Krav om erstatning vedrørende indbetaling til aldersopsparing, som oversteg indbetalingsgrænse. Indsigelse om mangelfuld rådgivning.
| Sagsnummer: | 68 /2022 |
| Dato: | 02-11-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Karin Duerlund, George Wenning, Jacob Ruben Hansen og Kim Korup Eriksen |
| Klageemne: |
Pensionsbeskatningsloven
Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Krav om erstatning vedrørende indbetaling til aldersopsparing, som oversteg indbetalingsgrænse. Indsigelse om mangelfuld rådgivning. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Sagen vedrører krav om erstatning vedrørende indbetaling til aldersopsparing, som oversteg indbetalingsgrænse. Indsigelse om mangelfuld rådgivning.
Sagens omstændigheder
Klageren, der er født i 1956, var kunde i Nordea Danmark.
I august 2019 fik klageren udbetalt en pension i pensionsselskabet P som et engangsbeløb på 88.591 kr. efter betaling af statsafgift på 60 %. I et brev af 24. april 2019 til klageren anførte P blandt andet:
”… Diskvalificerende udbetaling
Du skal være opmærksom på, at udbetaling fra din pensionsordning påvirker din mulighed for at indbetale på din aldersopsparing.
Hvis du får udbetalinger i de sidste 10 år før din folkepensionsalder, kan du kun indbetale op til 5.100 kr. (2019) om året på din aldersopsparing.
Hvis du derimod ikke får nogen udbetalinger, kan du indbetale op til 47.000 kr. (2019) om året de sidste 5 år før din folkepensionsalder…”
Den 23. april 2021 kontaktede klageren sin rådgiver i Nordea Danmark, R, i anledning af, at han havde modtaget brev fra banken om varsling af nedsættelse af grænsen for negativ indlånsrente til 100.000 kr. pr. 1. juli 2021. Klageren ønskede at begrænse sin fremtidige betaling af negative renter til banken.
Banken havde derefter et telefonisk rådgivningsmøde med klageren den 23. april 2021. Banken har oplyst, at det på mødet blev aftalt, at klageren oprettede en aldersopsparing i banken med indbetaling af 52.400 kr. i 2021, idet klageren kunne have et indestående på op til 100.000 kr. på pensionskonti samt indeståender på øvrige konti i banken på op til 100.000 kr. uden at skulle betale negativ rente.
Den 18. maj 2021 underskrev klageren en aftale om aldersopsparing med en indbetaling på 52.400 kr. Af aftalen fremgik blandt andet:
”… Da jeg har mindre end 5 år til min folkepensionsalder eller har opnået folkepensionsalderen, har jeg mulighed for at indskyde op til den høje indbetalingsgrænse på min aldersopsparing. Beløbet reguleres hvert år efter pensionsbeskatningsloven og er 52.400 kr. (2021).
Hvis jeg er påbegyndt udbetaling efter 1. april 2018 eller fremover påbegynder udbetaling af en ratepension eller livrente, herunder hel- og deludbetaling, samt udbetaling fra en indeksordning før 67 år, er jeg indforstået med, at jeg mister denne mulighed fra det efterfølgende kalenderår.
Herefter vil indbetalingsgrænsen på min aldersopsparing blive nedsat til 5.400 kr. (2021).
Overstiger indbetalingerne alligevel dette beløb medfører det en afgift til Skat. Jeg skal selv informere banken, hvis jeg foretager de nævnte indbetalinger uden for Nordea. …”
Af bankens Vilkår for Aldersopsparing fremgik blandt andet:
”… Hvis der påbegyndes udbetaling, herunder hel- og deludbetaling en ratepension, livrente, eller indeksordning indenfor 10 år før folkepensionsalderen mistes retten til at indbetale op til den høje indbetalingsgrænse fra indkomståret efter.
Dette gælder udbetalinger fra 01.04.2018 og frem. Visse typer af udbetalinger er dog undtaget, hvilket er nærmere defineret i pensionsbeskatningsloven. Sker der alligevel indbetalinger medfører det en afgift på 40 pct.
