Indsigelse mod afslag på frigivelse af den ene debitor på fælles realkreditlån.
| Sagsnummer: | 19/2026 |
| Dato: | 27-05-2026 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Bjarke Levinsky Svejstrup, Janni Visted Hansen, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod afslag på frigivelse af den ene debitor på fælles realkreditlån. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod afslag på frigivelse af den ene debitor på et fælles realkreditlån.
Sagens omstændigheder
Klagerne, M og H, var kunder i Danske Bank. M ejede en fast ejendom, E, der tjente som fælles bolig for klagerne.
I juli 2012 optog M og H via Danske Bank et 3,5 % obligationslån på oprindelig 311.000 kr. i Realkredit Danmark med pant i E. De var begge debitorer på realkreditlånet.
I efteråret 2024 ophævede M og H samlivet, og H fraflyttede E den 13. oktober 2024.
I februar 2025 blev E udbudt til salg for 595.000 kr., men i juli 2025 blev E igen fjernet fra boligsiden med en uændret pris på 595.000 kr.
I sommeren 2025 henvendte klagerne sig til banken for at høre om muligheden for frigivelse af H som meddebitor på realkreditlånet, og i juli og august 2025 var der en dialog mellem klagerne og banken herom.
Banken har oplyst, at den indhentede en række økonomiske oplysninger og foretog en række beregninger af M’s økonomi, herunder beregninger med omlægninger af realkreditlånet. På baggrund af beregningerne var det bankens opfattelse, at M ikke kunne godkendes som enedebitor på realkreditlånet, hvilket banken oplyste klagerne om.
Den 4. august 2025 henvendte H sig til banken og anmodede om en skriftlig begrundelse for, at M ikke kunne overtage realkreditlånet alene.
I en netbankbesked af 5. august 2025 til M anførte banken:
”Vedr: Bolig: Gældsovertagelse af Realkredit Danmark lån
Hej [H og M]
Som aftalt sender jeg en begrundelse for, hvorfor vi ikke kan hjælpe med [M’s] gældsovertagelse af Realkredit Danmark lånet i [E].
Beregningerne viser, at [M’s] rådighedsbeløb ved overtagelsen af lånet ligger noget under finanstilsynets og bankens vejledende satser. Derfor kan du ikke godkendes som alene debitor på lånet, og [H] kan ikke frigives som debitor.
Der er to muligheder:
1. salg af huset, ved indfrielse af lånet bliver I begge frigivet som debitorer.
2. fortsætte uændret, med jer begge som debitorer. [M] betaler ydelsen, men I hæfter stadig begge to.
…”
H bad herefter banken om oplysninger om M’s rådighedsbeløb, herunder rådighedsbeløbets størrelse, hvis hun indfriede halvdelen af realkreditlånet.
I en netbankbesked af 5. august 2025 til M oplyste banken:
”Vedr: Bolig: Gældsovertagelse
Hej [M]
[H] har bedt om at få oplyst dit rådighedsbeløb ved beregningerne.
Ved overtagelse af det bestående lån vil du have et rådighedsbeløb på 5.185 kr. mdl. Hvis [H] indfrier halvdelen af lånet, vil dit rådighedsbeløb være 6.196 kr. mdl.
Vores vejledende sats for rådighedsbeløb for 1 voksen er på 7.150 kr. mdl.
Beløbene er ikke oplyst til [H], det vil jeg bede dig gøre.
…”
Dialogen mellem klagerne og banken fortsatte, og den 3. november 2025 oplyste banken blandt andet til H:
”Hej [H], undskyld, din besked har lige været lidt på afveje. Hvis du skulle optage et lån til indfrielse af realkreditlånet, skulle det være hele beløbet (ca. 212.000kr.), som et forbrugslån der skal afvikles over 5 år og med en månedlig ydelse på ca. 4.700 kr. pr. måned og det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med. Som jeg tidligere har nævnt, er der to muligheder – 1. at du fortsætter som meddebitor på lånet eller 2. at huset sælges.”
Den 10. november 2025 oplyste banken endvidere til H:
”Hej [H], Finanstilsynet udsender retningslinjer for vejledende rb, så er det op til hvert pengeinstitut hvordan man vælger at bruge vejledende satser. RB er beregnet ud fra jeres forespørgsler. [M’s] rb ville være 6.196 kr., hvis [H] indfrier halvdelen af lånet, men han ville stadig ikke kunne godkendes til at overtage restlånet alene.
…
Jeg kan desværre ikke tilbyde et forbrugslån på 212.000kr., uden sikkerheder.”
Parternes påstande
Den 10. januar 2026 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank på vegne Realkredit Danmark skal bevilge gældsovertagelse på deres fælles realkreditlån, således at H frigives som debitor på lånet, og M herefter hæfter alene for lånet.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at de ønsker, at M, der er eneejer af E, kan overtage realkreditlånet alene, da H er fraflyttet E i oktober 2024. Banken har afvist dette med den begrundelse, at M’s rådighedsbeløb er for lille.
