Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med oprettelse af forsikringsdækning, herunder børnerente.
| Sagsnummer: | 363/2026 |
| Dato: | 29-10-2026 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Inge Kramer, Signe Kjørup Carlsson, Tina Thygesen og Martin Hare Hansen |
| Klageemne: |
Forsikring - rådgivning
Rådgivning - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med oprettelse af forsikringsdækning, herunder børnerente. |
| Indklagede: | AL Sydbank A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med oprettelse af forsikringsdækning, herunder børnerente.
Sagens omstændigheder
Klageren og hendes nu afdøde ægtefælle var kunder i Vestjysk Bank (nu AL Sydbank A/S), hvor hun blandt andet havde en forsikring. Klageren blev kunde i banken i foråret 2025.
Klageren har oplyst, at hun og hendes afdøde ægtefælle blev kunder i pengeinstitut S i 2003/2004. Klageren har endvidere oplyst, at de i 2006 fik deres første barn, og at de ved et møde i 2008, hvor deres forsikringer blev gennemgået, blev oplyst om, at der på klagerens pensionsordning var tilknyttet børnerente, mens dette ikke var tilfældet på ægtefællens pensionsordning.
Klageren har oplyst, at de i 2011 fik deres andet barn, og at de i 2013/2014 skiftede bank til pengeinstitut F og i 2025 skiftede fra pengeinstitut F til Vestjysk Bank (nu AL Sydbank A/S).
Klageren har oplyst, at hun løbende havde været i dialog med banken vedrørende sin økonomi og forsikringer. Efter ægtefællens død blev hun bekendt med manglende forsikringsdækning, herunder børnerente til sit yngste barn som hun gjorde sin daværende bankrådgiver opmærksom på.
Ved brev af 10. april 2026 klagede klageren til banken over den rådgivning, hun og hendes afdøde ægtefælle havde modtaget gennem årene. Af klagen fremgår blandt andet:
”Jeg skriver for at indgive en klage over den rådgivning, min afdøde mand og jeg har modtaget gennem en årrække vedrørende forsikringer – særligt børnerente.
I forbindelse med min mands død i september 2025 er jeg blevet opmærksom på et alvorligt forhold: der er alene tegnet børnerente på vores ældste barn, mens vores yngste barn ikke er dækket.
(…)
Efter min mands død oplyste [bankrådgiver], at der ville ske udbetaling fra AP Pension, herunder børnerente til begge vores børn.
Ved gennemgang af materialet fra AP Pension fremgår det imidlertid, at kun vores ældste barn er omfattet. AP Pension har bekræftet, at der ikke er tegnet børnerente på vores yngste barn.
Jeg har efterfølgende været i kontakt med både [bankrådgiver] og den tidligere bank. Ingen kan redegøre for, hvorfor der ikke er oprettet dækning for vores yngste barn, eller hvorfor dette ikke er blevet opdaget ved senere rådgivning.
Rådgiverens eneste forslag har været, at jeg selv kompenserer forskellen økonomisk, hvilket jeg finder helt utilfredsstillende.
På den baggrund ønsker jeg svar på følgende:
- Hvordan kan det være, at der ikke blev etableret børnerente for vores yngste barn, når behovet allerede var identificeret ved første barn?
- Hvordan kan det være, at dette ikke er blevet opdaget ved efterfølgende rådgivningsmøder over en årrække – herunder ved bankskifte?
- Anser banken den samlede rådgivning som værende fyldestgørende og i overensstemmelse med god rådgivningsskik?
- Hvilket ansvar påtager banken sig i denne sag, og hvilke muligheder ser banken for at afhjælpe situationen?”
Ved brev af 16. april 2026 afviste banken klagerens klage. Af brevet fremgår blandt andet:
”Det skal indledningsvist bemærkes, at vi ikke i detaljer kan redegøre for hele rådgivningsforløbet gennem de seneste mange år, da [bankrådgiver] ikke længere er ansat i banken, og da der som førnævnt er forløbet en del år.
Vi kan forstå, at der tilbage i 2008 blev etableret en børnerente for jeres ældste barn, hvilket blandt andet skete på baggrund af den rådgivning, I modtog fra [bankrådgiver].
Ved oprettelsen blev der taget konkret stilling til dækningen for det pågældende barn, og vi må lægge til grund, at I dengang blev rådgivet om, hvad dækningen indebar, og at den kun gjaldt jeres ældste barn.
Da I tilbage 2011 fik jeres andet barn, indebar det ikke automatisk, at den eksisterende ordning blev udvidet til også at omfatte jeres barn nr. 2
Oprettelse af børnerente for et nyt barn forudsætter en særskilt aftale og tilmelding, hvilket kræver, at kunden aktivt kontakter banken eller pensionsselskabet med henblik på etablering af dækningen.
Det var således jeres eget ansvar at kontakte banken, hvis I ønskede at tegne børnerente også for barn nr. 2.
Vi har ikke et ansvar for løbende – og på eget initiativ - at gennemføre en fuldstændig kontrol af alle eksisterende private pensions- og forsikringsdækninger og derved sikre, at vores kunder har den dækning, som de finder bedst for dem selv.
