Krav om tilbageførsel af kortbetalinger foretaget i forbindelse med investering. Indsigelse om svindel.
| Sagsnummer: | 427/2024 |
| Dato: | 22-09-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Jonas Thestrup Nielsen, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen, og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af kortbetalinger foretaget i forbindelse med investering. Indsigelse om svindel. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetalinger foretaget i forbindelse med investering. Indsigelse om svindel.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -210.
Klageren har oplyst, at en række personer udgav sig for at være investeringsrådgivere tilknyttet en kryptovalutabørs. Disse lokkede ham ved svig til at investere i kryptovaluta, hvorefter han overførte midler til kryptovalutabørs A og herefter videre til en anden kryptovalutabørs, kryptovalutabørs B.
I perioden fra den 28. juni til 15. september 2021 blev der foretaget 12 korttransaktioner med betalingskort -210 på i alt 17.205 EUR svarende til i alt 127.252,31 DKK til kryptovalutabørs A.
Banken har fremlagt en transaktionslog for overførslerne, hvoraf der for hver betaling fremgår blandt andet:
”…
Evt. oplysning vedrørende betaling
Kortnr. [-210]
Evt. supplerende tekst
Forretning: [Kryptovalutabørs A]
By: INTERNET
…
Debitkort udl.-NOTA EUR [Beløb]
…”
Klageren har oplyst, at han konstaterede, at der var tale om organiseret investeringssvindel.
Banken har oplyst, at klageren den 8. september 2021 kontaktede Digital Tryghed og oplyste, at han havde indbetalt 41.204,22 DKK til kryptovalutabørs A med henblik på investering i kryptovaluta. Klageren kunne herefter ikke hjemtage gevinsten fra investeringen.
Klageren har fremlagt en e-mail af 8. september 2021 fra ham til banken, hvoraf fremgår:
”…
|
Årsag til indsigelse |
Jeg har ikke modtaget vare eller ydelse |
|
Beskrivelse |
har investereti kryptovaluta handelsparret TAOGE-USDT via [kryptovalutabørs A] og [kryptovalutabørs B]. Jeg er havnet i enn gebyrskrue, uden mulighed for at hjemtage investeringsprofitten. |
|
Dato |
08/09/2021 |
|
Beløb |
15.023,05 |
|
Dato2 |
06/09/2021 |
|
Beløb2 |
19.529,91 |
|
Dato3 |
06/09/2021 |
|
Beløb3 |
751,15 |
|
Dato4 |
06/09/2021 |
|
Beløb4 |
20.168,30 |
|
Dato5 |
27/08/2021 |
|
Beløb5 |
22.725,74 |
…”
Banken har oplyst, at klageren den 14. september 2021 gjorde indsigelse til banken mod en yderligere betaling på 7.849,94 DKK til kryptovalutabørs A.
Den 24. september 2021 anmodede banken klageren om at oplyse, om han havde modtaget et login til en investeringskonto, og om han kunne se en saldo på investeringskontoen samt forklare, hvorfor han ikke kunne hjemtage investeringsprofitten.
Samme dag svarede klageren:
”…
Ja jeghar et login til min investeringskonto, og vedlægger et screen-shot fra kryptobørsen esangående, hvor af det fremgår, at jeg har 1,9 millioner usdt til gode. Jeg har betalt indkomstskat, manglende aktivitetsbidrag samt hjemtagningsgebyr (withdrawal fee), hvorefter at sitet og kundeservice ikke længere svarer.
Jeg kan ikke hjemtage investeringsprofitten, da hjemmesiden er lagt ned og ikke reagerer. Det samme gælder for kyptobørsensns kundeservic, som skulle bekræfte at jeghar indbetalt til dem.
…”
Den 28. september 2021 fremsendte banken en indsigelsesblanket til klageren og anmodede klageren om at udfylde blanketten.
Ved indsigelsesblanket af 1. oktober 2021 gjorde klageren indsigelse mod transaktionerne. Af indsigelsesblanketten fremgår blandt andet:
”…
Jeg har købt en vare/ydelse som ikke er modtaget/leveret (Kortholders underskrift er påkrævet ved indsigelse på 3 eller flere køb i samme forretning)
…
Jeg har købt og investeret i TAOGE og USDT på [kryptovalutabørs B] med optionsdato ultimo august 2021, hvor profitten stod i 1,9 millioner USDT.
Hvilken dato forventede du at modtage varen/servicen? (DD-MM-ÅÅÅÅ)
…
30.08.2021
Hvad svarede forretningen da du forsøgte at kontakte dem for at løse sagen efter den forventede leveringsdato?
…
Med krav om at betale manglende aktivitetsbidrag og hjemtagningsgebyr (withdrawal fee). Herefter svarer kundeservice ikke længere, mens kryptobørsens site er nede.
…”
Banken har oplyst, at klageren den 14. oktober 2021 gjorde indsigelse til banken mod yderligere betalinger på 78.198,15 DKK til kryptovalutabørs A. Banken har endvidere oplyst, at klageren den 15. oktober 2021 oplyste banken, at det var gået op for ham, at han var udsat for svindel.
