Afgørelse

Krav om kiggeadgang til klagerens sønners båndlagte midler, som klageren i henhold til gavebrev kan placere i investeringer.

Sagsnummer:	275/2026
Dato:	30-09-2026
Ankenævn:	Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Signe Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne:	Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2 Båndlæggelse Depot - øvrige spørgsmål Fuldmagt - øvrige spørgsmål Konto - dispositionsforhold
Ledetekst:	Krav om kiggeadgang til klagerens sønners båndlagte midler, som klageren i henhold til gavebrev kan placere i investeringer.
Indklagede:	AL Sydbank A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører krav om kiggeadgang til klagerens sønners båndlagte midler, som klageren i henhold til gavebrev kan placere i investeringer.

Sagens omstændigheder

Klageren i sagen er far til sønnerne, S1, der er fyldt 18 år og S2, der fylder 18 år i 2028.

Klagerens mor gav S1 og S2 hver en gave på 500.000 kr. Der blev i den forbindelse udarbejdet enslydende gavebreve den 30. november 2025. Gaverne er båndlagt indtil S1 og S2’s 23-års fødselsdag.

Af gavebrevets § 2 fremgår, at gavebeløbet skulle overføres til en konto i AL Sydbank (tidligere Sydbank). Endvidere fremgår blandt andet:

"Vilkår der er knyttet til gaven

1. Beløbet skal båndlægges og investeres i modtagers banks forvaltningsafdeling. Der må investeres frit og uafhængigt af gældende begrænsninger i relevante love/bekendtgørelser.
2. Beløbet skal komme til modtagers disposition når han fylder 23, eller ved at det fulde beløb, der hæves, inkl. afkast, indskydes i fast ejendom der skal tjene til bolig eller uddannelse eller andre ting af vedvarende værdi for modtager. Afhændes boligen mv. inden de fyldte 23. år skal pengene igen båndlægges indtil det fyldte 23. år.
3. Afvigelser herfra samt investeringsbeslutninger kan alene besluttes af [klageren].

...

f.     Skat af gaven og afkast af gaven kan betales af formuen inkl.                                                  afkastet heraf.”

I perioden fra den 18. februar 2026 til den 13. marts 2026 var der en korrespondance mellem klageren og banken om kiggeadgang til S1’s konto og depot i bankens forvaltningsafdeling. Forvaltningsafdelingen udarbejdede fuldmagter fra S1 og S2 til klageren og meddelte, at fuldmagterne skulle underskrives af henholdsvis S1 og af klageren på vegne af S2, for at klageren kunne se konti og depoter i sin netbank, og at banken efter underskrift af fuldmagterne kunne give klageren kiggeadgang. Banken oplyste endvidere, at handler fortsat skulle foregå via henvendelse til forvaltningsafdelingen. Forvaltningsafdelingen sendte derefter en fuldmagt til underskrift hos S1, som afviste at underskrive fuldmagten.

Den 27. februar 2026 skrev forvaltningsafdelingen til klageren:

”Aktivering af fuldmagten via netbank kræver din søns tilladelse/altså underskrift på netbank-fuldmagten. Jeg kan dog se, at han har afvist at skrive under - er det rigtigt? har I talt om, at det jo kun er en SE-adgang til hans Forvaltningsdepot og den gave som din mor har givet ham? Og at du jo kan handle i depotet grundet din tilladelse i gavebreve. Måske dialog er vejen frem?”

Den 13. marts 2026 afgav klageren ordre om investering af gavebeløbene, hvilket banken ekspederede. Bankens forvaltningsafdeling sendte den 16. marts 2026 en oversigt over de handlede værdipapirer til klageren gennem netbanken.

Den 13. og 16. marts 2026 klagede klageren til banken over, at han ikke kunne få kiggeadgang. Den 16. marts 2026 svarede banken blandt andet:

"Jeg har allerede ved din første henvendelse, om din søns afslag om tiltrædelse af netbankfuldmagten til gavekapitalen, drøftet det med vores juridiske afdeling.

Det er det svar du hele tiden har fået.

Jeg har også kommet med forslag til hvordan du kunne holde styr på investeringerne - altså ved at du køber samme værdipapirer til dine sønner da du jo har adgang til [S2’s] -engagement - da han er under 18.

Samtidig har jeg opfordret dig til at tage dialogen med [S1] da det er ham som skal give dig tilladelsen til at have se-adgang via netbanken.”

