Størrelsen af rykkergebyr. Interval mellem rykkerskrivelser ved overtræk på konto uden trækningsret.
| Sagsnummer: | 479/1999 |
| Dato: | 04-04-2000 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Gebyr - rykkergebyr
|
| Ledetekst: | Størrelsen af rykkergebyr. Interval mellem rykkerskrivelser ved overtræk på konto uden trækningsret. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes rykkergebyrer.
Sagens omstændigheder.
Klageren har en betalingskonto hos indklagede uden tilknyttet kredit.
Den 10. september 1999 fremsendte indklagede kontoudskrift vedrørende betalingskontoen. Kontoen var overtrukket med 1.817,13 kr., og klageren blev ved en påtegning på kontoudskriften anmodet om straks at indbetale beløbet.
Den 23. september 1999, hvor overtrækket fortsat ikke var inddækket, fremsendte indklagede en rykkerskrivelse til klageren. Indklagede beregnede sig et rykkergebyr på 200 kr., som blev debiteret kontoen. Den følgende dag fremsendte indklagede kontoudskrift med anmodning om inddækning af overtrækket.
Den 5. oktober 1999 fremsendte indklagede en ny gebyrbelagt rykkerskrivelse til klageren; gebyrfri kontoudskrift fremsendtes den følgende dag.
I perioden 10. september - 6. oktober 1999 blev der ikke foretaget hævninger på kontoen, men alene hævet de to rykkergebyrer og renter.
Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:
"Overtræksrente og rykkergebyr m.v.
Hvis en konto overtrækkes eller kommer i restance, kan [indklagede] kræve overtræksrente, restancerente eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v.
Størrelsen af rykkergebyret fremgår af [indklagedes] rykkerbrev og af prislisten. Overtræksrente m.v. kan oplyses på forespørgsel fra kunden."
Af indklagedes prisliste fremgår under overskriften "Øvrige priser", at der for "Rykkerskrivelse ved overtræk/restance" beregnes et gebyr på 200 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 16. november 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre gebyrerne for rykkerskrivelserne, subsidiært nedsætte disse til 50 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun som følge af overtrækket skal betale 2 rykkergebyrer på i alt 400 kr., hvilket er et urimeligt stort gebyr.
Indklagede har anført, at klagerens konto i 1999 gentagne gange har været i overtræk.
Forinden fremsendelsen af rykkerskrivelsen af 23. september 1999 modtog klageren ekstraordinært kontoudtog i anledning af overtrækket, ligesom ekstraordinært udtog fremsendtes 24. s.m.
Rykkergebyrerne kan ikke anses for urimeligt store. Ud over arbejdet med at fremsende kontoudskrifterne og de dermed forbundne udgifter, er der andet arbejde i forbindelse med overtræksadministrationen.
Der udarbejdes dagligt overtrækslister på EDB. Overtrækslisterne genereres i løbet af natten og fremkommer i form af lister over overtræk om morgenen på EDB-systemet, hvorefter det kan være nødvendigt i afdelingen at sammenkøre denne liste med et andet system, således at overtrækket bliver relateret til den enkelte konto.
Med henblik på at tage stilling til overtrækket skal kontoudskrift på den pågældende overtrukne konto fremfindes på et andet EDB-billede. Herudover er det nødvendigt at fremskaffe en oversigt over kundens samlede engagement. Engagementet skal herefter gennemgås. Dette sker ved enten at fremfinde den pågældende kundes kundemappe og gennemse denne og/eller ved at fremfinde yderligere mere detaljerede oplysninger på EDB-anlægget.
Medarbejderen skal herefter vurdere baggrunden for overtrækket og tage stilling til, hvorvidt checks eller dankortnotaer kan og skal afvises, eller hvorvidt PBS betalinger eller andre automatiske overførsler, for eksempel låneydelser, skal tilbageføres.
Da Ankenævnet har fastslået, at en kunde maksimalt må opkræves gebyr for tre rykkere, skal medarbejderen undersøge, hvorvidt kunden tidligere er blevet rykket vedrørende det samme overtræk og således hvilken type rykkerbrev, der skal sendes. Hvis kunden har modtage to tidligere rykkerbreve, skal medarbejderen beslutte, hvorvidt engagementet skal opsiges.
Ankenævnet har endvidere fastslået, at hvis kundens hidtidige betalingsmønster viser, at kunden i de forudgående seks måneder har betalt for sent, og er blevet opkrævet gebyr herfor, skal den næste rykkerskrivelse, som sendes til kunden, udformes individuelt.
Begge sidstnævnte undersøgelser skal nødvendigvis foretages manuelt. Undersøgelserne kan indebære, at medarbejderen må gennemgå kundemappen indeholdende kopi af tidligere rykkerskrivelser/eller fremfinde oplysningerne andet sted.
Afhængigt af overtrækkets størrelse og kundens engagement i øvrigt, skal medarbejderen endelig vurdere, hvorvidt der skal hensættes på engagementet og i givet fald foretage denne.
Hvis medarbejderen efter disse undersøgelser og vurderinger, beslutter, at der skal udsendes en rykker til kunden, skal gebyret bogføres på kundens konto. Kontoudskrift udskrives eventuelt til medsendelse. Herefter skal medarbejderen i et af ovenstående uafhængigt EDB billede bestille rykkerbrevet. Dette billede overføres til et andet EDB system, hvor det opbygges og opdateres med henblik på den endelige udskrivning i afdelingen. Forinden udskrivningen skal medarbejderen angive, hvilken form for rykker, der skal anvendes, hvorvidt brevet skal sendes anbefalet eller som almindelig forsendelse og kontonummer. Overtrækkets størrelse skal anføres, og i den forbindelse undersøges, hvorvidt der inden kundens modtagelse af brevet automatisk vil blive foretaget yderligere debiteringer på kontoen. I så fald beregnes det samlede overtræk. Herudover skal medarbejderen påføre, hvem der skal underskrive rykkerbrevet. Rykkerbrevet udskrives herefter, afhentes i printeren, underskrives eventuelt, kuverteres - eventuelt med kontoudskrift - og lægges til afsendelse.
