Afgørelse

Indsigelse mod kautionsforpligtelse begrundet i misforhold til kautionistens økonomi og mangelfulde op-lysninger samt indsigelse om mangelfuld rådgivning.

Sagsnummer:	449/2025
Dato:	29-06-2026
Ankenævn:	Kristian Korfits Nielsen, Inge Kramer, Signe Kjørup Carlsson, Tina Thygesen og Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne:	Kaution - hæftelse Kaution - stiftelse Kaution - øvrige spørgsmål Rådgivning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Indsigelse mod kautionsforpligtelse begrundet i misforhold til kautionistens økonomi og mangelfulde op-lysninger samt indsigelse om mangelfuld rådgivning.
Indklagede:	Ringkjøbing Landbobank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod kautionsforpligtelse begrundet i misforhold til kautionistens økonomi og mangelfulde oplysninger samt indsigelse om mangelfuld rådgivning.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Ringkøbing Landbobank (tidligere Nordjyske Bank).

Klagerens daværende ægtefælle, H, var også kunde i banken.

Sagen angår klagerens kaution i november 2022 for et anpartsselskab B. Klageren har blandt andet gjort gældende, at kautionen stod i misforhold til hans økonomi.

Ved brev af 30. december 2010 til klageren oplyste banken vedrørende hans kautionsforpligtelse i forhold til et anpartsselskab A’s kredit, at der skyldtes 38.997,92 kr. på kreditten.

Banken har oplyst, at klageren og H den 15. august 2021 købte en ejendom (herefter ejendommen) for 3.100.000 kr. Af brev af 11. august 2021 fra Totalkredit til klageren og H fremgår, at realkreditinstituttet på baggrund af oplysninger fra banken havde udbetalt et lån med en hovedstol på 2.473.000 kr. og en løbetid på 30 år.

Ved ejerpantebrev af 6. januar 2022 gav klageren og H banken underpant for et beløb på 400.000 kr. i ejendommen. Ved kreditaftale af 6. januar 2022 indgik klageren og H aftale om en boligkredit med en trækningsret på 625.000 kr. med banken. Løbetiden var 20 år og 26 dage.

Klageren har oplyst, at han i april 2022 blev diagnosticeret med posttraumatisk stress.

Ved slutseddel af 5. maj 2022 købte klageren og H en bil for i alt 153.995 kr. Banken har oplyst, at bilen blev betalt den 11. maj 2022 med midler, der blev overført fra H’s konto -222, samt at beløbet til købet af bilen den 9. maj 2022 blev overført fra klageren og H’s boligkredit.

Banken har fremlagt et brev med en afgørelse af 20. juli 2022 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til klageren, hvor en del af teksten er anonymiseret. Banken har oplyst, at klageren sendte afgørelsen til banken i anonymiseret tilstand. Af brevet fremgår blandt andet:

”Afgørelse: Du får godtgørelse for varigt mén

Vi skriver til dig, fordi vi har truffet afgørelse om varigt mén som følge af din arbejdsskade. Det drejer sig om […]. Vi har afgjort, at du har et mén efter arbejdsskaden på […] og at du får […] udbetalt i godtgørelse.”

Ved besked af 8. august 2022 til banken anmodede klageren om oprettelse af en kreditorbeskyttet konto og oplyste, at der var truffet afgørelse i hans arbejdsskadesag. Samme dag meddelte banken, at den havde oprettet en kreditorbeskyttet konto til klageren.

Ved beskeder af 9. august 2022 havde banken og klageren korrespondance om oprettelse af en kassekredit på 300.000 kr. til anpartsselskab B.

Ved besked af 24. august 2022 til banken anmodede klageren om oprettelse af en ny kreditorbeskyttet konto til erhvervsevnetab, således at han havde én konto relateret til méngrad og én til erhvervsevnetab. Samme dag meddelte banken, at det var klaret, og at klageren skulle underskrive dokumenter vedrørende de to konti i e-Boks.

Ved brev af 7. september 2022 meddelte banken, at klageren pr. 6. september 2022 havde fået en kreditorbeskyttet konto -566 i banken. Af brevet fremgår, at klageren havde oplyst banken om, at indeståendet hidrørte fra erstatning for invaliditet eller tab af forsøger eller godtgørelse i denne forbindelse.

Ved e-mail af 2. november 2022 til banken meddelte klageren og H:

”Vi har selv vendt nogle muligheder, og her er hvad vi ville kunne få til at fungere.

Privat:

- Nedskriver vores Private boligkredit med kr. 200.000 til kr. 400.000

- Fastholder de 400.000 i privat boligkredit, som der allerede er pant i. Det ser vi ingen grund til at pille ved.

Friværdi: Bil kr. 157.000

Bolig: kr. 200.000

[Anpartsselskab B]

- Fastholder nuværende kassekredit/Lån på kr.300.000 med Afdragsfrihed i 3 år. med første afvikling Jan. 2026. Dog skal vi lige snakke renten (…)

- Nov. 2022, I giver et lån med trafik i [navn] kr. 400.000. Lånet nedskrives så snart løbende, og med tilsvarende som, udbetalinger sker fra [navn].

- Jan. 2023 I giver et lån med trafik i [fond] kr. 494.375 Lånet nedskrives så snart løbende, og med tilsvarende som, udbetalinger sker fra [forsikringsselskab].

Hvad tænker du om ovenstående? Dette giver os maksimal effekt og vi giver jer noget imens vi beder om lidt.

Overordnet så beder firmaet ”kun” om kassekreditten på de kr. 300.000 som du allerede har fået gennemført (…)

Vi spørger om lån med sikker trafik.