Der vil dog være en mulighed for at undgå en afgift på hhv. 20/40 pct. ved i stedet at overføre til en ratepension, en ophørende eller en livsvarig rente ...”
Klageren indbetalte herefter 52.400 kr. på aldersopsparingen.
Den 5. januar 2022 kontaktede banken klageren, da banken, via opslag i Skattestyrelsens dataudvekslingsplatform, DUPLA, som banken havde opnået adgang til i slutningen af 2021, var blevet opmærksom på, at klageren i 2019 havde fået en diskvalificerende udbetaling. Banken rådgav klageren om, at indbetaling over loftet på 5.400 kr. (i alt 47.000 kr.) kunne flyttes til en ratepension for at undgå en afgift på 40 % til Skat af det for meget indbetalte beløb.
Banken tilbød endvidere klageren at oprette en kassekredit med et maksimum på 50.000 kr. til 0 % i rente. Banken har vedstået tilbuddet herom under klagesagen.
Den 6. januar 2022 underskrev klageren en aftale om ratepension med udbetaling over ti år, og der blev herefter overført 47.000 kr. til den nyoprettede ratepension fra aldersopsparingen.
I februar 2022 klagede klageren til bankens klageansvarlige, som afviste klagen den 17. februar 2022. I svaret anførte banken blandt andet følgende om sagsforløbet:
”…
• 23.4.2021 Modtages mail fra [klageren] vedr. negativ Indlånsrente. Det aftales via telefon at der oprettes ny privat Aldersopsparing, og der indbetales kr. 52.400,00 for at reducere negativ rente. [Klageren] gøres opmærksom på at der ikke må være startet udbetaling af diskvalificerende udbetaling/løbende udbetaling. Oplæst fra Nordeas hjemmeside.
• 10.05.2021 underskriver [klageren] digitalt den 10.05.2021 aftale om Aldersopsparing, samt aftale om indbetaling af det høje maksimum er ligeledes underskrevet denne dag.
• 05.01.2022 Kontakter … [servicerådgiver i banken] [klageren] vedr. for meget indbetalt på Alder/diskvalificerende indbetaling. [Servicerådgiver i banken] gør kunden opmærksom på at vi kan oprette en Ratepension, og derved betale 0% i skat [af] det for meget indbetalte beløb.
• 05.1.2022 overtager Vicefilialdirektør … dialogen med [klageren], og efter en god snak omkring skat m.m. accepterer kunden vores løsningsforslag omkring oprettelse af ratepension, og derved at undgå beskatning af for meget indbetalt. Nordea tilbyder [klageren] en kassekredit på kr. 50.000,00 til 0% i rente for at bevare fleksibilitet i økonomien. [Klageren] takker dog nej til kassekreditten, da han ikke finder det nødvendigt.
• 10.01.2022 modtager vi i Nordea dokumentation på diskvalificerende udbetaling fra [P], som er afsendt til kunden den 24.04.2019. Da vi fortalte [Klageren] at han havde en diskvalificerende udbetaling, kunne kunden godt huske det. …”
Parternes påstande
Den 17. februar 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre 47.000 kr. til ham.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at bankens rådgivning var mangelfuld og utilstrækkelig.
Banken anbefalede ham at indbetale på en aldersopsparing for at undgå negativ rente.
Han erindrer ikke fra samtalen ved oprettelsen af aftalen om indbetaling på aldersopsparing, at der skulle være diskvalificerende betingelser vedrørende indbetaling. Banken sagde, at han ikke måtte have løbende udbetalinger. Banken spurgte ham, om han fik løbende udbetalinger fra pensionsordninger, og det gjorde han ikke. Det, som diskvalificerede ham, var en engangsudbetaling af en pensionsordning i P i 2019. Den udbetalte pension fra P indeholdt en meget lille ratepensionsordning, der blev udbetalt som engangsbeløb. Dette huskede han desværre ikke i forbindelse med indbetaling til aldersopsparing.
