Klage fra aktionær afvist.
| Sagsnummer: | 38 /2000 |
| Dato: | 26-06-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Jette Kammer Jensen, Bjarne Lau Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Afvisning - kundeforhold § 2, stk. 3
|
| Ledetekst: | Klage fra aktionær afvist. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører, om klageren kan gøre krav gældende mod indklagede i anledning af, at indklagede i medfør af aktieselskabslovens § 23d har nægtet at kompensere klageren i forbindelse med, at klagerens aktiebreve i indklagede ikke blev indleveret til registrering i Værdipapircentralen.
Sagens omstændigheder.
På vegne bl.a. indklagede indkaldte Finansrådet ved annoncering i Statstidende den 6. april 1993 aktiebreve, der endnu ikke var konverteret, til registrering i Værdipapircentralen. Af indkaldelsen fremgår:
"Indkaldelse af ikke-konverterede aktier til registrering i Værdipapircentralen.
På vegne af bestyrelserne i nedennævnte aktieselskaber opfordres - i henhold til aktieselskabslovens § 23 d - aktionærer, der endnu ikke har foranlediget deres aktier og interimsbeviser registreret i Værdipapircentralen, til inden seks måneder at sørge for, at registrering sker.
............
Aktier og interimsbeviser, der ikke ved fristens udløb er registreret i Værdipapircentralen, eller fondsaktier, for hvilke krav ikke er gjort gældende, vil blive afhændet via et pengeinstitut eller børsmæglerselskab for aktionærens regning. I salgsprovenuet vil omkostningerne ved afhændelse og udgifter til nærværende bekendtgørelse blive fradraget.
Er det resterende salgsprovenue ikke afhentet inden 5 år efter afhændelsen, tilfalder det selskabet."
Klageren, der er bosiddende i udlandet, rettede i april 1999 henvendelse til indklagede. Klageren havde et antal fysiske aktier i et pengeinstitut, der i 1990 var fusioneret med indklagede. Klageren havde ikke ladet aktierne indskrive i Værdipapircentralen. Indklagede meddelte klageren, at dennes aktier var blevet solgt, og provenuet var tilfaldet indklagede.
Af sagen fremgår, at klagerens aktier var navnenoteret.
Parternes påstande.
Klageren har den 24. januar 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt at udlevere et antal aktier i indlagde svarende til de af indklagede realiserede, subsidiært at betale aktiernes kursværdi.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han sidst i 1980-erne flyttede til Luxembourg. I denne forbindelse lagde han aktierne i en lokal boks.
Han stiller sig uforstående over for, at indklagede ikke rettede direkte henvendelse til ham som navnenoteret aktionær. Ved en aktieudvidelse i 1985 blev han således kontaktet direkte.
Det forekommer nærliggende, at indklagedes manglende interesse i at informere egne aktionærer hænger sammen med det forhold, at uregistrerede aktier overgik til indklagedes egenkapital.
Indklagede har anført, at aktionærer, der omkring 1993 havde valgt selv at opbevare aktier frem for at lade dem indskrive i depot, hvilket kunne ske gebyrfrit, selv havde ansvaret for forvaltningen af sådanne aktier.
Var aktierne indskrevet i depot, blev de automatisk overført til Værdipapircentralen på det pågældende tidspunkt.
Indklagede har fulgt reglerne i aktieselskabslovens § 23d, hvorfor klagen ikke bør tages til følge.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagen vedrører ikke et kundeforhold efter Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2, men derimod et forhold mellem klageren som aktionær og det selskab, hvori klageren gør gældende fortsat at være aktionær. Klagen falder derfor uden for Ankenævnets kompetence.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.