Afgørelse

Indsigelse mod deponering af kontant købesum i strid med aftale i sælgers pengeinstitut i forbindelse med klagernes køb af et sommerhus og spørgsmål om berigtigelse af fejlen ville stille klagerne, som om fejlen aldrig havde fundet sted.

Sagsnummer:	561/2026
Dato:	29-10-2026
Ankenævn:	Katrine Waagepetersen, Inge Kramer, Signe Kjørup Carlsson, Tina Thygesen og Martin Hare Hansen.
Klageemne:	Deponering - frigivelse Erstatning - Erstatning
Ledetekst:	Indsigelse mod deponering af kontant købesum i strid med aftale i sælgers pengeinstitut i forbindelse med klagernes køb af et sommerhus og spørgsmål om berigtigelse af fejlen ville stille klagerne, som om fejlen aldrig havde fundet sted.
Indklagede:	Ringkjøbing Landbobank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod deponering af kontant købesum i sælgers pengeinstitut i strid med aftale i forbindelse med klagernes køb af et sommerhus og spørgsmål om berigtigelse af fejlen ville stille klagerne, som om fejlen aldrig havde fundet sted.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, var kunder i Ringkjøbing Landbobank, hvor de blandt andet havde en konto.

Den 22. april 2025 indgik klagerne en købsaftale vedrørende køb af et sommerhus med overtagelse den 1. januar 2026, hvor købesummen skulle betales.

I forbindelse med klagernes køb af sommerhuset blev det mellem klagerne og banken aftalt, at banken skulle stille en garanti på vegne af klagerne overfor sælgerne af sommerhuset, der skulle afløses af en kontant deponering i sælgernes pengeinstitut.

Klagerne underskrev den 5. maj 2025 en regaranti over for banken, hvori de anmodede banken om at stille en garanti på 2.394.000 kr. over for sælgerne i forbindelse med købet af sommerhuset, der skulle erstattes af en kontant deponering i sælgernes pengeinstitut på overtagelsesdagen den 1. januar 2026. Af regarantien fremgik endvidere blandt andet:

”Indeståelse og transport

Som garantirekvirent indestår vi banken for skadesløs betaling af ethvert beløb, som banken måtte komme til at betale under garantien.

Vi forpligter os til at forrente ethvert beløb, som banken betaler under garantien, med bankens højeste udlånsrente inkl. provision, fra betalingstidspunktet til betaling sker til banken.

Til sikkerhed for enhver forpligtelse, som vi har eller måtte få over for banken, herunder alle bankens afdelinger, giver vi banken transport i vores krav på eventuel tilbagebetaling af købesummen med tillæg af renter i den situation, hvor handlen ikke gennemføres, eller købesummen nedsættes. Banken skal således være eneberettiget til at modtage beløbet, inklusive renter, fra garantibegunstigede. Banken må hæve provisionen på konto [-382].

Garantiprovision

Banken beregner:

En variabel provision af garantibeløbet. Satsen er 0,50000 % p.a.”

Garantien blev stillet den 5. maj 2025 over for sælgerne. Af garantien fremgik blandt andet:

”Ophævelse pga. misligholdelse

Hvis handlen inden overtagelsesdagen hæves af den ene part pga. den anden parts misligholdelse, tilbageholdes deponerede beløb, indtil det ved dom eller (evt. udenretligt) forlig er afgjort, hvem beløbet tilkommer. Tilsvarende vil garantien ikke blive afløst af kontant deponering, hvis denne på tidspunktet for ophævelsen, endnu ikke er afløst af en deponering.

Køber har givet pengeinstituttet transport i sit krav på eventuel tilbagebetaling af købesummen med tillæg af renter i den situation, hvor handlen ikke gennemføres, eller købesummen nedsættes. En eventuel tilbagebetaling af købesummen med tillæg af renter kan alene med frigørende virkning tilbagebetales til pengeinstituttet.”

Efter det oplyste opdagede klagerne, at grunden var forurenet. Klagerne ønskede derfor at lade handlen gå tilbage, hvilket blev meddelt til sælgerne. Sælgerne var uenige i at lade handlen gå tilbage, og tvisten skulle derfor afgøres i en retssag.

I december 2025 aftalte klagerne og banken, at købesummen ikke skulle deponeres.

Banken har oplyst, at den ved en fejl på vegne af klagerne alligevel foretog deponering af købesummen den 30. december 2025.

