Opsigelse af særaftaler vedrørende rente på indlånskonto, indplacering i kundegruppe og gratis MasterCard Guld med forsikringer.
| Sagsnummer: | 544 /2023 |
| Dato: | 15-10-2024 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Karin Sønderbæk, Kritte Sand Nielsen, Morten Bruun Pedersen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Rente - indlån Ulempeerstatning |
| Ledetekst: | Opsigelse af særaftaler vedrørende rente på indlånskonto, indplacering i kundegruppe og gratis MasterCard Guld med forsikringer. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører opsigelse af særaftaler vedrørende rente på indlånskonto, indplacering i kundegruppe og gratis MasterCard Guld med forsikringer.
Sagens omstændigheder
Klagerne, M og H, var kunder i pengeinstitut P, hvor de blandt andet havde konti og betalingskort. Klagerne ejede herudover en ejendom, som var finansieret ved et realkreditlån i realkreditinstitut R.
I 2015 kontaktede klagerne banken med henblik på at forhøre sig om, hvilke tilbud banken kunne give dem, hvis de valgte at skifte fra pengeinstitut P og realkreditinstitut R til Danske Bank og realkreditinstitut D.
Den 22. april 2015 skrev klagerne til banken:
”…
1. Vi går ud fra, at vi skal flytte vores samlede bank-engagement også.
Derfor er det vigtigt, om vi får samme eller bedre bankforhold, end vi har i [pengeinstitut P]. Her har vi gratis netbank, en række konti: to fordel+ til opsparing og budgetbetaling (får vist kun ca. 0,25 % i rente), en løn- og forbrugskonto med kassekredit på 40.000 (som vi aldrig gør brug af, kassekreditten), samt to andre almindelige konti. Vi har begge visakort og mastercard gold og kan overføre og hæve penge uden gebyrer. Det eneste gebyr, jeg tror, vi betaler, er, hvis vi overfører penge til udlandet (40 kr. tror jeg).
…”
Den 23. april 2015 svarede banken blandt andet, at den kunne matche de produkter, klagerne havde i pengeinstitut P.
Samme dag svarede klagerne, at de gerne ville indgå aftalen med de nævnte forhold.
Klagerne har anført, at banken tilbød dem, at den ville matche de aftaler, som klagerne havde i pengeinstitut P. Klagerne har anført, at banken blandt andet gav dem tilbud om, at de ikke skulle betale for rejseforsikringer i forbindelse med anvendelse af deres MasterCard Guld, og at tilbuddet herom var tidsubegrænset, at de ville få 0,25 % i rente på deres indlån i banken, og at de kunne blive eksklusiv+-kunder, hvorfor de ikke skulle betale månedlige gebyrer for en række produkter, selvom de ikke opfyldte kravet om at have et kundeengagement på minimum to millioner kroner.
Banken har anført, at den ikke har kunnet finde aftaler eller skriftlige bekræftelser på, hvilke priser der var aftalt i forbindelse med etableringen af klagernes kundeforhold i banken og realkreditinstitut D, og at alle aftaler og vilkår blev indgået på bankens standardvilkår og standardkundeaftaler.
I december 2015 gjorde klagerne indsigelse mod, at banken ikke ønskede at yde dem gratis rejseforsikring i forbindelse med anvendelsen af deres MasterCard Guld uden tidsbegrænsning, da banken efter etableringen af deres kundeforhold i banken kun ville yde gratis rejseforsikring i op til tre år.
Banken har fremlagt en intern e-mailkorrespondance af 4. december 2015, hvoraf blandt andet fremgår:
”…
Kunden har bedre forsikringsdækning i [pengeinstitut P] end i DB. Forsikring er tilsyneladende ikke bragt på banen af rådgiveren. [Pengeinstitut P’s] forsikringsdækning på MasterCard Gold findes på deres hjemmeside, så oplysninger var nemme at tilgå.
Aftalt med [ansat i banken], at vi må tilbyde kunden 2 års gebyrfrihed på tillægsforsikringerne. Kunden vil dog være omfattet af eventuelle vilkårsændringer, da banken i sine vilkår forbeholder sig ret til at ændre disse (generelt for sine kunder).
Alternativt må vi tilbyde, at kunden kan flytte tilbage til [pengeinstitut P] uden omkostninger, hvis det har været en bristende forudsætning for kunden, at han ville få samme forsikringsdækning i DB.
