| Sagsnummer: | 349/2022 |
| Dato: | 30-03-2023 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Tina Thygesen og Jørn Ravn |
| Klageemne: | Udlån - øvrige spørgsmål Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod manglende omlægning af realkreditlån og mod bankens adfærd i forbindelse med indhentelse af oplysninger i henhold til kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod manglende omlægning af realkreditlån og mod bankens adfærd i forbindelse med indhentelse af oplysninger i henhold til kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven.
Sagens omstændigheder
Klagerne er mor, M, og datter, D. I 2007 købte M en ejendom, som de begge boede i. De havde fælles økonomi og var på henholdsvis almindelig pension og førtidspension. M’s ejendom var belånt med et realkreditlån optaget i DLR Kredit og et boliglån optaget i Fionia Bank (nu Nordea Danmark) sikret ved et ejerpantebrev i ejendommen.
Klagerne blev kunder i Nordea Danmark i 2009 efter Nordeas overtagelse af Fionia Bank.
I 2017 drøftede klagerne og banken i forbindelse med engagementsforhandlinger, at renten i Danmark var faldet, hvorfor klagerne ønskede at omlægge lån i huset.
Banken har oplyst, at det fremgår af et internt kreditmemo fra januar 2017 i banken, at det blev bevilget, at klagernes lån i DLR Kredit kunne omlægges, og at det til banken pantsatte ejerpantebrev kunne rykke for det nye lån på betingelse af, at besparelsen på ydelsen gik til ekstra afdrag på det efterstående banklån, da restgælden i ejendommen ikke kunne rummes inden for vurderingen.
Banken har endvidere oplyst, at det fremgår af mailkorrespondance med D fra 26. januar 2017, at klagerne accepterede betingelserne, hvorefter banken bestilte lånedokumenter.
Klagerne har oplyst, at de herefter ikke hørte yderligere fra banken.
Banken har oplyst, at klagerne umiddelbart herefter oplyste, at de nu ønskede at sælge ejendommen, hvorfor banken rådede dem til ikke at foretage den pågældende låneomlægning. Begrundelsen for dette var, at de forøgede omkostninger og heraf større restgæld på både realkreditlån og banklån (differencerente, kurstab, kurtage, gebyrer, tinglysning - i alt ca. 45.000 kr.) ikke vurderedes at ville kunne inddækkes ved et snarligt forestående salg. Klagerne fulgte rådet, og omlægningen blev ikke foretaget.
Klagerne har anført, at banken efterfølgende over for dem har oplyst, at der var sket en låneomlægning.
I 2020 ansøgte klagerne banken om et lån på 50.000 kr. til en opfriskning af facaden på huset.
Banken har oplyst, at det fremgår af et internt kreditmemo af 25. juni 2020, at banken afslog låneforhøjelsen med den begrundelse, at ejendommen havde været udbudt til salg til en for høj pris, og at en forhøjelse af lånet ikke ville kunne dækkes ind ved salg til en lavere pris.
D har oplyst, at hun i 2019 købte en bil, der uden problemer blev finansieret via Nordea Finans og et andet finansieringsselskab.
I efteråret 2020 havde klagerne en sag om misbrug af deres dankort i banken.
Banken har oplyst, at klagerne endvidere skulle have opdateret deres KYC (Know your customer/Kend din kunde) oplysninger. Klagernes rådgiver bad klagerne om at sende ID-oplysninger og inviterede dem til et møde, hvor de kunne besvare bankens spørgsmål. Klagerne gav udtryk for, at de ikke ønskede at besvare de pågældende spørgsmål. Klagerne fastholdt dette på trods af, at banken forsøgte at forklare baggrunden for, hvorfor spørgsmålene skulle besvares samt konsekvenserne af en undladelse af dette.
I 2021 modtog banken en forespørgsel fra en ejendomsmægler om restgælden på banklånet i M’s ejendom.
I en mail af 8. april 2021 til M anførte banken:
”Da vi ikke tidligere har fået ID på dig, og opdatering omkring brug af Nordea, skal jeg bede dig sende følgende til mig:
-Billede af dit kørekort
-Billede af dit gule sundhedskort
Når jeg har dette fra dig, kontakter jeg dig igen mhp. de spørgsmål du skal svare på omring brug af banken.
Du sender dit ID ved at svare på denne mail og vedhæfte dokumenterne.
Vi kan ikke ekspedere et evt. salg af dit hus, før ovenstående er på plads.”