Vi nedskriver privat boligkredit med kr. 200.000

Der er et behov for at vi snarest får disse muligheder implementeret hvorfor vi ser meget frem til at høre fra dig.”

Samme dag svarede banken blandt andet:

”I ønsker kreditter for 700.000 kr. men sikkerhed for 600.000 kr., de to tal skal vi gerne have til at stemme overens.

Jeg foreslår, at vi nedbringer boligkreditten til 300.000 kr. hvis I ønsker 100 tkr. ekstra kan vi evt. lave et billån til jer med pant i bilen, alternativt kan I bruge nogle af [klagerens] forsikringspenge til formålet.

Som det er lige nu, afdrager I stort set ikke på jeres private gæld, udover 2600 kr. pr. måned på boligkreditten, på et tidspunkt skal vi også have tænkt lidt yderligere afdrag ind i jeres privatøkonomi.

Ejerpantebrevet i huset kommer til at ligge delvis til sikkerhed for kassekreditten i selskabet, der er årlige genforhandlinger på kreditten, første gang 1/9-2023.

Når der foreligger en endelig bevilling på [navn]-midlerne kan banken yde jer et lån på [navn]-midlernes pålydende og tage transport heri, det samme gælder [fond] såfremt der opnås tilskud derfra.”

Hertil svarede klageren og H blandt andet:

”Vi synes det er fair at nedbringe boligkreditten til kr. 300.000 og så kan vi altid vurdere om de ekstra kr. 100.000 skal hjemtages i bilen når tid er. Men det ønsker vi ikke nu.

Ift. afdrag i privatøkonomien, så er vi enige deri. Vi forsætter med at afdrage boligkreditten med kr. 2600/mdr.

Ift. ejerpantebrev, hvad vil det betyde for os? Vi ønsker en forhåndsaftale på at genforhandling på kreditten, først 1/9-2025.

Kommer dette ikke til at ligge fuldt sikkerhed for kassekreditten?

(…)

Ift. [navn] og [fond] – Enige, hvilket også giver mening.”

Ved e-mails af 3. november 2022 aftalte parterne genforhandling af kassekreditten til anpartsselskab B den 1. september 2024.

Ved e-mail af 14. november 2022 til klageren og H meddelte banken:

”Vores produktion er faktisk klar med dokumenterne til [anpartsselskab B], men de vil meget gerne have jer til at sende os de budgetter I har udfærdiget (excel ark).

Normalt skal vi sende det seneste regnskab ud til kautionisterne, men da der i sagens natur ikke er udfærdiget et regnskab, så skal vi i stedet sende de budgetter som er lavet.

Det er lidt fjollet, at I skal sende os budgetter for at vi så kan sende dem tilbage til jer som kautionister. Men det er nu en gangs sådan som Finanstilsynet gerne vil have at vi gør, så det må vi hellere rette os efter (…)”

Samme dag svarede klageren banken og henviste til en vedhæftning.

Den 15. november 2022 underskrev klageren en kautionserklæring. Af kautionserklæringen fremgår, at klageren indestod som selvskyldnerkautionist for opfyldelse af enhver forpligtelse som anpartsselskab B havde eller måtte få over for banken på kredit nr. -380 begrænset til 300.000 kr. Af kautionserklæringen fremgår endvidere blandt andet:

”Vilkår for kaution

(…)

Kautionens betydning

Kautionsforpligtelsen betyder, at banken straks vil kræve det kautionssikrede indbetalt af kautionisten, hvis låntager, uanset af hvilken årsag, ikke kan eller vil betale. (…)

Bankens fordring på kautionisten er forfalden, så snart låntager ikke kan eller vil betale sin skyld til banken. (…)

(…)

Særlig information til private kautionister:

Hvad skal du særlig være opmærksom på?

Der er to forhold, som du skal være særlig opmærksom på, når du bliver bedt om at kautionere:

1. Du bør kun kautionere, hvis du kan undvære det beløb, du bliver bedt om at kautionere for. Spørg derfor altid dig selv, om du i givet fald er parat til at “forære” låntager pengene. Det er nemlig ofte meget svært for kautionister at få pengene igen fra låntager.

2. Det er op til dig selv at vurdere risikoen for at ende med at komme til at betale, hvis du kautionerer. Banken giver dig nogle oplysninger til brug for bedømmelse af risikoen, men du bør overveje at bede om yderligere oplysninger hos låntager, før du kautionerer.

Hvorfor yder banken lån, kredit eller garantistillelse mod kaution?

Når banken ønsker en kreditaftale sikret ved kaution, er det udtryk for, at banken er usikker på, om låntager vil være i stand til at betale fordringen tilbage.

Der kan være mange grunde til, at banken ikke ønsker at løbe risikoen for, at låntager ikke betaler tilbage. Det kan være usikkerhed om låntagers fremtidige indtjening eller låntagers andre gældsposter. Det kan også være, at et projekt fx med opstart af ny virksomhed, som låntager ønsker at låne penge til, er meget usikkert.

Ved kaution for en ægtefælle, enten for privat gæld, eller gæld ydet til ægtefællens personligt ejede virksomhed, ønsker banken kautionen, fordi gælden i realiteten kommer begge ægtefæller til gode. Kautionen virker derfor på samme måde, som hvis begge ægtefæller hæftede for gælden. Kautionsforpligtelsen falder ikke bort ved skilsmisse, og ægtefæller skal derfor overveje nøje, om der bør kautioneres for hinandens gæld.

Hvis du ønsker andre oplysninger om låntagers økonomi, end dem banken giver dig, eller hvis du ønsker oplysning om formålet med den gæld, du kautionerer for, må du selv spørge låntager nærmere herom.