…”
Den 14. december 2015 svarede banken klagerne blandt andet, at det ikke fremgik udtrykkeligt af klagernes korrespondance med banken forudgående for flytning af engagementet, at banken skulle tilbyde de samme forsikringsdækninger i tilknytning til MasterCard Guld, som klagerne havde i pengeinstitut P, hvorfor væsentligheden af dette ikke var kendelig for rådgiveren. Banken svarede endvidere klagerne, at forsikringsdækningerne i banken og pengeinstitut P ikke var sammenlignelige, da forsikringen i pengeinstitut P f.eks. kun dækkede i tilfælde af, at betalingskortet var anvendt helt eller delvist til betaling af en rejse eller et køb på rejsen. Det var derfor ikke muligt at sammenligne priserne for forsikringerne, da vilkårene ikke var identiske. Herudover svarede banken:
”…
Banken har desuagtet tilbudt at fritage jer for betaling af forsikringspræmie i 3 år for jeres tilkøb af 4 yderligere forsikringsdækninger. Alternativt, at banken vil betale jeres eventuelle omkostninger ved at flytte jeres engagement tilbage til [pengeinstitut P], hvis jeres forudsætning imidlertid var så væsentlig for jer, at I ikke ville have flyttet jeres engagement, hvis I forinden var blevet oplyst om forsikringspræmierne.
Som jeg forstår jeres klage ønsker I dog ikke at acceptere ét af ovennævnte tilbud, men derimod at banken skal tilbyde jer de 4 yderligere forsikringsdækninger uden tidsbegrænsning af fritagelsen for præmiebetaling.
…”
Den 22. december 2015 svarede klagerne banken, at banken havde lovet dem at matche og forbedre deres forhold i pengeinstitut P, såfremt de skiftede til banken. Det var bankens ansvar at meddele dem, hvilke forhold den kunne matche og forbedre, og hvilke den ikke kunne. Det var en kæmpe forringelse for dem, at de skulle betale et gebyr på ca. 2.000 kr. om året for forsikringsdækningen, hvilket de ikke skulle i pengeinstitut P. Klagerne ønskede, at banken afholdt deres eventuelle omkostninger ved flytning af deres engagement tilbage til pengeinstitut P og realkreditinstitut R. Klagerne meddelte hertil banken:
”…
I den forbindelse er det selvfølgelig rigtig vigtigt, at Realkreditlånet bliver identisk med det nuværende. Og når du skriver, at banken vil dække vores omkostninger hermed, så er det ALLE omkostninger, så I ikke efterfølgende på samme måde kommer med forbehold om, at det forresten ikke gælder kurstab, stempelafgifter eller noget som helst andet. Når I vil dække vores omkostninger, mener I og forstår vi det som ALLE omkostninger.
…”
Den 15. januar 2016 svarede banken klagerne blandt andet:
”…
Idet jeg henviser til jeres mail af 22. december 2015 og vores brev af 14. december 2015, kan jeg herved oplyse, at de omkostninger, som banken tilbyder at dække, hvis I ønsker at flytte jeres engagement tilbage til [pengeinstitut P] alene vedrører flytning af jeres bankengagement, men ikke af jeres realkreditlån.
…”
Den 19. januar 2016 kontaktede banken klagerne med henblik på at finde en mindelig løsning.
Den 20. januar 2016 svarede klagerne banken blandt andet:
”…
Vi bruger vores tilknyttede gratis rejseforsikring forholdsvis ofte, og vi er ikke interesserede i pludselig at skulle betale næsten 2000 kr. for forsikringsforholdene om året, som før var gratis for os. Ikke nu og heller ikke om 3 eller 10 år. Vi har ikke noget imod at betale med vores mastercard, så Danske Banks forhold om, at man ikke behøver at bruge kortet for at være dækket (mod betaling), har ingen værdi for os.