Banken burde have været undersøgende vedrørende hans udbetaling fra P. Banken burde have hjulpet ham med dette. Banken havde en skærpet rådgivningsforpligtelse. P er jo tæt knyttet til banken.
Han havde ingen økonomisk fordel af indbetalingen til aldersopsparing bortset fra undgåelse af betaling af negativ rente.
Han ankede desværre ikke sagen rettidigt men oprettede ratepension efter bankens rådgivning. Han fandt senere ud af, at Ankenævnet har truffet afgørelse i en sag, der er fuldstændig ens sag med hans, hvor banken skulle tilbagebetale statsafgiften til klageren. Han kan nu se frem til udbetaling i rater, indtil han fylder 75 år, hvis han lever tiden ud. Når han skal have folkepension, vil udbetalingen på den nye ratepension skulle modregnes i pensionstillægget, hvilket er en yderligere negativ virkning for ham.
Nordea Danmark har anført, at banken gav klageren fyldestgørende rådgivning. Klageren blev gjort opmærksom på indbetalingsgrænsen ved diskvalificerende udbetalinger. Dette fremgik blandet andet tydeligt af aftalen om tillæg til aldersopsparing samt brevet fra P. Klageren var eller burde på baggrund have været bekendt med begrænsningen i dialogen med banken i 2021.
Klagerens bemærkninger i klagesagen bekræfter, at han blev rådgivet om, at der gjaldt særlige regler for loftet på indskud på en aldersopsparing, hvis han havde modtaget diskvalificerende udbetalinger. Denne rådgivning sammenholdt med de tydelige oplysninger, som fremgik af den af klageren underskrevne aftale om aldersopsparing, og som ikke var begrænset til løbende udbetalinger, indebærer, at klageren burde have spurgt banken, hvis han havde været i tvivl om indholdet af rådgivningen omkring diskvalificerende udbetalinger.
Endvidere var eller burde klageren have været bekendt med, at han mindre end to år før havde fået udbetalt en pensionsaftale før tid, som medførte en statsafgift på 60 % eller i alt 62.480 kr. Klageren burde henset til afgiftens størrelse have været opmærksom på dette ved indgåelse af aftalen om aldersopsparing.
Banken kunne ikke uden klagerens samtykke tilgå klagerens skattemappe på tidspunktet for indgåelse af aftalen om aldersopsparingen. Det må derfor være klagerens risiko, at han på trods af rådgivningen ikke spurgte nærmere ind til en relativ stor enkeltudbetaling fra en pensionsaftale foretaget mindre end to år før.
Subsidiært gøres det gældende, at klageren ikke har lidt et erstatningsberettiget tab. Klageren flyttede efter bankens henvendelse af 5. januar 2022 det for meget indbetalte beløb til en ratepension i henhold til pensionsbeskatningslovens § 22 D. En sådan overførsel kunne ske afgiftsfrit indtil den 19. januar 2022, idet en senere overførsel derimod ville medføre en afgift til Skattestyrelsen på 4 % i henhold til § 25 A, stk. 8, i pensionsbeskatningsloven frem til 31. december 2022. Klageren accepterede løsningen med overførsel til ratepension, som også opfyldte hans ønske om at undgå negativ rente.
Klageren fik fradrag i sin personlige indkomst for indbetalingen på ratepensionen i modsætning til indbetaling på aldersopsparing, som ikke var fradragsberettiget.
Da ratepensionen udbetales over en periode på minimum ti år, anerkender banken, at løsningen indebærer en likviditetsmæssig ulempe for klageren. Banken har tilbudt klageren en kassekredit på 50.000 kr. med 0 % i rente og uden etableringsomkostninger, som klageren løbende kan nedbringe i takt med, at der sker udbetalinger fra ratepensionen, så han likviditetsmæssigt ikke er stillet ringere ved ratepensionsløsningen.