De har været kunder i banken i 25 år, og M har siden oktober 2024 overholdt sine forpligtelser i forbindelse med lånet. Hvis M bliver låntager alene, får han det fulde skattefradrag.
De kan ikke acceptere bankens afgørelse, og banken bør på vegne Realkredit Danmark bevilge gældsovertagelse af lånet til M.
Danske Bank har anført, at banken frit kunne foretage kreditmæssige vurderinger af M og H, og at banken ikke var forpligtet til at medvirke til debitorskifte, omlægning af lån, etablering af nye lån, finansiering af fast ejendom eller anden ændring eller udvidelse af engagementet med M og H.
Det følger af almindelige obligationsretlige grundsætninger, at et debitorskifte, herunder frigørelse af en debitor, kræver samtykke fra kreditor, og et sådant samtykke foreligger ikke.
Afgørelsen om frigivelse af H som meddebitor indebærer en kredit- og udlånspolitisk vurdering, som det alene tilkommer banken selv at foretage.
Ankenævnet kan som udgangspunkt ikke efterprøve denne vurdering, jf. Ankenævnets praksis i blandt andet afgørelsen 174/2024. Det følger af Ankenævnets praksis i denne sag, at det er et internt kredit- og udlånspolitisk anliggende om banken eller realkreditinstituttet vil medvirke til skyldnerskifte på et lån, og om gældsovertagelse kan bevilges.
Bankens beregninger viste, at M’s rådighedsbeløb ved en gældsovertagelse ville ligge under Finanstilsynets vejledende satser for rådighedsbeløb og bankens egne vejledende satser for rådighedsbeløb.
M ville ved en gældsovertagelse få så presset et rådighedsbeløb, at en forsvarlig gældsovertagelse var umulig.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende ved at afslå debitorskiftet og gældsovertagelsen på grundlag af en forsvarlig kreditpolitisk vurdering.
Banken er ikke forpligtet til at bevilge gældsovertagelse, når M ikke opfylder de kreditpolitiske krav, og der er ikke i sagen godtgjort forhold, der kan føre til en fravigelse af udgangspunktet om, at den kreditpolitiske vurdering tilkommer banken.
Der er ikke godtgjort fejl eller usaglige hensyn i bankens behandling af sagen.
Banken har vurderet sagen som både en almindelig gældsovertagelse og som en nedsparingssag, men at ingen af løsningerne var kreditpolitisk forsvarlige.
Banken har givet klagerne en klar begrundelse for afslaget samt præsenteret alternative løsninger.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende i sagen, og der er under alle omstændigheder ikke noget juridisk grundlag for, at banken skulle acceptere at frigive H som meddebitor på realkreditlånet
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne, M og H, var kunder i Danske Bank. M ejede desuden en fast ejendom, E, der tjente som fælles bolig for klagerne.
I juli 2012 optog M og H via Danske Bank et 3,5 % obligationslån på oprindelig 311.000 kr. i Realkredit Danmark med pant i E. De var begge debitorer på realkreditlånet.
I efteråret 2024 ophævede M og H samlivet, og H fraflyttede E den 13. oktober 2024.
I sommeren 2025 henvendte klagerne sig til banken for at høre om muligheden for frigivelse af H som meddebitor på realkreditlånet og der var herefter en dialog mellem klagerne og banken herom.
Banken har oplyst, at den indhentede en række økonomiske oplysninger og foretog en række beregninger af M’s økonomi, herunder beregninger med omlægninger af realkreditlånet. Det var imidlertid på baggrund af beregningerne bankens opfattelse, at M ikke kunne godkendes som enedebitor på realkreditlånet, og banken afslog at bevilge gældsovertagelse på deres fælles realkreditlån, således at H blev frigivet som debitor på lånet, og M herefter hæftede alene for lånet.
Ankenævnet bemærker, at det følger af almindelige obligationsretlige grundsætninger, at et skyldnerskifte, herunder frigørelse af en skyldner, kræver samtykke fra kreditor. Et realkreditinstitut er ikke forpligtet til at give et sådant samtykke. Tilsvarende er banken ikke forpligtet til at indstille til et realkreditinstitut, at realkreditinstituttet skal acceptere et sådant skyldnerskifte. Det er et internt kredit- og udlånspolitisk anliggende om banken eller realkreditinstituttet vil medvirke til skyldnerskifte på et lån, og om gældsovertagelse kan bevilges. Det tilkommer derfor banken eller realkreditinstituttet at træffe beslutning herom. Ankenævnet kan ikke pålægge banken at indstille til Realkredit Danmark, at der skal ske debitorskifte på realkreditlånet.
Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.