| Sagsnummer: | 213/2020 |
| Dato: | 11-05-2021 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Jesper Claus Christensen, Jimmy Bak, Mor-ten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: | Værdipapirer - formuestyring |
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar i forbindelse med en aftale om Flex-invest Fri formuepleje med Danske Bank, herunder ved over-førsel af arveudlagte investeringsbeviser til andet pengeinsti-tut. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om ansvar i forbindelse med en aftale om Flexinvest Fri formuepleje med Danske Bank, herunder ved overførsel af arveudlagte investeringsbeviser til andet pengeinstitut.
Sagens omstændigheder
I marts 2012 kom klagerens nu afdøde mor, G, under værgemål og fik beskikket en værge. G var født i 1929.
Den 19. november 2019 afgik G ved døden, og boet blev behandlet som et bobestyrerbo med en advokat som bobestyrer. Klageren har fremlagt en erklæring af 9. marts 2020, hvori bobestyreren erklærede, at klageren var berettiget til at varetage ethvert forhold i anledning af forvaltningen af G’s formue.
Den 4. september 2015 indgik G en Flexinvest Fri formueplejeaftale med Danske Bank ved bankens forvaltningsafdeling. I sagen er fremlagt en aftale om Flexinvest Fri, der fremtræder som underskrevet af G. Banken har oplyst, at aftalen blev indgået af værgen på vegne G. Af aftalen fremgik, at G’s investeringsprofil var lav risiko med en investeringshorisont på tre til syv år. Det fremgik endvidere, at G med Flexinvest Fri bemyndigede banken til at pleje midlerne ud fra den aftalte investeringsramme. Af aftalen fremgik endvidere blandt andet:
”… Investeringsramme …
… Lav risikovillighed vil sige følgende: Du prioriterer investeringens sikkerhed højt. Det betyder samtidig, at det er vigtigt for dig, at værdien ikke falder ret meget. Til gengæld forventer du ikke, at det investerede beløb vokser meget. Du er klar over, at værdien af investeringen kan være faldet den dag, værdipapirerne sælges. Formålet med investeringsplejen er at bevare formuens værdi, også når værdipapirerne skal sælges.
Vi investerer i forskellige investeringsforeningsafdelinger, der investerer i
Fordelingen afhænger af den investeringsramme, du har valgt, af bankens aktuelle forventninger til markedet og af de forhold, der følger af forvaltningsgrundlaget.
…
Rapportering
Hvert halve år sender vi en rapport, der bl.a. viser den aktuelle værdi og afkast på ordningen. Du har mulighed for at vælge at få en rapport hvert kvartal eller hver måned. … ”
I oktober 2015 blev der investeret for ca. 3.700.000 kr. på G’s Flexinvest Fri ordning. I maj 2016 blev der foretaget nyt indskud og investeret for yderligere ca. 2.500.000 kr. på ordningen. I perioden herefter foretog banken løbende handler med investeringsbeviser i G’s Flexinvest Fri ordning.
Den 30. august 2019 offentliggjorde Finanstilsynet resultatet af sin undersøgelse af Flexinvest Fri og kom med ”Påbud til Danske Bank A/S i forbindelse med salg af Flexinvest Fri”.
I september 2019 modtog G en godtgørelse fra banken på 5.482,52 kr. vedrørende Flexinvest Fri gebyrer foranlediget af Finanstilsynets undersøgelse.
Den 11. november 2019 blev der solgt Flexinvest korte obligationer og købt Flexinvest aktier for ca. 122.000 kr. til G’s depot.
Den 19. november 2019 afgik G ved døden. Banken har oplyst, at bobestyreren i boet efter G den 2. december 2019 oplyste, at værdipapirerne skulle blive stående i banken. I et brev af 6. december 2019 til bobestyreren anførte banken:
”… Følgende konto er ikke opgjort:
… -535
Det skyldes at boet har tilknyttet et værdipapirdepot. Kontoen kan først opgøres, når dette er lukket. Du bedes derfor tage stilling til, om værdipapirerne skal overføres til andet depot eller sælges.
