Afgørelse

Spørgsmål om banken havde påtaget sig at overvåge kurs- og renteudviklingen i forbindelse med optagelse af nyt realkreditlån

Indledning

Sagen vedrører, om banken havde påtaget sig at overvåge kurs- og renteudviklingen i forbindelse med optagelse af nyt realkreditlån.

Sagens omstændigheder

I april 2015 købte klagerne en ejerlejlighed til overtagelse den 1. september 2015.

Klagerne har oplyst, at de den 10. april 2015 anmodede Sydbank om en finansieringsberegning med bl.a. et 2 % realkreditlån, et prioritetslån og et boliglån.

Den 20. april 2015 sendte banken en finansieringsberegning baseret på et 2 % obligationslån til kurs 97,543 samt en budgetberegning, hvori klagernes samlede månedlige rådighedsbeløb var beregnet til 31.038 kr. I fremsendelsesmailen af 20. april 2015 anførte banken:

”… Så snart jeg har en bekræftelse fra jer mht. prioritetslånet vil jeg bestille disse dokumenter.

Herefter skal vi have planlagt, hvornår I ønsker at hjemtage 2 % obl. lånet i forhold til overtagelsesdagen d. 1/9-2015. Jeg ser frem til at høre fra jer. …”

Klagerne har oplyst, at deres rådgiver i banken, R i en telefonsamtale den 22. april 2015 spurgte dem, om de ønskede at kurssikre lånet. Klagerne valgte ikke at kurssikre. Klagerne anmodede i samtalen banken om at kontakte dem, hvis renten steg. Banken har anført, at den straks afviste dette og henviste klagerne til selv at følge kurs- og renteudviklingen. Klagerne har bestridt dette.

I en mail af 25. maj 2015 til R anførte klagerne:

”… Vi har læst os til, at det 2 % lån som er en del af vores finansiering af lejlighedskøbet nu er lukket.

Hvilken finansiering kan du i stedet foreslå?”

I en mail af 27. maj 2015 til klagerne svarede R:

”… Det er helt korrekt at renteniveauet er steget en smule, og det nu er 3 % obligationslånet uden afdrag som er på tale. Jeg sender jer her en beregning. Ved spørgsmål må I endelig kontakte mig. …”

Til mailen var vedhæftet finansieringsberegning baseret på et 3 % obligationslån. Der var ikke vedhæftet en budgetberegning.

Den 10. juni 2015 sendte banken en ny beregning til klagerne vedrørende et 3 % obligationslån. Banken har oplyst, at beregningen blev sendt efter anmodning fra klagerne. Af mailen fremgik, at der ville være et kursfradrag på 0,967 ved kurssikring den samme dag, og at klagerne kunne tilmelde sig bankens såkaldte Favoritprogram ved underskrift af en blanket i e-boks. Favoritprogrammet omfattede bl.a. gratis overvågning af realkreditlån optaget via banken.

Den 23. juni 2015, hvor 3 % lånet efter det oplyste var lukket, sendte banken en beregning til klagerne baseret på et 3,5 % obligationslån inklusiv kurssikring til slutningen af august. Klagerne besluttede den 1. juli 2015 at hjemtage og kurssikre et 3,5 % obligationslån på 2.634.000 kr. til kurs 98,64 til udbetaling den 27. august 2015. I en budgetberegning af 2. juli 2015 blev klagernes samlede månedlige rådighedsbeløb beregnet til 28.806 kr.

Den 23. august 2015 rejste klagerne indsigelse mod banken og anførte, at banken havde påtaget sig kontakte dem i tilfælde af rente- eller kursændringer. Banken afviste klagernes indsigelser.

Det fremgår endvidere af sagen, at klagerne i 2013 havde solgt en ejendom. I den forbindelse indgik klagerne en aftale med banken af 10. juli 2013 om indfrielse af to lån. Af aftalen fremgik, at banken ikke påtog at kontakte klagerne om kurs- og renteudviklingen, og at klagerne efter aftale selv ville følge kurser og kontakte banken, hvis de ønskede kurssikring. Klagerne har fremlagt en kurssikringsaftale af 17. juli 2013 vedrørende det ene lån.

Parternes påstande

Den 8. februar 2016 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale 133.920 kr. til dem.

Sydbank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at de fra starten tilkendegav overfor banken, at de ønskede et fastforrentet lån, og at de ønskede sikkerhed om deres økonomiske situation.

Under telefonsamtalen den 22. april 2015 spurgte banken, om de ønskede kurssikring. De drøftede behovet for kurssikring med udgangspunkt i, at renten i mange år var faldet, og at der var lang tid til overtagelsen af lejligheden. Konklusionen blev, at kurssikring ikke hastede. De fik ikke oplyst omkostningerne til kurssikring. De afslog således ikke kurssikring af omkostningsmæssige årsager, men fordi de havde forskellige spørgsmål til prioritetslånet, som de ønskede afklaret inden den samlede finansiering. De gjorde udtrykkeligt banken opmærksom på, at de ønskede at blive kontaktet, hvis renten begyndte at stige. Banken har anført, at de meddelte, at de selv ønskede at følge kurs- og renteudviklingen. Dette er ikke rigtigt, hvilket understøttes af, at de først den 10. juni 2015 modtog link til at følge udviklingen.

I en mail af 13. april 2015 oplyste banken, at de i bankens nye kundeprogram ville være omfattet af ti fordele. En af fordelene var, at banken ville overvåge rente- eller kursændringer.

Den 25. maj 2015 blev de opmærksom på, at 2 % lånet var lukket. Banken havde ikke kontaktet dem, som de udtrykkeligt havde anmodet om. Banken bekræftede dette den 27. maj 2015 og oplyste, at banken ”så sandelig ikke kunne holde øje” med konsekvensen af stigende renter for igangværende bolighandler.