Parternes påstande

Den 10. april 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at AL Sydbank A/S skal give ham kiggeadgang til S1 og S2’s båndlagte konti/investeringsdepoter, indtil S1 og S2 fylder 23 år, subsidiært tilbyde en løsning, der fuldt ud kan ligestilles hermed.

AL Sydbank A/S har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at gavebrevet etablerer en selvstændig og eksklusiv forvalterkompetence, hvor investeringsbeslutninger alene kan træffes af ham. Denne konstruktion er en udtrykkelig betingelse for gaven og dermed udtryk for gavegivers vilje, som må tillægges væsentlig vægt.

Konstruktionen blev etableret på baggrund af oplysninger fra banken om håndtering af båndlagte midler, hvilket har haft betydning for udformningen af gavebrevet.

Banken har lagt en forkert retlig kvalifikation til grund ved at sidestille forvalterrollen med en almindelig fuldmagt fra kontoejeren. Hans kompetence udspringer af gavevilkårene og er ikke afhængig af kontoejerens samtykke.

Gavegivers udtrykkelige hensigt var, at han skulle forestå forvaltningen af midlerne frem til båndlæggelsens ophør. Bankens løsning indebærer, at han som forvalter ikke har adgang til indsigt i depotets beholdning, dispositioner og udvikling, medmindre kontoejeren giver samtykke. Bankens løsning indebærer, at hans forvaltningskompetence i praksis bliver afhængig af samtykke fra gavemodtageren efter det fyldte 18. år, selv om gavevilkårene i øvrigt er uændrede.

Forvaltningskompetencen kan ikke udøves forsvarligt uden adgang til indsigt i depotet. Bankens løsning indebærer reelt, at gavegivers vilje ikke kan efterleves, og at han i praksis vil være afskåret fra at udøve den forvaltningskompetence, som gavegiver uomtvisteligt har forudsat, og som gavebrevet tillægger ham. Han vil herunder være afskåret fra at føre tilsyn med midlerne, træffe kvalificerede investeringsbeslutninger samt håndtere skattemæssige forhold og eventuel frigivelse og genbåndlæggelse.

Banken anfører, at handelsnotaer og offentligt tilgængelige kursoplysninger er tilstrækkelige. Dette er ikke korrekt. Han har ikke behov for netbankadgang for at kunne følge kursudviklingen på børsnoterede værdipapirer, men for at han som eneforvalter efter gavebrevets § 2 c skal kunne udøve en løbende forvaltningsopgave vedrørende et båndlagt depot i en periode på ca. syv år. Banken har ikke redegjort for, hvordan forvaltningskompetencen kan udøves på et forsvarligt, praktisk og langsigtet grundlag gennem den resterende båndlæggelsesperiode.

I forbindelse med mulige skattemæssige dispositioner anmodede han den 17. juni 2026 bankens forvaltningsafdeling om oplysninger om depotets aktuelle status. Han modtog trods anmodning herom ikke oplysninger om depotets aktuelle værdi, udvikling, udbytter eller øvrige forhold af betydning for den skattemæssige vurdering. Han modtog alene historiske anskaffelseskurser fra marts 2026. Kursudviklingen på de underliggende værdipapirer besvarer ikke de skattemæssige spørgsmål, som naturligt opstår ved forvaltningen af depotet.

Banken har tidligere anført, at han kan se, hvad der er investeret i for S2, da de to depoter for tiden er ens. Denne løsning er ikke holdbar. For det første er dette en stakket frist. S2 bliver myndig om mindre end to år. Hvis bankens argumentation lægges til grund, vil han på dette tidspunkt heller ikke længere have adgang til S2’s depot. For det andet tager denne løsning ikke hensyn til mulige udviklinger de næste fem til syv år. S2 interesserer sig for investering og deltager aktivt i drøftelser om depotets sammensætning og udvikling. Han forventer derfor, at S2’s depot fremover vil udvikle sig anderledes end S1’s depot. Det forhold, at depoterne aktuelt er ens, er alene et øjebliksbillede.

S2’s depot er pr. dags dato steget ca. 30 %. Det understreger den betydelige økonomiske betydning af løbende indsigt i depoternes udvikling, udbytter, skattemæssige forhold og øvrige dispositioner gennem den resterende båndlæggelsesperiode på næsten syv år. Det er ikke rimeligt eller praktisk gennem de næste ca. syv år løbende at skulle indlede særskilt korrespondance med banken hver gang, han har behov for oplysninger til brug for den forvaltningsopgave, som gavebrevet pålægger ham.