1. Hvis depotet skal overføres, beder vi om oplysning om depotnummer og CD-ident på det depot, vi skal overføre til
2. Hvis depotet skal sælges, har vi brug for at få en skriftlig accept
Vi gør opmærksom på, at vi har tilbageholdt 2 000,00 kr. på kontoen til dækning af eventuelle gebyrer og omkostninger i forbindelse med endelig afslutning af depotet. …”
Efter anmodninger fra bobestyreren den 13. december 2019 og 4. marts 2020 solgte banken forskellige værdipapirer i depotet.
Bobestyreren anmodede banken om en redegørelse for et gebyr på 27.634,43 kr. Ved e-mail af 4. marts 2020 til bobestyreren oplyste banken:
”… Gebyret er beregnet som en procentdel af den investere[de] formue. Gebyret blev sat ned i løbet af 2019, hvor [G] også fik kompensation for tidligere opkrævet gebyr.
…
Jeg kan ikke tilbyde en udspecificeret beregning af gebyret.”
Ved et brev til banken af 5. marts 2020 rejste klageren bl.a. indsigelse mod forvaltningen af G’s midler i Flexinvest Fri og sammensætningen af depotet. Klageren anførte, at den samlede beholdning af investeringsbeviser baseret på højrisiko aktier var for høj.
Banken har oplyst, at banken den 2. april 2020 meddelte bobestyreren, at der fortsat var værdipapirer i depotet.
I et brev til klageren af 6. maj 2020 anførte banken bl.a.:
”… For en given investeringsprofil (kombinationen af tidshorisont og risikovillighed) gælder rammer for hvor stor en aktieandel der højest må være. Disse rammer fremgår af det faktaark, der er del af aftalen - og det fremgår heraf, at en investering med ”lav risiko” og 3-6 års tidshorisont kan indeholde op til 25 % aktier. …
På tidspunktet for aftalens indgåelse var fordelingen 10,8 % aktier og 89,2 % obligationer.
For fuldstændighedens skyld bemærker vi, at din mor siden aftalens indgåelse har haft et samlet afkast på ca. 621.000 kr. …. ”
Banken har oplyst, at bobestyreren den 20. maj 2020 meddelte, at klageren skulle have værdipapirer (13.423 stk. Danske Invest Engros Flexinvest Danske Obl, 3.375 stk. Danske Invest Engros Flexinvest Aktier og 986 stk. Danske Invest Global StockPicking) (de arveudlagte værdipapirer) overført til sit depot i sit pengeinstitut, P. I et brev af 20. maj 2020 til bobestyreren anførte banken bl.a. følgende om konsekvenserne af at beholde investeringsbeviserne uden for en Flexinvest aftale og overføre dem til et depot udenfor Danske Bank:
”… Flexinvest Fri er et særligt produkt, som kun findes i Danske Bank.
Vores anbefaling er at værdipapirerne sælges, eller de overføres til et nyt eller et eksisterende Flexinvest Fri depot, hvor der samtidig oprettes en investeringsaftale.
Ønsker du fortsat værdipapirerne overført til et opbevaringsdepot i , skal vi gøre opmærksom på at:
Giv os venligst besked om, hvad der skal ske med værdipapirerne. …”
I et brev af 3. juni 2020 til banken anførte klageren:
”… Danske Banks restriktive betingelser forbundet med at overføre de i Danske Bank tilbageblevne værdipapirer til min bank, som beskrevet i Bankens breve til Bobestyrer af 20. maj 2020 og 26. maj 2020.
Jeg kan på ingen måde acceptere de i Danske Banks breve indikerede betingelser. Jeg ønsker ikke at blive kunde i Danske Bank og ej heller at sælge med det aktuelle kurstab, som ses at udspringe af Danske Banks tvivlsomme investeringer ift. den aftalte risikoprofil.