Spørg fx om låntager har gæld i forvejen hos banken eller hos andre pengeinstitutter, eller om låntager har andre særligt store gælds- eller betalingsforpligtelser fx anparter. Og spørg fx også låntager om, hvor mange penge låntager har til sig selv om måneden, når alle udgifter er betalt.

Når du overvejer risikoen ved at kautionere, skal du være opmærksom på, at de oplysninger, du får af banken og af låntager selv, udelukkende er et øjebliksbillede. Efter at kautionen er stillet, er banken eller fx kreditkortselskaber ikke forhindret i at give låntager yderligere lån eller kredit, uden at du vil få besked. Den kaution, du har stillet, dækker selvfølgelig ikke disse efterfølgende lån eller kreditter. Men det kan øge risikoen for, at låntager ikke kan tilbagebetale det lån, du kautionerer for.

Skal du kautionere?

Til sidst må du spørge dig selv: Hvad er min bedømmelse af risikoen og min mulighed for at betale, hvis låntager ikke kan eller vil betale? Du kan eventuelt søge yderligere råd hos advokat eller revisor.

Er du i tvivl, så lad være med at kautionere!

Information til kautionisten

Du har fået:

Kopi af denne kautionserklæring og den aftale, du kautionerer for
Låntagers seneste årsregnskab

(…)

Underskrift af kautionist

Jeg tiltræder hermed som kautionist og bekræfter, at banken har gennemgået betingelserne for og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen, som også er beskrevet i afsnittet ”Særlig information til private kautionister” under ”Vilkår for kaution”:

Jeg har modtaget de oplysninger, der er nævnt under ”Information til kautionisten”

(…)”

Banken har oplyst, at H underskrev en tilsvarende kautionserklæring.

Banken har fremlagt en udskrift fra sit system af 16. november 2022 vedrørende en konto -812. Banken har med henvisning til bilaget oplyst, at klageren og H’s boligkredit den 16. november 2022 blev nedskrevet fra 600.000 kr. til 300.000 kr.

Klageren har fremlagt sine årsopgørelser for 2021 og 2022. I 2021 havde klageren en skattepligtig indkomst på 492.866 kr. og i 2022 en skattepligtig indkomst på 354.773 kr. Banken har fremlagt en udskrift fra eSKATdata for perioden fra november 2021 til oktober 2022. Af udskriften fremgår, at klageren i perioden havde en bruttoindkomst på 479.657,16 kr.

Banken har fremlagt en udskrift fra eSKATdata for perioden fra marts 2023 til marts 2024. Af udskriften fremgår, at klageren i perioden havde en bruttoindkomst i alt til AM på 537.589,01 kr.

Ved e-mail af 2. juli 2024 til banken meddelte klageren blandt andet, at H ønskede at sælge deres bil, hvori der var fuld friværdi, samt at han og H ejede bilen med 50 % hver.

Klageren har oplyst, at bilen i sommeren 2024 blev solgt for 100.000 kr.

Ved e-mail af 18. juli 2024 til banken meddelte H, at hun ikke kunne få frigivet flere penge, da de ikke havde mere arbejde. Endvidere meddelte H, at hun ikke ville køre virksomheden videre de næste fire år, og at det aldrig havde været hendes projekt, hvorfor hun ikke ønskede at lave mere ved det.

Ved e-mail af 17. september 2024 til banken meddelte klagerens advokat, advokat A, blandt andet, at parterne på et møde i skifteretten var enige om:

”(…)

Konto [-308] deponeringskonto vedr. [ejendommen] opgøres, når overtagelse og indfrielse af lån har fundet sted. Provenu skal derefter afdrages op fælles gæld.”

Banken har oplyst, at boligkreditten var fælles gæld, og at boligkreditten blev indfriet med et beløb på 235.983,34 kr. Banken har endvidere oplyst, at efter indfrielsen af boligkreditten var der et overskydende beløb på 164.016,66 kr. under bankens ejerpantebrev.

Banken har oplyst, at de 164.016,66 kr. blev anvendt til at nedbringe trækningsretten på kreditten til anpartsselskab B, hvilket resulterede i en reduktion af kreditten fra 300.000 kr. til 135.983,34 kr. Derved skete der samtidig en reduktion af klagerens kautionsforpligtelse fra 300.000 kr. til 135.983,34 kr.

Ved brev af 8. oktober 2024 til klageren meddelte banken, at anpartsselskab B’s drift var ophørt, og at driftskreditten derfor var forfalden til indfrielse. Klageren skulle inden 10 dage betale det skyldige beløb svarende til kreditrammen på 135.983,34 kr. til banken.

Klageren har fremlagt et skærmprint dateret den ”10. oktober” med en SMS-korrespondance. Af skærmprintet fremgår:

”(…)

Her er ny konto.
Tak. [Personnavn] mangler at høre fra dig ift. som tidligere aftalt at vi dep. [anpartsselskab B] skal dække [anpartsselskab B] driftskredit. Vil du bekræfte dette? Så den kan lukkes ned.

- Jeg har talt med [personnavn]. Så det er der styr på. Jeg vil bestemt hellere at min del går til det jeg alene hæfter for. Det tænker jeg giver mening.

(…)”

Ved e-mail af 11. oktober 2024 til advokat B, der var H’s advokat, meddelte advokat A, at der var en restsaldo på 148.083,24 kr. på deponeringskontoen efter salg af ejendommen. Endvidere bad advokat A om en bekræftelse over for banken på, at restprovenuet for så vidt angik begge parter skulle anvendes til nedbringelse af driftskreditten.