Banken er enig i, at en ratepension kan få betydning for modregning i et fremtidigt pensionstillæg, men klageren har haft en skattemæssig gevinst/fordel i 2021, som i givet fald vil skulle modregnes et eventuelt tab i forbindelse med fremtidig modregning i et pensionstillæg. Klageren har ikke dokumenteret et sådan tab.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren, der er født i 1956, var kunde i Nordea Danmark. I august 2019 fik klageren udbetalt en pension i pensionsselskabet P som et engangsbeløb på 88.591 kr. efter fradrag af 60 % statsafgift.
I anledning af, at banken varslede nedsættelse af grænsen for negativ indlånsrente til 100.000 kr. pr. 1. juli 2021, kontaktede klageren den 23. april 2021 sin rådgiver i banken for at drøfte, hvordan han kunne undgå negativ rente. På et telefonisk møde samme dag anbefalede banken klageren at indbetale 52.400 kr. på en aldersopsparing. Den 18. maj 2021 underskrev klageren en aftale om aldersopsparing med indbetaling på 52.400 kr. Af aftalen fremgik, at klageren ikke havde mulighed for afgiftsfrit at foretage indbetalinger op til den høje grænse (52.400 kr. 2021), men alene indbetalinger op til grundgrænsen (5.400 kr. 2021), hvis han efter 1. april 2018 var påbegyndt eller fremover påbegyndte udbetaling fra en ratepension eller livrente. Det fremgik endvidere, at klageren selv skulle informere banken, hvis han foretog de nævnte indbetalinger uden for banken.
Den 5. januar 2022 kontaktede banken klageren, da den via opslag i Skattestyrelsens dataudvekslingsplatform, som banken havde opnået adgang til i slutningen af 2021, var blevet opmærksom på, at klageren i 2019 havde fået en diskvalificerende udbetaling. Banken foreslog klageren at overføre det for meget indbetalte beløb til en ratepension for at undgå afgiften på 40 %. Klageren overførte herefter 47.000 kr. til den nyoprettede ratepension fra aldersopsparingen.
Klageren har anført, at banken på telefonmødet den 23. april 2021 alene spurgte, om han modtog løbende anden pensionsordning, hvilket han ikke gjorde. Banken har anført, at den gav klageren fyldestgørende rådgivning om loftet på indskud på en aldersopsparing, hvis han havde modtaget diskvalificerende udbetalinger, og at klageren i den forbindelse burde have været opmærksom på og gjort banken opmærksom på udbetalingen fra P.
Ankenævnet finder, at der under de foreliggende omstændigheder, herunder under hensyn til formålet med klagerens henvendelse til banken og til at den forhøjede indbetaling skete på bankens anbefaling, påhvilede banken en skærpet rådgivningsforpligtelse om indbetalingen. Det påhvilede i den forbindelse banken at rådgive klageren tydeligt om betingelserne for, at han kunne foretage den forhøjede indbetaling afgiftsfrit og at udspørge klageren om eventuelle pensionsudbetalinger. Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at klageren alene ville have indsat 5.400 kr. på aldersopsparingen, hvis han havde fået en fyldestgørende rådgivning.
Ankenævnet finder imidlertid ikke, at klageren har dokumenteret, at han har lidt eller vil lide et tab som følge af bankens rådgivning. Ankenævnet bemærker herved, at klageren ved overførslen til en ratepension undgik at betale afgift af det for meget indbetalte beløb, at klageren fik fradrag i sin personlige indkomst for indbetalingen på ratepensionen, og at banken har tilbudt klageren en kassekredit på 50.000 kr. med 0 % i rente og uden etableringsomkostninger til afvikling i takt med, at der sker udbetalinger fra ratepensionen. Banken har vedstået tilbuddet herom under klagesagen.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnet har ikke taget stilling til, om banken har pådraget sig et eventuelt erstatningsansvar, hvis det på et senere tidspunkt måtte vise sig, at klageren bliver påført et tab ved modregning i et fremtidig pensionstillæg som følge af ratepensionen, og dette tab ikke opvejes af klagerens skattemæssige fradrag for indbetaling på ratepensionen i 2021.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.