Ud fra de oplysninger vi har, er der ikke indikationer på, at banken ikke har ydet en fyldestgørende rådgivning.
På det foreliggende grundlag er det således vores vurdering, at rådgivningen har været i overensstemmelse med god rådgivningsskik, og at ansvaret for, at der ikke blev etableret børnerente for barn nr. 2, ikke kan pålægges os. Sammenfattende kan vi således ikke imødekomme dit ønske om kompensation.”
Den 27. april 2026 gjorde klageren indsigelse mod bankens afvisning.
Parternes påstande
Den 18. maj 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at AL Sydbank A/S skal yde en økonomisk kompensation.
AL Sydbank A/S har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken har handlet ansvarspådragende ved ikke at sikre korrekt etablering af forsikringen, ikke at følge op ved væsentlige ændringer i hendes livssituation, ikke at opdage fejlen ved gentagne rådgivningsforløb – dette, selvom rådgiver havde et indgående kendskab til hende og hendes familie.
Hun skal kunne se sin søn i øjnene og vide, at hun har gjort, hvad hun kunne for at få sagen belyst og få den rådgivning, hun havde behov for.
Der har været tale om mangelfuld rådgivning – særligt set i lyset af, at hun og hendes ægtefælle har haft den samme rådgiver gennem mere end 20 år og derfor har haft en langvarig relation og et grundlag for at forvente en grundig og kvalificeret rådgivning. Da fejlen blev konstateret, var rådgiveren ansat hos banken.
På intet tidspunkt i forløbet blev hun rådgivet eller tilbudt hjælp til, at de sammen kunne indgive en klage over de tidligere pengeinstitutter.
Det er ikke rimeligt at placere ansvaret hos hende, når hun netop har søgt professionel rådgivning til at varetage disse forhold.
Der foreligger ikke dokumentation for, at hun er blevet rådgivet om fravalg af dækning for sit yngste barn. Den forsikring, hun har, gælder børn under 21 år. Forsikringen er ikke oprettet med et specifikt CPR-nummer for det enkelte barn.
AL Sydbank A/S har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken hverken havde en konkret anledning eller nogen generel rådgivningsforpligtelse til af egen drift at gennemgå samtlige af klagerens eksisterende pensions- og forsikringsordninger med henblik på at afdække eventuelle historiske mangler i etablerede dækninger.
Banken har ikke registreret møder mellem klageren og den daværende rådgiver i perioden frem til ægtefællens død. Rådgiveren er ikke længere ansat i banken, og banken kan derfor ikke nærmere redegøre for eventuelle mundtlige drøftelser.
Banken havde blandt andet af den grund ikke pligt til af egen drift at rådgive om etablering af en børnerente for parrets yngste barn. Klageren har heller ikke peget på konkrete situationer, hvor banken burde have givet en sådan rådgivning.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at de klagepunkter, der vedrører bankens efterfølgende håndtering af sagen, ikke angår et selvstændigt økonomisk mellemværende og bør derfor afvises efter § 5, stk. 3, nr. 3, i Ankenævnets vedtægter. Selv hvis Ankenævnet finder, at disse klagepunkter kan behandles, bestrider banken, at rådgivningen efter september 2025 var ansvarspådragende eller utilstrækkelig.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og hendes nu afdøde ægtefælle var kunder i Vestjysk Bank (nu AL Sydbank A/S), hvor hun blandt andet havde en forsikring. Klageren blev kunde i banken i foråret 2025.
Klageren har oplyst, at hun og hendes afdøde ægtefælle blev kunder i pengeinstitut S i 2003/2004. Klageren har endvidere oplyst, at de i 2006 fik deres første barn, og at de ved et møde i 2008, hvor deres forsikringer blev gennemgået, blev oplyst om, at der på klagerens pensionsordning var tilknyttet børnerente, mens dette ikke var tilfældet på ægtefællens pensionsordning.
Klageren har oplyst, at de i 2011 fik deres andet barn, og at de i 2013/2014 skiftede bank til pengeinstitut F og i 2025 skiftede fra pengeinstitut F til Vestjysk Bank (nu AL Sydbank A/S).
Klageren har oplyst, at hun løbende havde været i dialog med banken vedrørende sin økonomi og forsikringer. Efter ægtefællens død blev hun bekendt med manglende forsikringsdækning, herunder børnerente til sit yngste barn som hun gjorde sin daværende bankrådgiver opmærksom på.
Ankenævnet finder, at etableringen af børnerente for det ældste barn ikke indebærer en automatisk tilsvarende dækning for et senere født barn.
Ankenævnet finder endvidere, at det ikke påhvilede banken af egen drift at rådgive samt gennemgå klagerens pensions- og forsikringsordninger med henblik på at sikre, at familiens aktuelle forsikringsbehov var dækket.
Ankenævnet finder, at det ikke kan anses for godtgjort, at banken i sin rådgivning har begået fejl eller forsømmelser, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale kompensation til klageren.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.