Ved e-mail af 11. oktober 2024 til advokat A meddelte advokat B blandt andet:

”Jeg kan IKKE bekræfte, at provenuet skal anvendes til nedbringelse af kassekreditten/driftskreditten.

Provenuet skal deles mellem parterne med halvdelen til hver.”

Banken har oplyst, at der efter udgifter var et provenu på deponeringskontoen på 137.957,04 kr., og at beløbet den 25. oktober 2024 blev overført til klageren og H’s fælles konto -401, hvorefter beløbet blev fordelt og overført til klageren og H’s respektive konti.

Ved brev af 14. november 2024 opsagde banken klagerens engagement i banken grundet misligholdelse, da klageren ikke havde betalt kautionsbeløbet på 135.983,34 kr. Af brevet fremgik yderligere, at engagementet ville blive overgivet til inkasso, hvis der ikke blev betalt inden for 10 dage, og at banken ville foranledige klageren indberettet i RKI.

Klageren har oplyst, at han fra den 14. november 2024 indbetalte en række beløb til anpartsselskab B’s driftskonto, der stammede fra hans beskyttede midler.

Ved e-mail af 23. november 2024 til banken fremsatte klagerens advokat, advokat C, indsigelse mod opsigelsen af engagementet. Af indsigelsen fremgår, at hæftelsen blev bestridt, og advokaten stillede spørgsmål ved, at man skulle have udleveret kautionserklæringen sammen med anpartsselskab B’s første årsregnskab, men at dette først blev aflagt den 25. juni 2023. Endvidere fremgår, at klageren ikke havde haft adgang til anpartsselskab B’s bankoplysninger, og at selskabet er og i det hele havde været ejet af H. Advokaten stillede endvidere spørgsmål ved, om der ved etableringen af kautionserklæringen var foretaget den fornødne soliditetsvurdering af klageren, samt at banken havde fastholdt kautionshæftelsen til trods for, at banken havde modregningsret i provenuet fra salget af ejendommen.

Ved e-mail af 29. november 2024 til advokat C meddelte banken, at sagen var behandlet korrekt, og at klagerens kautionsforpligtelse var gældende.

Ved brev af 14. februar 2025 til banken anmodede klagerens advokat om klagebehandling og anførte følgende blandt andet:

”Der er 3 overordnede synspunkter:

1) Principalt: Kautionen er ikke gyldig og bindende for min klient.

2) Subsidiært: Kautionen er successivt nedbragt.

3) A) Mere subsidiært: Der skal ske inddrivelse eller forsøg på inddrivelse hos medhæftende kautionist – min klients tidligere ægtefælle.

3) B) Såfremt der fortsat består en kautionsrest, anmoder min klient om at blive meddelt hvilke eksisterende pante- og kautionshæftelser han kan indtræde i, såfremt han vælger at indfri den resterende kautionshæftelse.”

I brevet uddybede advokaten synspunkterne.

Ved brev af 14. marts 2025 til klageren svarede banken på klagen. Banken anførte blandt andet, at sagen var behandlet i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer, og at klagerens kautionsforpligtelse således var gældende.

Ved e-mail af 23. april 2025 til banken meddelte klageren blandt andet:

”Beløbet overføres med forbehold og tilbagesøgning - Jeg imødeser saldo kvittering samt oplysning om hvilke sikkerheder jeg kan subrogere i ved min indbetaling.”

Ved e-mail af 5. maj 2025 til klageren kvitterede banken for indbetaling af 146.015,71 kr. til fuld og endelig indfrielse af klagerens kautionsforpligtelse for anpartsselskab B. Endvidere meddelte banken, at der ikke var sikkerheder at indtræde i.

Klageren har oplyst, at anpartsselskab B’s drift officielt ophørte den 3. september 2025.

Parternes påstande

Den 24. september 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal anerkende, at der ikke foreligger en gyldig og bindende kautionshæftelse, hvorfor banken ikke har været berettiget til at kræve kautionsforpligtelsen indfriet. Endvidere skal banken tilbagebetale 146.015,71 kr. betalt den 5. juni 2025 af klageren med tillæg af rente på 6,90 % fra indbetalingen til dags dato, subsidiært procesrenten.

Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført blandt andet, at banken ikke har været berettiget til at kræve kautionsforpligtelsen indfriet grundet manglende solidaritetsvurdering. Hans solidaritet var ikke tilstrækkelig til at kunne indgå kautionsforpligtelsen, da han reelt set kun var god for 100.000 kr. Kautionen kan på baggrund heraf ikke gøres gældende.

Ved indgåelsestidspunktet havde han og H en samlet friværdi i huset på 200.000 kr., hvorfor det er bemærkelsesværdigt, at det af kautionsforpligtelsen fremgår, at han kunne hæfte med op til i alt 300.000 kr. Banken anfører, at ejendommens friværdi på 200.000 kr. blev lagt til grund. Banken foretog ikke nogen selvstændig vurdering af ejendommens værdi, ligesom der ikke blev taget højde for, at han og H havde en boligkredit på 625.000 kr. Den anførte friværdi var fælles for begge ægtefæller, hvilket reducerer den reelle betydning af aktivet i relation til hans individuelle hæftelse.

Banken anfører, at bilens friværdi udgjorde 157.000 kr. Bilen blev anskaffet for 153.995 kr. og videresolgt i sommeren 2024 for 100.000 kr. Der blev ikke foretaget nogen saglig eller dokumenteret værdiafskrivning af bilen i perioden, ligesom banken ikke foretog nogen selvstændig undersøgelse eller vurdering af bilens reelle markedsværdi. Banken har ikke foretaget en forsvarlig og korrekt vurdering af bilens værdi i forbindelse med soliditetsvurderingen.

