Sagsnummer: | 300/2000 |
Dato: | 06-12-2000 |
Ankenævn: | John Mosegaard, Jette Kammer Jensen, Leif Nielsen, Allan Pedersen, Ole Reinholdt |
Klageemne: | Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
Ledetekst: | Indsigelse mod rådgivning vedrørende investering af kontantindskud i værdipapirer. |
Indklagede: | |
Øvrige oplysninger: | |
Senere dom: | |
Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod indklagedes rådgivning i forbindelse med, at klageren investerede et beløb på ca. 400.000 kr., som hidtil havde været kontantforrentet, i obligationer.
Sagens omstændigheder.
Den 27. maj 1999 underskrev klageren og indklagede "Aftalegrundlag for etablering af formuegennemgang". Heraf fremgår:
"[Klageren] og [indklagede] indgår hermed aftale om Formuegennemgang på depot nr. .......... Dette betyder, at De med dette depot indgår i [indklagedes] VIP-koncept for investeringskunder. Nedenfor er skitseret, hvilke ydelser De modtager som investeringskunde, bankens rolle og forbehold i Deres investeringsbeslutninger samt den samlede pris for ydelserne.
De modtager nedenstående ydelser fra banken
Som kunde i bankens VIP-koncept for investeringskunder vil De indgå i en gruppe, som løbende har bankens fokus med henblik på at skabe maksimal kundetilfredshed. Dette betyder, at
Der afholdes et årligt møde mellem Dem og banken. Formålet med mødet er:
- Evaluering af det forgange år på følgende nøgleområder:
Er De tilfreds med antallet af henvendelser?
Er De tilfreds med kvaliteten af henvendelserne?
Hvordan kan vi forbedre næste års samarbejde?
Gennemgang af aktie- og obligationsmarkedet det forgange år.
Fastlæggelse af kommende års risikoprofil.
Banken efterser halvårligt Deres depot med henblik på mulige forbedringer. Banken overvåger ikke depotet, men De vil inden for 6 måneder efter den seneste drøftelse af Deres formueforhold blive kontaktet pr. brev eller telefon.
De kan kontakte Deres investeringsrådgiver i forbindelse med konkrete handelsovervejelser.
......
Bankens rolle i Deres investeringsbeslutninger
[Indklagede] skal opfattes som Deres sparringspartner i forbindelse med Deres investeringsbeslutninger.
De træffer selv den endelige beslutning om investering og bærer risikoen herfor. [Indklagede] giver forslag udfra forventninger til fremtiden, som kan vise sig ikke at holde. De bærer således selv risikoen for en mindre gunstig kursudvikling end forventet.
......
Betaling for formuegennemgang
Prisen for Formuegennemgang er 0,05% halvårligt. Gebyret beregnes på baggrund af gennemsnitlig depotværdi det forgangne halvår. Gebyret hæves hver den 30/6 og 31/12. Minimumsgebyr er kr. 225,00 halvårligt pr. depot. Gebyret kan af banken ændres med et varsel på 3 måneder til udgangen af en måned."
På tidspunktet for etableringen af aftalen havde klageren, der er født i 1924, på en seniorkonto hos indklagede et indestående på ca. 400.000 kr.
Den 31. maj 1999 afregnede indklagede klagerens køb af nominelt 204.000 kr. 4% Realkredit Danmark 2009 til kurs 98,35 og nominelt 204.000 kr. 5% Realkredit Danmark 2014 til kurs 98,80. Afregningsbeløbene på i alt ca. 401.000 kr. blev hævet på klagerens seniorkonto.
Den 28. juni 2000 blev det årlige møde vedrørende formuegennemgangen afholdt med klageren. Drøftelserne på mødet resulterede i, at indklagede samme dag afregnede klagerens salg af de året forinden købte obligationer. Beholdningen var nu på henholdsvis 181.000 kr. 4% Realkredit Danmark 2009 og 196.000 kr. 5% Realkredit Danmark 2014; siden købet i maj 1999 var der udtrukket i alt nominelt 31.000 kr. i de to fondskoder. Salget skete til kurs 92,35 vedrørende 4% papirerne og 90,90 vedrørende 5% papirerne.
Den 29. juni 2000 afregnede indklagede klagerens køb af nominelt 340.000 kr. 4% Realkredit Danmark 2001 til kurs 99,18.
Ved skrivelse af 11. juli 2000 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende kundeforholdet. Klageren forespurgte, om "I har gjort det godt for mig og min opsparing siden første anbefaling, eller om det havde været bedre at have ladet pengene stå, hvor de stod."
Ved skrivelse af 24. juli 2000 meddelte indklagede, at klagerens seneste køb af 4% Realkredit Danmark 2001 på 6 måneder ville give et merafkast på mindst 3.250 kr. efter skat. Som svar herpå anførte klageren ved skrivelse af 26. samme måned, at indklagede havde oplysninger om købs- og salgspriser, hvorfor det måtte være muligt at beregne, hvor meget det oprindeligt investerede beløb på 400.000 kr. var blevet til, da obligationsbeholdningen blev solgt, således at det kunne opgøres, hvor meget han havde tabt/vundet "ved at lade banken bestyre min opsparing".
Ved skrivelse af 31. juli 2000 anførte indklagede, at klageren ved mødet den 27. maj 1999 havde givet udtryk for, at han havde en forventet tidshorisont for investeringen på 4-5 år. Af denne grund var den forgange periode for kort til at måle investeringen.
Parternes påstande.
Klageren har den 4. august 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han i oktober 1998 gennemgik en større hjerteoperation. Alene af denne grund går man ikke et halvt år senere ind for at melde sig ind i en spilleklub, hvor resultatet først kan ses efter 4-5 år.
Han fortalte indklagedes medarbejder om operationen, og at han ikke ønskede at være medlem af en spilleklub. Han var tilfreds med anbringelsen på seniorkontoen og ønskede ikke en dårligere renteindtægt.
Han finder, at indklagede ved sin rådgivning har påført ham et tab.
Indklagede har anført, at det var klagerens eget valg at indgå som kunde i indklagedes koncept vedrørende investeringsrådgivning. Forud for aftalens etablering blev aftalens indhold præsenteret og gennemgået for klageren, ligesom det blev tydeliggjort, at det var klageren selv, som traf de endelige investeringsbeslutninger.
Ved aftalens indgåelse i maj 1999 blev klagerens risikoprofil og investeringshorisont fastlagt. Klageren tilkendegav at have et ønske om lav risiko og en investeringshorisont på 4-5 år, hvorfor man foreslog muligheden for obligationsinvestering.
Indklagedes medarbejder redegjorde for forskellen mellem placering af midlerne i obligationer og på en kontantkonto.
Ved mødet i juni 2000 tilkendegav klageren, at han ønskede en kortere investeringshorisont. Man foreslog derfor, at der blev foretaget en tilpasning af obligationsporteføljen i overensstemmelse hermed. Klageren traf herefter beslutningen om omlægningen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må anses for godtgjort, at omlægningen af klagerens kontantindestående på ca. 400.000 kr. til obligationer i maj 1999 skete på grundlag af indklagedes rådgivning og med klagerens accept. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med denne rådgivning. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at de obligationer, som han valgte at købe, efterfølgende kunne vise sig at falde i kursværdi.
Ankenævnet finder det heller ikke godtgjort, at der i forbindelse med omlægningen i juni 2000 er begået fejl eller forsømmelser fra indklagedes side.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.