Jeg skal derfor anmode Danske Bank om at tilbagekøbe de til mig udloddede værdipapirer jf. meddelelsen fra Bobestyrer af 20. maj 2020 til den kurs værdipapirerne havde ved min moders død og således ved formueplejeaftalens udløb d. 19.11.2019. …”
I et brev af 4. juni 2020 til klageren anførte banken:
”… I det følgende skal jeg forsøge at besvare dine spørgsmål så fyldestgørende som muligt …
Ved fastsættelse af horisonten er det ikke kundens alder alene, der er afgørende, men mere hvornår kunden påregner at skulle bruge pengene og derved trække dem ud af aftalen. … Uanset din moders høje alder har tidshorisonten på 3-7 år derfor passet til din moder. Den flexinaftale som værgen indgik på vegne af din moder passede med den investeringsprofil, som vi sammen med værgen havde lagt for hende, og var dermed egnet til hende. I en portefølje med lav risiko kan der godt indgå aktier, da det er den samlede risiko for porteføljen, der skal være lav, og ikke nødvendigt det enkelte værdipapir. En eksponering på 21 % mod aktier i en samlet portefølje bryder ikke grænserne for hvad der anses for lav risiko. …
Spm 6 og 7) Der findes ikke en decideret beregning der kan fremlægges. Flexinvest er en pasningsløsning, hvor investeringerne løbende bliver overvåget og tilpasset, herunder sørger vi for, at investeringen samlet fortsat kan kategoriseres som lav. Fordelingen sker ud fra en markedsforventning til og risiko ved de enkelte værdipapirer, men med udgangspunkt i den samlede beholdning af værdipapirer. Der vil derfor i nogen perioder blive skruet lidt op for risikoen ved at investere fx lidt mere i aktier, mens der til andre tider vil blive skruet lidt ned. Der er ikke nogen bestemt fordeling, der konstant er den rigtige, men som porteføljeforvalter overvejer vi hele tiden, hvad der i forhold til vores markedsforventninger, set i forhold til risiko, er den mest optimale fordeling. Risikoen på en portefølje måles altid samlet, og ikke blot ved at slå ned på nogle enkelt papirer. Aftalen kan derfor godt samlet være med lav risiko selv om der fx investeres i nogle værdipapirer, der ud fra en isoleret vurdering vil betegnes som høj. …”
Den 15. juni 2020 indgav klageren klage til Ankenævnet.
I en e-mail af 6. juli 2020 anmodede bobestyreren banken om at overføre de arveudlagte værdipapirer til klageren. Banken overførte herefter de arveudlagte værdipapirer til P.
Den 7. august og den 14. september 2020 blev de af klageren arvede værdipapirer solgt via P.
Klageren har henvist til forskellige oplysninger om Flexinvest Fri på bankens hjemmeside og til presseomtale af Flexinvest Fri. Klageren har bl.a. anført, at det under FAQ på bankens hjemmeside, ”Jeg købte Flexinvest Fri efter 1. februar 2017. Hvorfor har I solgt produktet til mig?” var anført, at:
”Hvis du har købt en af de berørte Flexinvest Fri-strategier i perioden fra den 1. februar 2017 til den 18. november 2018, burde vi på daværende tidspunkt have rådgivet dig anderledes. Det beklager vi. Vores rådgivere har desværre ikke haft den nødvendige information, så de kunne yde dig den bedst mulige rådgivning om de mest relevante produkter på daværende tidspunkt. Vi tilbagebetaler det for høje aftalegebyr for Flexinvest Fri. Derudover er vi nu ved at beregne, om du havde været bedre stillet, hvis vi havde rådgivet dig om et relevant alternativ til Flexinvest Fri. I så fald vil du også blive kompenseret for forskellen …”
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal betale en erstatning på 76.949,60 kr. med tillæg af procesrenter eller et beløb, som Ankenævnet måtte finde passende.
Klageren har endvidere nedlagt følgende påstande:
”Danske Bank skal som følge af Bankens afvisning af at fremlægge bevis på korrekt og hensigtsmæssig formueforvaltning tilpligtes for egen regning at lade udarbejde uvildig analyse af formueplejen med beregning over, hvorvidt [G] ”havde været bedre stillet, hvis Danske Bank havde rådgivet hendes værge om hvad Banken kalder et "relevant alternativ til Flexinvest Fri", herunder investeringsfonden Danske Invest, Danmark Indeks, hvorefter sagen skal genoptages med det formål at vurdere, om Danske Bank skal yde Boet kompensation med procesrenter samt erstatning for de med genåbning af Boet forbundne omkostninger.”