Klagerne sendte herefter ID til banken, og der blev aftalt et online møde til besvarelse af de pågældende spørgsmål. På mødet meddelte klagerne igen, at de ikke ønskede at svare på spørgsmålene, og mødet blev afbrudt.
Klagerne har fremlagt en udskrift af et af de spørgsmål, som banken bad M svare på, men som hun ikke ønskede at svare på. Der var tale om følgende spørgsmål:
”Har du et nærstående familiemedlem eller en nærstående samarbejdspartner, som har en af følgende højerestående offentlige stillinger ?
[ ] Ja
[ ] Nej
Klagerne har anført, at banken forsøgte at trække tiden, og at en potentiel køber herefter ikke længere ønskede at købe ejendommen.
Ejendommen blev solgt for 1.045.000 kr., og klagerne købte samtidig – via samme ejendomsmægler - et andet hus til 480.000 kr.
Banken har oplyst, at sagen vedrørende salget af M’s ejendom blev ekspederet af ejendomsmægleren, der først overførte restprovenuet til banken, når hele sagen var endeligt afsluttet.
Banken har oplyst, at klagerne søgte banken om midlertidigt overtræk på 15.000 kr. til flytteomkostninger, indtil provenuet fra ejendomssalget kunne frigives. Banken meddelte klagerne, at dette godt kunne bevilges mod, at restprovenuet blev overført til banken, ligesom det var en forudsætning, at klagerne svarede på de udestående KYC-spørgsmål. Dette meddelte klagerne, at de havde gjort, og det midlertidige overtræk blev herefter bevilget.
Klagerne har anført, at D endvidere søgte Nordea Finans om et mekanikerlån i marts 2022, men fik afslag – måske fordi det var via Nordea Finans.
Parternes påstande
Den 6. september 2022 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark erstatte deres tab ved, at de ikke fik omlagt deres realkreditlån/banklån i 2017. Endvidere har klagerne nedlagt påstand om, at banken er fremkommet med utilbørlige trusler blandt andet om blokering og har udøvet utilbørlig afpresning, samt at banken ikke har villet oplyse om lovhjemmel til sine spørgsmål.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at banken ikke ville omlægge deres realkreditlån og/eller boliglån. Banken påstod derefter, at lånene var blevet omlagt. De har lidt et betydeligt tab herved.
Banken er i sin generelle adfærd over for dem fremkommet med trusler om blokering og har afpresset dem. Bankrådgiveren har udvist en råbende adfærd, når hun blev sagt imod. Generelt har kundeforholdet været præget af manglende kontakt/kommunikation.
Desuden har banken ødelagt deres samarbejde med andre aktører.
Det fremgår af bankens mail af 8. april 2021 til M, at banken ikke ønskede at hjælpe med ejendomssalget, før M havde udfyldt bankens spørgeskema om, hvem hun ”omgås med”.
Banken har ikke henvist til lovhjemlen for sine spørgsmål om at pålægge M at oplyse, hvem hendes omgangskreds er. Hvordan skal M forholde sig, hvis hun senere får en ven, der er omtalt i spørgeskemaet. Eller i fald hun allerede har en, og de bliver uvenner, hvor skal hun så henvende sig.
Nordea Danmark har anført, at banken hverken har handlet truende eller ansvarspådragende over for klagerne.
Vedrørende omlægning af lån:
Banken godkendte omlægningen, men ændrede anbefalingen, da klagerne pludselig meddelte, at de ville sælge M’s ejendom. Begrundelsen for bankens anbefaling var, at de forøgede omkostninger og heraf større restgæld på både realkreditlån og banklån (differencerente, kurstab, kurtage, gebyrer, tinglysning) ikke ville kunne inddækkes ved et snarligt forestående salg. Der var tale om et råd og ikke en afvisning, og klagerne fulgte rådet, således at realkreditlånet ikke blev lagt om.
Som følge heraf har klagerne i en periode haft højere rente på lånene, mens der til gengæld har været en lavere restgæld, der skulle indfries, og klagerne har således ikke lidt et økonomisk tab.
Hertil kommer, at et eventuelt krav fra klagerne i forbindelse med spørgsmålet om låneomlægningen er forældet og skulle det være rejst inden for tre år, jf. forældelseslovens § 3.
Den generelle adfærd fra bankens side, herunder trusler, afpresning og blokering mod klagerne
Klagernes beskrivelse af rådgivernes adfærd, herunder af en truende adfærd, afvises af banken, der ikke kan ikke genkende, at der skulle være ageret på en sådan måde.
