Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
| Sagsnummer: | 450/2026 |
| Dato: | 24-09-2026 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Janni Visted Hansen, Majken Christoffersen, Tina Thygesen og Ann-Mari Faldt Agerlin. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet Visa/Dankort -392.
Den 1. juni 2026 blev der gennemført en kortbetaling på 2.481,98 EUR svarende til 18.653,55 DKK med klagerens betalingskort til en udenlandsk betalingsmodtager, B, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation med klagerens MitID kodeviser -707 og adgangskode -401. Banken har fremlagt en udskrift af klagerens MitID-log, hvoraf det blandt andet fremgår, at MitID kodeviser -707 og adgangskode -401 blev aktiveret den 25. marts 2022.
Endvidere fremgår følgende af klagerens MitID-log:
”01-06-2026 16:12.23 (…) Adgangskode – autentificering lykkedes
(…)
MitID identifikationsmiddel-ID [-401]
(…)
01-06-2026 16:11:16 (…) Kodeviser/kodeoplæser – autentificering lykkedes
(…)
MitID identifikationsmiddel-ID [-707]”
Banken har fremlagt en udskrift fra MitID med teksten, der blev vist i klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgår:
”Betal 2481,98 EUR til Hotel at [betalingsmodtager B] fra kort [-392]"
Klageren gjorde indsigelse mod betalingen ved tro og love-erklæring af 5. juni 2026. Af indsigelsen fremgår blandt andet, at klageren ikke havde godkendt eller deltaget i transaktionen. Endvidere fremgår, at klagerens kort var i hans besiddelse på tidspunktet for transaktionen.
Banken har oplyst, at klageren forklarede banken, at han ikke havde kendskab til transaktionen, og at han ikke havde reageret på mistænkelige e-mails eller SMS’er.
Banken godtgjorde klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK, hvorfor den tilbageførte 10.653,55 DKK til klagerens konto.
Parternes påstande
Den 20. juni 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbagebetale 8.000 DKK til ham.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført blandt andet, at han opdagede, at der var trukket et beløb på 18.653,55 DKK fra hans konto, som han ikke kendte til. Betalingsmodtageren var relateret til Amsterdam. Han gjorde straks indsigelse over for banken, fik spærret sit Dankort og anmeldte sagen til politiet.
Han har ikke set beløbet i sin MitID-app og har derfor heller ikke godkendt betalingen.
Han har aldrig været i Amsterdam eller i Holland i det hele taget, så det ville være mærkeligt, at han skulle have godkendt sådan en betaling.
En eller anden må have stjålet hans oplysninger på både hans Dankort og MitID.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at transaktionen den 1. juni 2026 er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1.
Klagerens MitID-kodeviser er en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen er der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Følgende tekst blev vist for klageren ved godkendelsen af betalingen: "Betal 2481,98 EUR til Hotel at [betalingsmodtager B] fra kort [-392]". Beløb og betalingsmodtager således var klart og synligt angivet forud for godkendelsen.
Den MitID-kodeviser, der blev anvendt til godkendelse af transaktionen, har været aktiveret siden den 25. marts 2022. Der var ikke tilføjet nye enheder i forbindelse med transaktionen.
Klageren har ved groft uforsvarlig adfærd muliggjort den uberettigede anvendelse, idet klageren burde have reageret på MitID-teksten, der klart angav, at der var tale om godkendelse af en betaling på 2.481,98 EUR til "Hotel at [betalingsmodtager B]", jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
På denne baggrund hæfter klageren selv for op til 8.000 DKK, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3. Banken skal dermed ikke godtgøre klageren yderligere.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en endelig stillingtagen til sagens faktiske omstændigheder forudsætter bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted for Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet Visa/Dankort -392.
Den 1. juni 2026 blev der gennemført en kortbetaling på 2.481,98 EUR svarende til 18.653,55 DKK med klagerens betalingskort til en udenlandsk betalingsmodtager, B, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation med klagerens MitID kodeviser -707 og adgangskode -401, og at klageren inden sin godkendelse blev præsenteret for følgende godkendelsestekst: ”Betal 2481,98 EUR til Hotel at [betalingsmodtager B] fra kort [-392]".
Klageren gjorde indsigelse mod betalingen ved tro og love-erklæring af 5. juni 2026. Af indsigelsen fremgår blandt andet, at klageren ikke havde godkendt eller deltaget i transaktionen.
Banken godtgjorde klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK, hvorfor den tilbageførte 10.653,55 DKK til klagerens konto.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.