Derfor har vi, i stedet for at stå på vores ret og bruge tid på en ankenævnssag, takket ja til at få annulleret hele overflytningen fra [pengeinstitut P]. Vi går ud fra, at klageafdelingen er i gang med at forberede det ift. [bankrådgiver], [realkreditinstitut D] osv. …
…”
Samme dag svarede banken klagerne:
”…
Mit primære formål med at ville ringe var at foreslå, at vi alligevel laver aftalen uden tidsbegrænsning. Dog med det forbehold, at hvis vi opsiger aftalen eller nogle af forsikringerne med MasterCard, vil vilkårene også bortfalde for jer. Altså hvis vi laver ændringerne til de generelle kundevilkår. Ligeledes vil aftalen også bortfalde, hvis I flytter jeres realkreditlån, da det udslagsgivende for det gratis kort er, at I har et forretningsomfang på over kr. 2.000.000 (med forretningsomfang menes lån, opsparing, investering og pension).
…”
Den 21. januar 2016 svarede klagerne banken, at de godt kunne acceptere bankens forbehold om, at vilkårene bortfaldt, hvis MasterCard opsagde aftalen med banken, så det var umuligt for banken at give sine kunder et MasterCard med tilhørende rejseforsikringer. Klagerne svarede, at de også ønskede at have deres realkreditlån og bankengagement samlet samme sted, hvorfor de også kunne acceptere bankens forbehold om, at de ikke måtte flytte deres realkreditlån. Klagerne meddelte banken, at de ikke kunne opfylde kravet om et forretningsomfang på to millioner kroner, men at de var villige til at acceptere bankens tilbud, hvis den kunne se bort fra dette forbehold.
Samme dag meddelte banken klagerne, at de godt kunne beholde deres gratis MasterCard Guld med forsikringer, selvom deres engagement kom under to millioner kroner. Banken ville indkode aftalen et år ad gangen, hvorfor klagerne skulle kontakte banken, hvis klagerne mod forventning blev opkrævet pågældende udgift vedrørende deres MasterCard Guld.
Ved brev af 20. februar 2020 varslede banken klagerne om, at den pr. 1. juni 2020 ændrede renterne på konti med indlån. Af brevet fremgår blandt andet:
”…
Vi ændrer renten på konti med indlån
…
Opsigelse af særaftaler om vilkår for forrentning af indestående
Hvis du har en særaftale med os om vilkår for forrentning af indestående, opsiger vi aftalen af de samme årsager som beskrevet ovenfor med virkning fra den 1. juni 2020, så standardrentesatserne ovenfor gælder fra denne dato. De er herefter variable og kan ændres efter reglerne i punkt 6 i vores Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere.
…”
Den 18. december 2021 meddelte klagerne banken, at den havde opkrævet en udgift vedrørende deres MasterCard-forsikringer uden at føre det tilbage, hvorfor de anmodede banken om at tilbageføre overførslen.
Den 23. december 2021 meddelte banken klagerne, at gebyrerne var tilbageført.
Den 13. oktober 2022 meddelte klagerne banken, at de havde kontaktet Finanstilsynet med henblik på at afklare lødigheden af, at banken tilbød dem 0,25 % p.a. på deres indlånskonti for at få dem til at skifte bank for derefter at opsige aftalen herom.
Den 14. oktober 2022 meddelte banken klagerne, at den ikke kunne yde klagerne en indlånsrente på 0,25 % p.a. på deres indlånskonti.
Samme dag gjorde klagerne indsigelse til bankens klageafdeling mod, at den havde ophævet deres aftale om, at de kunne få 0,25 % p.a. i rente på deres indlånskonti. Klagerne anmodede banken om at sende dem de aftalebetingelser, som banken lagde til grund for dens beslutning.
Den 10. november 2022 svarede banken klagerne, at den indgåede særaftale gav klagerne en favorabel rentesats på deres indlånskonti, men at den ikke medførte, at aftalen var uopsigelig. Banken havde ved brev af 20. februar 2020 varslet, at den ville indføre negative renter på indlånskonti, og samtidig blev alle særaftaler om vilkår for forrentning af indestående opsagt med virkning fra 1. juni 2020.
Den 6. marts 2023 meddelte banken klagerne, at bankens priser og fordele fremover kunne ændre sig. Klagerne var for tiden Danske Eksklusiv+-kunder, men bankens opgørelse over deres forretningsomfang den seneste måned havde vist, at klagerne havde et forretningsomfang, der var i kategorien Danske Eksklusiv-kundegruppen. Banken meddelte klagerne, at såfremt deres forretningsomfang forblev uændret de kommende fire måneder, så ville banken pr. 1. august 2023 justere sine priser og fordele for klagerne.