Klagerne gjorde indsigelse mod fejldeponeringen over for banken.

I et brev af 31. marts 2026 til klagerne skrev banken blandt andet:

”Vi skal hermed venligst vende tilbage i relation til jeres ejendomshandel vedrørende ovennævnte ejendom, hvor der den 30. december 2025 skete deponering af restkøbesummen med DKK 2.394.000, til trods for jeres ophævelse af købsaftalen som følge af misligholdelse fra sælgers side.

I underskrev den. 5. maj 2025 en regaranti overfor banken vedrørende restkøbesumsgaranti [-773]. Af garantibetingelserne fremgår det at:

Ophævelse pga. misligholdelse

Banken anerkender, at beløbet ikke skulle have været deponeret som sket pr. 30. december 2025, men bemærker samtidig, at I fortsat har en forpligtigelse til, i tilfælde af at der afsiges dom eller indgås frivilligt forlig, at deponere restkøbesummen i sagen.

Bankens opfattelse, som det også er kommunikeret til jer på mødet i marts 2026, er således, at I økonomisk set står uforandret ved bankens tilbud om at etablere en lånesagskredit med en favorabel rente på pt. 0,50 % p.a., som modsvarer den garantiprovision i alternativt skulle have opretholdt betalingen på, indtil der forelægger afklaring omkring handlen enten ved dom eller ved frivilligt forlig.

Da vi forstår, at det handler mere om principper end realøkonomi, tilbyder banken per kulance og uden præjudice for en eventuel retssag i øvrigt, at den deponerede købesum foretages af banken og jeres regaranti overfor banken genetableres på uændrede vilkår og med tilbagevirkende kraft til d. 30. december 2025.

Banken har i henhold til jeres underskrevne regaranti og garantien fremsendt til [sælger] en ubetinget transport i den deponerede købesum, hvorfor enhver tilbagebetaling heraf alene kan ske med frigørende virkning til Ringkjøbing Landbobank.

Når der forelægger endelig afgørelse i sagen, træffes der nærmere beslutning omkring eventuel finansiering m.v. til afløsning af købesumsgarantien i tilfælde af handlen skal opretholdes, idet vi bemærker at jeres regaranti overfor banken er uændret.

Vi imødeser jeres bekræftelse på ovennævnte.”

I en e-mail af 6. april 2026 til banken skrev klagerne blandt andet:

”… Tak for tilbagemelding og det konstruktive forslag i sagen.

Det er godt, at banken anerkender, at deponeringen af restkøbesummen den 30. december 2025 skete ved en fejl, og vi kan tilslutte os jeres forslag om at berigtige forholdet, og situationen bringes tilbage til den aftalte position pr. 22. december 2025, herunder at deponeringen håndteres af banken, og at vores lånegaranti genetableres på uændrede vilkår med tilbagevirkende kraft. Således stilles vi som om fejlen ikke var sket, og uden at der påføres yderligere kompleksitet eller omkostninger.

I forhold til bemærkningerne om den økonomiske vurdering af situationen, ser vi fortsat forholdet anderledes, særligt i relation til det juridiske grundlag.

Med den foreslåede løsning er vi dog tilfredse med, at sagen kan bringes på plads, og i den efterfølgende dialog kan vi vende tilbage til tidsforbrug og indirekte omkostninger, som forløbet har medført, og håndtere dette på pragmatisk vis.

Vi ser frem til jeres bekræftelse.”

Banken har oplyst, at banken i henhold til den indgåede aftale om berigtigelse af fejlen herefter indsatte det deponerede beløb på klagernes konto, ligesom klagerne samtidig gentiltrådte regarantiaftalen, herunder regarantien overfor banken. Deponeringen i sælgernes pengeinstitut var dog stadig foretaget i klagernes navn, men nu var det banken, som havde lagt pengene ud.

I en e-mail af 6. juni 2026 til banken anførte M blandt andet:

”Jeg anmoder derfor om, at banken skriftligt bekræfter, at vi som følge af den fejlagtige deponering eller bankens efterfølgende håndtering heraf ikke vil blive påført yderligere økonomisk risiko, omkostninger eller forpligtelser, og at banken bærer det fulde økonomiske ansvar for eventuelle konsekvenser, der alene udspringer af den fejl, banken begik den 30. december 2025.