”Da det forekommer, at Danske Bank tilsidesætter loven og samfundets interesser ved at Udnytte sit privilegie som værende én af Danmarks 10 autoriserede forvaltningsinstitutter til at finansiere egne forretninger gennem placering af de betroede midler i, hvad Banken definerer ”et særligt produkt, som kun findes i Danske Bank”, skal Ankenævnet ex officio indbringe forholdet for Finanstilsynet.”
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har bl.a. anført, at hun ønskede at beholde de arveudlagte værdipapirer. Hun var ikke bekendt med, at disse værdipapirer var underlagt restriktive betingelser ved overførsel til depot i andet pengeinstitut. Det viste sig, at hun ikke kunne handle værdipapirerne digitalt, og at hun ikke kunne foretage strakshandler eller limithandler. Handelsomkostningerne blev dyrere. Hun kunne ikke handle i små portioner. Hun skulle selv indberette til Skat.
Banken informerede ikke bobestyreren korrekt og rettidigt om de restriktive betingelser for overtagelse af værdipapirerne. De restriktive betingelser fremgik ikke af Flex-invest Fri aftalen eller af bankens brev til bobestyrer den 6. december 2019. Banken forsinkede en rettidig afklaring. Først flere måneder efter, at hun havde truffet valg om ikke at sælge investeringsbeviserne, oplyste banken, at investeringsbeviserne var et ”særligt produkt, som kun findes i Danske Bank”, som ikke kunne frigøres fra Danske Bank medmindre de blev solgt. Andre investeringsbeviser i banken og i andre institutter kan handles frit. Hun var rystet over bankens stavnsbinding, hvilket hun straks gav udtryk for over for bobestyreren og banken. Banken reagerede ikke på hendes gentagne anmodninger om tilbagekøb.
Hvis banken havde informeret korrekt og rettidigt, havde hun straks ladet boet sælge de arveudlagte værdipapirer, hvorved boet skulle have afholdt udtrædelsesomkostningerne. Da værdipapirerne faldt i værdi, valgte hun at sælge. Banken skal erstatte kurstabet i forhold til kurserne den 19. december 2019 (67.487,38 kr.) samt de forøgede omkostninger (9.460,22 kr.), i alt 76.947,60 kr.
Banken har ikke plejet G’s formue i overensstemmelse med love, regler, best practise og den tillid, som både samfundet, G, G’s familie samt værgen burde kunne nære til banken som en af staten autoriseret forvalter af bundne midler. Banken har tilsidesat investorbeskyttelsesreglerne og reglerne om god skik, hvorefter banken er forpligtet til kun at rådgive kunderne om produkter, der er i kundernes egen interesse.
Banken har ikke dokumenteret sine motiver for at tilråde G en Flexinvest Fri aftale. Både G og hendes værge ville have fravalgt aftalen om Flexinvest Fri, hvis de var blevet oplyst om den risiko for tab og anden form for tort, som arvingerne kunne blive udsat for. Da banken ifølge sin hjemmeside ikke var i stand til at yde optimal rådgivning i Flexinvest Fri ”om de mest relevante produkter i perioden fra den 1. februar 2017 til den 18. november 2018”, må det antages det samme var tilfældet i september 2015. G modtog kompensation for ulovligt pålagte gebyrer, idet hun var blandt de kunder, der modtog vildledende og utilstrækkelig rådgivning.
Det fremgik ikke af aftalen, at G var under værgemål. Aftalen blev underskrevet med en ulæselig krusedulle, som ikke var G’s underskrift. Det er tvivlsomt, om banken havde det fornødne kendskab til G’s forhold.
Formålet med G’s investering var ikke at opnå afkast til forbrug, men at sikre kommende arvinger ved at bevare formuen. Banken forvaltede formuen med en uacceptabelt høj risiko med afkast og ÅOP, som ikke står i forhold hertil. Banken forhøjede risikoen i investeringerne ud over det aftalte og tilsidesatte aftalen om risikoprofil. Omkring 21 % af værdipapirerne udgjorde aktier med risikofaktor 5 (og diverse underliggende med risikoprofil 6 og 7) ved aftalens udløb. Den samlede risiko var for høj. Banken er ikke fremkommet med en valid forklaring på, at banken blot fire år efter aftalens iværksættelse havde fordoblet beholdningen af højrisikoaktier. Alligevel blev afkastet ikke forhøjet.