Banken har ikke påvist, at gældende regler om bankhemmelighed eller databeskyttelse nødvendiggør en så indgribende begrænsning, og banken har undladt at anvise en mindre indgribende løsning (f.eks. begrænset indsigt), som kunne tilgodese både hensynet til databeskyttelse og forvaltningsopgaven.

Banken skal give ham adgang til indsigt i depotet i et omfang, der gør det muligt at udøve forvaltningskompetencen efter gavebrevet i form af kiggeadgang i netbank til det pågældende depot, alternativt en løsning der fuldt ud kan ligestilles hermed.

AL Sydbank A/S har anført, at gavebrevet giver klageren ret til at træffe investeringsbeslutninger om den båndlagte gave i båndlæggelsesperioden.

Gavebrevet giver imidlertid ikke og kan heller ikke i sig selv give klageren netbankadgang til kontoen og depotet i forvaltningsafdelingen. Adgang til kontoen og depotet gennem netbanken forudsætter, at S1, som er fyldt 18 år og dermed er myndig, underskriver en netbanksfuldmagt.

S1 har ikke ønsket at give klageren netbankadgang til sit engagement i forvaltningsafdelingen, og banken kan naturligvis ikke i strid med denne tilkendegivelse give klageren kiggeadgang til S1’s engagement i banken.

Banken er endvidere ikke forpligtet til at tilbyde kunder, herunder kunder i forvaltningsafdelingen, adgang til netbanken.

Klageren kan fuldt ud varetage sin forvaltningsopgave i henhold til gavebrevets § 2, litra c, ved at rette henvendelse til forvaltningsafdelingen. Banken har desuden efter handlernes gennemførelse givet oplysning til klageren om disse, herunder handelskurser. Klageren har derfor de nødvendige oplysninger til at kunne forvalte gavebeløbet. Banken stiller handelsnotaer til rådighed for klageren, der dermed har mulighed for via offentligt tilgængelige oplysninger, herunder kursudvikling, at følge udviklingen i de børsnoterede værdipapirer.

Tilsvarende betragtninger finder anvendelse for så vidt angår klagerens mindreårige søn, S2, som fylder 18 år i 2028. Her vil S2 tillige skulle give fuldmagt til klageren, hvis han skal have netbankadgang efter S2’s 18-års fødselsdag.

 

Ankenævnets bemærkninger

Klageren er far til sønnerne S1, der er fyldt 18 år og S2, der fylder 18 år i 2028.

Klagerens mor gav i november 2025 S1 og S2 hver en gave på 500.000 kr. Gaverne er båndlagt indtil S1 og S2’s 23-års fødselsdag. Gavebeløbene blev overført til konti i AL Sydbank. Af gavebrevene fremgik, at gavebeløbene skulle investeres, og at investeringsbeslutninger og ændringer i bestemmelserne om båndlæggelse alene kunne besluttes af klageren.

Den 13. marts 2026 afgav klageren ordre om investering af gavebeløbene, hvilket banken ekspederede.

Klageren anmodede banken om at få kiggeadgang til gavedepoter og -konti. S1 afviste at underskrive en fuldmagt til klageren om kiggeadgang til sit gavedepot og -konto. Banken afviste herefter at give klageren kiggeadgang til S1’s gavedepot og -konto.

Klage vedrørende kiggeadgang til S2’s gavedepot og -konto

Det følger af § 5, stk. 3, nr. 2, i Ankenævnets vedtægter, at Ankenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende. Ankenævnet finder, at kravet om, at banken skal tilbyde klageren fortsat kiggeadgang til S2’s gavedepot og -konto, når S2 fylder 18 år, hvilket efter det oplyste sker i år 2028, ikke angår et aktuelt, konkret økonomisk mellemværende. En stillingtagen til denne del af klagen falder derfor udenfor Ankenævnets kompetence, hvorfor Ankenævnet afviser denne del af sagen.  

Klage vedrørende kiggeadgang til S1’s gavedepot og -konto

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til kravet om kiggeadgang til S1’s gavedepot og -konto forudsætter bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, herunder fra S1, klageren og gavegiver (klagerens mor) som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af sagen i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.