Dankort, misbrug.
| Sagsnummer: | 244/1991 |
| Dato: | 15-06-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Lov om betalingskort af 6. juni 1984 - mistet ved grov uagtsomhed
|
| Ledetekst: | Dankort, misbrug. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 16. september 1990 mellem kl. 17.00 og 18.00 blev klageren ved et indbrud i sin bil frastjålet en håndledstaske fra bilens handskerum. Tasken indeholdt bl.a. 4 dankort, hvoraf det ene var knyttet til en konto ført i indklagedes Hundige Storcenter afdeling.
Klageren har vedrørende omstændighederne omkring tyveriet oplyst, at han under et ophold i Odense havde parkeret sin bil på en åben parkeringsplads i den indre by, og at han var væk fra bilen i tidsrummet mellem kl. 15.00 og 18.00, men at han indtil kl. 17.00 kunne holde øje med bilen på parkeringspladsen fra det kontorlokale, hvor han opholdt sig. Fra kl. 17.00 opholdt han sig i et andet kontorlokale, hvorfra der ikke var udsigt til bilen. Den til kortet hørende PIN-kode var sammen med PIN-koderne hørende til de øvrige dankort noteret i en lille lommebog, kamufleret som et lokalnummer i forbindelse med kortudstedernes respektive telefonnumre sammen med andre telefonnumre. Denne lommebog opbevaredes tillige i håndledstasken.
Den 17. september 1990 kl. 12.10 rettede klageren telefonisk henvendelse til Hundige Storcenter afdeling, som herefter spærrede dankortet, men kortet var da forinden spærret automatisk fra PBS's side kl. 11.41 på grund af for stor transaktionshyppighed. Det viste sig efterfølgende, at der, forinden kortet spærredes, i alt var hævet 9.940 kr.
Ved skrivelse af 18. oktober 1990 til klageren meddelte indklagede, at han som følge af at have opnoteret den til kortet hørende PIN-kode i en lommebog, der opbevaredes sammen med dankortet, havde handlet groft uagtsomt i medfør af betalingskortlovens ansvarsbestemmelser, hvorfor han selv hæftede for 5.000 kr. af det hævede beløb.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for nogen del af det hævede beløb.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren hår til støtte for påstanden anført, at han ikke har handlet groft uagtsomt ved at opnotere den til kortet hørende PIN-kode i sin lommebog, idet PIN-koden var kamufleret som et lokalnummer i tilknytning til et telefonnummer, der var anført blandt mange andre telefonnumre i lommebogen, således at koden ikke var direkte tilgængelig for trediemand. Bestemmelsen i betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1, må endvidere efter ordlyden forstås således, at den alene omfatter uagtsomhed udvist i forbindelse med selve bortkomsten af dankortet. Klageren bestrider at have modtaget indklagedes "Regler for ind- og udlånskonti" og "Regler for kundekort med dankort-logo". Klageren har endvidere anført, at selvrisikoen ved misbrug af dankort ifølge seneste praksis er nedsat til 1.200 kr.
Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med kontooprettelsen den 22. maj 1986 har afgivet underskriftprøve og kvittering for modtagelsen af indklagedes "Regler for ind- og udlånskonti". Det fremgår af disse regler pkt. 4.2.3 og 4, at kortindehaver er ansvarlig for tab som følge af uberettiget benyttelse af et kundekort, såfremt andre end kortindehaver er kommet i besiddelse af den personlige kode som følge af grov uagtsomhed fra kortindehavers side. Klageren har endvidere ved denne lejlighed modtaget et eksemplar af indklagedes "Regler for kundekort med dankort logo", hvilket indklagede imidlertid ikke har kunnet fremlægge kvittering for. Indklagede har imidlertid i juli 1986 fremsendt disse regler til samtlige kunder. Indklagede må således afvise, at klageren ikke skulle have været orienteret om de gældende regler. Klageren har udvist grov uagtsomhed ved at have opbevaret den til kortet hørende PIN-kode sammen med dankortet, og det forhold, at PIN-koden af klageren er søgt kamufleret som et lokaltelefonnummer kan ikke tillægges betydning, idet denne foranstaltning ikke har været tilstrækkelig til at forhindre gerningsmanden i at foretage hævetransaktioner, eftersom alle 16 hævninger blev gennemført uden forgæves PIN-kodeforsøg. For så vidt angår det af klageren anførte om, at selvrisiko ved misbrug af dankort nu kun udgør 1.200 kr., anfører indklagede, at denne regel kun finder anvendelse i sager, hvor misbruget har fundet sted efter den 20. juni 1991.
Ankenævnets bemærkninger:
2 medlemmer - Peter Blok samt Bjørn Bogason, der i medfør af Ankenævnets vedtægters § 13 stk. 1 er tillagt 2 stemmer - udtaler:
Efter betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1, således som denne bestemmelse var affattet på misbrugstidspunktet, er kortindehaveren med den beløbsgrænse på 5.000 kr., der følger af den i medfør af stk. 2 udstedte bekendtgørelse, ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af kortet, hvis "kortindehaveren eller nogen, som han har overladt kortet til, har mistet dette ved grov uagtsomhed." Denne bestemmelse findes uanset ordlyden også måtte omfatte en uagtsomhed, som består i, at kortindehaveren har opbevaret PIN-koden samme sted som dankortet. I det foreliggende tilfælde har klageren erkendt, at han i den stjålne taske tillige opbevarede en lommebog, hvori koden var noteret. Selv om koden var søgt kamufleret som et lokalnummer i forbindelse med et telefonnummer, findes klageren herved at have udvist grov uagtsomhed, og vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
2 medlemmer - Peter Møgelvang-Hansen og Jørn Ravn - udtaler:
Vi lægger til grund, at klageren i den foreliggende sag har opbevaret kortene i en håndledstaske, der blev stjålet fra handskerummet i klagerens bil, og at de til kortene hørende koder var anført ud for de respektive kortudstedende pengeinstitutters telefonnumre i en lommebog, der også befandt sig i håndledstasken.
Ved domme af den 24. februar og 23. april 1992 har Østre Landsret afgjort ankesager, hvis udfald - ligesom den foreliggende sags i væsentligt omfang har været afhængig af fortolkningen af betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1, i bestemmelsens tidligere gældende affattelse. Vi forstår dommene således, at det ved afgørelsen af, om kortet er mistet ved grov uagtsomhed, efter landsrettens opfattelse er en relevant omstændighed, at PIN-koden blev opbevaret sammen med kortet, men at sådan samlet opbevaring ikke automatisk bør føre til, at der statueres "grov uagtsomhed". Dette spørgsmål må besvares på grundlag af en samlet vurdering af den måde, hvorpå kortet og koden blev opbevaret.
Ved en vurdering af den foreliggende sag i lyset af de nævnte landsretsdomme finder vi, at klagerens opbevaring af kortet og koden må karakteriseres som groft uagtsom. Med denne begrundelse stemmer vi som flertallet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.