Han og H rådede på tidspunktet over en større samlet økonomi end anført af banken, idet der var en driftskonto, innovationskonto samt endnu en konto med et samlet træk på cirka 700.000–800.000 kr. Disse forhold synes ikke inddraget i bankens vurdering.

Som følge af diagnosticeringen med PTSD havde han ikke udsigt til fremtidige indtægter som hidtil, og han blev senere tilkendt førtidspension. Hans indkomst faldt derfor væsentligt fra 2021 til 2022. Disse forhold burde have været inddraget i bankens vurdering af hans økonomiske soliditet.

Banken var bekendt med hans PTSD. Han sendte relevant dokumentation i form af forsikringsdokumentation samt méngradsafgørelse, der skulle anvendes som dokumentation til oprettelse af den kreditorbeskyttede konto. Banken har på aftaleindgåelsestidspunktet tilsidesat sin skærpede rådgivningsforpligtelse i lyset af bankens viden om hans personlige forhold med sygdom og kognitive udfordringer som følge af PTSD, jf. lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 2, jf. BKG nr. 1013 af 21/08/2024 samt aftalelovens § 36. Han var dermed en sårbar person, som uden tvivl havde brug for ekstra rådgivning og vejledning fra banken, hvorfor kautionen ikke kan gøres gældende.

Banken anfører, at den ikke kunne gøre krav på hele salgsprovenuet fra salget af huset, da ejendommen var ejet i sameje. Han og H hæftede solidarisk for selskabets driftskonto. Banken valgte inddrivelsesrækkefølge medførte, at kautionen ikke blev gjort gældende forud for frigivelse af salgsprovenu, hvorved H blev stillet væsentligt bedre end ham. Banken undlod at foretage tvungen modregning og tilrettelagde processen på en måde, der var til ugunst for ham. Herved har banken tilsidesat både ligebehandlingsprincippet og sin rådgivningsforpligtelse.

Det var bankens initiativ og ønske, at der skulle stilles kaution. Banken har ikke løftet bevisbyrden for at gøre ham, som kautionist, tilstrækkeligt opmærksom på de risici og vilkår, der er forbundet med en sådan forpligtelse som privatperson, jf. lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 1, 1. pkt., BKG nr. 1013 af 21/08/2024, hvorved kautionen ikke er gyldig.

Selskabet blev lukket, inden midlerne blev udbetalt, og banken indgik en akkordaftale med H uden forudgående dialog med han. Dette indikerer, at midlerne indgik i bankens samlede kalkulation.

Han har siden den 14. november 2024 indbetalt en række beløb, der stammede fra beskyttede midler, til driftskontoen for selskabet, og det burde have stået banken klart, at han forventede, at der skete en reel nedbringelse af gælden i selskabet ved indbetalingerne fra de beskyttede midler. Dette sammenholdt med, at banken var vidende om hans personlige udfordringer på tidspunktet, og at midlerne var beskyttede. Banken var dermed i højere grad forpligtet til at vejlede ham med dennes begrænsede forudsætninger om, at indbetalingerne ikke automatisk medførte nedbringelse af kautionsforpligtelsen. Den manglende vejledning herom skal medføre, at kautionen allerede må betragtes som nedbragt med disse indbetalinger, inden kautionen kaldes den 14. november 2024.

I takt med at der blev videreoverført kreditorbeskyttede midler til anpartsselskab B’s konto, blev bankens rådgivningsforpligtelse aktiveret, idet der ikke skete en nedbringelse af kautionsforpligtelsen på baggrund heraf, jf. bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, BEK nr. 330 af 07/04/2026, jf. § 4.

Det fremgår af skærmprintet dateret den 10. oktober med SMS-korrespondancen, at hans opfattelse var, at der var indgået en bindende aftale mellem ham og hans tidligere ægtefælle og ejer af anpartsselskab B, H, om, at friværdien i huset skulle deponeres og dække anpartsselskab B’s driftskredit. Imidlertid fremgår det af korrespondancen, at H ikke ville betale i henhold til aftalen, fordi hun efterfølgende indgik en aftale med banken om, at kravet udelukkende skulle forfølges hos ham som selvskyldnerkautionist. Det dokumenterede forløb indikerer, at banken bevidst har tilrettelagt inddrivelsesstrategien med det formål at skåne H som kautionist på bekostning af hans kautionsforpligtelse, uden at informere ham om de retsvirkninger dette medførte – hvilket er i strid med rådgivningspligten, princippet om ligebehandling af kautionister samt den loyale oplysningspligt. Det har frataget ham muligheden for, hvis han ønskede at træde til kautionen, mens der hos H var en hæftelse, han kunne få regresret i.

Banken har tilsidesat sin rådgivningspligt i forbindelse med kautionsforpligtelsen ved, at han ikke blev rådgivet til at nedbringe kautionen ved salg af bilen til 100.000 kr. Hans andel på 50.000 kr. blev ikke godskrevet ved nedskrivning af kautionen. Banken rådgav ham om, at der skulle ske nedskrivning på boligkreditten og ikke på driftskreditten, hvilket medførte, at der ikke skete nedbringelse af hans kautionsforpligtelse. Banken har derved udvist grov uagtsomhed i sin rådgivning, idet handlingen har medført en økonomisk forfordeling til H, til skade for ham, ved en overførsel af gældsforpligtelsen uden den fornødne information.