Banken investerede i sine egne investeringsfonde, der var baseret på et meget stort antal selskaber verden over med højere risikofaktor. Der var ikke tale om produkter med grøn risikoafmærkning, jf. Finanstilsynets om risikoprofiler i Vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter. Banken investerede i foreninger, der konsekvent gav negativt afkast.
Banken varetog egne interesser i stedet for G’s ved forvaltningen. Banken foretog gennem hele perioden hyppige tilbagekøb og salg af værdipapirer i bankens egne seks afdelinger. Der var tale om et uforklarligt handelsmønster, herunder også med meget små portioner, og næsten altid med kurstab. Banken fortsatte med sine dispositioner og forøgede ydermere risikoen også efter Finanstilsynets påbud. Investorerne havde ikke mulighed for at kontrollere, om, der blev handlet internt mellem investeringsforeningerne. Handlerne medførte omkostninger, som investor ikke burde bære.
I november 2019, hvor G var 90 år, solgte banken investeringsbeviser baseret på korte obligationer og købte risikofyldte aktiebaserede investeringsbeviser, som var baseret på 1357 selskaber verden over, for ca. 122.000 kr. Det er tvivlsomt, om udvidelsen af aktiebeholdningen, der skete efter Finanstilsynets påbud om udførelse af ny egnethedstest, fandt sted på baggrund af en ajourført egnethedstest.
Omkostningerne var større og afkastet var betydeligt lavere end i sammenlignelige og alternative ordninger som f.eks. Danske Banks egen passive indeksfond. Banken skal sandsynliggøre, at investering gennem bankens alternativer ikke kunne have optimeret afkastet og mindsket risikoen. Banken har trods hendes opfordringer hertil ikke fremlagt en opgørelse, der tilbageviser hendes påstand om uhensigtsmæssig og ukorrekt formuepleje. Nævnets behandling skal udsættes indtil denne redegørelse foreligger.
Banken skal tilpligtes til Ankenævnet at fremsende en analytisk redegørelse for bankens investeringer, for risikoprofil og for formuens afkast, herunder dokumentere, at investeringen er sket i overensstemmelse med love og regler, og at omkostningerne modsvarer afkastet og den påførte risiko.
Banken har ikke specificeret sine opgørelser af gebyrer og tilbagebetalt gebyr.
Danske Bank har anført, at banken gennem hele forløbet har handlet i overensstemmelse med gældende lovgivning og de instrukser og aftaler, der blev indgået med G’s værge og senere bobestyreren for boet. Banken har ikke påført klageren et økonomisk tab og kan ikke bebrejdes noget i sagsforløbet.
Banken har behandlet dødsboet efter reglerne. Aftalen ophørte automatisk ved dødsfaldet. Banken havde herefter ikke længere fuldmagt til at handle på depotet, men måtte afvente instruks fra bobestyreren. Banken solgte alene de værdipapirer, som bobestyrer bad banken om at sælge.
Klageren valgte selv at flytte værdipapirerne til anden bank. Banken advarede i forbindelse med anmodningen om overflytning alene om, at værdipapirerne kunne være mere besværlige at sælge fra en anden bank, da salg skulle ske via Danske Bank. Da bobestyreren bad om, at værdipapirerne blev flyttet til P, sendte banken den 20. maj 2020 information om konsekvensen af at beholde investeringsbeviserne uden for en Flexinvest aftale og overføre dem til et depot uden for Danske Bank.
