Indsigelse om at lån blev etableret med for høj rentesats.
| Sagsnummer: | 391 /2016 |
| Dato: | 08-06-2017 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Michael Reved, Karin Duerlund og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
Udlån - rente Rente - udlån |
| Ledetekst: | Indsigelse om at lån blev etableret med for høj rentesats. |
| Indklagede: | Santander Consumer Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelse om, at hans lån i Santander Bank blev etableret med for høj rentesats.
Sagens omstændigheder
Via Santander Banks hjemmeside ansøgte klageren og en tredjemand, T, den 4. april 2016 om et såkaldt Privatlån Plus på 300.000 kr. Renten på Privatlån Plus var 4,94% - 9,95%.
Banken besvarede ansøgningen pr. e-mail. Heraf fremgik blandt andet:
”…
Tak for jeres ansøgning om et Santander Privatlån Plus med SAFE på 300.000 kr.
Baseret på en kreditvurdering, kan vi tilbyde jer et Privatlån med SAFE på 150.000 kr., over 84 måneder med en variabel pålydende rente på 15,76%, og en månedlig ydelse på 3.073 kr.
Vi håber, I er interesseret i vores tilbud.
Jeres låneaftale er nu klar til underskrift.
…
- I underskriver låneaftalen med NemID
…
Har I spørgsmål, så se vores hjemmeside hvor I finder en vejledning til underskrift af aftale, under information og vejledning, Spørgsmål & Svar med mere. I kan altid kontakte os via mail eller tlf. […], hverdage 10.00 til 16.00.
…”
Klageren og T underskrev låneaftalen vedrørende det tilbudte lån.
Af låneaftalen fremgik blandt andet, at de årlige omkostninger i procent (ÅOP) udgjorde 18,46, at debitor til enhver tid kunne anmode banken om omkostningsfrit at få tilsendt en ydelsestabel/amortiseringsplan, og at debitor havde ret til at fortryde aftalen inden for en fortrydelsesfrist på 14 dage. Stiftelsesomkostningerne udgjorde 4.500 kr.
På baggrund af en forespørgsel fra klageren afslog banken ved en e-mail af 14. december 2016 at ændre lånevilkårene.
Den 28. december 2016 indgav klageren en klage over Santander Bank til Ankenævnet med påstand om ændring af lånet til et Privatlån Plus eller nedsættelse af renten.
Under sagen tilbød banken pr. kulance klageren at fortryde lånet, selvom tidsfristen var overskredet. Klageren skulle i så fald pr. den 3. april 2017 betale 123.601,08 kr., hvilket svarede til restgælden på lånet pr. denne dato (128.101,08 kr.) med fradrag af stiftelsesomkostningerne (4.500 kr.).
Klageren meddelte, at han ”må desværre takke nej til forliget, da jeg ikke synes der er noget forlig eller annullering af aftalen over nedenstående udover det blot er en indfrielse af lånet.” Det var klagerens opfattelse, at en annullering af lånet indebar, at banken alene skulle have de lånte 150.000 kr. tilbage. Klageren opgjorde de samlede indbetalinger på lånet til i alt 55.441,26 kr. og bankens resttilgodehavende til 94.558,74 kr. (150.000 kr. - 55.441,26 kr. = 94.558,74 kr.).
Banken har forlænget fristen for tilbuddet til klageren om at fortryde lånet til den 1. juli 2017.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Santander Consumer Bank med tilbagevirkende kraft skal ændre lånet til et Privatlån Plus eller nedsætte renten.
Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han ikke var opmærksom på, at banken besvarede Privatlån Plus ansøgningen blev med et tilbud om et Privatlån, hvorpå rentesatsen var tre gange højere. Han lagde kun mærke til, at banken tilbød et mindre lån end ansøgt, hvilket han accepterede.
Efterfølgende konstaterede han, at lånet på trods af relativt høje ydelser og ekstraordinære indbetalinger kun blev nedbragt i beskedent omfang, hvilket skyldtes de høje renter.
Han opfyldte alle betingelser for at få et Privatlån Plus. Hvis han ikke kunne få et Privatlån Plus var der reelt ingen, der kunne. Privatlån Plus var derfor tilsyneladende ikke en reel lånemulighed, men alene en metode til at tiltrække kunder, der ligesom ham går i fælden og først for sent opdager, at renten er tre gange dyrere end det, de har ansøgt om.
Bankens fremgangsmåde var vildledende og ulovlig og havde alene til formål at øge bankens indtjening.
Santander Consumer Bank har anført, at den tilbudte rente på klagerens lån fremgik af både e-mailen, låneaftalen og forbrugerkreditoplysningerne. Det kan ikke tilskrives banken, at klageren ikke har læst låneaftalen, før den blev underskrevet.
Ansøgning om lån sker via bankens hjemmeside. Hvor meget en ansøger kan låne og til hvilken rente afhænger af en individuel kreditvurdering af ansøgeren. Kreditvurderingen er baseret på de af ansøgeren anførte oplysninger i ansøgningsskemaet, samt de oplysninger banken får fra Kreditstatus, kundens årsopgørelse og seneste lønsedler. Kreditvurderingen sker automatisk, og ansøgeren får svar på e-mail.
Klageren og T fik ikke en kreditscore, der lå inden for det interval, hvor banken kunne tilbyde et Privatlån Plus.
Banken har i intet tilfælde til hensigt, at bankens kunder skal skrive under på låneaftaler på et uoplyst grundlag. Henset til, at låneoptagelsen sker digitalt, er det kundens eget ansvar at sætte sig ind i aftalens betingelser og at rette henvendelse til banken, hvis der er punkter, ansøgeren ikke forstår.
Banken har ekstraordinært og som forligsmæssig løsning tilbudt klageren at fortryde låneaftalen, selvom fortrydelsesfristen for længst er overskredet. Fortrydelsesretten, der går ud på, at man kan tilbagebetale balancen med fradrag af etableringsomkostninger, er nøje beskrevet både i lånekontraktens betingelser og i de tilhørende standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet finder, at klageren er bundet af låneaftalen, herunder den aftalte variable rentesats på 15,76 %, der ikke kan tilsidesættes som urimelig.
Banken har pr. kulance og med acceptfrist den 1. juli 2017 tilbudt klageren at udnytte fortrydelsesretten for lånet, selvom fristen på 14 dage fra aftaleindgåelsen er overskredet. Ankenævnet finder ikke, at det som anført af banken er nøje beskrevet i lånekontraktens betingelser og i de tilhørende standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger, at fortrydelsesretten går ud på, at man kan tilbagebetale balancen med fradrag af etableringsomkostninger. Ankenævnet finder imidlertid, at bankens tilbud til klageren er i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 19, stk. 4 om udøvelse af fortrydelsesret, og at det ikke kan pålægges banken at tilbyde yderligere til klageren.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnet kan ikke tage stilling til, om banken ved sin markedsføring af lån måtte have overtrådt gældende regler. En eventuel klage vedrørende dette spørgsmål hører under Forbrugerombudsmanden.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.