Han blev på intet tidspunkt gjort bekendt med, at kautionsforpligtelsen fortsat bestod. Havde han været behørigt orienteret herom, ville han have valgt at anvende provenuet fra bilsalget direkte til nedbringelse af kautionsforpligtelsen og ikke til indsættelse på boligkreditten.

Under det møde, hvor han blev orienteret om skilsmissen, blev oplysninger, om hvorvidt kautionen fortsat bestod, ligeledes undladt, og han blev først efterfølgende bekendt med, at H og banken havde indgået en økonomisk ordning uden hans vidende eller accept. Bankens håndtering heraf udgør således en tilsidesættelse af god rådgivningsskik.

Det er ikke nødvendigt med parts- eller vidneafhøring.

Ringkjøbing Landbobank har til støtte for frifindelsespåstanden anført blandt andet, at på tidspunktet for etableringen af kautionen vurderede banken klagerens soliditetsgrad på baggrund af hans daværende økonomiske situation, herunder formue og indtægter.

Klageren informerede banken om en formue i form af friværdi i bil på 157.000 kr. og friværdi i bolig på 200.000 kr. Klageren havde selv opgjort den daværende formue til ca. 357.000 kr. Da købet af bilen lå blot seks måneder før klagerens underskrivelse af kautionserklæringen, vurderede banken, at værdien kunne antages at udgøre værdien/at det på dette tidspunkt ikke var nødvendigt at foretage en værdimæssig afskrivning af bilen. Banken vurderede, at ejendommens værdi udgjorde 3.100.000 kr. Af låneafregningen fremgår, at restgælden på klageren og H’s realkreditlån udgjorde 2.464.672,07 kr. pr. 1. september 2022. Den 16. november 2022 blev boligkreditten nedskrevet til 300.000 kr. Banken vurderede således, at klageren havde en friværdi i ejendommen på 335.000 kr. Derudover havde klageren på tidspunktet for etableringen af kautionen en årlig indtægt på 479.657,16 kr. ifølge skatteoplysninger for perioden november 2021 til oktober 2022. Banken tog højde for det dokumenterede fald i klagerens løn fra 2021 til 2022. Banken har på intet tidspunkt indkalkuleret klagerens kreditorbeskyttede midler i vurderingen af hans soliditet.

Klageren havde en acceptabel betalingsevne og besad den nødvendige økonomiske evne til at påtage sig forpligtelsen som selvskyldnerkautionist baseret på den daværende formue- og indkomstsituation.

Da klageren og H begge indgik og underskrev hver deres kautionserklæring som selvskyldnerkautionister for anpartsselskab B, accepterede de at påtage sig en solidarisk hæftelse begrænset til 300.000 kr. Banken havde derfor mulighed for at vurdere deres formue og friværdi samlet. Det er ikke en forudsætning, at en kautionist råder over frie midler til at kunne indfri en påtaget kaution. Derimod er det en betingelse, at en kautionist vurderes at have den nødvendige økonomiske evne til at kunne betale kautionen, herunder på baggrund af vedkommendes formue og indtægter.

Banken erindrer ikke, at klageren decideret skulle have nævnt sin PTSD før et møde i forbindelse med klagerens og H’s skilsmisse. De var forinden dette møde åbne omkring, at klageren var stoppet på sit arbejde, og at han var i behandling for oplevelser i forbindelse med sit arbejde. Banken modtog den 8. august 2022 en meddelelse fra klageren vedrørende en afgørelse om varigt mén som følge af en arbejdsskade. I afgørelsen var samtlige personfølsomme oplysninger overstregede, inklusive oplysninger om selve arbejdsskadens karakter.

Der blev afholdt flere møder med deltagelse af klageren, H og banken, hvor forholdene vedrørende anpartsselskab B blev drøftet. Disse drøftelser omfattede blandt andet ejerforhold, oprettelse af kreditter samt afgivelse af kautionserklæringer. Det var klageren, der initierede kontakten til banken vedrørende disse forhold og fremsatte forslag samt bidrog til diverse aftaler omkring anpartsselskab B, herunder ejerforhold samt oprettelse af kreditter og kautionsforpligtelser.

Klageren var på tidspunktet for indgåelsen af kautionsforpligtelsen fuldt ud bekendt med de relevante forhold omkring selskabet, herunder de risici der er forbundet med at påtage sig en kautionsforpligtelse. Denne vurdering understøttes af, at klageren fungerede som den primære kontaktperson i relation til banken, både på egne vegne og på vegne af H samt selskabet.

Klageren havde en aktiv og styrende rolle i selskabets udvikling og udviste indgående kendskab til selskabets projektdetaljer, herunder finansieringsmuligheder og fondsansøgninger. Klageren fremsatte desuden selv forslag til centrale forhold og aftaler vedrørende selskabets drift og struktur, som dokumenteret i den foreliggende mailkorrespondance mellem klageren og banken i perioden mellem den 2. og 14. november 2022. Heraf fremgår også, at klageren var indforstået med, at det var budgetmaterialet for anpartsselskab B, der blev fremsendt til klageren, og ikke det seneste årsregnskab, da dette på daværende tidspunkt endnu ikke var udarbejdet.

Banken skabte via det fremsendte budget m.v. et forsvarligt grundlag for klageren og gav dermed mulighed for at foretage en vurdering af de vilkår og risici, der var forbundet med at påtage sig kautionsforpligtelsen, jf. lov om finansiel virksomhed, BKG 24-08-21 nr. 1013 § 48, stk. 1 og 2. Klageren var fuldkommen bekendt med forholdene omkring selskabet. Klageren var dermed fuldt ud bevidst om de juridiske og økonomiske implikationer af engagementet, herunder indgåelsen af kautionsforpligtelsen. Betingelser og risici forbundet med påtagelsen af den pågældende kautionsforpligtelse fremgår af kautionserklæringen.