Formålet er alene at sikre, at vi – også hvis der skulle opstå nye uforudsete forhold – økonomisk og retligt stilles, som hvis den fejlagtige deponering aldrig havde fundet sted.”

I et svar af 8. juli 2026 til klagerne anførte banken blandt andet:

”Ved bankens brev af den 31. marts 2026 tilbød banken at stille jer nøjagtig som, hvis der blev stillet en bankgaranti for betaling af købesummen med jeres samtidige regaranti overfor banken. Ved mail af 6. april 2026 tiltrådte I den af banken foreslåede løsning.

At der desværre opstod en tvist mellem jer og sælger omkring gennemførsel af handlen, har banken ikke noget ansvar for eller nogen som helst andel i.

Tvisten skal enten afgøres udenretligt ved gensidig aftale mellem jer og sælger eller ved en domstolsafgørelse.

Banken har således ikke noget ansvar i forhold til de konsekvenser, herunder økonomiske, såfremt I skulle blive dømt til at være købere af ejendommen og dermed opnå endeligt skøde herpå, ligesom [sælgers bank] har pligt til at tilbageføre den deponerede købesum til Ringkjøbing Landbobank, såfremt I måtte ende med ikke at have købt ejendommen.

Banken har ved den tilbudte og af jer den 6. april 2026 tiltrådte løsning ikke stillet jer på nogen anden måde, end hvis der oprindeligt korrekt var sket afgivelse af en bankgaranti for betaling af købesummen.

Vi vurderer med baggrund i ovenstående ikke, at der er grundlag for, at banken afgiver nogen garantier overfor jer, herunder i relation til yderligere økonomisk risiko, omkostninger eller forpligtelser, idet I er blevet stillet som, hvis der oprindeligt var sket afgivelse af en bankgaranti.”

Parternes påstande

Den 1. august 2026 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal anerkende, at klagerne ikke kan påføres økonomiske eller retlige konsekvenser, som alene udspringer af bankens fejlagtige deponering den 30. december 2025 eller den efterfølgende håndtering heraf, hvis der skulle opstå nye uforudsete forhold.

Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klagerne har blandt andet anført, at de gennem forløbet har accepteret den praktiske berigtigelse af bankens fejl. De har derimod ikke accepteret bankens vurdering af, at deres retlige og økonomiske stilling dermed nødvendigvis var uændret.

Efter implementeringen af bankens løsning gennemgik de den nye regaranti sammen med bankens rådgiver. Ved gennemgangen konstaterede de, at regarantien fortsat indebar, at banken kunne gøre regres mod dem, hvis de deponerede midler ikke blev tilbageført fra sælgernes pengeinstitut. De anmodede derfor banken om at bekræfte, at de som følge af bankens fejl eller den efterfølgende berigtigelse ikke kunne blive stillet ringere end før den fejlagtige deponering.

Ved svar af 16. juni 2026 oplyste banken, at den ikke mente, at den valgte løsning indebar nogen yderligere risiko eller økonomisk belastning for dem. Banken gav ikke den ønskede bekræftelse af, hvem der skulle bære risikoen, hvis der senere opstod konsekvenser som følge af den fejlagtige deponering eller den efterfølgende håndtering.

Det er væsentligt, at de ikke først efter modtagelsen af regarantien over for banken rejste indsigelse mod deres retlige stilling. Allerede under dialogen om bankens forslag anførte de, at berigtigelsen skulle bringe dem tilbage til den oprindelige situation. Da banken fremsendte sit forslag den 31. marts 2026, accepterede de bankens praktiske berigtigelse, men tog samtidig udtrykkeligt forbehold for bankens vurdering af deres oprindelige retsstilling. Den efterfølgende gennemgang af regarantien gav anledning til at konkretisere dette forbehold, men ændrede ikke det grundlæggende synspunkt.

De kan ikke påvise et aktuelt økonomisk tab. Sagen handler ikke om, hvorvidt den nuværende risiko er stor eller lille.

Sagen handler om, hvorvidt banken ved sin berigtigelse faktisk har genetableret den retlige og økonomiske situation, som banken selv tilkendegav skulle gælde efter brevet af 31. marts 2026, hvilket ikke er tilfældet.

Ankenævnet anmodes om at tage stilling til, om bankens berigtigelse reelt har genetableret deres retlige og økonomiske stilling, således at de stilles som om, at den fejlagtige deponering aldrig havde fundet sted.