Den 7. august 2023 meddelte banken klagerne, at den havde justeret sine priser og fordele, da den på baggrund af klagernes forretningsomfang betragtede klagerne som Danske Eksklusiv-kunder. Dette betød blandt andet, at klagernes kundepakke Danske Hverdag+ fremover ville koste 9 kr. om måneden.
Den 9. august 2023 gjorde klagerne indsigelse mod, at de ville overgå til at være Danske Eksklusiv-kunder, da de ved etableringen af kundeforholdet i banken ikke levede op til kravet om at have et kundeengagement på to millioner kroner, og da de havde indgået en aftale med banken om, at de ikke skulle leve op til kravet for at forblive Danske Eksklusiv+-kunder.
Den 15. august 2023 fastholdt banken sin justering af klagernes kundeforhold af 7. august 2023.
Den 6. september 2023 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.
Den 9. november 2023 meddelte banken klagerne, at den pr. kulance ville forlænge dens oprindelige varsel af 6. marts 2023 vedrørende ændring af klagernes kundegruppe til Danske Eksklusiv, så ændringen af kundegruppen havde virkning fra 1. marts 2024. Banken godtgjorde i den forbindelse klagerne i alt 126 kr., som de blev opkrævet fra august 2023 til februar 2024.
Banken meddelte herudover klagerne, at den grundet indtjeningsmæssige årsager, jf. bankens almindelige forretningsbetingelser – forbrugere, pkt. 8. III, ville opsige klagernes favøraftale vedrørende MasterCard Guld med tilvalgsforsikringer til rejseforsikring for MasterCard Guld pr. 9. november 2024, hvorfor klagerne fra denne dato selv skulle betale for deres MasterCard Guld samt de tilvalgsforsikringer, der var tilknyttet deres rejseforsikring. Banken anmodede klagerne om at oplyse, hvis de ikke længere ønskede at beholde deres MasterCard Guld eller tilvalgsforsikringerne efter denne dato.
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagernes påstand således, at klagerne har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal stille dem som om, at de fortsat har de samme aftaler, som de indgik, da de flyttede deres kundeengagement til banken, samt at Danske Bank skal betale dem en kompensation for deres tid og besvær. Subsidiært, at Danske Bank afholder alle udgifter i forbindelse med genetablering af deres kundeengagement i pengeinstitut P og realkreditinstitut R.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har blandt andet anført, at banken lokkede dem med fordelagtige aftaler for at få dem til at skifte pengeinstitut til banken, men at banken efter flytningen af bank- og realkreditengagementet opsagde alle aftaler, der fik dem til at flytte, uden reel mulighed for at flytte tilbage. De skiftede bank, fordi banken tilbød dem, at de som minimum ville matche de forhold, de havde i deres tidligere pengeinstitut, pengeinstitut P. Banken har ikke gjort dem opmærksomme på, at den efterfølgende kunne opsige de aftaler, de indgik, for at få dem til at skifte pengeinstitut. Det er forkert, at banken ensidigt kan opsige aftalerne.
Størstedelen af drøftelserne vedrørende deres MasterCard Guld med forsikringsdækninger var foretaget telefonisk. Banken ville kort tid efter bankskiftet forhandle med dem om, hvor længe denne aftale skulle gælde, selvom aftalen var tidsubegrænset. Banken medgav, at det var en fejl, at den ville opkræve gebyrer for deres MasterCard Guld, og meddelte dem, at aftalen var tidsubegrænset. Bankens forbehold var, at den ikke kunne yde dem et gratis MasterCard Guld, hvis MasterCard opsagde kortaftalen med banken. Banken har dog opsagt aftalen af ”indtjeningsmæssige” årsager, hvilket er i strid med aftalen. Nu skal de betale for deres MasterCard, fordi de ikke har et kundeengagement på mindst to millioner kroner, selvom banken meddelte dem, at den ville indgå aftalen på trods af, at deres samlede engagement var under to millioner kroner. De er ikke interesseret i at betale et årligt gebyr på ca. 2.000 kr. for forsikringerne.
