Afgørelse

Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID-app.

Sagsnummer:	386/2026
Dato:	14-08-2026
Ankenævn:	Kristian Korfits Nielsen, Jonas Thestrup Nielsen, Sig-ne Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen.
Klageemne:	Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
Ledetekst:	Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID-app.
Indklagede:	Ringkjøbing Landbobank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID-app.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Ringkjøbing Landbobank, hvor han havde et betalingskort nr. – 0128.

Den 26. februar 2026 kl. 09:17:21 blev der foretaget en betaling på 8.444 RON (rumænske leu) svarende til 12.563,28 DKK med klagerens betalingskort nr. -0128 til en betalingsmodtager, M, som klageren ikke kan vedkende sig. Beløbet blev reserveret på klagerens konto den samme dag kl. 09:17. Den samme dag kl. 09:36 blev klagerens MitID midlertidigt spærret.

Klageren har oplyst, at han var blevet udsat for phishing/manipulation via en falsk hjemmeside, hvor han blev præsenteret for et væsentligt lavere beløb (en ordre på 23,40 kr. vedrørende fragt) end den omtvistede transaktion. Han havde derfor den opfattelse, at han godkendte et mindre beløb til fragtbetaling. Klageren har fremlagt en ordrebekræftelse, der fremstod som værende fra Jem & Fix, vedrørende et beløb for fragt på 23,40 DKK.

Banken har oplyst, at betalingen på 8.444 RON blev foretaget ved godkendelse i klagerens MitID-app nr. -3033, som var aktiveret den 2. april 2024. Banken har fremlagt MitID-log, hvoraf fremgår, at klageren den 26. februar 2026 havde to aktive MitID-apps (MitID-app nr. -3033 aktiveret den 2. april 2024 og MitID-app nr. -4470 aktiveret den 3. maj 2022), og at der den 26. februar 2026 kl. 09:17:16 skete autentificering fra MitID-app nr. -3033.

Banken har fremlagt transaktionsdetaljer fra Nets af teksten, der blev sendt til MitID-app i forbindelse med godkendelse af betalingen. Af teksten fremgik:

”Betal 8444,00 RON til [M] fra kort xx0128”

Af transaktionsdetaljerne fra Nets fremgår endvidere, at transaktionen blev godkendt i MitID-app og med sikkerhedsløsningen 3D Secure (3DS).

Banken har oplyst, at transaktionen var korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Den 2. marts 2026 indgav klageren indsigelse til banken vedrørende transaktionen. Klageren anførte blandt andet:

”… Jeg skulle betale for noget fragt til en gave på 23.40 kr. men fik i stedet trukket 8.444 RON på mit kort. Det stod ingen steder. og jeg har intet modtaget. …

Forretningen findes ikke og kan derfor ikke kontaktes. det er en cover adresse i København. og et skam.”

Banken har dækket klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK.

Parternes påstande

Den 27. maj 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal tilbageføre 8.000 DKK til ham.

Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han blev udsat for phishing/manipulation via en falsk/deepfake hjemmeside, der fremstod troværdig og relaterede sig til Jem & Fix.

Han blev præsenteret for en ordre på 23,40 DKK i fragt fra den falske hjemmeside, jf. den fremlagte ordrebekræftelse. Han havde derfor den opfattelse, at han godkendte et mindre beløb i forbindelse med fragtbetaling.

Banken har oplyst, at følgende tekst blev vist i MitID: "Betal 8444,00 RON til [M] fra kort xx0128". Dette bestrider han. Han var ikke bevidst om eller opmærksom på en betaling af dette beløb eller til denne modtager. Han blev først bekendt med den reelle transaktion via efterfølgende SMS/notifikationer.

Det forhold, at han blev narret af en professionelt udført svindel, udgør ikke i sig selv groft uforsvarlig adfærd.

Han bestrider ikke, at transaktionen teknisk blev gennemført via hans MitID-enhed, eller at der blev foretaget fysisk swipe-godkendelse. Hans indsigelse vedrører derimod, at han blev vildledt som led i et phishing-/deepfake-forløb, og at han derfor ikke havde forståelse for den reelle transaktion, som blev gennemført.

At MitID blev anvendt, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til automatisk at statuere groft uforsvarlig adfærd efter betalingslovens § 100, stk. 4. Der må foretages en konkret vurdering af graden af manipulation/vildledning, om han reelt forstod den godkendte transaktion samt hans efterfølgende reaktionsmønster.

Han reagerede straks efter, at han blev opmærksom på forholdet med henblik på spærring og tabsbegrænsning. Han kontaktede banken hurtigst muligt, blot to minutter efter, at beløbet blev reserveret med henblik på spærring af betalingskort og MitID samt begrænsning af tabet. Dette understøttes af den fremlagte SMS-dokumentation. På dette tidspunkt var beløbet fortsat alene reserveret på hans betalingskort og endnu ikke endeligt bogført. Han forstår ikke, hvorfor banken ikke foretog handlinger med henblik på tabsbegrænsning på dette tidspunkt.

Han har ikke udvist groft uforsvarlig adfærd, men blev udsat for professionel phishing/manipulation og reagerede hurtigt og ansvarligt efter hændelsen.