Klagernes rådgiver har oplevet et fint samarbejde med klagerne, siden hun blev deres rådgiver i 2011. Samarbejdet blev dog svært i forbindelse med, at klagerne blev bedt om at besvare KYC spørgsmål. Banken er uforstående overfor, at klagerne opfattede nødvendigheden af, at de skulle besvare de pågældende spørgsmål, som en trussel. Banken har forsøgt at forklare, at der på sigt ikke kunne stilles konti, kort og netbank til rådighed, hvis klagerne ikke ønskede at besvare spørgsmålene.
En anden rådgiver fra banken samt en filialchef har ligeledes forsøgt at forklare klagerne baggrunden, men oplevelsen var til stadighed, at klagerne ikke ønskede at lytte, men i stedet afbrød samtalerne.
Hvad angår D’s lån til bil via Nordea Finans, har banken ikke kendskab til denne lånesag, og banken har i øvrigt har tavshedspligt, hvorfor den ikke har videregivet oplysninger til andre parter.
Vedrørende manglende henvisning til lovhjemmel i forhold til bankens anmodning om besvarelse af KYC oplysninger
Banken er ved lov er forpligtet til at identificere sine kunder, og denne forpligtelse gælder for alle banker. Udover almindelige kundeoplysninger omfatter forpligtelsen at have tilstrækkelig information om en kundes økonomiske forhold, midlernes oprindelse samt forståelse for kundens formål med brug af banken.
Som led i bankens løbende kundekendskabsprocedure blev klagerne bedt om at indsende ID og besvare spørgsmål vedrørende brug af banken. Dette er en procedure, der gælder for alle kunder.
I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvordan virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer.
Det fremgår af hvidvasklovens § 11, at en bank løbende skal overvåge sine kundeforhold for at sikre, at transaktioner er i overensstemmelse med bankens viden om kunderne og kundernes forretnings- og risikoprofil. Banken er tillige løbende forpligtet til at ajourføre oplysninger om kunder for at sikre, at banken fortsat forstår sine kunders brug af banken.
Det følger af Ankenævnets praksis, at det er op til banken selv at afgøre, hvilke krav der stilles til overholdelse af reglerne i hvidvasklovgivningen om kundekendskabsprocedurer.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne er mor, M, og datter, D. I 2007 købte M en ejendom, som de begge boede i. De havde fælles økonomi. M’s ejendom var belånt med et realkreditlån optaget i DLR Kredit og et boliglån optaget i Fionia Bank (nu Nordea Danmark) sikret ved et ejerpantebrev i ejendommen.
Klagerne blev kunder i Nordea Danmark i 2009 efter Nordeas overtagelse af Fionia Bank.
I 2017 drøftede klagerne og banken i forbindelse med engagementsforhandlinger, at renten i Danmark var faldet, hvorfor klagerne ønskede at omlægge lån i huset. Banken accepterede en låneomlægning under nogle nærmere angivne betingelser.
Banken har oplyst, at klagerne, forinden omlægningen blev gennemført, meddelte, at de nu ønskede at sælge ejendommen. Omlægningen blev herefter ikke gennemført.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med drøftelserne med klagerne om en låneomlægning i 2017. Hertil kommer, at Ankenævnet finder, at klagernes eventuelle erstatningskrav mod banken var forældet den 6. september 2022, hvor sagen blev indbragt for Ankenævnet, jf. den treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1.
I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvordan virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, herunder at de skal træffe passende foranstaltninger for at imødegå risikoen for hvidvask ved manglende ajourføring af oplysninger, jf. hvidvasklovens § 15.
Ankenævnet finder, at det som udgangspunkt må være op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille til kunder. Dette udgangspunkt finder Ankenævnet ikke grundlag for at fravige i denne sag. Ankenævnet bemærker herved, at bankens spørgsmål vedrørende klageren M´s forbindelse til nærmere opregnede personer drejer sig om kontakt til politically exposed persons (PEP), og at bankens spørgsmål herom er relevante efter hvidvaskloven.
Ankenævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at banken i forbindelse med indhentelse af oplysninger hos klagerne med henblik på overholdelse af reglerne i hvidvaskloven skulle have fremsat utilbørlige trusler blandt andet om blokering og skulle have udøvet utilbørlig afpresning over for klagerne.
Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.