Klageren havde tidligere påtaget sig en kautionsforpligtelse for et andet selskab, så han havde allerede kendskab til de mulige konsekvenser ved at påtage sig en kautionsforpligtelse.

Banken har ret til at vælge, hvilke af de hæftende kautionister der inddrives kaution fra. Der blev ligeledes iværksat inddrivelse hos H for gæld i anpartsselskab B.

Vedrørende overførsler af midler fra klagerens kreditorbeskyttede konti blev disse overførsler på intet tidspunkt initieret af banken. Overførslerne blev gennemført via netbanken af klageren og H uden bankens medvirken. På baggrund af kontoudtog kan det konstateres, at midlerne blev overført til anpartsselskab B’s driftskredit -380. Disse midler tilførte likviditet til kreditten og blev efterfølgende anvendt til betaling af udgifter. De pågældende midler blev overført og anvendt til at dække udgifter, der ellers ikke kunne være blevet betalt af selskabet. Midlerne har således ikke på noget tidspunkt kunnet nedskrive kautionsforpligtelsen, og der har på intet tidspunkt eksisteret nogen aftale mellem klageren og banken om en sådan nedskrivning.

Banken havde alene sikkerhed i ejendommen for et beløb af 400.000 kr. I forbindelse med salget af ejendommen kunne banken derfor ikke gøre krav på hele salgsprovenuet.

I en e-mail af den 17. september 2024 fra klagerens advokat A fremgår, at provenuet fra ejendommen skulle afgå på "fælles gæld". H’s advokat meddelte i en e-mail af den 11. oktober 2024, at provenuet ikke skulle anvendes til nedbringelse af kassekreditten/driftskreditten i anpartsselskab B, men at provenuet skulle deles mellem parterne med halvdelen til hver.

Modregning var ikke en mulighed, da banken ikke havde et forfaldent krav på tidspunktet for overførslen af provenuet. Kautionsforpligtelsen blev først gjort gældende den 14. november 2024, mens overførslen af provenuet fandt sted den 25. oktober 2024.

Bilen blev betalt den 11. maj 2022 med et beløb på 153.995 kr., som blev overført fra konto -222 tilhørende H. Overførslen skete efter forudgående godkendelse. Midlerne til købet af bilen blev den 9. maj 2022 overført fra klagerens og H’s fælles boligkredit. Det var klageren selv, der traf beslutning om, at provenuet fra salget af bilen på 100.000 kr. skulle indsættes på klagerens og H’s boligkredit. Da betalingen for bilen oprindeligt blev finansieret via klagerens og H’s fælles boligkredit, fandt banken det ikke usædvanligt, at klageren ønskede at indsætte provenuet fra bilsalget på samme konto. Da både klageren og H var hæftende for såvel den private fælles boligkredit som driftskreditten tilhørende anpartsselskab B, forelå der ikke en rådgivningspligt til at anbefale nedbringelse af driftskreditten frem for boligkreditten.

Grundlaget for kravet om indfrielse af driftskreditten beror ikke på det tidspunkt, hvor selskabets formelle opløsning eller officielle ophør af drift blev registreret, men på tidspunktet for det faktiske ophør af selskabets drift. Banken modtog den 18. juli 2024 meddelelse fra H om, at der ikke længere ville forekomme indtægter eller udgifter på selskabets driftskonto.

Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at behandlingen af klagen forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, hvilket ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene, hvorfor sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og hans daværende ægtefælle, H, var kunder i Ringkøbing Landbobank (tidligere Nordjyske Bank).

Sagen angår klagerens kaution i november 2022 for et anpartsselskab B. Klageren har blandt andet gjort gældende, at kautionen stod i misforhold til hans økonomi.

Banken har oplyst, at klageren og H den 15. august 2021 købte en ejendom for 3.100.000 kr. (herefter ejendommen). Af brev af 11. august 2021 fra Totalkredit til klageren og H fremgår, at realkreditinstituttet på baggrund af oplysninger fra banken havde udbetalt et lån med en hovedstol på 2.473.000 kr. og en løbetid på 30 år.

Klageren har oplyst, at han i april 2022 blev diagnosticeret med posttraumatisk stress.

I maj 2022 købte klageren og H en bil for i alt 153.995 kr.

Ved brev af 7. september 2022 meddelte banken, at klageren pr. 6. september 2022 havde fået en kreditorbeskyttet konto -566 i banken.

Ved e-mail af 14. november 2022 til klageren og H anmodede banken om budgetter, der skulle sendes tilbage til dem som kautionister, og banken oplyste, at banken normalt ville sende det seneste regnskab til kautionisterne, men at dette i sagtens natur ikke var udfærdiget. Samme dag svarede klageren banken og henviste til en vedhæftning.

Banken har oplyst, at klageren og H’s boligkredit den 16. november 2022 blev nedskrevet fra 600.000 kr. til 300.000 kr.

Klageren har oplyst, at bilen i sommeren 2024 blev solgt for 100.000 kr.

Banken har oplyst, at boligkreditten blev indfriet med et beløb på 235.983,34 kr. Banken har endvidere oplyst, at efter indfrielsen af boligkreditten var der et overskydende beløb på 164.016,66 kr. under bankens ejerpantebrev. Beløbet på 164.016,66 kr. blev anvendt til at nedbringe trækningsretten på kreditten til anpartsselskab B, hvilket resulterede i en reduktion af kreditten fra 300.000 kr. til 135.983,34 kr. Derved skete der samtidig en reduktion af klagerens kautionsforpligtelse fra 300.000 kr. til 135.983,34 kr.