Sagen forudsætter ikke parts- eller vidneforklaringer i et omfang, der hindrer Ankenævnets behandling af sagen. Sagen angår den retlige vurdering af, om hans handlinger kan karakteriseres som groft uforsvarlige.

Ringkjøbing Landbobank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at et MitID-identifikationsmiddel kun kan være installeret på én enhed, ligesom der i godkendelsesproceduren skal foretages en fysisk swipebevægelse på den enhed, som godkendelsesanmodningen er sendt til. Swipebevægelsen/godkendelsen kan ikke fjerngennemføres.

Den 26. februar 2026, kl. 09:17:16, blev der anvendt stærk kundeautentifikation ved brug af et eksisterende MitlD-app nr. -3033 i forbindelse med godkendelse af den transaktion, som klageren har gjort indsigelse imod.

Da godkendelsesanmodningen vedrørende transaktionen blev sendt til en enhed, hvor klagerens MitlD-app nr. -3033 var installeret, kan det kun være klageren selv, der foretog en fysisk swipebevægelse i forbindelse med godkendelsen af transaktionen.

Inden godkendelsen af transaktionen fremgik følgende besked i MitlD-app'en "Betal 8444,00 RON til [M] fra kort xx0128". Klageren oplyste, jf. klagen til Ankenævnet og indsigelsesskemaet til banken, at han havde godkendt et beløb på 23,40 DKK i forbindelse med en fragtbetaling.

Der var ikke sammenhæng mellem teksten i notifikationen i MitlD app'en og det beløb, klageren oplyser at have godkendt. Det fremgik tydeligt af beskeden i MitlD app'en, at der blev godkendt og betalt 8.444 RON.

Sammenfattende er det bankens vurdering, at klageren ved godkendelsen af transaktionen udviste en groft uforsvarlig adfærd, som medførte, at den omtvistede transaktion blev gennemført, hvorfor klageren selv hæfter med en selvrisiko på 8.000 DKK, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.

Ringkjøbing Landbobank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at behandlingen af klagen forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, hvorfor sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Ringkjøbing Landbobank, hvor han havde et betalingskort nr. – 0128.

Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID -3033, som var aktiveret den 2. april 2024, og at klageren inden sin godkendelse blev præsenteret for følgende godkendelsestekst: ”Betal 8444,00 RON til [M] fra kort xx0128]”.

Klageren har anført, at han blev udsat for phishing/manipulation via en falsk hjemmeside, hvor han blev præsenteret for et væsentligt lavere beløb (23,40 DKK for fragt) end den omtvistede transaktion. Han havde derfor den opfattelse, at han godkendte et mindre beløb til fragtbetaling.

Banken har dækket klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at det ikke var muligt at tilbageføre eller annullere transaktionen, efter den var godkendt, uanset tidspunkt for den efterfølgende spærring af betalingskortet og debitering af beløbet på klagerens konto.

Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.

Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.

Ankenævnet finder, at klagerens MitID er en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.

Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5 (§ 100, stk. 4, nr. 2), eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse (§ 100, stk. 4, nr. 3).

Tre medlemmer – Kristian Korfits Nielsen, Jonas Thestrup Nielsen og Signe Kjørup Carlsson – udtaler:

Efter de foreliggende oplysninger finder vi det godtgjort, at klageren må have godkendt betalingen på 8.444 RON (rumænske leu) svarende til 12.563,28 DKK med sit MitID.

Vi finder, at banken har godtgjort, at klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, da han burde have reageret på teksten i MitID, hvor han fik oplysninger om beløbet på 8.444 RON og betalingsmodtageren, og at klageren som følge heraf hæfter med op til 8.000 DKK.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen – udtaler:

Som ovenfor anført finder vi det godtgjort, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.

Vi finder, at der er tale om organiseret professionel svindel.

Forbrugere har forskellige forudsætninger for at gennemskue professionel svindel. Det må aldrig blive utrygt for den almindelige forbruger at anvende de digitale løsninger og betalingstjenester, der er nødvendige for at fungere i vores samfund.

Vi finder derfor ikke, at klageren ved at blive snydt af en professionel svindler har udvist groft uforsvarlig adfærd. Det må forudsættes, at såfremt klageren havde forudsætninger for at gennemskue svindlen, ville klageren ikke have godkendt transaktionen.

Hertil bemærkes et generelt forbehold for så vidt angår systemfejl. Det kan ikke udelukkes, at der i sager med phishing, er tale om raffineret systemteknisk misbrug, hvor svindleren er lykkedes med at udvikle tekniske løsninger, som muliggjorde svindlen.

Vi finder ikke, at banken har godtgjort, at betingelserne for, at klageren hæfter efter de udvidede ansvarsbestemmelser i betalingslovens § 100, stk. 4, er opfyldt.

Vi finder, at banken er nærmest til at bære risikoen for, at det betalingssystem, forbrugerne anvender, er tilstrækkelig sikkert og tydeligt til at hindre svindel.

Da den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, hæfter klageren for 375 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 3.

Vi stemmer derfor for, at banken skal tilbageføre 7.625 DKK til klageren.

Sagen afgøres efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID-app.