Banken ophævede ved en standardskrivelse deres aftale om, at de kunne være Danske Eksklusiv+-kunder, og de skulle i stedet være Danske Eksklusiv-kunder, da de ikke havde et kundeengagement på mindst to millioner kroner. Bankens orientering af dem ved en standardskrivelse var mangelfuld. Banken varslede og orienterede dem ikke præcist om, at den opsagde en personlig aftale. Banken mente i stedet, at en standardskrivelse vedrørende forretningsomfang, som ikke har været relevant for dem siden bankskiftet, pludselig var relevant for dem. Informationen var uklar og upræcis, og det krævede meget opklaring fra deres side, inden de kunne gennemskue situationen og bankens ageren.
Aftalen om MasterCard Guld, og at de tilhører Danske Eksklusiv+-kundegruppen, udgør en og samme aftale.
I 2020 opsagde banken aftalen om at få 0,25 % p.a. i rente på deres indlånskonti, da det generelle renteniveau var meget lavt. Banken kunne hverken finde aftaler eller aftalevilkår, der var relevante for aftaleforholdet, og kunne heller ikke angive en saglig begrundelse for opsigelsen af renteaftalen. Banken meddelte indledningsvist, at aftalerne ikke kunne fremskaffes, men det har den alligevel formået i forbindelse med klagesagen. De kunne ikke selv fremfinde aftalerne, da banken ikke tillod dem at gå længere tilbage end december 2018 i deres netbank.
De har i alle årene brugt tid på at minde banken om at refundere beløb til dem i henhold til aftalerne. Banken burde kunne klare dette selv. Banken skal kompensere dem for brugt tid og besvær.
Banken burde forpligtes til at afholde udgifterne i forbindelse med genetableringen af deres kundeforhold i pengeinstitut P og realkreditinstitut R. Det er korrekt, at banken alene tilbød at annullere aftalen om overflytning af bankforretningen. Det var deres klare forventning, at realkreditlånet også skulle flyttes tilbage til realkreditinstitut R. Det var vigtigt for dem, at både bankengagement og realkreditengagement forblev samlet. De meddelte banken deres forventninger ved deres indsigelse af 22. december 2015. Det er ulogisk, hvis banken havde en berettiget forventning om, at klagerne ville acceptere at få splittet deres bank- og realkreditengagement ad.
Danske Bank har blandt andet anført, at den ikke indgår aftaler om uopsigelige favøraftaler, og der blev således ikke tilbudt eller aftalt uopsigelighed. Det blev aftalt, at klagernes favøraftale var tidsubegrænset, hvilket betyder, at der ikke var et udløbstidspunktet på klagernes favøraftale. Dette er ikke det samme som en aftale om uopsigelighed.
Det faktum, at banken har aftalt at tilbyde gratis tilvalgsforsikringer uden tidsbegrænsning, kan ikke fortolkes som en uopsigelighedsbestemmelse.
Det fremgår af mailkorrespondancen i maj 2016, at banken har mulighed for at opsige aftalen.
Det følger af almindelige obligationsretlige principper, at et vilkår om uopsigelighed må aftales klart.
Det er i vedvarende kontraktforhold muligt at opsige en aftale med et rimeligt varsel, jf. Ankenævnets sager 456/2002, 245/2015, 109/2018 og 77/2019. Banken har pr. kulance valgt at opsige klagernes aftale om gratis forsikringstilvalgsdækninger med 12 måneders varsel til d. 9. november 2024, således at klagerne i god tid kunne indstille sig på de ændrede forsikringsforhold. De øvrige favøraftaler er opsagt med minimum tre måneders varsel. Banken har således i alle tilfælde handlet i tråd med fast ankenævnspraksis og givet klagerne rimelige varsler.
Det fremgår af bankens brev af 15. januar 2016, at banken ikke tilbød at dække omkostninger til flytning af realkreditlån. Klagerne har ikke fået lovning på, at banken ville betale for omkostninger ved deres flytning af realkreditlån til et andet realkreditinstitut. Det har således stået klart for klagerne, at banken ikke ville dække disse omkostninger, og der kan således heller ikke have været en forventning herom, da klagerne valgte at forblive kunder i banken. Klagerne har ikke peget på noget grundlag for denne forventning og har alene anført, at de synes, at det vil være rimeligt, at banken betaler omkostninger ved et sådant skift af bank og realkreditinstitut. Klagernes rimelighedsfornemmelse må betragtes som skuffede forventninger, hvilket der ikke kan gives erstatning for.