Banken har oplyst, at der efter salg af ejendommen efter udgifter var et provenu på klageren og H’s deponeringskonto på 137.957,04 kr., og at beløbet den 25. oktober 2024 blev overført til klageren og H’s fælles konto -401, hvorefter beløbet blev fordelt og overført til klageren og H’s respektive konti.

Ved brev af 14. november 2024 opsagde banken klagerens engagement i banken grundet misligholdelse, da klageren ikke havde betalt kautionsbeløbet på 135.983,34 kr.

Klageren har oplyst, at han fra den 14. november 2024 indbetalte en række beløb til anpartsselskab B’s driftskonto, der stammede fra hans beskyttede midler.

Klageren overførte 146.015,71 kr. til banken med forbehold, hvorefter banken kvitterede for klagerens indfrielse af kautionsforpligtelsen over for anpartsselskab B.

Det følger af lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 1, at et pengeinstitut inden der indgås en aftale om en privat kautionsforpligtelse skal sikre sig, at kautionisten er tilstrækkeligt informeret om indholdet af aftalen og konsekvenserne af at påtage sig en kautionsforpligtelse. Denne information skal indeholde oplysninger om, hvad den konkrete kautionsforpligtelse indebærer, og indeholde en afbalanceret beskrivelse af de risici, der er forbundet hermed. Endvidere skal pengeinstituttet for den debitor, hvis gæld kautionsforpligtelsen skal sikre, med samtykke fra debitor udlevere den seneste årsopgørelse fra SKAT og de seneste tre lønsedler eller det seneste årsregnskab, hvis der kautioneres for en erhvervsdrivendes gæld. Af lovens § 48, stk. 2 fremgår, at et pengeinstitut, som ikke har overholdt stk. 1, kun kan gøre kautionsforpligtelsen gældende, såfremt kautionisten på anden vis har haft et forsvarligt grundlag for at bedømme de risici, der var forbundet med at indgå kautionsforpligtelsen.

Ankenævnet finder, at klageren på baggrund af kautionserklæringen, herunder navnlig afsnittet ”Vilkår for kaution”, blev tilstrækkeligt informeret om indholdet af aftalen og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen og herunder blev informeret om, hvad den konkrete forpligtelse indebar. Ankenævnet finder endvidere, at kautionserklæringen indeholdt en afbalanceret beskrivelse af risiciene forbundet med kautionsforpligtelsen. Den 14. november 2022 anmodede banken om budgetter for anpartsselskab B, der skulle sendes tilbage til klageren og H, da der ikke forelå årsregnskab for anpartsselskab B. Ankenævnet finder, at klageren ved modtagelse af budget for anpartsselskab B fik et forsvarligt grundlag for at bedømme risiciene. Det lægges i den forbindelse til grund, at klageren deltog i driften af anpartsselskab B.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at der ikke er godtgjort omstændigheder, der kan begrunde, at klageren ikke skulle være bundet af kautionsforpligtelsen for kredit nr. -380, jf. lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 1 og 2.

Det følger af lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 10, at en kautionsforpligtelse efter stk. 1 kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis den står i misforhold til kautionistens økonomi.

I 2022 havde klageren en skattepligtig indkomst på 354.773 kr., og i perioden fra november 2021 til oktober 2022 en bruttoindkomst i alt på 479.657,16 kr.

Banken har oplyst, at klageren og H den 15. august 2021 havde købt ejendommen for 3.100.000 kr. Klageren og H havde et realkreditlån i ejendommen, der pr. august 2021 havde en hovedstol på 2.473.000 kr. Banken har oplyst, at den vurderede, at ejendommens værdi udgjorde 3.100.000 kr. Endvidere havde klageren og H en boligkredit i banken med en trækningsret på 625.000 kr., der i november 2022, hvor klageren påtog sig kautionen, blev nedskrevet med 300.000 kr. Banken har oplyst, at den vurderede, at klageren og H havde en friværdi i ejendommen på 335.000 kr. Endvidere ejede klageren og H en bil, der i maj 2022 var købt for 153.995 kr. Banken foretog ikke en værdimæssig afskrivning af bilen i forbindelse med vurderingen af klagerens økonomi.

Klageren har anført, at hans og H’s friværdi i ejendommen udgjorde 200.000 kr., og at klageren således var god for 100.000 kr.

Ankenævnet finder på baggrund af det oplyste, at klageren i hvert fald havde en formue på 150.000 kr.

Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens kautionsforpligtelse over for banken begrundet i kautionsforpligtelsens misforhold til hans økonomi, jf. lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 10.

Det følger af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 8, stk. 2, at en finansiel virksomhed skal yde rådgivning, hvis kunden anmoder herom samt af egen drift, hvor omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor.

Ankenævnet finder, at banken ikke havde en forpligtelse til at rådgive klageren til at anvende provenuet fra salget af bilen til at nedbringe anpartsselskab B’s driftskredit, fremfor boligkreditten.

Vedrørende klagerens betalinger fra sine kreditorbeskyttede konti til anpartsselskab B’s driftskredit finder Ankenævnet, at det ikke kan anses for godtgjort, at banken har ydet mangelfuld rådgivning.

Ankenævnet finder herefter, at banken ikke er erstatningsansvarlig over for klageren som følge af mangelfuld rådgivning.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Indsigelse mod kautionsforpligtelse begrundet i misforhold til kautionistens økonomi og mangelfulde op-lysninger samt indsigelse om mangelfuld rådgivning.