Banken har herudover oplyst, at klagerens indsigelse af den 22. november 2021 blev afvist.
Banken har endvidere oplyst, at klageren den 5. oktober 2023 anmodede banken om dens afvisning af indsigelsen, da han ville indbringe bankens afvisning for Ankenævnet.
Den 10. juni 2024 gjorde klageren indsigelse mod bankens afvisning fra 2021 til bankens klageafdeling.
Den 2. juli 2024 fastholdt banken sin afvisning af klagerens indsigelse af 22. november 2021.
Parternes påstande
Den 15. oktober 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal godtgøre ham alle betalinger.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han blev lokket til at investere i kryptovaluta ved hjælp af en svigagtig kærlighedsfælde på internettet. Han led et tab på ca. 130.000 DKK som følge heraf. Banken afviste ham, fordi den mente, at det var hans ansvar, idet han selv havde overført midlerne til en anerkendt kryptovalutabørs, kryptovalutabørs A og herefter videre til kryptovalutabørs B, som politiet mener, kan have været klonet.
Det er korrekt, at han selv foretog transaktionerne. Dette skete under vildfarelse og svig fremkaldt ved professionel og organiseret svindel. Dette kan, i henhold til Ankenævnets praksis, sidestilles med tredjemandsmisbrug. Når en betaling er fremkaldt ved social manipulation, hvor brugeren er ført bag lyset, er der tale om uberettiget brug. Svindlen var planlagt, overbevisende og fuldt troværdig, hvorfor hans adfærd ikke kan kategoriseres som groft uforsvarlig.
Betalingslovens § 112 beskytter forbrugeren i tilfælde, hvor betalingen er gennemført, men ingen reel modydelse er leveret. Dette er tilfældet i hans sag. Adgang til useriøse eller fiktive investeringssider uden nogen form for reelle ydelser eller dokumentation for investeringer kan ikke anses som en leveret vare. Der er ingen dokumentation for den købte kryptovaluta, ingen mulighed for udbetaling og intet faktisk investeringsarbejde fra modpartens side. At en falsk investeringsside kan tilgås, er ikke ensbetydende med, at der reelt er sket en modydelse. Det følger af praksis, at betalingslovens § 112 kan anvendes, hvis modydelsen er fiktiv eller uden reel substans, selvom betalingen er initieret af kunden.
Politiet har afvist at efterforske yderligere på grund af beløbets størrelse, da der ingen gerningsmand er, og da yderligere efterforskning vil være administrativt omkostningsfuldt.
Banken har ikke vejledt om interne klagemuligheder og har intet foretaget for at stoppe svindlen.
Nykredit Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren har fået leveret den bestilte vare, hvorfor banken ikke hæfter efter betalingslovens § 112. Efter betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2, skal banken dække en kundes tab, hvis en vare ikke er blevet leveret.
Når der er tale om investeringssager, og når indbetalingerne er sket af klageren selv og dermed med klagerens samtykke, anses varen som leveret, idet han opnår adgang til en investeringsprofil, hvilket han gør via kryptovalutabørs A og B. At investeringsfirmaet efterfølgende ikke lever op til købsaftalen, at der er mangler eller lignende, er uden betydning for banken. Dette er en sag mellem klageren og kryptovalutabørs A.
Banken gjorde, hvad der var muligt for at begrænse klagerens tab. Det er tale om autoriserede betalinger. Betalinger klageren selv har gennemført og samtykket til. Banken havde ikke mulighed for at standse eller tilbagekalde betalingerne. Der var ikke særlige forhold, som tilsagde, at banken af egen drift burde have rådgivet klageren om risikoen ved betalingerne. Banken har ikke handlet forkert.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, hvorfor sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -210.
I perioden fra den 28. juni til 15. september 2021 blev der foretaget 12 korttransaktioner med betalingskort -210 på i alt 17.205 EUR svarende til i alt 127.252,31 DKK til kryptovalutabørs A.
Klageren har anført, at han selv foretog transaktionerne, men at dette skete under vildfarelse og svig fremkaldt ved professionel og organiseret svindel, som skal sidestilles med tredjemandsmisbrug.
Banken har anført, at der er tale om autoriserede betalinger, som klageren selv har gennemført og samtykket til.
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at han selv foretog transaktionerne, finder Ankenævnet, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret til at foretage transaktionerne.
Ved betalingstransaktioner i forbindelse med aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser ved fjernsalg, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument, skal betalerens udbyder, hvis debitering er sket, straks kreditere betalerens konto, hvis betaleren gør gældende, at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret, jf. betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at kryptovalutabørs A leverede den aftalte kryptovaluta på en af klageren angivet konto. Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at banken i medfør af betalingslovens § 112 er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af korttransaktionerne.
Ankenævnet finder herudover ikke, at banken i øvrigt har handlet ansvarspådragende.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.