Ringkjøbing Landbobank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ikke har noget ansvar i relation til, om handlen skal gennemføres eller ej.

Bankens transport (og den fortsatte opretholdelse heraf) i den eventuelle returnering af deponeringsbeløbet til klagerne er korrekt, idet det er banken, som nu har lagt beløbet ud.

I tilfælde af at handlen ikke skal gennemføres, vil sælgernes pengeinstituts eventuelle manglende frigivelse af den deponerede købesum udelukkende være et mellemværende mellem banken og sælgernes pengeinstitut, og det vil ikke på nogen måde have nogen indflydelse på klagernes forhold.

Banken kan ikke erkende, at den ikke har sørget for at stille klagerne som oprindeligt aftalt.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at det fremgår af Ankenævnets vedtægter § 3, stk. 1, nr. 2, at Ankenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende.

Eftersom der ikke er noget opgjort konkret økonomisk mellemværende mellem klagerne og banken, og eftersom klagerne ønsker Ankenævnets stillingtagen til en teoretisk problemstilling, skal Ankenævnet afvise at behandle sagen under henvisning til Ankenævnets vedtægter § 3, stk. 1, nr. 2.

Subsidiært bør Ankenævnet afvise at behandle klagen, idet en stillingtagen til sagen forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, hvorfor sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne, M og H, var kunder i Ringkjøbing Landbobank, hvor de blandt andet havde en konto.

Den 22. april 2025 indgik klagerne en købsaftale vedrørende køb af et sommerhus med overtagelse den 1. januar 2026, hvor købesummen skulle betales.

Klagerne underskrev den 5. maj 2025 en regaranti over for banken, hvori de anmodede banken om at stille en garanti på 2.394.000 kr. overfor sælgerne i forbindelse med køb af sommerhuset, der skulle erstattes af en kontant deponering i sælgernes pengeinstitut på overtagelsesdagen den 1. januar 2026.

I december 2025 aftalte klagerne og banken, at købesummen ikke skulle deponeres.

Banken har oplyst, at den ved en fejl på vegne af klagerne alligevel foretog deponering af købesummen den 30. december 2025.

Klagerne gjorde indsigelse mod fejldeponeringen over for banken.

For at rette op på fejlen, så klagerne ikke havde et træk på deres konti, indsatte banken det deponerede beløb på klagernes konto, ligesom klagerne samtidig gentiltrådte regarantiaftalen, herunder regarantien over for banken. Deponeringen i sælgernes pengeinstitut var dog stadig foretaget i klagernes navn, men nu var det banken, som havde lagt pengene ud.

Klagerne har stillet krav om, at banken skal anerkende, at de ikke kan påføres økonomiske eller retlige konsekvenser, som alene udspringer af bankens fejlagtige deponering den 30. december 2025 eller den efterfølgende håndtering heraf, hvis der skulle opstå nye uforudsete forhold.

Klagerne har anført, at de for tiden ikke kan påvise et økonomisk tab.

Banken har anført, at den har sørget for at stille klagerne som oprindeligt aftalt. Bankens transport (og den fortsatte opretholdelse heraf) i den eventuelle returnering af deponeringsbeløbet til klagerne er korrekt, idet det er banken, som nu har lagt beløbet ud. Klagerne ønsker Ankenævnets stillingtagen til en teoretisk problemstilling, da der er ikke opgjort noget konkret økonomisk mellemværende mellem klagerne og banken.

Ankenævnet finder, at det i hvert fald ikke for tiden er fastslået, at klagerne har lidt et økonomisk tab som følge af den løsning til at rette op på bankens fejl, som blev aftalt mellem parterne ved bankens brev af 31. marts 2026 og klagernes accept heraf af 6. april 2026.

Klagerne får herefter for tiden ikke medhold i klagen.

Det bemærkes, at såfremt klagerne efterfølgende måtte lide et økonomisk tab i sagen som følge af bankens fejlagtige deponering, har klagerne mulighed for at indbringe en ny sag for Ankenævnet.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får for tiden ikke medhold i klagen.

Kontakt

Indsigelse mod deponering af kontant købesum i strid med aftale i sælgers pengeinstitut i forbindelse med klagernes køb af et sommerhus og spørgsmål om berigtigelse af fejlen ville stille klagerne, som om fejlen aldrig havde fundet sted.