Indsigelse om for høj rente på boliglån fra 2012 til 2023. Spørgsmål om forældelse.
| Sagsnummer: | 197/2024 |
| Dato: | 04-12-2024 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: |
Forældelse - udlån
Rente - udlån Udlån - rente |
| Ledetekst: | Indsigelse om for høj rente på boliglån fra 2012 til 2023. Spørgsmål om forældelse. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om for høj rente på boliglån fra 2012 til 2023. Spørgsmål om forældelse.
Sagens omstændigheder
Klageren blev kunde i Nordea Danmark i 2006 og optog i den forbindelse et boliglån i banken på oprindeligt 200.000 kr. med en variabel debitorrente på 7,714 % (”Boliglån under 80 %”).
Banken har oplyst, at lånet blev forhøjet flere gange og senest den 10. februar 2009, hvor lånet blev forhøjet med 46.071,43 kr. til 432.274,36 kr. Af låneaftale af 10. februar 2009 fremgår, at bankens almindelige bestemmelser for lån og kreditter var gældende for lånet. Endvidere fremgår blandt andet:
”… Rentesatsen er for tiden 8,2500 p.a. hvilket svarer til 2,2500 %-point under bankens nuværende basissats. Rentesatsen svarer til en nominel årlig rente på 8,5088% …”
Banken har oplyst, at klageren var en del af bankens daværende Fordelsprogram, hvor lånets rentesats afhang af kundens placering i Fordelsprogrammet. Klageren var Fordel+ kunde og opnåede derfor den laveste rente for låneproduktet ”Boliglån under 80 %”. I 2017 skiftede klagerens lån navn fra ”Boliglån under 80 %” til Ejerskiftelån. Navneskiftet var den eneste ændring.
Banken har oplyst, at banken den 1. januar 2019 introducerede kundeprogrammet ”Min Hverdag” og samtidig lukkede Fordelsprogrammet, hvorefter rentesatser blev fastsat baseret på kundens individuelle forhold indenfor et rentespænd. Dette ændrede ikke på klagerens rentesatser på det eksisterende boliglån, hvor debitorrenten pr. 10. september 2012 og frem til klagerens indfrielse af lånet den 9. november 2023 var 9,308 % om året.
Banken har endvidere oplyst, at den var i kontakt med klageren den 29. januar 2019. Klageren oplyste, at han var blevet tilbudt bedre vilkår i en anden bank, men valgte alligevel at fastholde lånet i Nordea Danmark. I januar 2021 var banken i dialog med klageren vedrørende omlægning af lånet, men klageren vendte ikke retur på bankens mail vedrørende vurdering af klagerens bolig og fremsendelse af dokumenter.
Klageren har fremlagt kontoudskrifter for perioden 2006-2023. Det fremgår heraf blandt andet, at renten med virkning fra den 10. september 2012 blev forhøjet fra 8,775 % til 9,308 % om året, og at renten forud herfor med virkning fra den 10. februar 2012 var blevet forhøjet fra til 8,243 % til 8,775 %.
Banken har oplyst, at renteændringerne pr. 10. februar og 10. september 2012 blev gennemført som generelle rentereguleringer. Baggrunden for renteændringen pr. 10. februar 2012 var "stigende omkostninger til kapital og funding", mens baggrunden for ændringen 10. september 2012 var "den økonomiske udvikling og de stigende omkostninger til kapital".
Banken har fremlagt sine almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål fra 2007, hvoraf fremgår, at rentesatser var variable medmindre andet udtrykkeligt var aftalt, og at banken til enhver tid uden varsel kunne ændre variable rentesatser. Oplysning om ændring af renten ville blive givet ved brev eller annoncering i dagspressen efterfulgt af orientering på første kontoudskrift eller kontooversigt.
Banken har endvidere fremlagt sine almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål fra november 2010, hvoraf fremgår:
”… Renteændringer
Satserne kan uden varsel ændres:
- hvis det generelle renteniveau, herunder obligations-, pengemarkeds- og øvrige markedsrenter, ændres
- hvis fundingomkostningerne ændres
- hvis der er længerevarende ubalance mellem markedsrenter
- hvis kredit- og pengepolitikken i ind- eller udland ændres
- hvis brugen af pengepolitiske instrumenter ændres.
Satserne kan ændres med en måneds varsel, hvis ændringen skyldes markeds- eller indtjeningsmæssige forhold, herunder:
- en mere hensigtsmæssig brug af bankens ressourcer
- øgede omkostninger ved tilvejebringelse af kapital
- omkostningsudviklingen i banken
- øget operationel risiko for banken
- bidrag til generelle garantiordninger, eller
- øget generel kreditrisiko for banken.
Ændring af rentesatsen oplyses gennem Netbank eller Netbank konto-kik, inden den træder i kraft. …”
Parternes påstande
Den 1. april 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbagebetale uretmæssigt opkrævede renter.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han optog et ”boliglån” med variabel rentetilskrivning med en rente på 8,25 % på optagelsestidspunktet. De første år blev der oplyst varierende rentesatser på kontoudtog f.eks. 7,450 % og 7,186 % (udtog pr. 31. december 2009) – fra 2012 til og med 2021 stod rentesatsen på 9,308 % på alle kontoudtog til trods for generelt faldende rente og historisk lave ud/indlånsrenter. Det ser også ud fra kontoudtoget for 2022 ud til, at renten var 9,308 % i 2022. Han klager over rentesatsen for 2012-2022 på 9,308 % 0m året.
