at han kunne foretage udlandsoverførsler. Af indsigelsen fremgår blandt andet:

”[…], jeg har vedlagt dokumenter fra tribunalen dernede som viser at pengene skulle bruges til hjælp til at åbne filen til hendes arv, og ja jeg har flere gange sendt hende penge gennem 3 mands bankkonto som er fuld lovlig når hun ikke selv har nogen bank konto vi kan benytte, kan i ikke bare mistænke mig for at støtte teoristerne økonomisk uden håndgribelige beviser, og ikke bare gætteri det er en alvorlig anklage mod mig som jeg ikke håber at jeg skal gå videre med, jeg kalder det chikane og forstyrrelse af privatlivets fred samt nægter mig min menneskelige ret til at bestemme over mine egne penge uden jeres indblanden så længe jeg ikke laver noget kriminel i må gerne advare og råde men beslutningen er min egen.

…”

Den 19. august 2025 afviste banken klagerens indsigelse.

Samme dag fastholdt klageren sin indsigelse.

Senere samme dag oplyste klageren banken om, at han havde bedt veninde S om at anmode tribunalet om at sende dokumentationen direkte til banken, så banken kunne få afsenderens e-mailadresse, men at veninde S derefter ikke ønskede hjælp fra klageren alligevel. Herudover oplyste klageren:

”[…] så det havde den ønskede virkning at det kun kunne være falsk og jeg takker dig for din hjælp men jeg håber stadigvæk for forståelsen af mit ønske ikke at blive dømt for mistanker og får en dementi af [bankens] dom over mig”

Den 20. august 2025 skrev klageren til banken:

”…

[…] som jeg skrev i går kommer det ikke på tale at sende de penge alligevel da hun faktisk selv har indrømmet over for mig at det var hende der havde bestilt det falske brev fra en specialist på området troede de da så det eneste jeg ønsker er en dementi af den dom der blev hældt ned over hovedet på mig.

…”

Samme dag skrev klageren til banken blandt andet:

”[…] Afprøvet telefon numrene og mailadressen i dag og de virker upåklageligt jeg tog det som givet at papirerne var falske ved at hun sagde hun ikke ønskede min hjælp mere vi har snakket om det hele og hun forsikrede mig om at hun ikke havde bestilt falske beviser og bad mig kontrollere det som i opstod var falsk så det har jeg gjort med fuld tilfredshed, jeg kan godt se at det ikke passer med det inde i på hjemmesiden fra tribunalen men jeg har altså søgt på en anden side tidligere hvor jeg fandt [person] så jeg ved at personen findes der så med alle de forkerte oplysninger og usandheder fra bankens side har jeg besluttet at hjælpe [veninde S] og gå til anke nævnet i har jo heller ikke dementeret den dom som [banken] har trukket ned over mit hoved endnu. Så i må forvente at høre nærmere fra ankenævnet.”

Den 21. august 2025 fastholdt banken sin afvisning.

Parternes påstande

Den 29. august 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Skjern Bank skal ophæve spærringen af klagerens mulighed for at foretage udenlandsoverførsler.

Skjern Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken omgår sandheden, da det som den beskriver, ikke stemmer overens med, hvad der virkelig er sket. Bankens udfører forvanskning af sandheden og chikane af ham.

Det er ikke ulovligt at benytte tredjemandskonto, hvis modtageren ikke selv har mulighed for at modtage penge. Der er ingen lov, der forbyder, at der sker overførsel af penge gennem en vens konto, så længe det ikke er forbundet med hvidvask eller anden ulovlig aktivitet. Hvis banken havde mistanke til den konkrete betaling, kunne den have anmodet om yderligere dokumentation. Det er ikke tilstrækkeligt til at stoppe en overførsel, at banken har generelle formodninger eller spekulationer.

Det, banken kalder kærlighedssvindel, fik banken først kendskab til fem dage efter, den havde stoppet overførslen på grund af mistanke om, at overførslen skete til støtte for kriminelle og terrorister. Banken vidste heller ikke, at beløbet var sendt til en person, som skulle videregive pengene til veninde S, da hun ikke selv havde en bankkonto. Banken ændrede sin forklaring, da den ikke kunne bevise dens påstand om, at pengene skulle overføres til kriminelle og terrorister.