Der var ikke tale om betingelser eller “særegne restriktive betingelser pålagt de arvede værdipapirer” som anført af klageren. De to første punkter i bankens brev af 20. maj 2020 “du får ingen halvårlig investeringsrapport ” og ”der laves ingen beregninger på gevinst og tab” var en opsummering af to mindre åbenlyse konsekvenser af, at investeringsbeviserne ikke længere var under en Flexinvest aftale, og derfor ikke længere blev passet. Det sidste punkt ”ved salg af værdipapirer skal Danske Bank kontaktes med henblik på fastsættelse af kurs”, var en påmindelse om, at et efterfølgende salg af investeringsbeviserne, der ikke er optaget til handel på en handelsplads, skulle ske via Danske Bank, som har en aftale med de pågældende administrationsselskaber. Dette er helt sædvanligt for investeringsbeviser i formuepleje. Der var ikke tale om en restriktion på hverken pris eller omsættelighed, da investeringsbeviser netop er kendetegnet ved, at de kan indløses i henhold til prospektet.
Hensigten med oplysningerne var alene at gøre opmærksom på, at hvis værdipapirerne blot ønskes flyttet, fordi man mener, at man kan sælge nemmere og/eller billigere hos en anden bank, så kan det være man bliver skuffet. Klageren valgte på trods heraf, hvilket er klagerens ret, at overflytte værdipapirerne. Klageren har nu fundet ud af, at bankens advarsel var korrekt, at det var mere omstændeligt, men ikke umuligt at sælge.
Klageren valgte selv at sælge sine værdipapirer, efter de var flyttet til P. Banken har ikke rådgivet klageren om salget, herunder hvornår et salg kunne være tilrådeligt. Klageren anfører desuden, at salget medførte højere omkostninger end forventet. Banken kan ikke bebrejdes klagerens bankomkostninger.
Det stod bobestyrer og siden klageren frit for at sælge værdipapirerne til den gældende kurs eller få dem overført til depot i andet pengeinstitut. Kursrisikoen for værdipapirerne påhvilede først G, derefter G’s dødsbo og til sidst klageren. Banken er ikke ansvarlig for de kursudsving, der har været i perioden fra 6. december 2019 og frem. Bobestyreren valgte ikke at sælge værdipapirerne. Klageren bad heller ikke om salg. Klageren har ikke krav på et efterfølgende salg til værdien pr. 6. december 2019.
G fik via sin værge korrekt rådgivning om forvaltning af sin formue. Banken har ikke foretaget fejlrådgivning over for G’s værge. Banken har passet investeringen i overensstemmelse med den indgåede Flexinvest aftale. Formålet med aftalen var, at banken løbende købte og solgte de pågældende investeringsbeviser, så der var den optimale sammensætning. Der skal tages udgangspunkt i aftalen med værgen og Danske Bank, herunder den mellem parterne aftalte investeringsprofil, der var lav risikoprofil og en tidshorisont på tre til syv år. Alle køb og salg blev lavet for at opnå aftalens formål.
Flexinvest Forvaltning er et simpelt formueplejeprodukt, hvor der alene investeres via nogen enkelte investeringsforeninger. Formueplejen består i, at banken løbende tilpasser risikoen i forhold til de konkrete markedsforhold og bankens forventninger til disse. Dette sker ved, at banken løbende køber og sælger i de samme investeringsforeninger for at opnå den til enhver tid ønskede eksponering i overensstemmelse med den aftalte investeringsprofil. Kunden betaler ikke kurtage hver gang, der handles, men et fast gebyr for pasningen. Det var derfor ikke fordyrende for G, at der blev handlet ofte mellem de samme værdipapirer.
Alle handler skete, fordi banken på det konkrete tidspunkt vurderede, at dette var den bedste tilpasning for kunden. Det betyder ikke, at alle handler nødvendigvis har givet et positivt resultat, da markederne kan udvikle sig anderledes, end banken forventer. Der er altid en risiko for tab, når man investerer, også ved en lav risikoprofil, hvilket værgen var gjort opmærksom på. G har (hvilket der ikke er givet nogen garanti for) samlet set haft et positivt afkast, og investeringerne har i hele perioden været i overensstemmelse med den indgåede aftale, jf. også bankens brev til klageren af 6. maj 2020. Banken finder ikke grundlag for opfylde klagerens provokationer.
G blev behandlet på samme vis som bankens øvrige kunder og har fået den kompensation, hun var berettiget til. G fik kompensation for den for høje del af de betalte gebyrer i Flexinvest-aftalen i overensstemmelse med den kritik, der har været af størrelsen af gebyrerne fra Finanstilsynet. Finanstilsynet har ikke rejst kritik af selve produktet Flexinvest.