De har ikke udvist passivitet. De var rystede, da 2 % lånet blev lukket og brugte kræfterne på at få finansiereret lejligheden. De modtog dokumenterne fra banken drypvis. De nåede ikke at acceptere 3 % lånet, da banken ikke havde udarbejdet en budgetberegning. De fik først budgetberegningen den 10. juni 2015. De godkendte 3,5 % lånet den 1. juli 2015 af frygt for, at renten ville stige yderligere. De har været kunder i banken i 49 år, og det var en vanskelig beslutning at klage over banken.

Bankens henvisning til deres tidligere ejendomssalg i 2013 er ikke relevant. Ved ejendomssalget i 2013 var spørgsmålet, om de skulle satse på et endnu højre provenu. De valgte i første omgang at følge kursudviklingen, men kursikrede efter en uge, da de ikke ønskede at påtage sig risikoen. Aftalen fra 2013 viser endvidere, at banken sikrede sig skriftlighed om det væsentlige spørgsmål om kurssikring.

Det har kostet dem netto 26.784 kr. årligt, at banken ikke kontaktede dem om rentestigninger. Banken bør betale 133.920 kr., svarende til tabet i 5 år.

Sydbank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ydede en korrekt rådgivning.

På rådgivningstidspunktet tilkendegav klagerne, at de ikke ønskede at hjemtage og kurssikre lånet, da omkostningerne var for høje henset til tidspunktet for overtagelsen af lejligheden. Klagerne gav i samtalen den 22. april 2015 udtryk for, at de gerne ville kontaktes, hvis renten steg. Banken gjorde straks udtrykkeligt klagerne opmærksom på, at banken ikke påtog sig at overvåge markedet eller kontakte klagerne i den forbindelse, men at dette var klagernes opgave og risiko. Klagerne blev også ved det tidligere salg i 2013 gjort opmærksom på, at banken generelt ikke påtager sig en sådan forpligtelse, og at klagerne selv skulle følge kurser og kontakte banken, hvis de ønskede kurssikring. Klagerne kunne derfor ikke have en berettiget forventning om at blive kontaktet af banken om rente- og kursudviklingen. Klagerne fik oplyst omkostningerne til kurssikring i telefonsamtalen.

Klagernes undladelse af at indgå kurskontrakt i april og klagernes afventning, herunder også i tiden efter lukning af 2 % lånet, viser, at de var fuldt ud bekendt med deres risiko, og at de ønskede at spekulere i renteudviklingen og spare omkostninger til kurssikring. Klagerne fulgte markedet og tog løbende kontakt til banken for drøftelse af rente- og kursudviklingen, f.eks. i e-mail af 25. maj 2015 og den 10. juni 2015.

Klagerne har bevisbyrden for, at banken skulle have påtaget sig at overvåge markedet og kontakte klagerne. Klagerne reklamerede hverken efter, at de konstaterede, at 2 % lånet var lukket eller efter hjemtagelsen og kurssikringen af 3,5 % lånet. Klagerne tilkendegav telefonisk efter hjemtagelsen, at de skulle have lyttet til banken i april/maj 2015. Den manglende reklamation understøtter, at banken ikke havde påtaget sig at overvåge markedet eller kontakte klagerne.

Klagerne har reklamereret for sent. Klagerne reklamererede først den 23. august 2015, 53 dage efter hjemtagelsen af 3,5 % lånet.

Favoritprogrammet vedrører overvågning af eksisterende lån i forhold til en mulig låneomlægning, og ikke nye låneoptagelser. Brug af favoritprogrammet forudsatte i øvrigt tilmelding. Det fremgik af mailen af 10. juni 2015, at klagerne endnu ikke var tilmeldt.

Klagerne har ikke iagttaget deres tabsbegrænsningspligt, idet klagerne i så fald skulle have hjemtaget et realkreditlån straks efter, at banken efter klagernes opfattelse havde handlet i strid med deres forventning. I modsat fald vil klagerne kunne spekulere for bankens regning. Klagerne har rejst indsigelse mod, at de ikke modtog en budgetberegning den 27. maj 2015, men at denne først blev sendt den 10. juni 2015. Klagerne kunne selv have bedt om en budgetberegning på et tidligere tidspunkt.

Klagernes påståede tab er udokumenteret. Klagerne ønsker reelt erstatning for skuffede forventninger, hvilket ikke anerkendes efter retspraksis.

Sydbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at tvisten hovedsageligt vedrører uenighed om, hvorvidt banken oplyste klagerne om, at banken ikke påtog sig at overvåge markedet eller kontakte klagerne i den forbindelse. En stillingtagen til dette kræver en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, hvorfor sagen ikke er egnet til behandling i Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

Den 20. april 2015 modtog klagerne en beregning fra Sydbank vedrørende et 2 % obligationslån til finansiering af en lejlighed, som de havde købt til overtagelse den 1. september 2015. I en telefonsamtale den 22. april 2015 spurgte banken, om klagerne ønskede at kurssikre lånet. Klagerne valgte ikke at kurssikre og anmodede i samtalen banken om at overvåge og kontakte dem om kurs- og renteudviklingen. Banken har anført, at den straks afviste dette og henviste klagerne til selv at følge udviklingen. Klagerne har bestridt dette. I maj og juni 2015 modtog klagerne beregninger fra banken vedrørende et 3 % obligationslån. I juli 2015, hvor 2 % og 3 % obligationslån var lukkede som følge af renteudviklingen, optog klagerne et 3,5 % obligationslån via banken.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken havde påtaget sig en forpligtelse til at overvåge og kontakte klagerne om kurs- og renteudviklingen.

Ankenævnet finder, at der heller ikke i øvrigt foreligger oplysninger, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klagerne.

Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.