Som bankkunde bør han kunne stole på, at den på lånedokumentet anførte låntype er den rigtige, og at renten fastsættes ud fra den. Han blev under et telefonmøde med banken oplyst om, at hans lån har været forrentet som forbrugslån. Samtalen er optaget af banken.
Siden kontoens oprettelse i maj 2006 har han afdraget med 723.960 kr., hvoraf renter udgør 506.779,91 kr.
Han har flere gange igennem årene kontaktet banken med ønske om justering/nedsættelse af renten, men det "var ikke muligt". Dette svar er vanskeligt at forholde sig til, når det kommer i en periode med historisk lave toneangivne renter.
Gælden til banken opstod efter, at han måtte lukke sit enmandsfirma under Corona-pandemien. Han har stået alene med afvikling af lånet, hvilket har medført en yderst presset økonomi, og han er flere gange bukket under for presset og har som følge deraf været langtidssygemeldt.
Han har forsøgt at skifte pengeinstitut flere gange igennem de seneste 8-10 år, men tilbagemeldingerne har været samstemmende: "vi kan ikke tilbyde dig at blive kunde hos os som din økonomi ser ud". Han har en klar følelse af, at banken har lavet samme regnestykke og derudfra vidst, at ingen andre banker ville tage ham ind. Med det udgangspunkt var det selvfølgelig ikke nødvendigt at give ham en bedre rente, og han var ret beset stavnsbundet.
Nordea Danmark har anført, at de af banken opkrævede renter for klagerens lån i perioden 2012 – 2022 var berettigede og i overensstemmelse med den indgåede låneaftale og de dertilhørende almindelige bestemmelser for lån og kreditter for private.
Klageren har som Fordel+ kunde i Nordeas Fordelsprogram fået den mest fordelagtige rente.
Banken har været i dialog med klageren både i 2019 og senest i 2021 vedrørende en omlægning af klagerens lån, men grundet manglende tilbagemelding fra klageren, blev omlægningen ikke til noget. Klageren burde have vendt tilbage til banken vedrørende låneomlægningen. Lånets fortsættelse med den dertilhørende rente skyldes klagerens manglende tilbagevenden og passive adfærd.
Renter, der er opkrævet mere end tre år fra klagerens indlevering af klagen til Ankenævn den 3. april 2024, er forældet i medfør af den treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1. Renter opkrævet den 31. marts 2021 og tidligere er således forældet, jf. de af klageren fremlagte kontoudskrifter.
Ankenævnets bemærkninger
I 2006 optog klageren et boliglån i Nordea Danmark på oprindeligt 200.000 kr. med en variabel debitorrente på 7,714 % (”Boliglån under 80 %”). Lånet blev forhøjet flere gange, senest den 10. februar 2009, hvor lånet blev forhøjet med 46.071,43 kr. til 432.274,36 kr. Af låneaftalen fra februar 2009 fremgår, at den nominelle årlige rente var 8,5088 %. Banken har oplyst, at klageren var Fordel+ kunde i bankens daværende Fordelsprogram og derfor opnåede den laveste rente for låneproduktet ”Boliglån under 80 %”.
Renten blev flere gange ændret. Fra 10. februar 2012 blev renten forhøjet fra 8,243 % til 8,775 % om året. Fra den 10. september 2012 blev renten forhøjet fra 8,775 % til 9,308 % om året. Frem til klagerens indfrielse af lånet den 9. november 2023 var debitorrenten uændret 9,308 % om året.
Banken har oplyst, at renteændringerne pr. 10. februar og 10. september 2012 blev gennemført som generelle rentereguleringer. Baggrunden for renteændringen pr. 10. februar 2012 var "stigende omkostninger til kapital og funding", mens baggrunden for ændringen 10. september 2012 var "den økonomiske udvikling og de stigende omkostninger til kapital". Ankenævnet lægger til grund, at renteforhøjelserne skete med det varsel, der følger af bankens generelle vilkår for privatkunder, og at klageren blev informeret om rentestigningerne på fyldestgørende måde.
Da renten på lånet blev tilskrevet og betalt løbende, finder Ankenævnet, at et eventuelt tilbagebetalingskrav tidligere end tre år fra indgivelsen af klagen til Ankenævnet, det vil sige forud for den 1. april 2021, under alle omstændigheder er forældet.
Tre medlemmer – Bo Østergaard, Inge Kramer og Mette Lindekvist Højsgaard – udtaler:
Vi finder ikke, at en debitorrente på 9,308 % om året kan tilsidesættes som urimelig, jf. aftalelovens § 36, jf. § 38c. Vi bemærker herved, at lånet ved låneforhøjelse i 2009 blev etableret med en rente, der på daværende tidspunkt lå 2,25 %-point under bankens daværende basissats for lån af den pågældende lånetype.
Vi finder heller ikke, at det på andet grundlag kan pålægges banken at frafalde eller nedsætte restgælden, jf. aftalelovens § 36, jf. § 38c.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Rolf Høymann Olsen og Kim Korup Eriksen – udtaler:
Vi finder ud fra en samlet vurdering, at det forhold, at renten på klagerens lån ikke er blevet nedsat fra september 2012 til november 2023 medfører, at aftalen er urimelig, hvorfor renten bør nedsættes.
Vi har herved navnlig lagt vægt på, at det generelle renteniveau er faldet betydeligt siden 2012. Banken har sat renten op med begrundelse i øgede fundingomkostninger. Vi finder, at banken er forpligtet til at sætte renten ned, når fundingomkostningerne falder, hvilket de gør i tiden efter 2012, hvor det generelle renteniveau er faldet.
Vi stemmer derfor for, at banken skal yde en rentekompensation.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.