Det gennemsnitlige effektive tidsforbrug er på godt 20 minutter.
Hertil skal lægges udgift til porto, kuvert, brev, eventuelt kontoudskrift, EDB-udgifter, husleje, varme, lys og andre generalomkostninger.
På grundlag af udgiften til personale, administration, af- og nedskrivninger m.v. er det beregnet, at den enkelte medarbejder pr. time skal tjene 550,08 kr. svarende til 183,36 kr. for 20 minutters arbejde. Rykkergebyret på 200 kr. er således ikke urimeligt.
Amtskommuner og kommuner kan i henhold til lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser bestemme, at der skal betales et gebyr på op til 250 kr. En udlejer kan som gebyr for afgivelse af påkrav opkræve 100 kr. (reguleret) og 2% af det skyldige beløb ud over 1.000 kr., jf. lejelovens § 93, stk. 2. Et gebyr kan ikke anses for at være i strid med aftalelovens § 38c, sammenholdt med § 36, når der i andre tilfælde er direkte lovhjemmel til at opkræve et gebyr, der stort set svarer til eller overstiger det af indklagede opkrævede gebyr.
Ankenævnet har i tidligere praksis accepteret rykkergebyrer i størrelsesordenen 200 kr.
Det anerkendes i øvrigt generelt i Danmark, at der opkræves adfærdsregulerende gebyrer, f.eks. bøde for manglende betaling af S-togsbillet eller afgift for manglende betaling af P-afgift. Disse gebyrer står ikke forhold til den manglende betaling af billet/P-afgift, der alene udgør et forsvindende lille beløb i forhold hertil.
Ved bevilget overtræk opkræves et gebyr på 200 kr. Det er stødende, hvis en kunde, der uberettiget overtrækker sin konto, skal betale mindre end den kunde, der trækker over efter aftale.
I Ankenævnets kendelse 390/1998 blev det bestemt, at der skal forløbe 14 dage fra afsendelse af en gebyrbelagt rykkerskrivelse, indtil den næste gebyrbelagte rykkerskrivelse fremsendes. Kendelsen vedrører restancen på et lån, mens nærværende sag vedrører overtræk på en konto uden kredit.
Ved ubevilget overtræk bør der være adgang til med kortere intervaller at fremsende rykkerskrivelser og opkræve gebyr herfor end ved restancer på lån. Baggrunden herfor er, at kontohaveren har mulighed for yderligere at debitere den allerede overtrukne konto ved eksempelvis dankorttransaktioner.
Fastholdes princippet om et interval på 14 dage mellem fremsendelse af rykkerskrivelser, kan det føre til en for kontohaveren langt mere indgribende konsekvens, nemlig opsigelse af overtrukne konti på et tidligere tidspunkt. Det må også antages, at checks/hævekorttransaktioner oftere vil blive returneret i det omfang, det er muligt, og at betalinger ikke gennemføres, hvilket kan medføre rykkergebyrer til beløbsmodtagerne.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Som følge af overtrækket på kontoen var indklagede den 23. september 1999 berettiget til at fremsende en rykkerskrivelse til klageren og opkræve gebyr herfor, jf. de almindelige forretningsbetingelser.
Ved kendelse af 29. juni 1999 i sag 370/1998 fandt Ankenævnet, at der ikke kan kræves gebyr for en rykkerskrivelse, der indenfor en sammenhængende restanceperiode afsendes mindre end 14 dage efter en forudgående rykkerskrivelse, for hvilken der er opkrævet gebyr. Denne sag angik restancer på et lån med fast lånebeløb, men Ankenævnet finder, at samme regel bør gælde i tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om overtræk på en indlånskonto uden tilknyttet kredit. Medlemmerne Allan Pedersen og Karin Duerlund lægger herved vægt på, at overtrækket fra den 23. september til den 5. oktober 1999 steg alene som følge af renter og rykkergebyrer.
Som følge heraf skal indklagede tilbagebetale det gebyr, der blev opkrævet i forbindelse med rykkerskrivelsen af 5. oktober 1999, idet denne var afsendt mindre end 14 dage efter den forudgående rykkerskrivelse.
Tre medlemmer - Niels Waage, Jørn Ravn og Lisbeth Baastrup - finder i overensstemmelse med Ankenævnets flertals praksis, at rykkergebyret i forbindelse med rykkerskrivelsen af 23. september 1999 bør nedsættes til 100 kr. og stemmer i overensstemmelse hermed.
To medlemmer - Allan Pedersen og Karin Duerlund - finder ikke, at et rykkergebyr på 200 kr. overstiger det rimelige og stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge for så vidt angår rykkergebyret hævet den 23. september 1999.
Afgørelsen træffes for så vidt angår rykkergebyret hævet den 23. september 1999 efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Inden fire uger skal indklagede tilbageføre gebyret på 200 kr. debiteret den 5. oktober 1999. Indklagede skal endvidere inden samme frist tilbageføre 100 kr. af rykkergebyret, der blev debiteret klagerens konto den 23. september 1999 med valør denne dag. Klagegebyret tilbagebetales klageren.