Ankenævnets bemærkninger
I marts 2012 kom klagerens nu afdøde mor, G, under værgemål. I september 2015 blev der indgået aftale om investering af G’s midler i en Flexinvest Fri formueplejeaftale hos Danske Bank, hvorved banken blev bemyndiget til at pleje midlerne ud fra den aftalte investeringsramme. G’s investeringsprofil var lav risiko med en investeringshorisont på tre til syv år.
Den 19. november 2019 afgik G ved døden.
I december 2019 og marts 2020 solgte banken forskellige værdipapirer i det til Flex-invest Fri formueplejeaftalen tilknyttede depot efter anmodning fra bobestyreren i boet efter G.
Klageren fik en del af værdipapirerne i depotet udlagt som arv. Klageren ønskede at beholde værdipapirerne og at få dem overført til sit pengeinstitut, P.
I et brev af 6. december 2019 anmodede banken bobestyreren om at tage stilling til, om værdipapirerne skulle overføres til et andet depot eller sælges. I et brev af 20. maj 2020 til bobestyreren oplyste banken om konsekvenser af at beholde investeringsbeviserne uden for en Flexinvest aftale og at overføre dem til et depot uden for banken.
I juli 2020 overførte banken de arveudlagte værdipapirer til klagerens pengeinstitut, P. Den 7. august og den 14. september 2020 blev de af klageren arvede værdipapirer solgt via P.
Ankenævnet finder ikke, at banken handlede ansvarspådragende i forbindelse med sin håndtering af de arveudlagte værdipapirer og i sin information til bobestyreren og/eller klageren om konsekvenser af overførsel til andet pengeinstitut. Klageren får herefter ikke medhold i sit krav om erstatning vedrørende de arveudlagte værdipapirer for kursfald efter den 19. december 2019 samt for omkostninger ved salg af via P. Ankenævnet bemærker herved, at bobestyreren ikke havde givet banken instruks om salg af de arveudlagte værdipapirer i december 2019, og at overførslen til P skete efter anmodning fra bobestyreren/klageren.
Klageren har gjort indsigelser vedrørende bankens forvaltning af G’s formue. Klageren har navnlig anført, at G og værgen ikke fik korrekt rådgivning ved indgåelse af aftalen, at midlerne blev investeret med en for høj risiko, at andelen af aktiebaserede investeringsbeviser på 21 % ved aftalens ophør var for høj, og at banken foretog for hyppige handler til og fra depotet med deraf følgende omkostninger for G og indtjening for banken.
Klageren har vedrørende bankens forvaltning af G’s formue nedlagt påstand om, at banken skal pålægges at lade udarbejde en uvildig analyse af formueplejen, og at Ankenævnet skal indbringe forholdet for Finanstilsynet.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at udarbejde en uvildig analyse, og Ankenævnet kan ikke indbringe forholdet for Finanstilsynet.
Ankenævnet lægger efter det oplyste til grund, at fordelingen i G’s depot efter aftalens etablering i 2015 var 10,8 % aktiebaserede investeringsbeviser og 89,2 % obligationsbaserede investeringsbeviser, at det af bankens faktaark ved aftalens indgåelse fremgik, at en investering med G’s risikoprofil og investeringshorisont kunne indeholde op til 25 % aktier, at depotet ved G’s død i november 2019 indeholdt ca. 21 % i aktiebaserede investeringsbeviser, og at det samlede afkast ved investeringerne var ca. 621.000 kr. i aftalens løbetid.
Ankenævnet finder ikke, at de oplyste andele af aktiebaserede investeringsbeviser i G’s Flexinvest Fri formueplejeaftale var i strid med den aftalte investeringsprofil.
Ankenævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med sin rådgivning ved indgåelsen af formueforvaltningsaftalen, at den har handlet uden for sin fuldmagt eller i strid med Flexinvest Fri aftalen.
Klageren får herefter ikke medhold i sit krav vedrørende bankens forvaltning af G’s formue.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af de under en formueplejeaftale foretagne investeringer med henblik på at konstatere eventuelle investeringer i strid med aftalen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.