Der er intet grundlag for, at banken skal betale klagerne for, at de kan lave en gratis omlægning af deres realkreditlån i et andet realkreditinstitut. Det har banken aldrig tilbudt, og det var ikke en del af den favøraftale, som klagerne indgik med banken, at de til enhver tid fremover kunne bede banken om, at banken skulle betale omkostningerne ved, at de flytter deres engagement til en anden bank.
Banken har gyldigt opsagt klagernes favøraftaler, og opsigelsen af disse favøraftaler har ingen betydning for klagernes realkreditlån.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende, da favøraftalerne ikke kan anses som uopsigelige.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne, M og H, var kunder i pengeinstitut P, hvor de blandt andet havde konti og betalingskort. Klagerne ejede herudover en ejendom, som var finansieret ved et realkreditlån i realkreditinstitut R.
I 2015 kontaktede klagerne banken med henblik på at forhøre sig om, hvilke tilbud banken kunne give dem, hvis de valgte at skifte fra pengeinstitut P og realkreditinstitut R til Danske Bank og realkreditinstitut D.
Klagerne har anført, at banken i 2015 tilbød dem, at den ville matche de aftaler, som de havde i pengeinstitut P. Klagerne har anført, at banken blandt andet gav dem tilbud om, at de ikke skulle betale for rejseforsikringer i forbindelse med anvendelse af deres MasterCard Guld, og at tilbuddet herom var tidsubegrænset, at de ville få 0,25 % i rente på deres indlån i banken, og at de kunne blive eksklusiv+-kunder, hvorfor de ikke skulle betale månedlige gebyrer for en række produkter, selvom de ikke opfyldte kravet om at have et kundeengagement på minimum to millioner kroner.
Banken har anført, at den ikke har kunnet finde aftaler eller skriftlige bekræftelser på, hvilke priser der var aftalt i forbindelse med etableringen af klagernes kundeforhold i banken og realkreditinstitut D, og at alle aftaler og vilkår blev indgået på bankens standardvilkår og standardkundeaftaler. Banken har herudover anført, at klagerne havde haft en favørrente på deres indlån og har været indplaceret som Danske Eksklusiv+-kunder til trods for, at klagernes forretningsomfang ikke passede med denne indplacering. Banken lagde derfor til grund, at favøraftalerne var indgået.
Klagerne har oplyst, at banken kort tid efter etableringen af kundeforholdet i banken kontaktede klagerne og anmodede dem om at oplyse, hvor lang tid aftalen om vederlagsfri rejseforsikring ved anvendelse af deres MasterCard Guld skulle løbe, og at banken foreslog, at den kunne løbe i op til tre år.
I december 2015 gjorde klagerne indsigelse mod, at banken ikke ønskede at yde dem gratis rejseforsikring ved anvendelsen af deres MasterCard Guld uden tidsbegrænsning.
Den 19. januar 2016 kontaktede banken klagerne med henblik på at forsøge at finde en mindelig løsning.
Den 20. januar 2016 svarede klagerne banken, at de anvendte deres gratis rejseforsikring ofte, og at de ikke på noget tidspunkt var interesserede i at skulle betale ca. 2.000 kr. om året for forsikringerne, når dette var gratis for dem i pengeinstitut P. Klagerne ønskede at få annulleret hele overflytningen fra pengeinstitut P og realkreditinstitut R.
Samme dag svarede banken klagerne, at den ville tilbyde dem gratis MasterCard med forsikringer uden tidsbegrænsning med det forbehold, at vilkårene ville bortfalde for klagerne, hvis MasterCard opsagde kortaftalen eller forsikringerne med banken. Herudover ville aftalen bortfalde, hvis klagerne flyttede deres realkreditlån, da det var udslagsgivende for aftalen, at klagerne havde et forretningsomfang på over to millioner kroner.
Den 21. januar 2016 svarede klagerne banken, at de godt kunne acceptere bankens forbehold. Klagerne meddelte banken, at de ikke kunne opfylde kravet om et forretningsomfang på to millioner kroner, og at de var villige til at acceptere bankens tilbud, hvis den kunne se bort fra dette krav.
Samme dag meddelte banken klagerne, at den fortsat ville tilbyde klagerne gratis MasterCard Guld med forsikringer, selvom deres engagement kom under to millioner kroner.