Han har sendt banken beviser på fransk fra Elfenbenskysten. Heraf fremgår blandt andet et telefonnummer og en e-mailadresse. Telefonnummeret og e-mailadressen stemmer. Banken kunne have undersøgt dette. Banken ønsker dog ikke at anerkende det som beviser. Selvom banken havde alle nødvendige oplysninger på modtageren af overførslen, forsøgte banken ikke at finde og få verificeret modtageren.

Han anmodede en person fra tribunalet om at sende en e-mail med dokumentationen direkte til banken, så banken derved kunne fastslå, om beviserne var ægte eller falske. Hvis banken havde kontaktet tribunalet, kunne det have bekræftet, at dokumentet var ægte.

Banken burde sende penge til personer, der kan identificeres og som ikke er terrorister. Det er katastrofalt for veninde S, hvis det hun siger er korrekt. Det ville han have svært ved at bære.

Skjern Bank har anført, at klageren bliver udsat for kærlighedssvindel, hvorfor den er berettiget til at afvise klagerens ønske om at foretage overførslen.  

Den har gennemgået klagerens forklaring og det materiale, den har fået af klageren, og er ikke blevet bekræftet i, hvad og hvem pengene går til. Den e-mailadresse klageren har korresponderet med er en Outlook-adresse, mens tribunalets e-mailadresse, som kan findes på tribunalets hjemmeside, er en anden e-mailadresse. Den person, som klageren kommunikerer med, er ikke at finde på tribunalets officielle hjemmeside. 

I henhold til bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder § 3, skal banken handle redeligt og loyalt over for sine kunder. Banken spærrede klagerens adgang til at foretage udenlandsoverførsler, så den kunne beskytte klageren mod at miste sine penge ved overførslen. Banken ville også beskytte klageren, da han tidligere var blevet udsat for betalingsmisbrug.

Klageren er ikke kriminel eller terrorist. Modtageren af pengene kan have andre intentioner, end hvad klageren tror. Banken ønsker ikke at medvirke til at overføre midler, som kan bruges til kriminelle forhold. Banken kan ikke stå inde for, at klageren sender penge til tredjemænd, som banken ikke kan identificere eller stå inde for. Der er en stor risiko for, at pengene havner hos en ukendt tredjemand i udlandet.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Skjern Bank, hvor han blandt andet havde en konto.

Den 30. juni 2025 foretog klageren en kontooverførsel til en udenlandsk betalings-modtager, betalingsmodtager A, på 600 EUR. Beløbet skulle overføres til betalings-modtager A’s konto i pengeinstitut B. Pengene skulle herefter videregives til klagerens veninde, veninde S, som oprindeligt var fransk statsborger, men som boede i Elfenbenskysten, og som klageren havde kendt i tre år. Veninde S skulle bruge pengene for at kunne oprette en arvesag, da veninde S stod til at modtage en arv fra sin far, som hendes bedstemor var administrator for. Farens testamente var blevet ændret, så veninde S skulle arve efter bedstemoren, hvorefter hun kun ville modtage det halve af den oprindelige arv.

Den 2. juli 2025 blev kontooverførslen suspenderet af banken.

Ved meddelelse af 4. juli 2025 oplyste banken klageren om, at banken formodede, at klageren var udsat for kærlighedssvindel, og at han derfor var i stor risiko for, at hans penge ville ende hos en ukendt tredjemand i udlandet. Da banken skulle være sikker på, at pengene ikke skulle bruges til kriminelle forhold, måtte den afvise at gennemføre overførsler for klageren til udlandet. 

I perioden fra juli til august 2025 gjorde klageren indsigelse mod bankens forbud mod, at han kunne foretage udenlandsoverførsler.

Den 21. august 2025 fastholdt banken sin afvisning.

Efter det foreliggende finder Ankenævnet ikke grundlag for at kritisere, at banken spærrede klagerens adgang til at overføre penge til udlandet.

Ankenævnet har i sin vurdering lagt vægt på risikoen for, at klageren udsættes for kærlighedssvindel og derved lider et økonomisk tab, samt bankens interesse i ikke at medvirke til at tilvejebringe økonomiske midler til kriminelle med henvisning til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme og bankens interesse i at iagttage sin loyale tabsbegrænsningspligt.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

 

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.