Afgørelse

Afslag på lån.

Klageren havde oprindeligt nogle ejendomme, som blandt andet var belånt af det indklagede realkreditinstitut. Efter det oplyste fik klageren i 1989 efter nogen tids sygdom tildelt førtidspension. I henholdsvis 1989 og 1991 blev ejendommene solgt på tvangsauktion, uden at der blev dækning for instituttets lån. Der blev herefter indledt en gældssanering, i hvilken forbindelse instituttet fik dækket en del af sit tab. Efterfølgende opkøbte klageren flere ejendomme, som senere blev udlejet. I forbindelse med lån i disse fik klageren i et andet realkreditinstitut status af Kernekunde. Den 23. august 2001 underskrev klageren en ansøgning til instituttet om et tillægslån på 300.000 kr. i en ejendom, som han havde erhvervet med henblik på at ombygge den til eget brug. Låneansøgningen blev efter det oplyste videresendt til instituttet fra en ejendomsmægler, som er autoriseret låneformidler for instituttet. Den 27. august 2001 meddelte instituttet klageren, at instituttet ud fra en samlet vurdering af hans tidligere økonomiske forhold til instituttet desværre ikke havde mulighed for at imødekomme hans ønske om et nyt realkreditlån.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet var uberettiget til at give afslag på lån på grund af en tidligere gældssanering. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt det ikke bevist, at ejendomsmægleren eller instituttet havde givet klageren tilsagn om et lån. Nævnet bemærkede i øvrigt, at spørgsmål om låneudmåling og værdiansættelse henhører under realkreditinsti-tutternes kredit- og udlånspolitik, som Nævnet generelt ikke finder at kunne efterprøve. Nævnet frifandt som følge af det anførte realkreditinstituttet.