Ved brev af 20. februar 2020 varslede banken klagerne om, at den pr. 1. juni 2020 ville opsige særaftaler om vilkår for forrentning af indeståender i henhold til punkt 6 i sine almindelige forretningsbetingelser – forbrugere.
Den 14. oktober 2022 gjorde klagerne indsigelse til bankens klageafdeling mod, at den havde ophævet deres aftale om, at de kunne få 0,25 % p.a. i rente på deres indlån.
Den 12. december 2022 svarede banken klagerne, at den ikke indgik aftaler om, at deres favøraftale vedrørende rentesatsen var uopsigelig. Den kunne derfor ikke imødekomme klagernes krav om fastholdelse af favøraftalen om forrentning af indlån med 0,25 % p.a.
Den 6. marts 2023 oplyste banken klagerne, at den efter en gennemgang af deres kundeengagement havde konstateret, at deres forretningsomfang svarede til Danske Eksklusiv-kundegruppen og ikke Danske Eksklusiv+-kundegruppen, som klagerne var indplaceret i. Banken meddelte klagerne, at den pr. 1. august 2023 ville justere sine priser og fordele for klagerne, hvis deres forretningsomfang forblev uændret de kommende fire måneder.
Den 7. august 2023 meddelte banken klagerne, at den grundet klagernes forretningsomfang havde indplaceret dem som Danske Eksklusiv-kunder. Dette betød blandt andet, at klagernes kundepakke Danske Hverdag+ fremover ville koste 9 kr. om måneden.
Den 9. august 2023 gjorde klagerne indsigelse mod, at de ville overgå til at være Danske Eksklusiv-kunder, da de ved etableringen af kundeforholdet i banken havde indgået en aftale med banken om, at de ikke skulle leve op til kravet om et forretningsomfang på to millioner kroner for at forblive Danske Eksklusiv+-kunder.
Den 15. august 2023 fastholdt banken sin indplacering af klagerne af 7. august 2023.
Den 9. november 2023 meddelte banken klagerne, at den pr. kulance ville forlænge dens oprindelige varsel af 6. marts 2023 vedrørende indplaceringen af klagerne i Danske Eksklusiv-kundegruppen, så ændringen af kundegruppe havde virkning fra 1. marts 2024. Banken godtgjorde i den forbindelse klagerne i alt 126 kr., som de ville blive opkrævet for i perioden fra august 2023 til februar 2024. Banken meddelte herudover klagerne, at den grundet indtjeningsmæssige årsager, jf. bankens almindelige forretningsbetingelser – forbrugere, pkt. 8. III, pr. 9. november 2024 ville opsige klagernes favøraftale vedrørende gratis MasterCard Guld med forsikringer, hvorfor klagerne fra denne dato selv skulle betale for deres MasterCard Guld med forsikringer.
Det følger af Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1, at ingen af parterne betaler omkostninger i forbindelse med klagesagens behandling til den anden part. Efter Ankenævnets praksis tilkendes der som udgangspunkt heller ikke klagerne kompensation for klagernes tidsforbrug forud for, at sagen indbringes for Ankenævnet. Ankenævnet finder ikke anledning til at fravige dette udgangspunkt i nærværende sag.
For så vidt angår aftalen om ændring af klagernes kundegruppe fra Danske Eksklusiv+ til Danske Eksklusiv og opsigelsen af særaftale om at få 0,25 % p.a. i forrentning af deres indeståender, finder Ankenævnet ikke, at aftalerne kan anses som uopsigelige, hvorfor banken var berettiget til at opsige aftalerne med et rimeligt varsel. Ankenævnet finder, at de meddelte varsler er rimelige.
For så vidt angår aftalen om gratis MasterCard Guld med forsikringer, finder Ankenævnet ikke, at angivelsen ”uden tidsbegrænsning” eller forholdene i øvrigt medfører, at aftalen kan anses for uopsigelig. Ankenævnet finder derfor, at banken var berettige til at opsige aftalerne med et rimeligt varsel. Ankenævnet finder, at bankens varsel på et år er rimeligt.
Ankenævnet finder, at klagerne hverken i kraft af en aftale eller af andre grunde har krav på, at banken afholder klagernes udgifter i forbindelse med en eventuel genetablering af klagernes aftaleforhold i pengeinstitut P og realkreditinstitut R.
Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.